Højerup sogn

(H. kom.) omgives af Østersøen, L. Heddinge so. og St. Heddinge landso. Det jævne terræn sænker sig kun svagt i retning af kysten, hvor Stevns klint (hos Saxo: Stethiumense promontorium) danner 24–28 m høje, stejle skrænter. Endnu ved Højerup kirke når skrivekridtet 10 m op over havfladen, men herfra sænker kridtoverfladen sig mod s., og allr. ca. 2 km sv.f. kirken går kridtet under havfladen. Klinten dannes da udelukkende af limsten, der her når en tykkelse af næsten 20 m. Mellem kridtet og limstenen er indskudt et lag af den hårde Cerithiumkalk og tyndere bånd af fiskeler. De maleriske og meget besøgte klinter omkr. H. kirke giver et tydeligt billede af, hvordan det blødere kridt efterhånden vaskes bort af bølgerne, og hvordan limstensklinten med tiden bliver overragende, indtil den som store blokke styrter ned på stranden. Nedstyrtningsmaterialet fra det sidste store skred, der 1928 ramte selve Højerup kirke og Højesti Bråde, ses endnu for en stor del liggende i strandkanten. N.f. kirken ligger den lille mindelund Højeruplund, der er so.s eneste skov. Jorderne inde i land er frugtbare, kalkholdige lerjorder.

Areal i alt 1950: 419 ha. Befolkning 7/11 1950: 284 indb. fordelt på 94 husstande. (1801: 151, 1850: 329, 1901: 363, 1930: 313). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 161 levede af landbrug m.v., 23 af håndværk og industri, 26 af handel og omsætning, 8 af transportvirksomhed, 10 af administration og liberale erhverv og 47 af aldersrente, formue, pension olgn.

I sognet byen Højerup (o. 1370 Høghethorp; u. 1796) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1906, udv. 1953; en sandstensplade med året 1721 og Fr. IV.s navnetræk fra den 1906 nedrevne rytterskole er anbragt i et klasseværelse), 2 vandværker (anl. henh. 1905 og 1935) og telf.central. Ved kirken en mindelund, Højeruplund (se ndf.).

H. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som St. Heddinge landso. So. udgør 2. udskrivningskr., 97. lægd og har sessionssted i St. Heddinge.

Den gl. kirke på klintens yderste rand, der er viet Johs. Døberen og Skt. Clemens, og om hvilken sagnet fortæller, at den hver julenat flytter sig et hanefjed ind i landet (Thiele. Danm.Folkesagn. I. 203), er ikke benyttet siden 9/2 1910 og mistede ved et klinteskred 16/3 1928 sit kor. Kirken bestod indtil 1928 af kor og skib fra unggotisk tid samt sengotisk sakristi, våbenhus og tårn. Den opr. kirke, skibet og det nedstyrtede †kor, er en kridtkvaderbygn. fra o. 1250–1300. Af opr. enkeltheder havde †koret i ø. en gruppe af tre smalle spidsbuevinduer, der genåbnedes 1921. I n.muren sporedes et lille, nærmest rundbuet vindue, hvis stik var skåret i kvaderskifterne. Det bevarede skib, af hvis døre kun den i n. spores svagt, har i hver langmur et slankt, smiget spidsbuevindue anbragt skævt for hinanden, begge tilmurede og nu synlige indvendig som nicher. Taggavlene har glatte kamme, af hvis fod- og toptinder v.gavlens ene fodtinde med pinakel ses uforandret n.f. tårnet. Tagværket, der sikkert er det opr., er meget dristigt konstrueret og har som andre af egnens kirker stort udhæng. Midt i 1300t. forhøjedes koret o. 75 m, og der indbyggedes et kuppelagtigt krydshvælv af kridtsten, hvis skarpryggede ribber løb ned på grove konsolhoveder, hvoraf de to vestre endnu ses i triumfmuren. Det er sandsynligvis denne ombygn., der er tale om i en flere gange fornyet, interessant lat. bygningsindskr., der har stået på en kobberplade, som o. 1600 overførtes til hoffet: »Da Valdemar IV var konge og med største berømmelse på Fyen havde besejret Holstenernes stærke hær, idet grev Klaus var taget til fange, blev denne kirke på den yderste kyst af Stevns’ forbjerg indviet af hr. Henrik Gertsen, biskop af Roskilde, til ære for Skt. Johannes Døberen og Skt. Clemens martyr i det herrens år 1357, tirsdagen efter jomfru Marias fødselsdag (ɔ: 12. sept.)«. Den nuv. indskrifttavle er ophængt 1933. Et sagn fortæller i øvrigt, at kirken er opf. af en skipper efter løfte i havsnød. Fra sengotisk tid, vistnok fra 1400t., er det krydshvælvede sakristi i n. af kridtkvadre m. høj skråkantsokkel, dobbelt hulstavgesims og glat tindegavl. Under toptinden et groft skåret menneskehovede. Tårnet i v. er rejst o. 1500 af kridtkvadre m. trappehus i n. og bæltemurede blændingsgavle. I mellemstokværket er bl. talr. bomærker og årst. et skarpt og klart skåret »1520«. Det ligeledes sengotiske våbenhus i s. er overvejende af tegl med kridtbælter, men ellers uden opr. enkeltheder. I det indre er skibets loft fladt, nymodens gipset. Ved de 1928–29 af staten bekostede sikringsarbejder (ing. Chr. N. Schouboe og arkt. O. Langballe) rejstes foran klintens lerlag en kridtklædt betonmur forankret indtil v.f. tårnet, og triumfbuen lukkedes af en mur m. dør til en platform over støttemuren. 1928 fremdroges kalkmalerier fra ombygn. o. 1350, bl.a. barnemordet, apostle, Skt. Jørgen, Isaks ofring, Skt. Christoforus, Skt. Oluf m.v. – I det kridtkvadermurede † alterbord (ødelagt 1928) er fundet en relikviekapsel. Alterbordspanelet fra o. 1600 står i tårnrummet, og af altertavlen fra 1599, et landligt renæssancearb. m. våben for Chr. Holck og Karen Krafse er brudstykker samt maleri af Aug. Thomsen 1864 (Forklarelsen på bjerget) bev. i sakristiet. Lille gotisk alterskab m. figur af Skt. Clemens og over dette en Mariafigur fra o. 1400–50. Sengotiske alterstager er overført til den nye kirke. Cylindrisk døbefont af træ, o. 1850. Prædikestol fra 1605 af Engelbert Chastensen, Tryggevældetype m. Holck- og Krabbevåben og samtidig lydhimmel. Ml. våbenhus og skib en smuk sengotisk dørfløj fra 1557, et Køgearb. m. rosetter og skjolde, hvori Christi hjerte, fødder og hænder (feltet m. højre hånd er 1704 »… af Torden udslagen« og erstattet af malet felt m. indskr. (Æ. nord. Arch. 1 S, 4. R., Pl. 4). Klokker (begge overført til den nye kirke): 1) 1635, Felix Fuchs; 2) 1723, Fr. Holtzmann. Ved gravning af render til forankringen 1928 fandtes i sakristiet en middelald. grav udgravet i leret og dækket af kridtflager. Kirken er fredet under Nationalmus. og tilh. fra 1933 foreningen Højeruplund.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 357–68. Arch. 1896–97, 2; 1909–10, 314; 1910–11, 341. Marius Skar. Stevns Klint og H. Kirke. 1929. AarbPræstø. 1926. 137–40; 1932. 107–11. Hjemst. 1932. 1933. 171–75.

Den nye kirke, apsis, kor og skib, er opf. 1912–13 (arkt. Helge B. Møller) af kridtsten, udv. bæltemuret m. flint, efterlignende klintens struktur. Over våbenhuset i s. et tårn m. firesidet, kuplet spir. Koret er hvælvet, og skibet har åben tagstol. Alterstager og klokker er fra den gl. kirke, prædikestolen er muret af kridt, og på stolegavlene er den gl. kirkes historie fortalt.

Højeruplund, ca. 3,5 ha, er skænket 1910 af ejeren af Gjorslev til foreningen Højeruplund, der har til formål at vække fædrelandsfølelsen i folket uden at blande sig i partipolitik, og som vil gøre den til en mindelund i lighed med Skibelund krat. Den indviedes 19/9 1911. I lunden findes mindesmærker for pastor H. J. Bojsen i Højerup († 1904), rejst 1905, Peder Syv, der en tid var præst i Hellested so., sønderjyden P. Hjort-Lorenzen, rejst 1911, og digteren Chr. Richardt, kapellan i St. Heddinge 1872–76 og præst ved Vemmetofte 1886–92) (mindesmærket, udhugget i en kridtblok, med relieffer, billedhugger: Niels Larsen Stevns, s. 159 rejst 1913), Morten Eskesen, rejst 1920, biskop Peder Lodehat, rejst 1922, biskop Absalon, rejst 1933; endv. genforeningssten (8 m høj limstensstøtte), rejst 1920, og 5. majsten, rejst 1948. Mindehøj for slægten Scavenius, anlagt 1921. Mindeeg for Dybbølkampen plantet 18/4 1914. Foreningen er ejer af H. gl. kirke og af Mindehuset ved Stevns klint, et hus fra 1. halvdel af 1800t., der 1945 flyttedes fra Højerup ned til den gl. kirke og er udstyret med gl. inventar.

I den nu næsten sammenstyrtede Klintekongens Hule i klinten skal der efter sagnet have været opholdssted for sørøvere.

Kridtstenen i Stevns klint har fra gl. tid været brugt som byggemateriale og findes således benyttet i kirkerne såvel som i egnens ældre bøndergårde; denne benyttelse er dog nu så godt som ophørt. De ældre byggesten er øksehuggede, de sen. savede. Af klintens flint tilvirkedes tidl. sten til hærens flintlåsbøsser.

Fredede oldtidsminder: Den 3 m høje Maglehøj v.f. Højerup. – Sløjfet: En jættestue n.f. byen.

Ved Stevns klint har været en hellig kilde, Græderen (Schmidt. DH. 121).

H. so. var i ældre tid anneks til L. Heddinge, 1678–1855 til St. Heddinge, var 1855–1904 selvstændigt sognekald og er siden forenet med det residerende kapellani i St. Heddinge, således at kapellanen er sgpr. i H.