Holbøl sogn

omgives af Rinkenæs, Kværs, Kliplev og Bov so. samt af Tønder a. (Tinglev so.) og af Flensborg fjord. Til so. hører de to små Okseøer (8 og 4 ha) i Flensborg fjord. So. har sin største udstrækning, ca. 12 km, i ø.-v., og længdeaksen går således på tværs af de landskabelige elementer, der i hovedsagen er ordnede i n.-sydl. retning. Man får på denne måde so. opdelt i et antal n.-s.gående bælter. Længst mod ø. har man et bundmorænelandskab m. overgang til randmorænezonen Kværs-Hokkerup. Mod v. følger et bælte ml. den østl. randmoræne og linien Vilsbæk-Ø. Gejl, hvor man finder et system af lavninger, adskilt af randmoræne, rygge, og endelig møder man v.f. Vilsbæk-Ø. Gejl linien overgangen til de øvre dele af Tinglev-fladen. Fra so.grænsen mod Rinkenæs til Hokkerup er relieffet ret s. 1005 svagt udformet og danner en fortsættelse af tilsvarende former i Rinkenæs og Adsbøl so. Denne del af so. har nærmest karakter af en moræneflade. Langs Flensborg fjord er dette landskab furet af nogle korte bækløb, der dog kun rækker 1–2 km ind i landet. Den sydl. del af bundmoræneområdet er noget mere bakket, dels m. større former og dels som et småbakket morænelersland uden nogen kendelig orientering. Mere urolige former findes i det område, der dækkes af Kelstrup-Hønsnap skovene. Højderne er overalt beskedne, under 50 m, og bortset fra fjordkløfterne er højdedifferencen ml. bakke og lavning sjældent over 10 m. De to småøer Store Okseø og Lille Okseø i Flensborg fjord består af en kerne af moræneler m. en død kystklint, der adskilles fra fjorden af en lav bræmme af marint forland. Øernes maksimale højde ligger omkr. 17 m.

Hovedvej 8 og vejen Hokkerup-Kværs danner v.grænsen for morænelerlandskabet. Overfladeformerne domineres her af de meget smukt formede randmoræner, af hvilke den største kan følges fra so.s s.rand ved Stagehøj (67 m) v. om Hønsnap by, v. om Holbøl by m. retning mod Søgård og Bjergskov bakker i Kliplev so. Ca. 1 km v.f. denne randmoræne ligger en anden dannelse af sa. art og m. sa. retning, nemlig over Ø. Gejl-Vilsbæk. Denne vestl. randmoræne er lavere, kun undtagelsesvis over 50 m og m. de fleste bakketoppe på ml. 40 og 50 m. Ml. de tre højereliggende områder, nemlig randen af den østl. bundmoræne og de to randmoræner, er landet lavere, omkr. 35–40 m m. jævne, mosedækkede strækninger, s. 1006 der dog afbrydes af lidt højere liggende flader og bakker, delvis m. moræneler og delvis sandede. De to randmoræner gennembrydes af en dal, hvori Gejl å løber. Randmorænen ml. Stagehøj og Holbøl er et af de smukkeste eksempler, vi har, på en bueformet ordning af bakker og dale m. største udstrækning i n.-s. De vidner om et istryk fra øst. Længere mod n. i sa. israndslinie er det vanskeligt at spore en sådan fælles orientering af høje og lavninger. Linien Ø. Gejl-Vilsbæk er terrænmæssigt langt mindre udpræget. Relieffet er svagere, bakkerækken er smallere, og man har følelsen af at bevæge sig i et område, som er blevet fladet ud. V.randen af Ø. Gejl-Vilsbæk ryggen går jævnt over i Tinglev-fladens øverste del, som også her har et ret uroligt relief, men dog ikke så udpræget som i områderne længere mod n., såsom moræneområderne ved Urnehoved og de mærkelige åslignende højninger omkr. Bjolderup. Fl. st. ml. israndslinierne træffer man overflader, som delvis er prægede af dødis, således bakken Fladbjerg ø.f. Vilsbæk, hvis topflade hæver sig ca. 18 m over de omgivende, sandede og grusede strækninger. Smeltevandssletterne ligger længst mod ø. i højder omkr. 35 m og ved so.s v.rand i 27 m. De omtalte forhøjninger, som bryder fladen, har ofte et betydeligt indhold af grus. Jordbunden i so.s østl. randområde består overvejende af moræneler, men i egnen Kelstrupskov-Hønsnap dominerer lagdelt bakkesand. V.grænsen for morænelersområderne følger omtr. Gejl å’s øvre, n.-s.rettede løb. Ml. Hokkerup-Tørsbøl og Vilsbæk-Ø. Gejl dominerer lagdelte sand- og grusdannelser af forsk. type, og m. stærkt varierende lejringsforhold. I randmorænerne optræder hyppigt anselige forekomster af morænegrus og stenpakninger, og disse udnyttes adsk. steder. Navnlig ved Vilsbæk foretages grusgravning i et sådant omfang, at anselige strækninger derved har mistet deres opr. landskabelige karakter. Stedvis, fx. ved Holbøl og Vilsbæk, træffes isolerede forekomster af moræneler. Tinglev-fladens jordbund er ret varierende m. lagdelt sand som fremherskende type, men m. indskud af grovere materiale, grus- og stenpakninger, navnlig i fladens østl., højeste del. Holbøl so. udgør den sydl. del af det meget stenrige bælte, der kan følges som en næsten sammenhængende zone fra a.s n.grænse v.f. Knivsbjerg over Ø. Løgum, v. om Åbenrådalene og i hele området ml. Kværs-linien og Tinglev-fladens højeste, østl. dele. Også i Holbøl so. har udnyttelsen af sten- og grusområderne ikke mindst i vor tid spillet en stor, økon. rolle. Tørvejord forefindes ret udbredt, mest i form af højmoser, der hovedsagelig er beliggende i lavningerne ml. randmorænerne og i Tinglev-fladens østligste, mangelfuldt afdrænede område. Fygningsjord og flyvesandsdækker forekommer hist og her, men spiller ikke nær sa. rolle som i naboso. Bov.

Afstrømningen foregår næsten udelukkende mod Vadehavet gennem Gejl å, som afvander langt den største del af so. Den træder ind i Holbøl so. fra n. i en højde af 37 m og gennemstrømmer moserne ml. Hokkerup og Holbøl. Gejl å’s gennembrud gennem randmorænen Bjergskov-Stagehøj ligger i et meget smukt dallandskab, der går vinkelret på de n.-s.orienterede randmorænebakker, hvorved der fremkommer et dallandskab, hvis højdeforskelle ganske vist ikke er så store, men som til gengæld har en meget særpræget kombination af to helt forsk. landskabsformer, å-dalen og de gennemskårne morænerygge. Efter at have gennembrudt også den vestl. randmoræne følger Gejl å so.grænsen mod Bov so. og forlader Holbøl so. i sv. i en højde af 26 m. Det er karakteristisk, at den midterste og vestl. del af Holbøl so. har savnet og delvis endnu savner en regulær overfladisk afstrømning. Ganske vist har vor tids kanalisering og udgrøftning i betydelig grad s. 1007 ændret dette forhold. Bl.a. har en sænkning af vandstanden i Gejl å 1949–51 på ca. 1 m og gravning af talr. grøfter m. retning mod Gejl å muliggjort en forbedring af afvandingsforholdene fra de vandlidende områder. Således er Holbøl mose nu under regulering og kultivering. Det mod Flensborg fjord afvandede område er kun få km bredt. Vandløbene er alle små, kilder forekommer adsk. st. langs kystklinten. So. er søfattigt, men i morænelandet findes enkelte mindre vande.

Kysten mod Flensborg fjord er på de fremstående næs udformet som klinter m. en højde på indtil 20 m, og skoven går adsk. st. frem til klintens kant, ligesom skrænterne mod fjorden delvis er beklædt m. trævækst el. krat. Det marine forland er svagt udviklet, men findes dog stedvis som en smal bræmme af sandstrand, der her er stærkt benyttet som badestrand, dels på grund af det folkerige område n. og s.f. grænsen, og dels fordi kyster m. flade sandstrande er ret sjældne dannelser ved østkysterne. Kystlandskabet i Holbøl so. danner sa. m. de tilgrænsende dele af Bov so. og af Rinkenæs so. et landskab af megen skønhed. De s.vendende skråninger er overordentlig frodige og ikke mindst i forårstiden rige på tidligt blomstrende planter, både urter og buske. Såvel helheden som detaljerne er overmåde tiltrækkende. Lynghederne i so. er nu næsten forsv., og den naturlige mosevegetation er i stort omfang forstyrret, dels af tørvegravning og dels af afvanding og kultivering. Stedvis, således nær Vilsbæk, træffes rester af gl., nu degraderet skovland m. krat af eg. Fjordskoven er en blandet bøgeskov. De mest bakkede og stenede områder samt enkelte fygningsområder er i nyere tid blevet tilplantet m. nåletræer.

Bebyggelsen i morænelerlandet er i overvejende grad præget af storgde af den s. 1008 sædvanlige ø.slesvigske type. Langs fjordvejen træffes en kystbebyggelse på plateauranden og i kløfter m. rester af en ældre, egl. kystbebyggelse. Derimod er landsby-systemet ret veludviklet i området ml. randmorænerne. Landsbyerne er især knyttet til nogle pletter af moræneler, som jævnlig træffes på flader af ca. 40 m højde. Flere af disse landsbyer har bevaret deres gl. mønster, om end m. nogen udfyldning af moderne huse. Store områder er helt el. næsten folketomme. Langs de nyanlagte veje, navnlig de to hovedveje og kystvejen, er der opstået en tæt og stærkt voksende vejbebyggelse.

So. gennemskæres af hovedvejene 10 og 8 samt af den nye, smukke kystvej Rinkenæs-Kruså. Den gl. oksevej, som stedvis er bevaret i næsten opr. skikkelse, følger en tør, mosefri strækning fra Povlskro til broen over Gejl å ved Bommerlund. En del af oksevejlinien er nu ombygget som et led i et nyt vejanlæg Hellevad-Kruså.

Areal i alt 1960: 5087 ha. Befolkning 26/9 1960: 2026 indb. fordelt på 592 husstande (1860: 1504, 1910: 1595, 1921: 1546, 1925: 1662, 1930: 1675, 1955: 2055). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 730 levede af landbr. m.v., 544 af håndv. og industri, 160 af handel og omsætning i øvrigt, 80 af transportvirksomhed, 143 af administration og liberale erhverv, 31 af anden erhvervsvirksomhed og 297 af formue, rente, understøttelse olgn.; 41 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Holbøl (1436 Holbul, Hollebu, 1462 Halebul, 1539 Holbull; u. 1790) m. kirke, præstegd. (opf. 1913, arkt. P. Gram), skole (opf. 1856, omb. 1958) m. afdelingsbibl., forsamlingshus (H. Landbohjem, andelsselsk., i tidl. kro), landpolitibetjentbol., sportsplads, filial af Gråsten Bank og Vis Herreds Lokalforening m. kornsilo; Hokkerup (*1500 Hocherop, 1543 Hockerupp; u. delvis 1768, resten 1780) m. skole (opf. 1882, omb. 1954), bibl. (opret. 1921; 6300 bd.) og telf.central; Hønsnap (*1352 Hoenschnap, Honschnap, 1483 Honsnap); Vilsbæk (*1231 Wiuælsbæc, 1648 Wilsbeck; u. 1793, mose 1847) m. skole (opf. 1910, omb. 1940; nedlæggelse er vedtaget) m. afdelingsbibl. og ty. privatskole; Gejlå (1543 Wester Gellowe, Geilwra, 1650 Geildaw; u. 1780, mose 1852); Ø. Gejl (1543 Osther Gellowe, Ostergeld); Rønshoved (1685 Randeshövet) m. da. privatskole, der har til huse i R. Børnehjem, der ejes af Den Nordslesvigske Kvindeforening, højskole (se ndf.) og Skovkroen; Sønderhav (1733 S:Haff) m. skole (opf. 1933, omb. 1958) m. afdelingsbibl., menighedshuset »Mødehuset«, 3 hoteller: Strandhotellet, Hotel Fjordhøj og Hotel Skovly og toldkontrolpost; Kelstrupskov. – Saml. af gde og hse: Holbøl Mark; Undelev (1543 Vndellowe, Vndeleue; u. 1791); Vilsbæk Mark; Sdr. Bjerge (u. 1828–32); Gejlå Mark; Hønsnap Mark; Hokkerup Hede; Volsballe (1648 Wulsbul, 1649 Wulsball); Keldbjerg (1613 Kellertofft, 1670 Kehlbargh). – Gårde: Koldmose (107 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 800, grv. 327); Rønshovedgd.; Undelevgd.; Damkærgd.; Gejlå Krogd.; Lundsgd.; Oksenkær; Fladbjerggd.; Grimtoft; Juhlsminde; Lindegd.; Nørreskov; Hesselgd. (1711 Hesselgaard); Tallingbjerg; Ballegd.; Fruerskov (her? 1580 Fruwer lunt). Holdbi kro ved hovedvejen. Skovfogedstedet Kelstrupgd. (1539 Kelstorp) og skovløberstedet Kelstruphus. To formbrændselfabrikker, en ved Holbøl-Kelstrupskovvejen og en ved Holbøl-Hønsnapvejen. Ø. f. Vilsbæk en skærvefabr. m. spor til Kliplev stat. Okseøerne (Store og L. Okseø; *1200t. Øksnø maior et minor); på St. Okseø en restauration, bådebyggeri og anlægsbro, på Lille Okseø en feriekoloni.

H. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Åbenrå provsti, Haderslev s. 1009 stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gråsten kom. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 178. lægd og har sessionssted i Gråsten. En lille del af H. kom. hører under Rinkenæs sogn.

Kirken ligger på en lille banke midt i so. Bygn.s ret langstrakte kor og det meget brede, korte skib, hvis mure konvergerer mod v., har både i middelalderen og sen. været genstand for så omfattende istandsættelser, at det er vanskeligt nøjagtigt at dattere den samt fastslå byggematerialernes opr. fordeling. Mul. er kirken først blevet fuldendt i anden halvdel af 1200t.; den tilmurede n.dør, som er af senromansk-unggotisk type, tyder herpå. Formentlig blev korets ø.-gavl allr. o. 1300–50 omsat i gule munkesten, ved hvilken lejlighed gavlen fik et svagt spidsbuet vindue. Korets krydshvælving er snarest fra sidste halvdel af 1400t. Det lave våbenhus er som resten af kirken meget sammensat, men indeholder tilsyneladende middelald. murværk. I 1660’erne styrtede en del af kirkens overdel ned p.gr.af bygn.s forfald, og i 1770’erne var kirkens tilstand på ny så slet, at den truedes af sammenstyrtning, hvorpå der 1781 gennemførtes en hovedistandsættelse. 1840 blev v.gavlen ombygget, jf. jernankerårst. I forb. m. en rest. 1957–58 (arkt. Esben Klint) blev gulvene fornyet. Gråt kalkstenssolur fra 1698 på våbenhusets gavl. Korets hvælv og vægge dækkes af kalkmalerier fra første del af 1500t.; de blev afdækket og rest. hårdt af A. Wilckens 1913. I ø.kappen er en dommedagsfremstilling, der viser Kristus på regnbuen m. Maria og Johannes Døberen som forbedere, hvilken skildring har en nøje parallel i Flensborg Skt. Johannes. Restaurator har ført rankeslynget ind i de nyere vinduer samt tilladt sig andre friheder. Fra o. 1700 er en præsterækketavle i n., malet efter at de sengotiske malerier var blevet overhvidtet. – I det middelald. alterbord findes en kvadersten m. en helgengrav, hvoraf dog kun halvdelen er bevaret. Altertavlen er en sengotisk skabstavle fra sidste fjerdedel af 1400t., m. midtskab og to bevægelige fløje; det etagedelte skab indeholder nu kun fjorten enkeltfigurer, tolv apostle samt Johannes Døberen og Maria Magdalene. Efter en afdækning (P. Kr. Andersen) står tavlen nu m. tilfældige farver, og de brogede dragtfarver er s. 1010 formentlig samtidige m. fløjmalerierne (1702?), der uden tvivl er malet af »bondekunstneren« Krollenkopf fra Varnæs; i n.fløjen Kristus på korset, i s.fløjen opstandelsen. Alterkalke: 1) formentlig fra første halvdel af 1500t., defekt og ude af brug, 2) skænket 1695, svarende til Bjolderups; disk samtidig. 1694 blev †kalk og †disk stjålet af Claus Skolemester, der blev hængt for forbrydelsen. Sygekalk og -disk fra henh. 1692 og 1703. Alterstager: 1) sengotiske af malm, hvilende på tre løver, 2) 1723, af messing. Alterkrucifiks af forsølvet messing. Granitdøbefonten er ny, men af romansk form. Desuden findes en døbefont i landlig empire og en himmel i akantusbarok, fra 1701, af Hans Buchholtz, Flensborg. Sengotisk korbuekrucifiks fra sidst i 1400t. på skibets n.væg; korset nyt. Prædikestolen m. reliefskåret årst. 1641 er en firefagsstol i en landlig senrenæssance; for nylig istandsat af kunstmaler Ernst Trier. Præste- og degnestolene er to ens bure i korets ø.hjørner. V.pulpitur og samtidigt orgel m. façade i nygotisk stil, leveret 1877 af Marcussen og Søn, Åbenrå. Jernbunden pengeblok fra 1701, skænket af nogle sogneboere. Klingpung skænket 1753. Nyere maleri, Emmaus, sign. W S P; på skibets s.væg. Klokke m. årst. 1595 i klokkehuset. Mindetavle fra 1793 til minde om en gave til kirken. – På kgd., hvis østre del hegnes af kampestensdiger, står klokkehuset fra o. 1750, af eg; den svære kampestenssyld stammer antagelig fra et ældre †klokkehus. Flere gravminder: 1) o. 1743, Hans Petersen og hustru, 2) o. 1768, Michel Hansen og hustru, 3) o. 1789, Margaretha Rich, 4) o. 1775–1800, Ies Lorenzen og 5) Ies Iørgensen, † 1842, o.a.

Litt.: DanmKirk. XXII. Åbenrå a. 1959. 347–63.

Kelstrup er ca. 1652 opret. som ladegd. under Søgård af 4 nedlagte bøndergde. 1710 var den bortforpagtet til husfoged Arend Brøer og Hans Petersen og havde da m. et areal på 5–600 tdr. flg. udsæd: rug 23 tdr., havre 40 tdr. og boghvede 20 tdr.: hollænderibesætningen var på 50 køer og 1 tyr. Beboelseshuset var 12 fag langt og 4 fag bredt. Ved den Ahlefeldt’ske konkurs 1725 blev ladegden købt af overinsp. Nic. Paulsen, der dog snart videresolgte til hertug Christian August I af Augustenborg. Den tidl. nævnte forp. Hans Petersen fortsatte som eneforpagter og afløstes 1738 af Asmus Asmussen el. Rasmus Rasmussen, der 1764 efterfulgtes af sønnen Hans Rasmussen. Et forsøg på udparcellering 1782 mislykkedes, og forpagtningen blev derefter fra 1783 overtaget af Jens Iversen fra Asserballe. 1791 afløstes avlingshoveriet, og samtidig sluttedes en arveforpagtningskontrakt m. Hans Rasmussen på 96 år, altså til 1887; men sa. år overtoges forpagtningen dog af forpagteren på Blansgård Peter Schmidt, der 1801 efterfulgtes af en von Essen. Denne opgav forpagtningen 1805, og kromand fra Hoptrup Johannes Fromm havde forpagtningen til sin død 1826. Gden var derefter under administration af det augustenborgske herskab til 1831, da Balthasar Holst fra Fiskbæk og Gråsten herregård også fik denne forpagtning, i hvilken han 1836 efterfulgtes af sønnen F. Holst, som 1850 fik frataget ejd. 1852 blev den sa. m. de øvr. augustenborgske og gråstenske besiddelser overtaget af den da. stat. Sen. blev hele gdens areal tilplantet m. løv- og nåleskov og kaldes nu Kelstrup statsskov. Hvor den gl. ladegd. lå, ligger nu skovfogedstedet Kelstrupgård.

Koldmose er en tidl. tøndersk fæstegd., som 1865 overtoges af August Chr. Nielsen Ingermann efter faderen Chr. Nielsen Ingermann. 1883 købtes den af Johan Chr. Schlesinger, 1887 af Carl Theodor Suhrberg og 1898 af Johan Jacob Eduard Stange. Den ejes fra 1943 af sønnen Wilhelm Detlef Johann Stange.

Den grundmurede, cementpudsede hovedbygning er et ganske særpræget bygningsværk i én etage over høj kælder, vistnok opf. ca. 1860. Bygn., der har gennemgående frontispice og mod haven et ottekantet tårn samt højt skifertag, er dekorativt behandlet i »nygotisk« stil m. fladbuede, dobbelte fordakninger over vinduerne, pilastre og spidsbuefrise under taget.

På gårdspladsen er et par vældige linde og et egenartet, af kampesten opmuret, stort hundehus, hvis ottesidede overdel krones af en lille malmkanon.

Undelevgård er en tidl. fæstegd. under Søgård-Årtoft, som Peter Jepsen overtog 1828 efter Hans Jepsen. Sønnen Franz Jepsen fik gden 1884. 1906 solgte enken gden til nevøen Hans Jørgen Hansen Moos, efter hvem sønnen Jørgen Hansen Moos 1930 overtog den fra 111 ha til ca. 105 ha reducerede ejd.

Gejlå Krogård har opr. været en 3/4 fæstegd. under Søgård-Årtoft. Chr. Damm fra Åbenrå købte gden og kroen ved auktion 1811 og efterfulgtes 1851 i besiddelsen af sønnen Hans Andresen Damm. 1884 blev Peter Anton Petersen ejer, 1894 Hans Beuschau og 1940 Arthur Beuschau. Gdens areal, der ved århundredskiftet var 125 ha, er nu reduceret til ca. 95 ha.

Ø. Gejl har tidl. været en gråstensk fæstegd. 1771 nævnes Hans Rasmussen på gden, 1781 s. 1011 Peter Petersen; 1843 overtoges den af Peter Petersen Schmidt, 1876 af broderen Chr. Petersen Schmidt og 1886 af dennes søn Peter Petersen Schmidt. 1894 købtes den da 187 ha store ejd. af Thomas Jürgensen, og der fulgte nu en række hurtige ejerskifter. Kommerceråd, godsejer Mathias Hübsch, Krusågård, der blev ejer 1918, solgte 1923 ejd. m. 159 ha til et kongerigsk konsortium, hvoraf et af medlemmerne Jens Peter Sørensen af Kraghede fik den tilskødet 1927 og foretog udstykning. Landbrugsministeriet overtog ejd. m. 110 ha efter tvangsauktion 1935. Efter en del mageskifter solgtes ejd. 1947 m. 130 ha til forp. Chr. Nissen, hvis søn Svend Nissen overtog den 1953.

1650 frikøbte 4 bønder 5 bol i Hønsnap af kong Fr. III for 4000 rdl. Chr. V bekræftede frihederne 1670.

Rønshovedgård købtes 1934 m. 77 ha af jordlovsudvalget; hpcl. solgtes 1963 m. 57 ha til J. A. Lunden.

Hovedbygningen, der ligger kønt ved en slugt m. udsigt mod Okseøerne, er en hvidkalket, grundmuret længe m. høj kælder og gennemgående, toetages frontispice samt hjørnepilastre og halvvalme. Bygn. stammer fra første halvdel af forrige årh., men er sen. i årh. blevet forsynet m. et ottekantet tårn m. skiferklædt spir. Avlsbygningerne består af to parallelle længer af stor dybde og m. trimpel; på gårdspladsen står en stor eg.

I Tønder amts Jb. 1543 opføres 5 gde i Hokkerup. I Jb. fra 1613 er der her 8 halvgde og 24 kåd samt degnens kåd. O. 1770 hørte flg. til Tønder a.: Præstegden og degnens bolig i Holbøl, i Hokkerup 9 gde og 11 kåd, hver m. 1 skæppe jord og græsningsret til 1 ko, 1 kåd, kaldt Keldbjerg, 1 kåd m. jord og 6 uden i Rønshoved.

Fra gl. tid hørte en del af Holbøl so. til Flensborg a. I Flensborg amts skatteregister 1483 opføres 4 mænd i Hønsnap, 1499 var tallet det samme. O. 1825 var der i denne by, so m helt hørte til Vis hrd. og Flensborg a., 10 gde, 1 parcellist og 3 kåd uden jord. Okseøerne nævn es allr. i ValdJb., Øksnø maior et minor. Også de hørte under Flensborg amt. O. 1825 var der her 2 kåd m. jord. Sønderhav hørte ligeledes til dette amt. Der var her o. 1825 7 kåd m. jord, 5 uden.

I Haderslev lens Jb. 1542–43 opføres 3 gde i Kelstrup og 2 i Holbøl. De betalte alle ledingspenge og var altså selvejere. I Holbøl var der 1 kåd. Ved delingstraktaten 23/4 1582 ml. kongen og Hans d. Yngre fik hertugen dette gods. Sen. kom de nævnte gde til Søgd. Da Hans d. Yngre 6/3 1584 ved mageskifte overdrog sit strøgods til kongen, fik denne kun 1 kåd i Holbøl, så overdragelsen til Søgd. må være sket ml. 1582 og 1584. Det nævnte kåd forblev derimod under Haderslev a. og kom til at høre under Bolderslev fogderi. Dette blev ophævet 1850, og kådet kom derved under Åbenrå amt.

I et skatteregister fra Søgd. 1543 nævnes 10 plove el. gde i Vilsbæk, 2 i Undelev, 1 i Kelstrup, 1 i Hokkerup, 2 i Holbøl, 5 i Ø. Gejl, 3 i Gejlå, også kaldt V. Gejl. Hertil kom så i 1580’erne de 3 gde i Kelstrup og de 2 i Holbøl. O. 1652 blev de 4 gde i Kelstrup opbrudt, og landsbyen blev omdannet til en ladegd. under Søgd. 2/1 1652 blev der afsluttet kontrakt ml. præsten og Hans Ahlefeldt angående den erstatning, som præsten skulle have for mistet tiende. Det hed heri, at bønderne ikke kunne holdes ved magt p.gr.af krigen og de vanskelige tider. I nogle optegnelser skriver en sen. præst ca. 50 år efter, at det var Hans Ahlefeldts frue, der havde fået herremanden til at nedlægge en række byer, uanset at beboernes tilstand var god. Kongen havde 1231 gods i Vilsbæk. Dette kom sen. under Søgd. Endnu 1637 var der her 10 gde, men efter Torstensson-fejden blev tallet reduceret til 8, idet jorden fra de 2 nedlagte blev fordelt på de øvrige. Efter svenskekrigen blev yderligere 3 gde nedlagt, så der kun var 5 tilbage.

1721 havde Søgd. flg. gods i Holbøl so.: i Hokkerup 1 gd. og 1 kåd, i Kelstrupskov 3 kåd, i Undelev 2 gde, i Ø. Gejl 2 gde, i Gejlå 4 gde, i Holbøl 8 halvgde og 3 kådnere, i Vilsbæk 3 helgde og 4 halvgde samt 2 kådnere. Da Ahlefeldt’ernes besiddelser blev solgt ved auktionen 1725, forblev en del af Holbøl so. ved Søgd., mens resten kom til Kelstrup, der blev solgt som selvstændig gd., men sen. overgik til hertugen af Augustenborg og dermed kom under Gråsten. Ved Søgd. forblev Undelev, Vilsbæk og Gejlå, mens de øvr. Søgd.-besiddelser kom til Kelstrup, sen. Gråsten. 1835 var der i Undelev 2 gde og 2 inderster under Søgd., i Vilsbæk 11 gde, 9 inderster og 1 parcellist, i Gejlå 4 gde og 4 inderster samt krostedet Oksenkær.

Fruerskov var opr. en skov, der tilhørte Vor Frue el. Marie kirke i Flensborg. Der var 1593 herom strid ml. mændene i Hokkerup, Hønsnap og Marie kirke, der her havde bygget 1 kåd. Endnu o. 1825 havde Marie kirke 1 kåd i Fruerskov el. »Oesede«.

I Slesvig kapitlets register fra o. 1450 oplyses det, at kapitlet i Hønsnap havde 5 1/4 otting jord, s. 1012 som tidligere ydede 14 »modios« rug, svarende til 8 tdr. Nu blev der kun ydet 9 skilling sterling el. 27 skilling lybsk. Disse gde kom sen. under kongen og Flensborg amt.

Jurisdiktionsfordelingen i so. var flg.: Til Lundtoft hrd. hørte gods i Hokkerup, Holbøl, Rønshoved, til Gråsten i Hokkerup, Holbøl, Holdbi, Kelstrup, Kelstrup Mark, Kelstrupskov, Rønshoved, Ø. Gejl, til Søgd.: Gejlå, Grimtoft, Oksenkær, Undelev og Vilsbæk, til Vis hrd.: Hønsnap, Okseøerne og Sønderhav, til Marie kirke i Flensborg: Fruerskov. Sidstn. ejd. blev indlemmet i Vis hrd. 1853. Den haderslevske ejendom i Holbøl var tingpligtig under Lundtoft hrd. Ejendommene under Søgd. kom under Lundtoft hrd. ved patent af 3/6 1853, de gråstenske blev indlemmet i dette hrd. ved patent af 2/3 sa. år.

Holbøl so. hørte i middelalderen til Ellumsyssel provsti, efter reformationen til Tønder provsti, indtil det 14/10 1850 blev lagt under Åbenrå provsti. Det var fra gl. tid en del af Slesvig stift. 1922 kom det under det nyoprettede Haderslev provsti.

I den ty. matrikel nævnes Galgeløkke i Hokkerup.

Rønshoved højskole blev opret. 1921 af sen. frimenighedspræst Aage Møller ved køb af en lille bondegd. m. smuk beliggenhed ned mod Flensborg fjord. En ombygning foretoges, hvorved staldene blev til klasseværelser og foredragssal og laden til gymnastiksal og om søndagen til kirkesal for den nydannede, endnu eksisterende frimenighed. 1926 rejstes en ny elevbygn. (arkt. Eriksen), men efter økonomiske vanskeligheder overtoges skolen 1941 af cand. mag. Hans Hårder. 1943 byggedes en ny gymnastiksal (arkt. Jep Fink), og efter at skolen 1958 overgik til en selvejende institution, foretoges en større ombygning og udvidelse (arkt. Ib Kofod), så der nu er plads til 120 elever. I 23 år har der her været holdt grænselandsstævne i august.

Det gl. vadested over Gejl å er 1926 naturfredet.

En genforeningssten (billedhugger Gunnar Hammerich, indskr. Marcus Lauesen) er 1936 rejst ved Sønderskov. En mindesten for den i kampene 9/4 1940 faldne sergent C. H. Vous afsløredes i Hokkerup 30/6 1940.

Holdbi kro har tilhørt sa. slægt siden 1711, da Kresten Thielsen af grev Ahlefeldt på Søgd. fik overdraget et stykke land m. tilladelse til at oprette en kro. 1958 blev den solgt til et konsortium, der har oprettet et motel.

Holdbi kro kaldtes tidl. Bondesbro Kro.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871 (uden Hønsnap kom.): 84 da., 37 ty.; 1884: 42 da., 45 ty.; 1912: 106 da., 85 ty., 20 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920 (m. Hønsnap): 598 da., 279 ty. (tilrejsende 57 da., 91 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 381 da., 129 ty., 22 S.; 11/4 1924: 343 da., 109 ty., 72 S.; 2/12 1926: 313 da., 141 ty., 152 S.; 24/4 1929: 317 da., 128 ty., 121 S.; 16/11 1932: 352 da., 143 ty., 163 S.; 22/10 1935: 365 da., 193 ty., 219 S.; 3/4 1939: 705 da., 201 ty.; 28/10 1947: 784 da., 88 ty.; 5/9 1950: 776 da., 82 ty.; 22/9 1953: 790 da., 125 ty.; 14/5 1957: 794 da., 132 ty.; 15/11 1960: 825 da., 107 ty.; 22/9 1964: 888 da., 113 ty.

Skove: En del skov, der ejes af staten og administreres under Gråsten skovdistr., således Kelstrup Fredskov, 63 ha, Kelstrup plantage, 334 ha, Rodemose, 24 ha, Hønsnap skov, 78 ha, Rønshoved skov, 13 ha, og Gårdbæk skov, 18 ha. I Kelstrup Fredskov er jordbunden overalt hårdt, stift ler. I Kelstrup plantage er jorden derimod meget vekslende. Det sa. er tilfældet i Hønsnap skov. I Gårdbæk skov stærkt sandblandet ler. Godset Kelstrup m. tilh. skove overgik 1852 til den da. stat. De første kulturer i Kelstrup plantage stammer antagelig fra tiden lige før 1852. 1864 overgik skoven sa. m. domænegården Kelstrupgård til den ty. stat. Hønsnap skov er tilkøbt staten siden 1926. Den bestod opr. af en lystejendom, der var på ty. hænder, samt af en del lange og smalle parceller, der tilhørte bønderne i Hønsnap og Kelstrupskov. Gårdbæk skov er købt af staten 1927; den indgik tidl. i en lystejendom.

Fredede oldtidsminder: 4 runddysser, 7 langdysser, 2 langhøje og 22 høje. Alle stengravene ligger i statsskov; af dem er en langdysse i Kelstrup skov 40 m lang m. to kamre, hvoraf det ene har dæksten; de andre har alle mere el. mindre forstyrrede kamre. Af højene ligger de 14 i statsskov. Dernæst er fredet en tuegravplads m. i alt 56 småhøje ved Hønsnap og en sten m. 5–6 skålgruber ved Vilsbæk. – Sløjfet el. ødelagt: 3 dysser, 72 høje og 2 tuegravpladser. En af dysserne var Kongenshøj ved Holbøl, der omtales i Pont.Atlas som »indvendig med kampesten s. 1013 zirlig hvælvet«. En høj s.f. Holbol indeholdt sværd, dolk og to guldringe fra ældre bronzealder. En keltisk jernalders urnegravplads er undersøgt ved Fladbjerg.

Under den prøjsiske administration hørte hovedparten af so. først under Gråsten herredsfogderi, dog hørte Hønsnap under Flensborg herredsfogderi og Gejlå, Vilsbæk og Undelev kom. under Søgård-Årtoft godsøvrighed. Fra 1889 udgjorde so. Holbøl amtsforstanderskab, dog hørte Hønsnap m. Sønderhav og Okseøerne under Bov amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Gejlå (indtil 1878 kaldet Vester Gejl), Hokkerup (m. Rønshoved), Holbøl, Hønsnap (m. Sønderhav og Okseøerne), Kelstrupskov, Undelev (der 1876 sammenlagdes m. Holbøl kom.), Vilsbæk, Ø. Gejl og Lyksborg forstdistr., der opr. kun omfattede Kelstrupskov i so., men fra 1894 også Kelstrup Mark og Kelstrupgård.

Personregisterdistr.: Holbøl, dog hørte Hønsnap kom. indtil 1920 under Bov personregisterdistr.

I H. so. fødtes 1858 journalisten og bankmanden R. Rossen.

Litt.: Frode Gribsvad. Fra H. Sogn i gamle Dage, i Vor Hjemstavn. 3. hft. 1928. 171–203.