Hjordkær sogn

omgives af Åbenrå kbst., Bjolderup og Rise so. samt af Sdr. Rangstrup hrd. (Egvad og Hellevad so.) og af Lundtoft herred (Ensted so.) og endelig af Tønder a. (Ravsted so.). Udstrækningen i n.-s. er ca. 3 km, undt. i snævringen ved Sdr. Ønlev. I ø.-v. er udstrækningen ca. 12 km. Hjordkær so.s ø.grænse s. 904 følger dalstrøg og kløfter m. n.-s.gående hovedretning, hvorimod de nordl. og sydl. grænser forløber i områder, som har været og delvis stadig er bygdegrænser ml. landsbyerne i so.s midtlinie og de tilsvarende bygder i de omliggende so. I den vestl. del af so. når man frem til de for den mellemste del af Tinglev-fladen typiske mosestrækninger. Den østl. del af so. rækker ind i den sydvestl. del af Åbenrå-dallandskab, som her har en anden karakter end i naboso. Rise. En enkelt tunneldal skærer sig så langt mod v. som til egnen nær Årslev by. Dalen er skarpt markeret og benyttes af Åbenrå-Tønder landevej. Plateauets opdeling er i øvrigt svagere end i Rise so. De enkelte plateaubakker har en større udstrækning, og der findes lange, n.-s.gående kløfter. Den største af disse skiller Årslev skov fra Årslev bymarker. Her udspringer Uge bæk i en højde af 59 m m. fald mod Vidåen. Lidt nordligere udspringer Hesselbæk m. fald mod Åbenrå fjord. På dette sted ligger altså vandskellet ml. Vadehavet og Østersøen i en afstand af blot 3 km fra Åbenrå fjord.

Moræneler-områderne strækker sig v.over til egnen ved Hjordkær og Nybøl m. aftagende højde fra 79 m i Årslev skov til 40 m ved Hjordkær. Relieffet afsvækkes mod v., og ved Hjordkær træffer man en jævn overgang til Tinglev-fladen, der falder mod sv. til 29 m ved Søderup å. Medens den østl. del af Hjordkær so. er et morænelandskab af østjy. præg m. overgang til Tinglev-fladen, er den vestl. del af so. v.f. Sdr. Ønlev en udpræget vestjy. smeltevandsslette m. højder ml. 35 og 30 m. Områdets centrum er landsbyen Kassø. Mod n. begrænses bygden af Hvirlå og mod s. af Lundbæk, der begge ligger i næsten sa. niveau som de omgivende smeltevandsflader. I hele området har man en ret høj grundvandstand, og selv i ganske svagt udformede fordybninger er der en tendens til kær- og mosedannelse. De lidt højereliggende partier har tilbøjelighed til jordfygning. Højtliggende grundvand anvendes i ret stort omfang til sprøjtevanding af agre m. eldrevne pumpeanlæg samt til kvægvanding i indhegninger v.hj.af simple, vinddrevne pumper.

Egl. moser optræder sparsomt, men langs den vestl. so.grænse ligger vandlidende områder m. et overtræk af organisk prægede aflejringer, der dog nu i ret stort omfang er afvandede og kultiverede. I den østl. del af so. findes langs dalbundene velplejede, frodige engstrækninger. Hede findes næppe mere i so., og hele den vestl. del af so. er næsten skovløst, men i det allerøstligste, sønderskårne plateauland har man store og frodige bøgeskove. Jordbundsforholdene er gunstigst mod s. 905 ø., men også smeltevandsoverfladerne – såvel de mere grusede som de sandede mod s. og v. – danner en god basis for landbrug.

Den bebyggelsesmæssige udvikling er noget forsk. i ø. og v. De østl. landsbyer, Årslev, Hjordkær og Nybøl, ligger nær randen af moræneleret og huser den overvejende del af so.s befolkning. Ml. Hjordkær landsby og Nybøl ligger Hjordkær stationsby, som har opnået en stærk vækst i de sen. årtier og har udvidet sit område så stærkt, at man træffer kilometerlange sammensmeltninger af de gl. bondebyer.

Kassø-bygden har en landsby centralt beliggende og dertil flere perifert liggende storgårde samt et antal mindre ejendomme fra forsk. koloniseringsperioder. Gennem so. går den gl. oksevej, som passerer landsbyen Nybøl. Åbenrå-Tønder vejen træder ind i so. gennem den vestligste af Åbenrå-dalene. I øvrigt forbindes Kassø-bygden m. de østl. landsbyer ad en anden gl. vejlinie, der krydses af en nyanlagt vej fra Hellevad mod Flensborg. Den østl. længdebane gennemskærer so. umiddelbart v.f. morænelerets grænselinie.

Areal i alt 1960: 3290 ha. Befolkning 26/9 1960: 1303 indb. fordelt på 402 husstande (1860: 3057, 1910: 2575, 1921: 2424, 1930: 1201, 1955: 1361). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 501 levede af landbr. m.v., 360 af håndv. og industri, 99 af handel og omsætning i øvrigt, 92 af transportvirksomhed, 48 af administration og liberale erhverv, 30 af anden erhvervsvirksomhed og 159 af formue, rente, understøttelse olgn.; 14 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Hjordkær (*1196 Hiortteker, 1462 Jortkermark; u. 1770–71) m. kirke, præstegd. og missionshus; Hjordkær stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1960: 681 indb. fordelt på 235 husstande (1925: 307, 1955: 601); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 76 levede af landbr. m.v., 301 af håndv. og industri, 73 af handel og omsætning i øvrigt, 78 af transportvirksymhed, 43 af administration og liberale erhverv, 14 af anden erhvervsvirksomhed og 92 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. centralskole (opf. 1943, arkt. Niels A. Nielsen), bibl. (i skolen; opret. 1921; 2950 bd.), forsamlingshus (opret. 1909 i et 1907 opf. privathus) m. afholdsrestauration, kom.kontor (indr. 1950 i tidl. ty. privatskole), sportsplads, kro, missionshjem (alkoholfri restauration), filialer af Handelsbanken og Nordslesvigske Folkebank, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Årslev (*1196 Arsleue, *1231 Arslef, 1436 Orsleue; u. 1749) m. orgelfabr. og maskinfabr. (campingvogne); Nybøl (*1196 Nobøle, 1535 Nubull; u. før 1770); Alslev (1285 Alsløf; u. 1767); Søderup (*o. 1085 Suddathorp, villa coenosa, *1231 Sudthorp; u. før 1770); Kassø (1436 Casse, *1496 Kasse; 4 gde udflyttet 1754, det øvrige u. 1766) m. skole (opf. 1905); Sdr. Ønlev (*sidste halvdel af 1200t. Ønsløff, *1466 Enløff; u. 1770–71). – Saml. af gde og hse: Nybøl Mark; Kassø Mark; Kådnergade. – Gårde: Kassøgd. (202 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 900, grv. 398); Toldsted (1495 Tollenstede, 1507 Tolnstede; 81 ha, hvoraf 10 skov; ejdv. 480, grv. 286); Søderupgd. (96 ha; ejdv. 475, grv. 212); Årslevgd. (76 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 500, grv. 265); Kristiansminde; Gallehus (1641 Gallhausz, Gallenhaus; tidl. kro); Nyværk (indtil 1919 teglværk); Bulbro; Vestergd.; Årslev Ml. (mølleri nedlagt); Østergd.; Almindgd.; Vilbygd. (1641 Welbuy, Welbüy, 1648 Welbuyhoff); Bygholm; Tågholm (*1519 Tagholm); Højgd.; Nybølgd.

H. so. udgør én sognekom. og sa. m. en lille del af Rise so. ét pastorat under Åbenrå provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som s. 906 Bjolderup so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 166. lægd og har sessionssted i Åbenrå.

Den enkle, hvidkalkede og teglhængte kirke består af et sengotisk langhus af rå kamp, opf. 1520–22, måske m. detaljer og gavle i munkesten, og et våbenhus i s. fra 1761. På et »varp«, måske en gravhøj, på kgd. står et lille, tømret klokkehus, opf. 1793 af fyr og genanv. eg fra den dette år nedrevne †tagrytter over v.gavlen, opf. 1747. Et tidl. klokkehus fjernedes 1748. Af opr. detaljer i selve kirken er kun bev. den fladbuede, indvendigt falsede dør i s. Den østre gavl ommuredes 1761 (jernankre) af murerm. Lorenz Jacobsen, Åbenrå, der samtidig opførte våbenhuset, det tredie på stedet; i gavlen initialerne L. I., årst. 1762 og et solur af sten. Den forgyldte vejrhane over v.gavlen kan hidrøre fra †tagrytter; i gavlen en indmuret sten m. skålformede fordybninger; ved kirkens rest. 1943 og 1952 (arkt. Jep Fink og arkt. H. Mundt) iagttoges i n.væggen en sten m. mul. helleristninger fra bronzealderen (pløjning). Kirken har, mul. opr., bjælkeloft. På alterbord af munkesten m. moderne panel en firsøjlet renæssancealtertavle fra beg. af 1600t., jf. Sørup 1603 (Flensborg) og Bylderup (X. s. 734) m. maleri, den velsignende Kristus, fra 1889 i storfeltet, malet af C. N. Schnitger, Slesvig, oven på Jes Jessens nadvermaleri fra 1780; top- og postamentfeltbilleder er udf. af sidstn. (Ecce Homo og Kristi dåb); sidefigurer, Kristus og Petrus, fra Peter Petersens værksted i Tønder; akantusvinger tilsat 1693. Kalke: 1) beg. af 1500t., lav, sekstunget fod (m. †krucifiks), sekskantet skaftled, knop m. stiliserede blade og stavværk, rudebosser m. minuskler »ihesus«, yngre bæger sikkert fra 1704 og, som disken, udført af Asmus Christoffersen, Åbenrå; 2) berlinerplet i stilforvirring. Oblatæske skænket af ».. Christian Albrecht Thomesen – Metta Thomesen, Anno 1704«, mestermærke under bunden for Asmus Christoffersen. Vinkande 1864 af kbhsk. porcelæn. Sengotiske alterstager m. fodløver, 39 cm høje. Ny alterskranke (H. Mundt). I koret en alterskammel fra 1676 til nadvergæsternes modtagelse af vinen, den anden til brødet er forsv. Granitfont af ubestemmelig alder, foden i hvert fald ikke romansk. Dåbsfad af tin, »..Iohann Runnau, Meta Runnau. Anna (!) 1699«, tre mesterstempler m. bomærke og nældeblad. Smuk, tidligbarok prædikestol o. 1620, fem fag, muslingearkadefelter m. scener af Kristi liv, flankeret af kvindehermer og i hjørnerne af apostelhermer; samtidig himmel m. fem kartoucheformede topstykker, hvori hertugvåben, tarveligt rigsvåben (1766); original staffering genfremkaldt 1953. Stole m. gavle og døre fra o. 1775; før 1953 var kvindestolene noget lavere end mandsstolene, højden er nu den samme; de forreste stole noget fornemmere, den tilflyttede mandsstol, dat. 1676, tilhørte opr. gden Toldsted. Orgel 1952, fem stemmer, et manual (Marcussen og Søn). Klokke støbt 1582 af Michel Dibler, versalindskr. og akantusbort. Mindetavler på n.væggen: 1) midt i kirken, over Andres Chr. Dinsen, faldet ved Isted 1850; 2) n.f. alteret, af sandsten, for Jürgen Callesen, død i Troyes 1870. På kgd. monument 1923 over 38 faldne 1914–18.

Litt.: DanmKirk. XXII. Åbenrå a. 1817–28.

I kirken er bl.a. begr. præsten Gregorius Synderhovius, † 1681.

På kgd. er bl.a. begr. præsten Jep Hansen, † 1860.

Søderup og Årslev nævnes som krongods i ValdJb. 1231. I Søderup er Svend Estridsøn afgået ved døden.

Litt.: SdjyM. 1965. 194f.

I Søderup sammenstykkedes i slutn. af 1700t. af Hans Thomsen en gd. på 1 1/4 plov, der 1808 købtes af amtmand i Åbenrå, sen. overpræsident i Altona Konrad Daniel Blücher Altona († 1845). Han fik 1809 af rentekammeret tilladelse til udparcellering, og stamparcellen, Søderupgård, overtoges af rådmand i Åbenrå Johan Heysel, hvem Jørgen Jensen 1825 efterfulgte i besiddelsen. Gden har derefter m. et areal på ca. 60 ha været i dennes efterslægts eje: sønnen Jørgen Jensen 1843, sønnen Jørgen Jensen 1887, enken Marie Jensen 1912, svigersønnen, amtsrådsmedlem Jes Rossen Nissen 1930 og sønnen J. J. Nissen 1959.

Vilbygård, tidl. kancelligods, som 1639 af hertug Frederik blev oprettet til fordel for amtsforv. og amtmand i Åbenrå Joachim Danckwerth († 1656), hans hustru († 1673) og et af deres børn af 2 fæstegde i Kassø mod en årl. afgift på 20 rdl. spec. Allr. 1655 bortforpagtede hertugen imidlertid V. for en tiårsperiode og for en årl. afgift på 250 rdl. til Andreas Kniesener. 1662 gav hertug Chr. Albrecht ordre til nedbrydning af V., og dens jorder blev igen alm. fæstejord. En gd. i Kassø beholdt navnet V., indtil den 1908 blev sammenstykket m. Kassøgd.

Kassøgård er en af opr. fæstejord i Kassø sammenstykket gd., hvis stamparcel ca. 1800 ejedes s. 907 af Jørgen Lorenzen fra Hjordkær. 1809 fik sønnen Lorenz Jørgensen den, 1854 sønnen Hans Jørgen Lauesen, 1878 Hans Madsen, 1900 Peter Winther, der 1908 tilkøbte Vilbygård (se ovf.) og Stamplund. 1909 overtoges den sammenstykkede gd. af fabr. i Flensborg Johann Anthon, der 1912 afhændede den til Nordslesvigsk Kreditforening. 1916 fik Peter Jacobsen Gildberg Heisel gden, der da havde et tilliggende på 238 ha. Sen. er frasolgt 36 ha. Ejer siden 1962 er sønnen Andreas Peter Heisel.

Hovedbygningen er en nyere, anselig, énetages rødstenslænge m. frontispice; i v. er en toetages sidefløj tilbygget, og i ø. er beboelsen bygget sammen m. avlslængerne. Fra n. fører en stor elmetræsallé frem til gården, der ligger i en lille lund.

Toldsted. Ved vejgaffelen ved Nybøl, hvor vejen fra Ribe udmundede i Hærvejen, opkrævedes ikke blot den alm. passagetold, men også den »store« told, studetolden, og T. var efter Sønderjyllands deling 1544 ved siden af Gottorp det mest indbringende toldsted for den gottorpske hertug. T. nævnes 1. gang 1487, da kong Hans opholdt sig der, og danske konger har derefter ofte gjort ophold på den store kro, der oprettedes ved toldstedet. 1522 brændte kroen. Stillingen som tolder i T. gik i over 200 år i arv i den til tider mere el. mindre berygtede Arnkielslægt. Asmus Arnkiel var død før 1575, da sønnen Christoffer A. († 1616) udnævntes til tolder; hans enke var tolder til 1621, da sønnen Jørgen A., fader til provst i Åbenrå Trogillus A. (1639–1712), overtog bestillingen. 1627 afbrændte kgl. ryttere T. Sønnen Christoffer A. blev tolder ved faderens død 1653. Han døde 1694 og efterfulgtes af Johan Rønnov († 1700), der 1696 købte bygningerne, som 1709 omfattede 21 fag stuehus og 47 fag stald- og ladebygninger, af Arnkielarvingerne for 500 rdl.; jordtilliggendet var 4 ottinger. Hans enke indgik ægteskab m. Chr. Albrecht Thomsen († 1722), der fik bestalling som tolder 1703. Efter ham fulgte svigersønnen, husfoged Paul Fabricius († 1748), derefter 1750 enkens 2. ægtefælle Johann Georg Riebe († 1782), 1779 svigersønnen Peter Mathias Klinker og 1784 Jens Hansen Schiøtt, der opførte nye bygninger. 1790 nedlagdes T. som toldsted og var herefter kun en alm. kro og gård, som 1798 solgtes for 9500 rdl. slesv.-holst. cour. til Chr. Petersen, som 1805 solgte ejd. til Friedrich Moritz Gottwald Carstens for 5500 rdl. Ved tvangsauktion 1829 overtoges ejd. af Bunde Diensen fra Vrågård i Burkal so., sen. havde hans søn Diens Diensen ejd. I hans ejertid ophørte kroeriet. Han solgte 1873 den 91 ha store ejd. til Jørgen Clausen fra Kolstrup ved Åbenrå, der 1901 afhændede den til Hinrich Thomsen fra Angel. Denne lod det gl. bindingsværksstuehus i 2 stokv. nedbryde og opførte det nuv. stuehus. Hans svigersøn Bonde Simonsen fik gden 1936; dennes søn H. Simonsen overtog den 1964.

Litt.: H. V. Gregersen i SdjyM. 1948. 162–65, 173–77.

Hovedbygningen er opført af røde sten i beg. af århundredet og har høj kælder samt skiferhængt mansardtag m. frontispice og kviste. De store avlsbygninger er jævnaldrende hermed.

Da Skt. Michaelis klostret 1196 flyttede til Guldholm, havde det gods i Hjordkær, endv. Årslev m. sit tilliggende, 10 ottinger i Nybøl. Kongen havde 1231 gods i Søderup og Årslev. 1285 var der strid ml. kong Erik og hertug Valdemar om forsk. gods, bl.a. i Søderup og Alslev. Striden blev afgjort til kongens fordel. Løgum kloster havde 1 gd. i Ønlev, som 1512 blev mageskiftet til kong Hans. Klostret havde også 1 gd. i Tågholm, som det 1527 solgte til Henrik Ahlefeldt til Sattrupholm. Ved arvedelingen 1557 efter Mourids Ahlefeldt tilfaldt denne gd. Thomas Sture, hvis svigersøn Hans Blome 1584 solgte den til hertug Adolf. I skødet nævnes 2 gde i Tågholm. Til Skt. Jørgensgd. i Åbenrå lå 3 gde i Hjordkær. De er opført i et skatteregister fra Åbenrå a. 1539.

I Åbenrå a.s Jb. 1535 er opført 8 gde i Nybøl, 9 i Årslev, 7 i Alslev, 5 i Søderup, 8 i Sdr. Ønlev og 10 i Kassø, fordelt på 18 besiddere. I a.s Jb. fra 1609 er der 5 gde i Årslev m. 10 besiddere, alle var fæstegde, hver på 5 ottinger. Her var også 1 kåd. I Nybøl var der 5 gde, hver på 4 ottinger, bortset fra gden Toldsted var der 2 mænd på hver gd. 3 af dem var selvejergde. I Alslev 5 gde m. 15 1/2 ottinger, alle fæstegde. I Søderup var der 4 fæstegde, hver m. 2 ottinger, i Kassø 9 gde, alle fæstegde og hver m. 4 ottinger og m. 2 besiddere. Her var desuden 2 kåd. Under Sdr. Ønlev er der opført 8 gde m. 35 1/2 ottinger og 3 alen. 1 af disse tilhørte kirken, 3 andre gde var ligeledes fæstegde, mens de øvr. var i selveje. Forholdene her var dog ret ejendommelige, thi af de 35 1/2 ottinger, som er anført under de 8 gde, lå de 12 ottinger på Hjordkær mark, 3 ottinger på Nr. Ønlev mark. Her var også 1 kåd. Under Hjordkær er der foruden præstens gd. m. 3 ottinger kun opført 2 ejendomme, en m. 6 alen købejord og 1 m. 2 små tofter. Om 4 kåd, som er nævnt under denne by, siges det, at deres jord ligger på Sdr. Ønlevs mark. s. 908 På Mejers kort fra 1641 er der 6 ottinger, som drives af folk i Hjordkær, mens 15 1/6 ottinger hørte under folk, der boede andetsteds. I Sdr. Ønlev var der 6 gde. under Åbenrå a., 1 under kongen, i Årslev 12, hvortil kom 2 under Svavsted a., i Nybøl 9, i Alslev 8, i Søderup 6 og i Kassø 14 m. 28 ottinger, hvortil kom kammermester Joachim Danckwerths 4 »Hausstetten« m. 8 ottinger. Vilbygd. er opført for sig m. 8 ottinger. Den kaldes 1652 for Vilby »Meyerhoff«.

I et skatteregister fra 1483 er opført 1 mand i Ønlev, hvilket må være Sdr. Ønlev. Denne ejd. kom før 1499 under Tørning len. 1609 var der 2 gde i denne by, som hørte under kongen, dvs. Bolderslev fogderi under Haderslev amt. Denne gd. havde også jord på Nr. Ønlev og Hjordkær marker, og 1710 nævnes der i hver af disse byer 1 landbol under Haderslev amt. O. 1825 var der i Sdr. Ønlev 1 gd. og 2 kåd m. jord under Bolderslev fogderi. Disse ejendomme blev 1850 indlemmet i Åbenrå amt.

I 1500–1700t. opføres Tågholm i registre olgn. under Ravsted. Ejendommene her hørte under Tønder a. og Slogs hrd. I Tønder a.s Jb. fra 1613 er der anført 1 hel og 2 halve fæstegde i denne by, o. 1770 ligeledes 3 gde, men 1825 kun to.

I Slesvig-biskoppens Jb. fra 1462 oplyses det, at »hr. biskoppen på Årslev mark i Rise so. har 2 gde, den ene gd. m. 4 ottinger, og de er stenfyldte, den anden gd. m. 1 1/2 otting jord og toft«. På Hjordkær mark havde biskoppen 1/2 otting. Disse ejendomme kom efter reformationen under Svavsted amt. 1609 var der stadig 2 gde i Årslev og en ejendom på 1/2 otting i Hjordkær, som hørte hertil.

O. 1825 var der i Hjordkær so. – Tågholm ikke medregnet – 2 helgde, 21 trekvartgde, 14 halvgde, 1 femtolvtedelsgd., 10 trediedelsgde, 3 mindre gde, 18 kåd m. jord og 3 uden. De var ansat til 2859 skattetdr. Udsæden var: 319 tdr. rug, 277 tdr. havre, 52 tdr. byg og 125 tdr. boghvede. Kreaturholdet var: 281 malkekøer, 353 ungkreaturer, 147 heste, 197 får, 50 svin, 115 bistader.

Hjordkær so. lå under Rise hrd. Det gælder også ejendommene under Haderslev amt. De svavstedske gde var – i hvert fald i sidste halvdel af 1600t. – tingpligtige under Kolstrup fogderiet, men da dette blev indlemmet i Åbenrå a. 1702, kom de under Rise hrd. Tågholm hørte som nævnt under Slogs hrd.

O. 1280 nævnes Ønlev kirke, der synes at være blevet ødelagt før 1436, måske afbrændt af kongens tropper 1411, som hævdet af Niels Heldvad. So.s omfang kendes ikke, men bl.a. Kassø, Nr. og Sdr. Ønlev må have hørt hertil. Ved dets opløsning kom Kassø til Hellevad so., Nr. og Sdr. Ønlev til Rise so. Årslev siges 1462 at ligge i Rise so., og Hjordkær er 1511 også nævnt under dette so. Det er vel sandsynligt, at også disse byer har ligget til Ønlev so. Da Hjordkær kirke blev bygget o. 1522, kom de til det nyoprettede so., hvortil også Kassø blev henlagt, som en indskr. i Hellevad kirke viser. Af et sognevidne fra Hellevad 1519 fremgår det, at Tågholm dengang lå i Bjolderup so. Sen. blev den – i hvert fald i verdslig henseende – regnet til Ravsted so. Nr. Ønlev var delt i gejstlig henseende, idet 1 gd. og 2 kåd hørte til Hjordkær so., resten til Rise so. 3 gde i Alslev hørte i kirkelig henseende til Bjolderup so.

Byerne i Hjordkær so. lå fra gl. tid under Slesvig stift og Ellumsyssel provsti. Efter reformationen kom so. under Åbenrå provsti, hvortil det siden har hørt. Ved oprettelsen af Haderslev stift 1922 kom det herunder.

Alslev og Søderup birker nævnes 1411.

På Mejers kort 1641 findes Galgebjerg i den nordl. del af Årslev mark. S. herfor ligger bebyggelsen Gallehus, og n.f. bjerget »Galgenberg Weide«, der findes både i Årslev og i Søst.

I Hjordkær nævnes 1641 Stejlhøj Ager, der også omtales 1704. Den lå s.f. byen på grænsen til Søderup og Alslev marker, og det sa. navn forekommer også på sidstn. bys mark 1704.

Gden Kelsbjerg i Hjordkær kaldes også Stejlen, og n.f. denne findes Stejlepold i Sdr. Ønlev. Stejleløkker i Årslev nævnes 1847 og i den ty. matrikel.

Da skovrider v. Bergens morder blev henrettet 1796, skete det på Hjordkær mark. 1847 nævnes i Årslev Tingvej, der var vejen til Åbenrå.

Hovgård (1704 Haugards Ager, Haugahrds Tofft, Haugahrs Allmin), nu areal ved Kassø, er vistnok opr. navn på en gård.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 109 da., 39 ty.; 1884: 85 da., 40 ty.; 1912: 103 da., 80 ty., 3 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 510 da., 154 ty. (tilrejsende 75 da., 46 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 248 da., 32 ty., 37 S.; 11/4 1924: 241 da., 32 ty., 76 S.; 2/12 1926: 342 da., 57 ty., 62 S.; 24/4 1929: 270 da., 60 ty., 97 S.; 16/11 1932: 285 da., 88 ty., 87 S.; 22/10 1935: 316 da., 113 ty., 107 S.; 3/4 1939: 461 da., 138 ty.; 28/10 1947: 520 da., 46 ty.; 5/9 s. 909 1950: 501 da., 31 ty.; 22/9 1953: 574 da., 75 ty.; 14/5 1957: 575 da., 57 ty.; 15/11 1960: 598 da., 60 ty.; 22/9 1964: 639 da., 75 ty.

Vilbygaard ligger ensomt paa flad Mark og er nu en uanselig Landbrugsejendom. V.f. Ejendommen spores en svag Sænkning, Resterne af den Voldgrav, som skal have omgivet Gaarden. Om Voldstedets opr. Udseende kan intet siges. Ø.f. Ejendommen ses enkelte, meget gl. Bøgetræer og en stor, gl. Buskbomhæk.

En genforeningssten er 1930 rejst i vejkrydset ml. Hærvejen og Åbenrå-Tønder landevej.

Skove: Mod ø. en del skov – Årslev skov og Nybøl skov – begge opdelt i mange parceller, der tilh. egnens gde. Ca. 77 ha fordelt på 16 ejere.

Fredede oldtidsminder: 4 høje hvoraf de 3 er ret store: Arnhøj n.f. Hjordkær, Mølhøj og en anden høj ø.f. Hjordkær. – Sløjfet el. ødelagt: 69 høje. Gennem so. strækker der sig fra n. til s. over Nybøl og Hjordkær en stribe m. ca. 30 høje langs Hærvejen (Oksevejen). I Rønhøj ved Årslev er fundet en ældre bronzealders egekiste, men ingen oldsager. Fra Sdr. Ønlev stammer et fund fra en brandgrav fra ældre bronzealder m. sværd, guldarmring m.m. En anden høj i Sdr. Ønlev, udgravet 1954 af Haderslev Amts Museum, indeholdt en halv snes grave, hovedsagelig fra stenalderen. I en have i Hjordkær er fundet et pladespænde af bronze fra vikingetiden (M. Michelsen i SdjyM. 1932–33. 27).

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Åbenrå herredsfogderi, fra 1889 under Bjolderup amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Alslev, Hjordkær, Kassø, Nybøl, Sdr. Ønlev, Søderup og Årslev.

Personregisterdistr.: Hjordkær, dog hørte Alslev kom. før 1920 til Bolderslev personregisterdistr.

I H. so. fødtes 1639 præsten og forf. Troels Arnkiel, 1785 præsten Jep Hansen.

Litt.: F. Gribsvad i Vor Hjemstavn. 1 Hft. 1927. 46ff. (om Hjordkær kirkebog fra 1573).