Hallund sogn

(Ø. Brønderslev-H. kom.) omgives af Hellum, Hellevad og Ørum so., samt Børglum hrd. (Ø. Brønderslev og Jerslev so.). Gennem so. strømmer Rye å, som først danner skel til Hellum og sen. til Ørum so., hvor store reguleringer har fundet sted. Istidslandskabet der udgør den nordl. del af so., er mod nø. jævnt bakket, mod v. og s. derimod mere kuperet med stejle, skovklædte bakkeskrænter, fremkommet ved erosion af vandløb og af de fjorde, som det senglaciale yoldiahav sendte mod n. omkr. Hebelstrup. Særligt fremtrædende blandt bakkerne er Hallundbjerg, Hulknøse (68 m), Troldbjerg og Røverstue bakke. I so.s sydl. del dækkede det senglaciale hav området omkr. Rye å (Østerhede og Hallundkær) og skyllede op mod det lave bakkeland ved Hollensted. Jorderne er især mod v. ret sandede, i den sydl. del en del vandlidende. På de mere sandede bakketoppe og skrænter findes plantager (Lundens bakker, Kælderbakkerne). Desuden Kølskegd. krat.

Areal i alt 1955: 2794 ha. Befolkning 1/10 1955: 1023 indb. fordelt på 287 husstande (1801: 405, 1850: 659, 1901: 901, 1930: 1061).

I so. ligger Hallund (1465 Hallindh, Hallindæ, Halindh; u. efter 1804) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 264 indb. fordelt på 95 husstande (1930: 223 indb.) – m. kirke, skole (opf. 1905), lystanlæg, stadion, apotek, kro med stor sal, filial af Ø. Brønderslev Sparekasse, andelsmejeri (opret. 1891), andelsvaskeri (opret. 1954), rutebilstat., brevsaml.sted og telf.central; Hollensted (*1407 Haldenstedt, 1465 Hollenstet; u. efter 1804) m. skole (forventes nedlagt), forsamlingshus (opf. s. 295 1895, ombyg. 1938), lystanlæg (i Bjergbæk), stadion og cementstøberi; Nymark m. savskæreri og cementstøberi. – Saml. af gde og hse: Hallundbjerg; Hallundkær; Søndersig; Østerhede; Østenkær (u. efter 1804); Sønderhede; Nørrehede; Hebelstrup (*1471 Wester Hebellstrup); Hallund Hede. – Gårde: Kølskegd. (1465 Kyølsheet gardh) (7,3 tdr. hartk., 125 ha, hvoraf 14 skov; ejdsk. 280, grv. 128); Ø. Hebelstrup (1610 Hebbelstrup, 1688 Øster hebbelstrup) (8,1 tdr. hartk., 174 ha, hvoraf 22 skov; ejdsk. 320, grv. 159); Lunden (1610 Lunden, 1688 Sønder Lund, Nør Lund); Krogen (1688 Krogen); Hulhøj (1662 Huols Høy); Hedegd. (1610 Heigaardt); Skarnvad (*1500 Skaaruadtt); Sejlegd.

H. so., der sa. m. Ø. Brønderslev so. (Børglum hrd.) udgør én sognekom. og ét pastorat (under Børglum og Hvetbo hrd.s provsti), har tingsted i Brønderslev kbst. og hører under 79. retskr. (Brønderslev), 52. politikr. (Hjørring), Brønderslev lægekr. (Brønderslev), Hjørring amtstuedistrikt m. amtstue i Hjørring, 56. skattekr. (Dronninglund hrd.s skattekr.), 18. skyldkr. (Hjørring amtrkr.) og amtets 4. folketingsopstillingskr. (Vrå). So. udgør 5. udskrivningskr., 456. lægd og har sessionssted i Brønderslev kbst.

Kirken består af romansk kor og skib med endnu i romansk tid tilføjet tårn i v., på hvis underdel der 1911 opførtes et nyt tårn, samtidig med at et våbenhus i s. erstattedes af et nyt. Den romanske bygning, kor, skib og tårnunderdel, er opf. af granitkvadre på profileret sokkel, kor og skib med hulstav over rundstav, tårn med hulstav. Begge døre sidder langt mod v. i skibet. Den sokkelbrydende n.dør med kilestik er tilmuret m. røde mursten, s.døren, i brug, har mistet sit stik. Af opr. enkeltheder er bevaret korets tilmurede ø.vindue med tynd rundbuet monolitoverligger; korets n.vindue og skibets sikkert eneste i n. siddende vindue midt i muren har alm. overligger, mens korets s.vindue har kilestik. Det romanske tårnparti, som åbner sig mod skibet ved en rundbuet dobbeltarkade på firkantet pille med hulstavprofileret kragsten, har sikkert været hvælvet, men mangler nu andre opr. enkeltheder. Kirken har overalt vistnok helt fornyede bjælkelofter. Det romanske tårns overdel nedtoges vistnok 1791 (jerncifre på n.siden) til skibets murhøjde og fik en ejendommelig puklet overdækning tækket med bly ligesom kor og skib. 1911 opsattes på den gl. underdel et nyt tårn af røde mursten med tegldækket pyramidespir, og et lille våbenhus i s. veg pladsen for et nyt. Det kvadermurede alterbord er dækket af panel fra o. 1600 med tre portalfelter omg. af båndslyng. Altertavlen er en fløjtavle fra sa. tid m. våben for Stygge Høeg og Anna Ulfstand. På fløjens ydersider korintiske søjler. Nyere korsfæstelsesmaleri af F. R. Scavenius og himmel fra ny tid. Kalken er fra anden halvdel af 1700t. af Laurids Møller i Ålborg (Bøje 1495). Sengotiske, blødt profilerede alterstager fra 1500t. Romansk granitfont, halvkugleformet kumme (Mackeprang. D. 149, 150). Ottekantet, nederlandsk fad af drevet messing med planteornamenter, o. 1625. Lille renæssance korbuekrucifiks. Prædikestolens himmel er fra 1604, mens selve stolen, der er noget sen., er et ganske flot snitværk fra sa. Ålborgværksted som herskabsstolene o. 1625 med sa. våben som altertavlen. En anden stolegavl bærer årst. 1662. To små malmkroner, den ene fra 1600t., den anden i rokoko, fra 1700t. Klokke: 1882, B. Löw og Søn. – Gravsten: 1) forp. Jesper Henrichsøn de Hemmer, † 1702; 2) Peder Markvard Lykke, † 1775, og hustru Birgitte Johanne Hauch, † 1806; 3) Anna Cathrina Lykke, † 1815 (2 og 3 på kgd.).

Kølskegård tilhørte i senmiddelalderen Børglum bispestol. 1524 forlenede biskop Stygge Krumpen († 1551) sin svoger Jakob Eskildsen Høg (Banner) til Lergrav m.v. († tidligst 1528) og hans hustru Johanne Jørgensdatter Krumpen († o. 1553) med K. og tilliggende ml. (se ndf.) for begges livstid. 1553 forlenedes deres søn Just Høg (Banner) til Vang og Lergrav († 1557) frit dermed, 1563 fik enken Sidsel Clausdatter Bille godset som pantelen. 1574 indløstes pantet, men bortmageskiftedes s.å. til hende. Efter hendes død 1587 kom K. til sønnen Stygge Høg (Banner) og efter hans død o. 1630 til hans to døtre Anne Styggesdatter Høg (Banner), g. m. Axel Rosenkrantz til Buderupholm († 1623), og Johanne Styggesdatter Høg (Banner) († 1639), g. m. Mogens Jensen Kaas (Sparre-K.) til Krabbesholm († 1639). Sidstn.s mindreårige børn arvede K. og fik farbroderen Thomas Kaas (Sparre-K.) til Ørndrup og Ørgård († 1651) til værge; gden brugtes da af kaptajn Ludv. Christensen, som boede sst. s. 296 Af disse børn ægtede landsdommer Laurids Below til Kølskegård († 1663) Margrethe Mogensdatter Kaas (Sparre-K.) († 1669) og blev dermed ejer af gden. Deres børn Claus Below, Johanne Below(† 1702), g. m. Otte Arenfeldt til Bangsbo m.v. († 1720) og Sophie Below († 1709) udlagde 1683 K. (1688: 23,22 tdr. hartk. m. 177,9 tdr. land under plov) til svogeren Jørgen Arenfeldt til Rugård († 1717), som dog straks videresolgte gden (31 tdr. hartk.) m. en del gods til sin fætter, jægerm. Hans Mogensen Arenfeldt til Lyngbygård. Efter hans død 1689 overtog assessor Peder Benzon til Havnø († 1701) K., som bortforpagtedes bl.a. til Jesper Henrichsen de Hemmer († 1702). Siden kom gd. og gods til Benzons søn Peder Benzon († 1738), som 1715 solgte K. (33 3/8 tdr. hartk.) m. tiender (37 tdr. hartk.) og fæstegods (207 1/8 tdr. hartk.) til sin morbroder Fr. Chr. Rantzau til Rodstenseje († 1724). Denne solgte allr. 1716 K. m.v. til Jakob Frandsen Hjort († 1772 som degn i Skivum og Giver), fra hvem ejendommen 1725 kom til propr. Jesper Pedersen Lykke († 1745). På skiftet efter ham fik sønnen Peder Markvard Rodsteen Lykke for 10.000 rdl. udlagt K. (33 tdr. hartk.), 14 tdr. hartk. tiender og 230 tdr. hartk. fæstegods. Efter hans død 1775 beholdt enken Birgitte Johanne Hauch († 1806) ejendommen indtil 1799, da hun overdrog den (m. 245 tdr. hartk. fæstegods) (skøde 1800) for 36.000 rdl. til sønnen Claus Lykke († 1844), som under landbrugskrisen 1827 med påhvilende skatterestancer måtte skøde den for 14.000 rbdl. sølv til fru Ane Kristine Dorthea Drewsen, som 1828 solgte den for 20.000 rbdl. rede sølv til propr., stænderdeputeret Morten Leth Hastrup († 1860). Denne solgte 1836 K. m. 22 fæstehuse for 18.000 rbdl. rede sølv til propr. Chr. Thielemann († 1870), som på grund af skatterestancer efter dom 1840 måtte afstå godset til staten, der n.å. for 20.000 rbdl. solgte det til propr. Georg Ludv. Nyholm, der var virksom for husdyrforædling og lod 70 tdr. land af K.s areal tilplante, ligesom en ny hovedbygn. (se ndf.) nu opførtes. Efter hans død 1891 overtoges K. af Vallø Stift, der beholdt ejendommen til 1895, da den for 85.000 kr. overtoges af Lars Larsen, Christianshede. Denne solgte 1907 K. (23 tdr. hartk.) for ca. 150.000 kr. til et konsortium (bankbestyrer C. Stougaard, købmand L. Høm og propr. P. L. Holst-Hansen), der lod godset udstykke. En hovedparcel (m. 273 ha) solgtes til propr. S. Thomsen, mens der i øvrigt udstykkedes 7 gde hver på ml. 22 og 46 ha, et hus på 9 ha, mens 41 ha solgtes som tillægsparceller til naboer. Fra hovedparcellen lod den nye ejer yderligere 1928–34 udstykke 2 statshuse (10,2 og 8,3 ha) samt 4 små gde (i alt 61,5 ha). 1941 solgtes den reducerede K.s hovedparcel til propr. Hans Chr. Nielsen, Herning, fra hvem den straks efter overgik til propr. Harald Vanggaard, der s.å. solgte den til propr. L. K. Emmersen. Nuv. ejer er (fra 1954) K. V. Krabbe (købesum 256.000).

Hovedbygn. bestod 1769 af 3 bindingsværkslænger i 1 stokv., ladegden ligeledes af 3 bindingsværkslænger. 1866 opførtes den nuv. hovedbygn. på nedrammede pæle; den består af 3 længer i én etage med kvist på begge sider af hovedfløjen og er delvis omgivet af grave. Avlsbygningerne brændte alle 1907, men opførtes på ny s.å. 1942 restaureredes hovedbygn.

Litt.: DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 322–24. DLandbr. VII. 1935. 174 f.

Til Kølskegård hørte allr. 1524 en vandml., der lå under hovedgdens takst. 1845 forbedrede godsejer G. L. Nyholm møllen (3 kværne). 1860 brændte den efter lynnedslag, men genopbyggedes. 1907 nedlagdes anlægget, og mølledammen opdyrkedes.

Litt.: Anton Jakobsen i AarbVends. XI. 1935–36. 6–9.

Hedegård skødedes 1724 af kronen til Jakob Frandsen Hjort på Kølskegård, siden ejedes den af jomfru Anne Marie Høg (Banner), en datter af Gregers Ulfstand Høg til Vang († 1695); hun døde 1732 på H.

Ved gden Ø. Hebelstrup fandtes 1661 en lille vandml., der dog snart efter synes nedlagt (jf. Anton Jakobsen i AarbVends. XI. 1935–36. 1f.).

Ved Kælderbakkerne et gammelt grenekast, Kjelds Grav, med mindesten rejst 1934 af Hist. Samf. f. Hjørring Amt med flg. vers indhugget: »I gammel Tid til denne Vold Forfædre kasted Gren og Knold« (jf. AarbVends. X. 1933–34. 344f.).

Skove: Kun lidt skov. Kølskegårds plantage, anl. 1879, 42 ha og 1898, 65 ha. Endv. ejer Ø. Brønderslev-Hallund kom. bakkedraget Hulknøse (købt 1921), hvor 21,9 ha er beplantet. Det opr. areal er gl. hede. En samling gl. hulveje, som findes der, er fredlyste.

Fredede oldtidsminder: En langhøj og 18 høje. På bakken Hulknøse ligger en stor og 4 mindre høje; meget anselig er Klingerhøj ved Dyndgård; større høje er også de to Hugormehøje, de s. 297 to Brunhøje og Storhøj, alle omkr. Kølskegård. – Sløjfet el. ødelagt: 7 langhøje og 37 høje; 2 af dem, ved Kølskegård, indeholdt hellekister.

Fra Lunden ved Hollensted stammer et stort ravfund; i Hebelstrup mose er fundet 11 flintsave; ved Vestergård er der fundet to grave fra ældre romersk jernalder.

Hallund so. var anneks til Hellevad-Hellum pastorat indtil det ved klemmebrov af 1555 bestemtes, at det skulle være anneks til Ø. Brønderslev, hvilket skete 1578.

Litt.: P. M. Rørsig. Thomas Skolemester. Om Skolevæsen i Hollensted og Hvilshøj i 18. Hundredaarene, AarbVends. 1921. 116–44. C. Klitgaard. Vester Hebbelstrup i Hallund Sogn, sst. 1947. 1–33.