Hjerndrup sogn

omgives af Tyrstrup, Frørup og Stepping so., Gram hrd. (Magstrup so.) og Haderslev hrd. (Moltrup so.). Grundlaget for overfladeformerne er et plateau, der er højst ved grænsen mod Moltrup so. (71 m), og hvis højde i øvrigt ligger omkr. 50 m, altså væsentligt over Christiansfeld-fladens niveau. På denne plateauflade findes et rigt relief m. mange små bakker og lavninger, men m. små højdeforskelle, hyppigt omkr. 5 m. Dette tætbakkede landskab af små morænebakker må være dannet under lidt andre forhold end fladerne. Vi finder det i en zone gennem so. Bjerndrup, Hjerndrup og Moltrup og i en del af Magstrup so. Egl. dallandskaber savnes. Langs sø.grænsen løber Spangså i en svagt udformet lavning m. sidekløfter og m. en smal kant af engflader. Jordbunden består næsten overalt af moræneler, delvis af høj kvalitet, hist og her isprængt sandede partier; pletvis finder man således lagdelt, diluvialt sand. De bedste jordtyper findes i almindelighed mod n. I de sydl. udkanter findes en del småskove, medens den centrale del er skovløst. Landsbyen Hjerndrup er so.s centrum, og dens struktur er delvis bev. So.s ydre dele præges af storgårde, hvis besiddelser dog i årene 1927–39 er reduceret noget ved udstykning og anlæg af småbrug, i alt 26 nye ejendomme, der ligger som spredte kolonier langs delvis nyanlagte veje.

Areal i alt 1960: 1323 ha. Befolkning 26/9 1960: 373 indb. fordelt på 112 husstande (1867: 462, 1910: 382, 1930: 418, 1955: 398). – Fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 249 levede af landbr. m.v., 59 af håndv. og industri, 12 af handel og omsætning i øvrigt, 5 af transportvirksomhed, s. 180 9 af administration og liberale erhverv, 2 af anden erhvervsvirksomhed og 36 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Hjerndrup (*1334 Hierntorp, 1421 Herdorpe, 1436 Herndorp, Herendorp; u. 1779–81) m. kirke, skole (opf. 1912), bibl. (opret. 1950; 850 bd.), sognegård (opf. 1942) m. kom.kontor og brandstation, kro og fabrik for parketgulve (i nedlagt mejeri). – Gårde: Juhlsminde (175 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 652, grv. 402); Hjerndrupgd. (152 ha, hvoraf 39 skov; ejdv. 690, grv. 346); Bruhnsminde (86 ha, hvoraf 17 skov; ejdv. 370, grv. 183); Lamhavegd. (123 ha, hvoraf 35 skov; ejdv. 510, grv. 265); Kjerulfsminde (68 ha; ejdv. 312, grv. 147); Engebjerggd. (82 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 342, grv. 179); Skovdal; Egebjerg; Egebjerg Møllegd. (mølleri nedlagt).

H. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Tyrstrup so. ét pastorat under Haderslev provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Aller so., bortset fra at H. so. hører under a.s 7. folketingsopstillingskr. (Rødding). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 131. lægd og har sessionssted i Haderslev.

Kirken, der ligger højt i byen på en kgd., der omgives af omsatte kampestensdiger, består af romansk kor og skib m. sengotiske tilføjelser – tårn ved korets ø.side og våbenhus s.f. skibet, altsammen hvidkalket. Den romanske bygn. er overvejende bygget af rå kamp m. småsten af flint o.a. i fugerne og hulkantsokkel, hjørner og andre enkeltheder af kvaderhuggen granit. På de to bevarede sokkelhjørner, mod nv. og sø. på skibet er der hjørneknopper, formet som menneskehoveder. På en meterlang sokkelkvader i skibets n.mur er der hugget et ejendommeligt relief af en stående, opsadlet hest over en formentlig død, liggende mand. Af dørene er den mod n. bev., men tilmuret i gotisk tid, medens s.døren er udv. i lysningen – de er begge retkantet afsluttet. Af de opr. vinduer ses kun korets mod ø., der er tilmuret og noget beskadiget forneden af en sen. dør. Det indre har flade, gipsede lofter, og korbuen er udv. i sengotisk tid. Våbenhuset er bygget af munkesten og enkelte kvadre. Murværket er flikket og forhøjet, og ingen karakteristiske enkeltheder er bev. Det har en tid lang fra 1711 været brugt som skolelokale. Det ret snævre tårn er ligeledes af munkesten. Til underrummet, der nu har dør til alteret, har der tidl. været en døråbning mod s. til det frie. Adgangen til mellemstokværket er ad en fritrappe mod n. Den øvre etage er en del omb., bl.a. 1724, men bærer det opr., opskalkede spir, der er firkantet forneden, ottekantet foroven, tidl. m. spåntag, men fra 1914 tækket m. skifer. Kor og skib har tegltag. – Alterbordet, der er muret af marksten, dækkes af moderne, glat panel. Altertavlen er en sengotisk fløjtavle fra o. 1475, stammende fra Tyrstrup kirke. Midtskabet rummer en ret figurrig korsfæstelsesscene, sidefløjene apostelstatuetter. De opr. stavværksbaldakiner er erstattet m. groft udskårne af fyrretræ. På predellaen er der et tarveligt nadvermaleri, vistnok udf. 1750 af Kield London. Alterkalken er fra slutn. af 1500t. m. nyere bæger. Stagerne fra o. 1700–50 er af tin. Romansk granitfont m. cylindrisk kumme på firesidet fod m. arkader (Mackeprang.D. 332). Ottesidet fad, o. 1800. Prædikestolen i barok fra 1669 har snoede, toskanske hjørnesøjler og spidse, sekskantede rammer i felterne m. tarvelige malerier af Frelseren og evangelisterne, vist fra o. 1800. Stoleværket er for en stor dels vedk. fra tiden lige efter 1781. Et pulpitur i v.enden fra o. 1650 m. apostelmalerier er kommet fra Tyrstrup kirke ligesom orgelfaçaden i landlig Louis XVI m. værk fra 1906 (Marcussen og Søn). Klingpung 1809, kirkeskib, tremastet fuldrigger, »Marie« fra 1938. Senromansk klokke, o. 1200, uden indskr. (Uldall. 9).

På kgd. gravsten over: 1) Anne Cathrine Truelsen, f. Lunding, † 1816; 2) Nis Truelsen, † 1816; 3) Marie Kirstine Iuhl, † som barn 1825; 4) et barn af sa. navn som nr. 3, † 1826; 5) Nis Truelsen Iuhl, † 1838; 6) Johannes Christensen Iuhl, † 1844; Dorthea Iuhl, † 1856.

Litt.: Danm.Kirk. XX. Haderslev a. 1954. 287–99.

Hjerndrupgård, tidl. frigård. 1334 nævnes Iver Nielsen af Hjerndrup, og 1443 skænker Peter Røver i Haderslev til et Skt. Laurentius-vikariat domkapitlet i Slesvig 2 gårde kaldet Pugholt i Hejsager by, Halk so., samt al ret i Hjerndrup by. Foruden jord i Hjerndrup omfattede H. 1 1/2 otting frijord i Tyrstrup, som Nis Jensen 1490 havde købt af Kathrine Hartigs, Hartig Emmiksens enke i Brænore, Taps so. Ca. 1542 ejes gden af Claus Anckersen i Haderslev, der s. 181 da ved arv får overladt en 1 ottinggd., Bojskovlund i Tyrstrup so., der tidl. havde hørt under Bejerholm i Halk so.; sønnen magister Marcus Anckersen var derefter en tid ejer af gden; 1554 ejede Nis Mortensen Hacke Hjerndrupgård; 1598 overtoges den af Truels Nielsen og er i hans slægt til 1901; ejernavnene skifter indtil 1805 ml. Truels Nielsen og Niels el. Nis Truelsen. 1805 går den over på spindesiden og ejes 1805–36 af Johanne Christensen Juhl, fra 1836–1901 af Hans Chr. Juhl. I Vilh. Muusmanns ejertid 1901–25 forøgedes gdens areal m. 53 ha, således at den kom op på 298 ha. Peter Muusmann, der forud havde haft gden i forpagtning, var ejer 1925–27, hvorefter hans enke Fernanda Georgia M., sen. gift Illum Hansen, havde den til 1948, da den købtes af Arthur Petersen fra Nakskov. 1961 købtes den af H. H. Kjærtinge. Et større areal er frasolgt til Juhlsminde.

Hovedbygningen, der er opf. o. 1850, er en anselig, grundmuret, hvidpudset bygning i én etage over høj kælder. Om vinduerne er fladrundbuede indramninger, og taget er halvt afvalmet; en bred, gennemgående risalit er ført op i to etager og afdækket m. en flad trekantsfronton.

Juhlsminde har navn efter stænderdeputeret, kammerråd Chr. Hansen Juhl (1806–73). 1877–88 ejedes den da 232 ha store ejd. af Nis Chr. Holst, der 1888 solgte den til Heinrich Friedrich Schleth, som igen 1908 afhændede den til den prøjsiske regering for 410.000 mk. m. besætning og inventar. Gden bortforpagtedes derefter til Franz v. Gyldenfelt, der dog 1919 overlod forpagtningen til propr. Axel Steenbach fra Gilleleje. Ved genforeningen blev gden da. domæne og udstykkedes efter forpagtningens ophør 1927–28. Der oprettedes 15 husmandsbrug og tildeltes bestående brug fire tillægsparceller. Hovedparcellen på 82 ha overtoges af Boy A. Høyer ved mageskifte m. Trøjborg i Visby so. 1939 afhændedes gden til sønnen Aage Høyer, der har tilkøbt et større areal fra Hjerndrupgd.

Hovedbygningen er opf. 1848 som en myndig, toetages, grundmuret, gulpudset bygn. m. sorttjæret sokkel og hvide detaljer (cordon- og hovedgesims, hjørnepilastre, fladrundbuede vinduesindramninger). Den gennemgående, rustikfugede midterrisalit, der er afdækket m. en lav trekantsfronton, står ligeledes hvidkalket. Taget er halvt afvalmet.

Kjerulfsminde har navn efter Peter Kierulf Petersen, hvis sønnesøn af sa. navn 1909 solgte gden til den prøjsiske regering for 135.000 mk. uden besætning og inventar. Ved genforeningen blev gården da. domæne. Da Peter Kaufmanns forpagtningskontrakt, der gjaldt fra 1909–27, var udløbet, udstykkedes fra gden 4 husmandsbrug og en tillægsparcel, medens hovedparcellen på 71 ha 1928 solgtes til Hans Mikkelsen.

Lamhavegd. solgtes 1964 for 600.000 kr. af N.J. Hjort, der havde ejet den siden 1914, til fru M. Erlang.

Gården er udskilt fra Hjerndrupgd., og den anselige, grundmurede hovedbygning er opf. 1880–81 af Jacob Juhl. Den tidstypiske bygn. er i én etage over høj kælder og er fint udsmykket m. kanellerede vinduesindramninger og pilastre og brede gesimser, der står hvidkalkede mod den gule mur. Til bygn., der har lavt skifertag m. kraftigt udhæng, fører en høj støbejernstrappe m. repos.

Ladegården er opf. 1958 efter en brand.

Til gården fører en stor kastanjeallé.

Vestergård. 1520 skødede hertug Frederik til Jes Negelsen til Seggelund og hans arvinger som et evigt bondegods en gård i Hjerndrup, kaldet Vestergård.

Kornhavegård (1583 Kornhafve) ejedes 1578 af Benedikt Petersen (v. Deden), der 1576 trættedes m. Mads Hak om besiddelsen; han solgte den 1583 til kongen.

Hjerndrup deles i Østerbyen el. Ø. Hjerndrup, tidl. også Østerbølling, og Vesterbyen el. V. Hjerndrup, tidl. også Vesterbølling.

En genforeningssten er rejst i Hjerndrup 1945.

O. 1710 var der i so. 16 gde, heraf 6 helgde, 6 halvgde. Hertil kom 1/2 gd. under Haderslev kirke og 1 frigd. Der var 3 toftegde, 15 landbol og 3 huse. Alle ejendomme var tingpligtige under hrd. So. var ansat til 24 ottinger, de kgl. gde til 7 47/48 plov og 10 1/2 gde (JB.). 1825 var so.s 29 landejendomme vurderet til 1499 skattetønder. Udsæden var 10 tdr. hvede, 90 tdr. rug, 252 tdr. havre og 123 tdr. byg. Kreaturholdet var: 124 malkekøer, 154 ungkreaturer, 58 heste, 118 får og 33 svin (v. Rosen).

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 67 da., 8 ty.; 1884: 43 da., 4 ty.; 1912: 47 da., 9 ty., 3 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 241 da., 25 ty. (tilrejsende 105 da., 20 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 109 da., 2 ty.; 11/4 1924: 89 da., 2 ty., 15 S.; 2/12 1926: 83 da., 3 ty., 25 S.; 24/4 1929: 107 da., 1 ty., 39 S.; 16/11 1932: 120 da., 2 ty., 32 S.; 22/10 1935: 109 da., o ty., 39 S.; 3/4 1939: 180 da., 3 ty.; 28/10 1947: 191 da., o ty.; 5/9 1950: 182 da., o ty.; 22/9 1953: 181 da., o ty.; 14/5 1957: 186 da., o ty.; 15/11 1960: 183 da., o ty.; 22/9 1964: 182 da., o ty.

På grænsen til Tyrstrup so., s.f. Skovgård, påvistes for 40 år siden et voldsted, som nu er næsten udslettet ved dyrkning.

Ved Hjerndrup kirke fandtes 1910 en sengotisk gravsten af sort kalksten bærende slægten Emmiksens våben (Danm. Kirk. XX. Haderslev a. 1954. 299).

Skove: Spredte skove til so.s gde, til Hjerndrupgård således skoven Arnager, 39 ha, og til Lamhavegård Lamhave, 35 ha. Staten ejer Loft skov (Juhlsminde skov), 18 ha (bøg 8, eg 1, andet løvtræ 4, nåletræ 5), der administrativt er henlagt til Haderslev skovdistr. pr. 16/9 1926. I skoven Arnager fandtes indtil 1902 sorte storke. 2 ejd. har skovarealer på fra 5 til 10 ha (i alt 15 ha). I mosen Holm er fundet store egestammer. So. har tidl. været meget skovrigt; endnu 1850–60 ryddedes store strækninger.

Der findes ingen oldtidsmindesmærker i so., men i Hjerndrup by er der fundet urnegrave fra ældre jernalder.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Haderslev II. herredsfogderi, fra 1889 under Frørup amtsforstanderskab. Også under den prøjsiske administration udgjorde so. en kommune.

Personregisterdistrikt: Til 1920 Christiansfeld, derefter eget personregisterdistrikt.

Kirken nævnes allr. 1493 som anneks til Tyrstrup.