Hjortshøj sogn

(H.-Egå kom.) omgives af Skødstrup og Egå so., Århus a. (Elsted so. i V. Lisbjerg hrd.) samt Todbjerg og Hornslet so. Det uregelmæssigt bakkede terræn, der er dannet af det østjy. isfremstød, kulminerer i Kællinghøj m. 104 m, mens Tinghøj er 98 m. De udmærkede, lermuldede jorder har kun lidt skov (Virup og Kastrup skove). Gennem so. går jernbanen Århus-Grenå (Hjortshøj stat.).

Areal i alt 1961: 1076 ha. Befolkning 26/9 1960: 757 indb. fordelt på 222 husstande (1801: 259, 1850: 451, 1901: 588, 1930: 699, 1955: 749).

I so. byerne: Hjortshøj (*1262 Hiortzchouff marck, 1428 Hyorchzhow; u. 1782) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 225 indb. fordelt på 67 husstande – m. kirke, præstegd., skole (centralskole under opførelse), folkebogssamling (i gl. skole; opret. 1904; 1700 bd.), forsamlingshus, kom.kontor og alderdomshjem (i sa. bygn., opf. 1955), sportspl. (ved centralskolen), filialer af Andelsbanken i Århus og Landbosparekassen i Århus, andelsmejeri (Viruplund, opret. 1886), jernbanestat. og posteksp.; Kankbølle (*1427 Kankebøl; u. 1780); Hesselballe (1406 Hæslæbalk; u. 1781); Brandstrup (*1420 Brantstrop; u. 1781) m. skole (nedlægges, når centralskolen i Hjortshøj er fuldført) og forsamlingshus. – Saml. af gde og hse: Virup Skov (1688 Wirrup Skouff). – Gårde: Kirstineborg (15,0 tdr. hartk., 85 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 480, grv. 258); Hjortshøjlund (1550 Hiortehøfves Lundt; 20,3 tdr. s. 1051 hartk., 98 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 544, grv. 286); Hjortshøj Østergd. m. svineavlscenter; Georgsminde; Stenågd. (1583 Styenu, 1599 Stenou).

H. so., der sa. m. Egå so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Øster Lisbjerg og Mols hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skødstrup so. So. udgør 4. udskrivningskr., 301. lægd og har sessionssted i Århus.

Kirken er et mod ø. tresidet afsluttet langhus m. tårn i v. og våbenhus i s. Langhusets vestre del er skibet af en romansk kampestenskirke, hvis hjørner og detaljer er af fint hugne granitkvadre; bev. er den retkantede s.dør (i brug) og det vestre (tilmurede) vinduespar m. monolitoverligger; to tilsvarende er indmuret i våbenhusets s.mur, de profilerede korbuekragbånd sidder nederst i ø.forlængelsens langmure, og n.døren er ødelagt af et vindue. I senmiddelalderen (sml. ndf.) ombyggedes kirken: det romanske kor veg pladsen for en ø.forlængelse, langhuset forsynedes m. fem krydshvælv og et tredelt i korpolygonen, skibets v.gavl blev gennembrudt af en spidsbuet arkade og opførelsen af et stort tårn påbegyndt. Flere detaljer i dette, de ubenyttede hvælvforlæg og fritrappedøren i n. samt nogle mærkelige lysåbninger i det høje mellemstokv., tyder på, at tårnbyggeriet ikke fuldendtes; gavlene har nok som de søjledelte glamhuller svaret til Egå kirkes (s. 1053), men de er ommurede og glatte. I tårnets n.mur er der sen., formentlig 1788, indhugget en dør, som giver adgang til den i rummets midte byggede herskabsstol (sml. ndf.). Våbenhuset, der er jævngammelt m. de andre gotiske arbejder og som disse af munkesten, har styrtrumsloft. Kirken er hvidkalket, blytækt på langhuset, tegltækt på resten; vinduerne er rundbuede, af støbejern, og gulvene af røde kalkstensfliser (i stole cement). – Et kalkmalet årst., 1492, i det midterste krydshvælv, hører til en overhvidtet dek. – Inventar: Alterbord, fritstående, af munkesten, sikkert samtidigt m. det tresidede kor. Altertavle 1590 (»Erasmus Sinningius pastor«), af sa. snedker som tavlen i Ø.Alling (s. 885) m. gotiserende predella, tredelt storstykke, kvartrund baldakin (ændrede vinger og topstykke), nu m. maleri (den korsfæstede) af P.A. Lyders 1877 og »elleve stüker af den hellig skrift og de fire Evangelister«, malet gråt i gråt 1712 af »Hermand Schuldt Barnfød i Aarhuus« (indskr. på bagsiden). Ved hovedistandsættelsen 1954 (Georg N. Kristiansen) konstateredes to utydelige, malede adelsvåben på predellaen og over det ndr. R K. Alterstager o. 1625. Døbefont, romansk, af granit m. løver og to fremspringende menneskehoveder og på foden fire dyr (Mackeprang.D. 277f.). Glat dåbsfad skænket 1696 af hr. Jens Vinding og hustru Anne Pedersdatter, »For 4 Sl. Dr. Indkiøbt og gifvet til Hiortz Høy Kiercke«. Tudløs tinkande m. liljestempel, 1700t. Prædikestol 1682 på fire polygonfag og ét opgangsfag, m. snoede søjler og springlisteindrammede felter. Sekundær staffering. Stolestader o. 1910, m. ældre (ryg)panel. Degnestol, vistnok samtidig m. altertavle, m. talr. indskårne navne og årst., dels i tårnrum, dels anv. til organiststol. Kirkekiste, middelald., 1400t., stærkt jernbundet, m. buet låg. Pengeblok som i Egå, hvorover lille, nyere, træskåret krucifiksgruppe (opr. alterkrucifiks) som i Todbjerg. Lysekrone, skænket 1707 af Ellene Rasmus Daatter, Hjortshøj, »Forbandet være den, som tager den herfra«. Kirkeskib, »Immanuel«, orlogsfregat, skænket af menigheden 1884. Herskabsstol (nu orgelhus), »Thomas Secher (til Hjortshøjlund), Iohan(n)e Marie Mørk 1788« (malet i fronton), bindingsværksbygget m. tre store pilasterdelte vinduesåbninger i ø. og tre vinduer i v., opr. indgang (m. ny dør) i s. Orgel (omb. 1959) »A. C. Zachariasen, Aarhus« (5 stemmer). Klokke skænket af kirkeejer H. C. Nyholm og støbt 1885 af S. Frichs efterflg., Århus. – Gravminder: Marmoreret træepitaf 1672 over Knud Eschessøn, sgpr., hustru og børn m. maleri af sa., flankeret af Tro og Håb. I våbenhuset to gravsten: 1) Beg. af 1600t. over Rasmus Sørensen og hustru Marren Sørensdater (uudfyldte årst.); sekundær indskr. over A. R. S. Munch og hustru A. H. D. Nachsko, † i Kankbølle 1736. 2) 1702 Niels Nielsen Hadbierg og Kirsten Knudsdatter Bie.

Hjortshøjlund (5 tdr. hartk.) solgte Jens Pedersen Rask († 1719) 1704 for 300 rdl. til Edel Sehested († 1716), g. m. major Otte Lützow. 1731 købte herredsfoged Mikkel Abelsen den på auktion, men solgte den 1733 til kapt. Cai Bertram v. Brockdorff. 1742 fik Christance Friis Thornsohn skøde på H.; hun var g. m. Peder Borre († 1756) og solgte 1759 gden (6 og 30 tdr. hartk.) for 4900 rdl. til amtmand, baron Chr. R. P. Gersdorff, der 1768 skødede den for 5200 rdl. til fuldmægtig på Vosnæsgd. Niels Rhode († 1800 som borgm. i Århus). Han solgte 1771 H. for 9200 rdl. til Thomas Secher († 1811), der 1808 overdrog den m. Hjortshøj kongetiende og gods for 26.000 rdl. til sin søn Ole Olesen Secher († 1845), hvis enke Anne Ammitzbøll († 1853) 1847 solgte den (15, 11 og 10 tdr. hartk.) for 37.500 rdl. til Otte Vilhelm Synnestvedt, der 1846 havde fået bevilling på at lægge Såstrupgd. (11 tdr. hartk.) i Elsted so. under H. Han s. 1052 overdrog straks H. for 46.000 rdl. til Holger M. la Cour, der 1854 skødede den for 62.500 rdl. til H. Hastrup; 1856 kom den (73.000 rdl.) til C.J. G. Barner, 1860 (88.500 rdl.) til kammerjunker Hans Frederik Johs. Folsach og 1874 (26 tdr. hartk., 105.000 rdl.) til J. P. F. Secher, der 1915 overdrog den til sin søn Johs. Secher. 1935 købtes gden af dir. G. Nielsen, hvis søn Kai Nielsen overtog den 1939.

Litt.: DStørreGde. I. 419–20.

Hovedbygn. er et langt, hvidkalket og teglhængt hus, dels i pudset bindingsværk, dels i grundmur. I forrige årh. var bygn. trefløjet og i bindingsværk, men sidefløjene blev nedrevet, og samtidig forlængedes hovedfløjen. – Af ladegårdens tre længer er laden og en sidelænge fine bindingsværksbygninger.

Kirstineborg samledes af N. Chr. G. Hastrup († 1878), som 1865 solgte den (17 tdr. hartk.) for 44.500 rdl. til forpagteren F. S. Helms. 1897 overtoges den af løjtn. Th. H. Helms, der 1944 solgte den til N. C. Brøchner; 1960 købtes den af R. Hastrup, der også ejer Hjortshøj Østergd., for 774.000 kr.

Litt.: DStørreGde. I. 420–21.

Hesselballe højskole blev opret. 1875 af N. P. Simonsen i en udstykket bondegd.s bygn.; den blev 1892 udv. m. to sidefløje, overtoges sen. af sønnen Axel Simonsen, men er nu nedlagt (Villads Villadsen. Højskoleforst. N. P. Simonsen, Hesselballe, ØstjyHj. 1939. 155–57).

En hellig kilde fandtes tidl. nær H. stat.; den var stensat og meget besøgt endnu i 1800t. (Schmidt.DH. 145).

Virup skov har navn efter en landsby Virup (*1242 Wiuetorp, 1345 Wiipæthorp), som Niels Knudsens arvinger i beg. af 1200t. stredes m. Øm kloster om besiddelsen af, og som Niels Mogensen 1262 tilskødede dette kloster. 1345 nævnes Niels Larsen af V. Også det i skødet 1262 nævnte Staverballe (Stauerballj) har mul. ligget i dette so. 1688 nævnes Hovedgården (Hofuegaarden).

På en mark i Hjortshøj fandtes 1943 en guldmedaljon fra den romerske kejser Valens (366–78). (Nationalmus.A. 1943. 91 ff.).

Skove: Spredt forekommer en del mindre skove, således Virup skov, Kastrup skov (1688 Kastrup Skouff), Blåkær (1664 Blaakierd schoff) og Sortemose. De tilhører egnens gde. Kastrup skov, 22 ha, hvoraf bøg 18, andet løvtræ 3 og nåletræ 1, hører således under Skæring Munkgd. i Egå so. Til Hjortshøjlund hører 8 ha, til Kirstineborg 3 ha skov.

Fredede oldtidsminder; 7 høje, hvoribl. de to højtliggende Hjortshøj og Loddenhøj n.f. Hjortshøj by. 4 af højene ligger i Kastrup skov. – Sløjfet el. ødelagt: 17 høje.

H. har tidl. haft Elev og fra 27/5 1674 Egå til annekser, indtil Elsted og Elev (i V. Lisbjerg hrd.) blev opret. til ét pastorat ved reskr. af 1/4 1874.