Horsens

Horsens by ligger overvejende i Horsens købstadskom., dog ligger forstaden Sundet i Vær so., Vær-Nebel kom., Voer hrd., og forstæderne Bækkelund og Dagnæs villakvarter i Tyrsted-Uth kom., Hatting hrd., Vejle a., og endelig forstaden Torsvang i Torsted so., Hatting-Torsted kom., ligeledes i Hatting hrd., Vejle a. Horsens ligger under 55° 51’ 44” n.br. og 9° 51’ 11” ø.l. f. Grw. (2° 43’ 29” v.l. f. Kbh.), beregnet for Vor Frelsers kirkes tårn. Fra Horsens til Århus er der ad landevejen 42 km og ad jernbanen 51 km, til Vejle ad landevejen 27 km og ad jernbanen 32 km, til Odder ad landevejen 27 km og ad jernbanen 34 km, til Skanderborg ad landevejen 22 km og ad jernbanen 29 km, til Silkeborg ad landevejen 44 km og ad jernbanen over Skanderborg 59 km, ad jernbanen over Bryrup 61 km. Til Lillebæltsbroen er der ad landevejen 52 km. Horsens ligger ved den inderste del af Horsens fjord, m. bycentret beliggende i det jævne bakkeland på fjordens n.side. Umiddelbart n.f. byen ligger den næsten afsnørede fjorddel Nørrestrand, hvorigennem den tunneldal, der har udformet terrænet ved fjorden, fortsætter i nordvestl. retning. Villakvarteret n.f. Caroline Amalielund når 46 m o.h., og fra højderne heromkr. er der vid udsigt over by og fjord. Ved Søndergade er terrænet kun 2–3 m o.h.

Den centrale bydel har et ret regelmæssigt gadenet; mange af gaderne har en forholdsvis stor bredde, og bebyggelsen er tæt, oftest i 2–5 etager og mange st. m. statelige, gl. huse. Byens hovedgade er den meget brede Søndergade, der forløber i retning ø.-v. Denne fortsætter mod v. i den korte Jessensgade, som fører til Vitus Berings Plads. Herfra går Kongensgade videre mod v. til byens banegård. Området ml. Jessensgade og banegården er tidl. jernbaneterræn, idet byens første banegård lå nærmere bycentret end den nuv.; det er derfor dels nybebygget m. moderne bolighuse i 5–6 etager, dels grønt område. S.f. Kongensgade ligger således Vitus Berings Park. Mod ø. fører Søndergade til Vor Frelsers kirke, byens gl. hovedkirke, hvorfra Borgergade og dennes fortsættelse Slotsgade går videre mod ø. Denne ø.-v.-akse, som er byens trafikale og handelsmæssige hovedstrøg, skæres ved Søndergade-Jessensgade af hovedvej A 10 (Europavej E 3), som mod s. går gennem den korte Hospitalsgade og fortsætter mod sv. i Sønderbrogade. Denne fører over jernbanen mod Odder, derefter over Bygholm å, gennem bydelen Spedalsø og fortsætter i landevejen mod Vejle. N.f. Søndergadekrydset fortsætter hovedvejen i Hestedamsgade og dennes nordl. fortsættelse Allégade til Nørretorv. Fra dette torv, der er et vigtigt trafikalt centrum, udgår Nørrebrogade, der i omtr. nordl. retning fortsætter i landevejen mod Skanderborg og Århus. Godt 100 m n.f. Nørretorv udgår fra Nørrebrogade den vigtige færdselsvej Vestergade mod vnv. Den passerer jernbanen mod Skanderborg og fortsætter mod nv. under navnet Silkeborgvej i landevejen mod Brædstrup og Silkeborg. Imellem Nørrebrogade og Vestergade fører Fussingsvej til statsfængslet. Et par aflastningsveje for de stærkt trafikerede gader, der fører hovedvejstrafikken gennem det centrale Horsens, er Emil Møllers Gade, der forbinder Vitus Berings Plads med Vestergade, og Fr. Bajers Gade med fortsættelse i A. Flensborgs Gade og Claus Cortsens Gade, som s. 405 forbinder Vitus Berings Plads med Sønderbrogade. En vigtig, nordligere parallelgade til ø.-v.-aksen går fra Hestedamsgade ad Rædersgade, Nørregade, Kattesund og Amaliegade, s. om Caroline Amalielund, byens gl. park, og fortsætter mod ø. i Sundvej; denne overskrider på Sundbroen det knap 100 m brede Stensballe sund, der forbinder Nørrestrand m. hovedfjorden, og fortsætter gennem forstaden Sundet og Stensballe by, der endnu overvejende har landsbykarakter, i landevejen mod Odder. Nordligere trafikårer er Østergade, som fra Nørretorv fører gennem beboelseskvarteret n.f. Caroline Amalielund, og Adelgade-Langmarksvej, der forbinder Nørrebrogade med Sundvej. En sydl. parallelgade til Søndergade er Åboulevarden, som fører mod havnen. Herfra fører, delvis over opfyldt terræn, Høegh Guldbergs Gade s.på over Bygholm å og ø. om Spedalsø, og fortsætter i landevejen mod Juelsminde (Vejle a.). Fra Sønderbrogade fører Bygholm Parkvej s.f. Bygholm å over jernbanen mod Vejle, s.om Bygholm park og fortsætter i landevejen mod Tørring. Ved Bygholm park ligger den gl. herregård Bygholm (se s. 460). Området s.f. Bygholm sø er udlagt som grønt område: Bygholm Lystskov.

Uden for den centrale by findes kompakte boligkvarterer omkr. Nørretorv, langs Sønderbrogade og til dels langs Vestergade. Bebyggelsen i de øvr. bydele og i forstæderne domineres de fleste steder af villaer o.a. énfamiliehuse. Store arealer i byens udkant er udlagt til kolonihaver. Jernbaneterrænet optager arealerne ml. den centrale bydel og Bygholmsparken, hvorved sporarealets hæmmende virkning for bytrafikken og derved for byens vækst ikke bliver særl. mærkbare.

Kun nogle mindre arealer i kom.s nordl. del er endnu ikke bymæssigt udnyttede. Her fører Nordmarksvej fra bebyggelsen omkr. Nørrebrogade, lige over tunneldalens s.side og m. fin udsigt over Nørrestrand, til Stensballe sund. Dette overskrides af den allr. nævnte vejbro, Sundbroen, samt af en jernbanebro, Odder bro, der fører jernbanen fra Horsens mod Odder.

Horsens erhvervsstruktur er den mangesidige industribys. Industri, håndv. og byggeri ernærer over halvdelen af byens erhvervsaktive befolkning, men ingen enkelt industrigren dominerer. Byens industri arbejder dels for det lokale oplandsmarked, dels for et landsomfattende marked og m. eksport for øje. Bl. de vigtigste industrier bør fremhæves nærings- og nydelsesmiddelindustri (eksportslagteri, mælkekondenseringsfabr., margarinefabr., tobaksfabr., bryggeri, mølleri m.m.m.), metalindustri (maskinfabr. m.m.), tekstil- og konfektionsindustri, gummiindustri og trævareindustri. Byens opland omfatter et område, der næsten strækker sig til Odder og Skanderborg i nø. og n., når frem til Bryrup og Vrads mod nv. og til Ejstrupholm og Nørre Snede mod v. Mod s. omfatter H.s opland største delen af halvøen ml. Horsens og Vejle fjord (i Vejle a.). Som oplandsby er den udsat for konkurrence især fra Århus. Som administrationsby er Horsens af ringere betydning (dog må nævnes statsfængslet, nu forvaringsanstalten), mens den er et ret vigtigt centrum for handel og pengevirksomhed.

Horsens er et ret vigtigt jernbaneknudepunkt; den ligger ved den østjy. længdebane s. 406 s. 407 og har direkte forb. m. lyntog til Kbh. – derimod standser de internationale tog gennem Jylland normalt ikke i Horsens. Private sekundærbaner fører til Odder og over Bryrup til Silkeborg. Før sidste krig var H. et langt vigtigere jernbanecentrum, idet det var udgangspunkt for de nu nedlagte privatbaner Horsens-Rask Mølle-Ejstrupholm og Horsens-Rask Mølle-Thyregod (H. Vestbaner) samt Horsens-Juelsminde. Sidstn. forbandt H. m. dens vigtigste oplandsdel i Vejle a. De nedlagte baner er nu erstattet af bilruter, og H. er et meget vigtigt centrum for rutebiltrafik. Den passeres af hovedvej A10 (= Europavej E3: Norge-Frederiks-havn-Århus-Fredericia-Kruså-Paris-Lisboa).

Horsens kom.s samlede areal var 1960: 1215 ha og den samlede længde af gader i kom. 1962: 90,4 km. Af arealet var 296 ha landbrugsareal og 4 ha vandareal.

Der var 1962 i H. kom. 9 heste, 287 stk. hornkv., hvoraf 182 malkekøer, og 173 svin.

Ved ejendomsvurderingen 1956 var vurderingssummen for samtlige ejendomme 286,6 mill. kr., deraf grundværdi 47,5 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstadskommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1963: 554 mill. kr.; desuden var der i brandforsikringsselskaberne for landejendomme indtegnet ejendomme til et beløb af ca. 22 mill. kr.

Byens markjorder udskiftedes 1831; græsningsretten, der hvilede som en servitu t på jorderne, afløstes da mod afgivelse af et areal på 203 tdr. land, der uddeltes til ejendommene i byen, dog således, at ingen fik over 1 td. land og ingen under 920 □ al.

På byens jord ligger bebyggelserne Sdr. Lindskov, Næsset og Nørhuse samt hoved – gd. Bygholm (*1333 Bywgholm, 1400 Bygholm; 335 ha, hvoraf 102 er skov og 30 park; ejdv. 1459, grv. 648), tilh. Horsens kom.; hovedbygn. er udlejet som B. Park Hotel, avlsgden (91 ha) er bortforpagtet til Statens redskabsprøver. En del af Bygholms arealer ligger i Hatting so. og hrd., Vejle a.

Bygninger og institutioner.

Vor Frelsers kirke på den nordl. del af Kirketorvet (tidl. Vor Frue kgd.) blev indtil 1794 kaldt Skt. Ibs kirke og er mul. identisk m. det Skt. Jacobs kapel, som nævnes sammen m. Vor Frue kirke i et pavebrev af 23. marts 1413. Dette er en bekræftelse på kong Valdemars brev af 1351, hvorved Vor Frue kirke og Skt. Jacobs kapel lægges under Antvorskov. Af brevet 1413 fremgår i øvrigt, at såvel kirke som kapel var kongelige patronater og fundationer. I dette sjældne forhold kan vi rimeligvis finde årsagen til den senromanske bygnings rige former, der tillader en datering inden for perioden 1200–25. Bygningen er en pseudobasilika, bestående af et bredt, fem fag langt midterskib, smallere sideskibe og forholdsvis lille kor m. halvrund apsis, hvis murværk er fra nyere tid ligesom den femkantede apsis for ø.enden af ndr. sideskib, hvorigennem kyrassererne havde indgang til deres stol. Sdr. apsis er på nær buen helt forsv. Over sdr. sideskibs vestligste fag er opf. et tårn, i hvis fundament man 1927 fandt en mønt fra 1286. Tårnet har fem stokv., i øverste hænger klokkerne, i næstøverste er urværket anbragt. Adgangen er gennem en trappe i sv.hjørnet, nu tilmuret forneden. Opr. havde tårnet kamgavle, som 1738 på kirkeværgen kbmd. Claus Cortsens bekostning afløstes af et løgformet, kobbertækt s. 408 spir, fornyet 1801. Kirkens ydre præges nu ganske af den rest., som fandt sted 1879–81 under ledelse af H. B. Storck og H. F. Estrup, hvorved alle opr. enkeltheder strengt blev respekteret. Dør- og vinduesåbninger måtte fornyes, korets i opr. form. Korets ydermure, som ved dobbelte rundstave er delt i to fag, har rundbuefrise under gesimsen. Også v.façaden rummer – skønt omb. og skalmuret – i sit nederste parti rester af den opr. inddeling. Ejendommelig er den af brand medtagne spidsbuede sekssøjleportal af granit, hvis kapitæler og baser har meget rustikke, senromanske former, nærmest beslægtet m. Ribe domkirkes yngste partier. Portalen, i hvis spejl nu findes et vindue, flankeres af to slanke, spidsbuede og to brede, rundbuede blindinger, og over den giver et stort, spidsbuet vindue fra sengotisk tid lys til midterskibet. Tårnets ydermure er flere gange ommuret, og portalen i s.siden fornyet. Tårnrummet tjener som våbenhus. En tilsvarende indgang og forhal i n. viser kun få gl. enkeltheder. Kirkens indre præges nu helt af den rest., som gennemførtes 1935 under ledelse af arkt. V. Norn. Det lykkedes herved at fremdrage værdifulde enkeltheder af den opr. meget kultiverede bygn. 1742 blev interiøret istandsat og inventaret delvis fornyet, 1794 igen ændret under bygm. Anders Kruuse og udstyret m. lukkede loger i to etager over ndr. sideskib. En ny rest. fandt sted 1864 under kgl. bygningsinsp. V. Th. Walther, der gav kirken et nygotisk stilpræg og spidsbuede støbejernsvinduer; ved istandsættelsen 1935 s. 409 blev al puds fjernet, de røde munkesten fremdraget og repareret; dog viste det sig nødvendigt at skalmure store partier af murene, som står i de røde sten. Enkeltformer som fx. den profilerede, murede sokkel lod sig rekonstruere på sikkert grundlag. Midterskibsarkaderne er spidsbuede. Pillerne har på indersiden en opefter let tilspidsende trekvartsøjle m. udhuggede granitkapitæler, hvis former ligner v.portalens. Søjlerne bærer nu hvælvenes gjordbuer. De tre østligste midterskibshvælv er sengotiske, de øvr. fra nyere tid. Triforiegalleriet, som er åbent ind til tagrummet over sideskibene, er helt af teglsten, rekonstrueret efter de 1935 i sdr. højkirkemur fremdragne, originale rester. Hver af de rundbuede åbninger har fire, parvis anbragte småsøjler, hvis kapitæler og baser m. henh. hjørneæg og -knopper er udformet i teglsten. N.f. triumfbuen, hvis opr. enkeltheder ikke sikkert lod sig konstatere, er genåbnet en sidealterniche. Sdr. sideskib har halvstens ribbehvælv, der hviler på granitkonsoller. Ndr. sideskibs hvælv er nye. Alterprydelsen, en statue af Kristus, forgyldt bronze, modell. af E. Utzon-Frank, er opstillet 1950 i forb. m. nyt alterbord og indretning af præsteværelse under apsis (V. Norn). Prædikestolen s. 410 (opr. i klosterkirken) fra 1663–70, som må tilskrives Peder Jensen Kolding, er et af vor billedskærerkunsts pragtværker. Den er udf. i eg og forsk. eksotiske træsorter, som fra beg. har skullet virke alene ved deres stof og farver. Selve stolen bæres af en stor Mosesfigur, på hjørnerne og ml. hvert fag står statuetter af Kristus og apostlene, i felterne findes rigt varierede figurrelieffer; rammeværkets ornamentik er lige så livfuld. På himmelen er anbragt giverparret rådmand Johan Andersen og hustrus portrætter både skårne og malede. Døbefont af granit fra 1866. Dåbsfad s. 411 af sølv fra 1935. Alterstager, barokke, af bronze, forgyldt 1950. To gl. messehagler, den ene fra o. 1750 m. sølvbroderier, deponeret i H. Mus. Fire barokke lysekroner hænger i midterskibet. Kirkeskib: Orlogsfregat fra 1821. Orgel fra 1935 anbragt på nyere pulpitur i midterskibets v.ende. I tårnet tre klokker 1766, 1835 og 1880. Under gulvene findes endnu flere murede begravelser, men af de hertil hørende epitafier og gravsten er kun få bev. I sdr. sideskib er på s.væggen opsat tre mindetavler, fra ø.: 1) Claus Cortsen, † 1740, og hustru Gertrud Hofgaard, † 1766, rig barokramme m. figurer. 2) Borgm. Stefan Rasmussøn Hofgaard, † 1716, og tre hustruer, ølandsk kalksten i ramme m. akantusblade. 3) Peder Thomæsøn Bering, † 1739, og hustru Elisabeth Cathrina Hofgaard. I ndr. sideskib findes en tavle, hvis indskr. minder om Dorethe Didrichs Dother Cordsens legater. Gravsten: Michel Grape og Dorte Sestede, 1555, en interessant, sikkert nordty. støbejernsplade m. figurfremstillinger, for enden af sdr. sideskib. Jacob Tenover, borger og vinfører, † 1632, og to hustruer. Borgm. Oluf Jørgensen, † 1586; begge disse slidte sten anbragt under orgelpulpituret. Søren Christensøn Grenaa, † 1679, og hustru Karen Espensdatter, støbejern, for enden af ndr. sideskib. I tårnrummet er opstillet gravsten over søfareren Vitus Berings forældre. Indskr. ophugget. Endnu et par til dels meget slidte, barokke gravsten er opsat i forstuen til Kippervig.

Kirken har tidl. ligget frit på den omgivende kgd., der var indhegnet af en mur. Den nordl. del af kgden ud til Nørregade blev tidlig bebygget. 1575 skænkedes den sydl. del til byen til udvidelse af Kirketorvet. Den sidste stump kgd. blev sløjfet 1740.

Litt.: Vor Frelsers Kirke i Horsens. Ældre dansk Arkitektur 2. Opmålinger af V. Norn og H. F. Estrup. Tekst af O. Norn. 1948. O. Norn. Om Horsens Kirkes Tilstand 1736–1755, Horsens Museums Aarsberetning 1945–46.

Klosterkirken, ml. Borgergade og Åboulevarden, i den middelald. bys sydøstre hjørne, er det tidl. gråbrødreklosters kirke, der 1532 af Fr. I blev overladt borgerskabet til sognekirke. Kirken, som har dannet den nordl. af klostrets i øvrigt totalt forsv. fløje, er opf. af røde munkesten på granitsokkel og består af et treskibet langhus og et smallere kor m. lige gavl og en slank tagrytter over skibets ø.ende. Kirkens indvendige længde er 46,5 m, deraf korets 19,7. Langhusets bredde er henved 7,5 m. Af den ældste kirkebygn., som må være opf. snart efter klostrets grundlæggelse 1261, er der nu kun få rester, men det ses dog, at den har været en énskibet, senromansk langhusbygn. Oppe over de nuv. sideskibshvælv findes levninger af dens svagt tilspidsede vinduer, grupperede i 3 × 3 grupper på hver side, tæt oppe under gesimsen og alle af sa. højde; på skibets n.side har der under gesimsen været buerække, men ellers kun savsnit, som også er synl. på korets n.mur. I gotisk tid er denne opr. bygn. stærkt omdannet. Ved år 1400 har man forlænget og forhøjet koret, som nu fik sine store, gotiske vinduer, sin smukke ø.gavl m. dens gavlblindinger og det tikantede trappetårn ved nø.hjørnet, og hvis indre overhvælvedes m. 4 smukke krydshvælv, rigt profilerede og hvilende på skulpterede kridtstenskonsoller. Endv. forhøjedes skibets gl. mure ca. 3 m, og den påbyggede mur fik i stedet for den opr. tredeling en inddeling i fire vinduesfag, m. spidsbuede højkirkevinduer, der dog ikke førtes ned i de gl. mure. Det har sikkert været hensigten at indbygge hertil svarende hvælv i skibet og at udvide dette m. sideskibe. Men uvist af hvilken grund er denne plan ikke blevet gennemført, og da kirken endelig i den seneste katolske tid (formodentlig efter klosterbranden 1497, af hvilken man ved sidste istandsættelse så spor på kirkemurene) blev fuldført, gik man s. 412 frem på anden måde. Man tilbyggede sideskibe i n. og s. (det sdr. opr. klosteromgang) og gennembrød arkader imellem dem og midterskibet, men desuden forlængede man skibet et fag mod v., og ved indbygningen af plumpe krydshvælv fik midtskibet 4 hvælvingsfag, men disse gjordes et par m lavere end korets, kom til at følge murenes romanske tredeling og tog ikke ringeste hensyn til den foregående ombygnings smukke vinduesåbninger. Rimeligvis har også alle 3 skibe ved denne lejlighed fået det fælles tag, som kirken havde indtil den sidste istandsættelse.

Kirkebygn., der aldrig har haft noget tårn, mistede ved gentagne reparationer en stor del af sit karakteristiske præg, navnlig ved en hovedistandsættelse 1737–38, efter at en synsforretning 1736 (Horsens Museums Aarsberetning 1945–46) havde vist, at hvælvingerne var brøstfældige og næsten faldefærdige, s.muren trykket udad og revnet, taget forfaldent og inventaret næsten ubrugeligt. Ved denne s. 413 istandsættelse forsvandt de fleste af ydermurenes arkitektoniske prydelser, murværket omsattes m. små, gule mursten, ja s.muren skalmuredes helt m. sådanne; på s.siden var vinduerne små og rundbuede, på n.siden større og dels rund-, dels spidsbuede. I slutn. af 1800t. ophørte kirken at være sognekirke, og fra 1797 henstod den så godt som ubenyttet; kun i en enkelt sommer var den kort tid i brug, medens Vor Frelsers kirke repareredes, og i krigen 1848–50 anvendtes den til depot. I 1862 blev den underkastet en foreløbig reparation p.gr.af den projekterede istandsættelse af Vor Frelsers kirke, og under denne benyttedes klosterkirken 1864–66, ligesom 1879–80 under Vor Frelsers kirkes ydre restauration. Men i øvrigt brugtes den som ligkapel indtil 1888, da den for at kunne tjene som byens anden kirke blev gennemgribende rest. under ledelse af prof. H. B. Storck s. 414 (kondukør: arkt. H. F. Estrup). Restaurationen, der kostede omtr. 115.500 kr., var færdig i april 1892; kirken indviedes 21/1 1894.

Restaurationen gik ud på så vidt mul. at nærme kirken til den skikkelse, som var påtænkt ved ombygningen ca. 1400. Højskibet fik således 5 hvælvingsfag. Hvælvingerne hævedes til sa. højde som korets, så at triforievinduerne kom til syne, pillerne ombyggedes, vinduerne restaureredes, alt efter de former, der fandtes i koret, kirken fik nyt tagværk, særskilt for hvert af de 3 skibe, så at den gotiske gesims atter blev fremdragen, taget tækkedes m. bly, og til brug for klokken opførtes tagrytteren; vinduerne fik blyindfattede ruder, gulvet i kirken lagdes m. fliser m. påtrykt mønster, og kirken har nu to indgange, nemlig hovedindgangen på langhusets n.side helt mod v., inden for hvilken der er en forstue, og en anden på s. 415 s.siden helt mod ø. tæt ved koret. Ved restaurationen udbedredes tillige inventaret, og der indlagdes varmeapparat og gas.

Ved restaurationen 1862 fandtes nogle kalkmalerier fra 1500t. (scener af Kristi lidelseshistorie) på muren i ndr. sideskib, den hellige Kristoforus på korets ø.-mur samt dekorationer på hvælvinger og ribber. Heraf er nu intet bev., men sen. er på korets n.mur fremdraget to adelige våbenskjolde fra ca. 1400 (MagnPet. K. 16).

Kirkeinteriøret udmærker sig ved sit rige, gl. inventar, der stammer fra de forsk. tider, fra middelalderen til op i 1800t. I koret, hvis gulv er hævet et par trin, står den rigt udskårne, malede og forgyldte altertavle af senkatolsk skabstype, på alterbordet, hvis malede antemensale m. forbandelsesindskr. er fra 1674, en gave fra s. 416 Bodil Hans Daatter, salig Johan Andersens enke; i tavlens midtskab ses korsfæstelsen, i fløjene 12 apostle og 4 helgenfigurer, hvoribl. Skt. Franciscus, og i fodstykket de hellige tre konger; tavlen fra omtr. 1500, er repareret 1706 og suppleret m. udskåret topstykke (på bekostning af Maren Pedersdatter og Karen Hansdatter, enker efter kirkeværge Mads Jørgensen Kølholt og handelsmand Søren Maltesen) 1892. På hver side af koret står 9 munkestole fra slutn. af 1400t. m. panelværk og udskårne endestykker, prydede m. billeder af apostle, helgener (Skt. Erasmus, Skt. Gertrud m.fl.) og 4 våbenskjolde, der viser, at stolene er bekostede af rigshofmesteren Erik Ottesen Rosenkrantz († 1503) og Niels Manderup til Barritskov. Nogle mere enkle korstole, som før har stået op ad gitteret, der skiller koret fra kirken, er nu flyttede ned til v.muren. Korgitteret, m. store kerubstatuer, malerier og rig forgyldning, et rigt bruskbarokt snitværk, som er bekostet 1679 af Jens Nielsen Thonbo og 1702 forgyldt og stafferet af handelsmand Henr. Lichtenberg og Hans Christensen, kan tilskrives Horsens-mesteren Arent Slache (O.Norn i Smaastudier tilegnet Christian Axel Jensen. 1943). Oven over gitteret er anbragt et stort, sengotisk krucifiks (rest. af Morten Cordtsen 1720), der når helt op til korbuen. Den romanske døbefont af granit, en variant af Horsens-typen (Mackeprang.D. 258), s. 417 står nu vestligt i koret, men havde tidl. sin plads i den rigt udskårne og forgyldte fontelukkelse m. englefigurer og akantusornamentik, bekostet 1716 af borgm. Stefan Rasmussen Hofgaard og rimeligvis skåret af Horsensmesteren Jørgen Arentsen Slache (O. Norn i Tilskueren 1937. 366–380). Fontelukkelsen stod indtil 1892 i sdr. sideskib ved indgangen, men blev i noget forkortet form henstillet for ø.enden af ndr. sideskib. Smukt dåbsfad af sølv, skænket af Bodil Jørgensdatter Høgsbro 1719, borgm. Hofgaards enke. Mester er Mogens Thommesen Løwenhertz. Prædikestolen stammer fra Vor Frelsers kirke, hvortil dens ældste del, selve stolens panelværk, skænkedes henimod år 1600 af Anders Olsen og hustru; ca. 1650 tilføjedes den bærende kvindefig., som forestiller kærligheden, snitværket på stolens hjørner og himmelen (i felterne udskårne figurer: Moses, Aron, Johs. Døber og Peder), alt Horsens-arbejder af Peder Jensens skole, og 1742 tilføjedes trappepanelet og opgangsdøren, der sa. m. en række andre arbejder bekostedes af J. J. Lindvig. Orgel fra 1935 (et tidl. orgel, bekostet 1739 af Peder Thomassen Bering, var anbragt midt på den nordl. side af midtskibet på et pulpitur, der m. orgelet fjernedes 1863). 4 messinglysekroner fra 1937 erstattede de af Storck tegnede kroner og lampetter. Kirkeskib fra ca. 1850. Klokke fra 1930 afløste den tidl. fra s. 418 1830 (Gamst). Stolestaderne blev på Gerhard de Lichtenbergs bekostning fornyede og dekorerede m. pietistiske billedallegorier m. årst. 1738 og malerens navn M. Chr. Thrane (sml. Viborg Sdr. Sogns kirke). I de opr. klostergangsarkader i sdr. sideskibs mur blev indr. loger omgivet af fint skåret akantusværk, hvis topstykker er opsat på kirkens ydervægge. På hver side af koret for enden af sideskibene findes et kapel m. muret begravelse under. I det nordl. kapel (hvælvet), hvortil der fra koret fører en trappe m. udsk. rækværk, skilt ved et jerngitter, findes 3 kister og et stort marmormonument (af J. G. Grund) m. portrætmedaljon over kammerass., apoteker Gotfried Schmidt, † 1773 (stamfader til fam. v. Schmidten), og to hustruer. I det sydl. noget større kapel (bjælkeloft), m. nyklassisk stenportal (af Jens Hiernøe) og jerngitter til sideskibet og en rund åbning ud til koret, hænger to marmortavler, der fortæller, at her er begr. to russiske prinser, Peter, † 1798, og Alexis, † 1787, og deres søstre Catharina, † 1807, og Elisabeth, † 1782; deres kister er nedsatte under gulvet og kapellet er tomt. I det vestl. hjørne af sdr. sideskib findes det Lichtenbergske gravkapel, indr. 1738 af storkøbmanden og godssamleren Gerhard Hansen de Lichtenberg, † 1764, der er begr. her m. sin hustru Bodil Hofgaard, † 1795, deres børn og hans forældre handelsmand Hans Christensen, † 1740, og Gedske Lichtenberg, † 1697, samt hans morbroder handelsmand Henr. Lichtenberg, † 1745; i kapellet findes 2 marmorsarkofager m. G. de Lichtenberg og hustrus lig og et kostbart, over 6 m højt marmorepitafium, udf. af Didr. Gercken (se Arch. IX. 450). Nedgangen til den nu tomme gravkælder (kisterne blev sidst i 1800t. nedgravede lige udenfor, på kgden) er fra sideskibet. Til begge sider indhegnes det Lichtenbergske kapel af smedejernsgitre, og foran dets arkade mod sideskibet står desuden en udsk. portal m. figurer og bruskværksornamentik, malerier og indskr. om en af Chr. Nielsens Thonbo og hustru 1675 indr. begravelse. Snitværket kan tilskrives Peder Jensens begavede elev Arent Slache. Af de mange andre til dels pragtfulde epitafier nævnes: i koret: over 1) borgm. Jørgen Hansen Høgsbro, † 1697, og hustru Maren Jensdatter Thonbo, † 1686, 2) af marmor, over kancelliråd Jochum Lichtenhjelm, † 1775, og hans to hustruer, af Simon Stanley, 3) over borgm. Anders Jørgensen, † 1620, og hans hustru (m. portrætter), 4) over borgm. Jørgen Christoffersen Blimester, † 1697, og hustru. På den sydl. pille ved opgangen til koret er et stort epitafium over borgmestrene Hans Olufsen Riber, † 1615, og Ernst von Baden, † 1656, m. den førstes hustru Ane Hansdatter Svane, † 1634, og deres datter, g. m. Baden. Epitafiemaleriet må stamme fra o. 1615 og kan tilskrives ripenseren Laurits Andersen. Bl. portrætterne et posthumt forestillende historikeren Hans Svaning (O. Norn i Festskrift til Astrid Friis. 1963). På den tilsvarende nordl. pille epitafium over rådmand Oluf Ibsen, † 1644, og to hustruer, opsat 1635, m. portrætter (afb. i Tegn. af æ. nord. Arkit. 2. S. 3. R. Pl. 6). I midtskibet epitafier over kbmd. Jens Jørgensen Lindvig, † 1689, af Wiedewelt ca. 1766, og Chr. Thonboe til Jensgd., † 1707. I nordl. sideskib findes en marmortavle for fam. Lillienskjold, hvis begravelse her blev indr. 1798 af enken efter J. G. Lillienskjold († 1796). Af ligsten er kun få bevarede i selve kirken, alle nu indsatte i væggene, bl.a. over de to ovenn., borgm. Anders Jørgensen og rådmand Oluf Ibsen, over handelsmand Peder Jørgensen Flensborg, † 1714, og to hustruer, over rådmand Joh. Andersen, † 1674, og hustru, som gav kirken antemensale og prædikestol (nu i Vor Frelsers, s. 410), og over præsten Hans Knudsen og hustru, begge døde af pesten 1619, samt deres datter og hendes mand, rådmand Hans s. 419 Kalesen Høg, † 1678. I våbenhuset findes 3 ligsten, deraf en over rådmand Thomas Pank, † 1741, og hustru. Af de mange, der har været begr. i kirken, nævnes en fynsk adelsmand fra Sandagergd.(?), † 1561 (efter sagnet under en dans på Stjernholm), og rigshofm. Ejler Hardenberg til Mattrup og Vedtofte, † 1565. (Om klosterkirken se. J. K. Jensen. Horsens Klosterkirke. 1945 og V. Lorenzen. De danske Franciskanerkl.s Bygningshist. 1914. 48f.). En del kisteplader m.v. er overladt Horsens Mus.

Klosterkirkegården, omtr. 0,9 ha, der omgiver kirken på alle sider og var byens eneste kgd. fra 1575 til 1835, bruges nu ikke mere (den sidste begravelse fandt sted 1896). Tidl. skiltes den fra Borgergade ved en omtr. 2 m høj mur, i hvis vestl. del der var 9 rundbuede nicher; muren erstattedes 1896 m. et jerngitter m. granitpiller. På kirkegården findes et kapel fra 1932 (arkt. V. Borning). Det tidl. fra 1888 var af træ. Endv. er bev. talr. gravsten og mindesmærker, deribl. ved gitteret ud mod Borgerg. over Horsens lærde skoles berømte rektor Oluf Worm, † 1830 (en sleben granitsokkel m. bronzevase, af H. E. Freund, rejst 1836 af disciple) og på kirkegårdens østl. side en ligsten over den første amtmand over Skanderborg a. N. P. Rosenkrantz, † 1825; endv. et monument over provst Chr. Brøndsted, † 1823, og hustru (stele af sandsten, ved H. E. Freund). På kgd.s nv.del er der i 1945 rejst en stor natursten m. navnene på de fra Horsens under frihedskampen dræbte. Ved den sydl. kormur er henstillet flere i Kirkestræde fundne, udhugne granitsten fra romansk tid, deribl. en portal m. en halvsøjle og et tympanon m. Kristus og en fig. på hver side, samt et andet tympanon m. dyrefigurer m.m. (Mackeprang. JG. 266, 268). En i kirkens n.mur nu tilmuret åbning til et gravkammer har tilligemed sidstn. tympanon givet anledning til et helt ugrundet sagn om en indmuret nonne, som inspirerede maleren i Søvind, R. K. Lassen, til den som folkelæsning stærkt udbredte feuilleton »Billedhuggerens Datter eller Den gamle Kirke i Horsens«. Endv. er på kgd. begr. den lærde dame Anne Margrethe Bredahl, † 1728, zoologen Friderich Faber, † 1828, og apotekeren Jacob Møller, † 1839.

Skt. Josephs kirke, romersk-katolsk, Nørregade 19, opf. 1896–97 (indv. 29/1 1897), er en murstensbygn. i sin tids da. gotik, m. granitsokkel, hvide kridtstensbælter og kamgavle (arkt. H. F. Estrup, som havde været prof. Storcks konduktør ved den 1892 afsluttede rest. af Klosterkirken). Den består af skib og kor samt et 25 m højt tårn, der ligger foran og ved siden af kirken ud til gaden. Kirken (længde 20,7, bredde 9,4, højde 10 m) er ved bænkenes opstilling delt af en midtergang og 2 sidegange, har åben tagkonstruktion m. dek. bjælkeværk i »vikingestil« og har glasmalerier i de 3 vinduer bag alteret. Maria-alteret (1946) har malerier af kunstneren Anders Andersen. Et kirkeskib »Skt. Thøger« (fuldskib) er ophængt 1901 og rest. 1963. Kirkens 2 skriftestole er udf. efter færøsk bispestolsmodel (Nationalmuseet). I en af sidevæggene mindeplade for menighedens sgpr. gennem 42 år (1878–1920) Fr. Kerff, som opførte kirken. I tårnet 3 klokker (indv. 3/10 1897). Tårnrummet er ligkapel. Midlerne til kirkens opførelse skyldes væsentlig Franciscus van de Reydt († 1896), for hvem en mindetavle er indsat i kirkerummets bagvæg (se JySaml. 3. Rk. V. 109). Katolikkerne har efter reformationen holdt gudstjeneste i byen fra 1872, først i en baggård ved Søndergade. Det var de holl. kedelførere fra Luikgestell, der forårsagede menighedens oprettelse. 1874 indviedes et kapel i Nørregade (før Hotel Royal), der ligger bag den nuv. kirke og rummer s. 420 forsk. menighedslok. Bag denne bygn. ligger den smukke præstebol., opf. 1909 som testamentarisk gave fra den kendte folketingsmand Jens Busk og hustru (mindeplade i bygn.s façade). Mod Kildegade ligger Skt. Ibs skole, som påbegyndtes 1873 (se Ugebl. f. kat. kristne 1897. 88, 99).

Getsemanekirken, metodistkirke, Gammel Jernbanegade 34 (indv. 1/7 1906; arkt. Chr. Jørgensen) er opf. af røde mursten m. benyttelse af romanske motiver og består af skib og et 32 m højt tårn m. spir; i tårnet findes hovedindgangen, hvortil en høj stentrappe fører. Kirkens indre har fladt loft. I skibet pulpiturer langs de 3 sider. Der er i alt 350 siddepladser. I krypten er der bol. for kirkebetjenten (se C. N. [Chr. Nielsen]. 25 år af Horsens Metodistmenigheds historie. 1906).

Adventkirken, Syvende Dags Adventistsamfundet, Bygholm Parkvej 4, er opf. 1954 (arkt. Fritz Madsen).

Jesu Kristi kirke af Sidste Dages Hellige, Margrethevej 6, er indv. 3/10 1958 (arkt. Harry Hvistendahl).

Jehovas Vidners rigssal, Absalonsgade 9, er opf. 1961 (arkt. Poul Rasmussen).

Den apostolske Tros mission har forsamlingssal i en énetages bygn., Hulvej 24, opf. 1931 efter tegn. af arkt. Vitus Borning som tilbygning til eksisterende beboelsesbygning.

Den apostolske kirke har forsamlingssal og menighedslokaler i Vimmelskaftet 8.

Foruden klosterkirkegården har byen 4 kirkegårde.

Nordre kirkegård, byens ældste assistenskirkegård, er anl. 1835, udv. mod n. 1860, og af størrelse 2,8 ha. På kgden er 1866 rejst et mindesmærke for faldne krigere (omtr. 200) fra de slesvigske krige; det består af en stor granitobelisk på en høj, i hvis sider er indsat sten m. de faldnes navne. Der findes bl.a. gravsteder for 2 af byens æresborgere: generalløjtn. Jacob v. Flindt († 1842) og vinhdlr. Kjeld Kjeldsen († 1860), for pastor Emil Boesen († 1881), kmh., borgm. J. C. v. Jessen († 1884), pastor F. L. Bang († 1875; fader til forf. Herman Bang), pastor U. F. Rosing († 1841), opretteren af Kraghs stiftelse Jørgen Jensen Kragh († 1898), premiermajor Peder Hansen v. Balle († 1835), der som den første begravedes på kgden 1835, etatsråd L. A. B. Bernth († 1860), der som den første begravedes på udvidelsen 1860, ing. J. C. Clausen, der tegnede monumentet på krigergraven på Østre kirkegård og flere af byens fremtrædende bygn.

Østre kirkegård er anl. 1876, udv. mod s. 1895 og af størrelse 7,5 ha. På kgden er begr. filologen og skolemanden O. Fibiger, † 1881, lægen og forf. Iver Iversen, † 1892, stifteren af Den danske Lægeforening, stiftsfysikus Andreas Black († 1892), opretteren af stiftelsen Arentzens Minde fabr. H. C. Arentzen († 1892), folketingsmand Jens Busk, † 1908, skolemanden og oversætteren Chr. Fledelius, † 1915, seminarieforstanderen Emil Buchwald, † 1927, gymnastik- og sløjdpædagogen A. Thorup, † 1939, og politikeren Laust Rasmussen, † 1941.

Vestre kirkegård er anl. 1939, udv. mod n. 1962 og af størrelse 9,7 ha. På kgden er opf. et kapel og krematorium efter tegn. af arkt. V. Norn.

Mosaisk kirkegård, ca. 0,3 ha, er taget i brug 1851. Et kapel m. bol. for opsynsmand er skænket af kbmd. Z.I. Levy og er sen. overgået til Den Levyske stiftelse.

ADMINISTRATIONSBYGNINGER

Rådhuset, Søndergade 26, er opf. 1854–56 (grundsten nedlagt 1/10 1855) for 42.981 rdl. Bygn. er af røde mursten m. sandstensornamenter og renæssancegavle mod v. og ø. (arkt. H. Chr. Zeltner). Den er i 2 etager; midt på façaden mod Søndergade findes et firkantet tårn, hvori hovedindgangen er, og over hvilket hæver sig en ottekantet overbygn. m. kuppel og spir. Over hovedindgangen er indsat en sandstenstavle m. inskription »Sub lege libertas« (frihed under loven) og årst. 1855. Efter forsk. ombygninger indeholder rådhuset nu i stueetagen kæmnerkontor og på 1. sal borgmesterkontor samt byrådets mødesal m. udvalgsværelser.

På rådhuset findes bl.a. portræt af borgm., etatsråd N. D. A. Ræder († 1867), malet af Jørg. Roed, byfane fra 1749 og 3 af de i tidens løb udstedte 4 æresborgerbreve (N. D. A. Ræder, Kjeld Kjeldsen og Aug. Schütte).

På pladsen foran rådhuset står en bronzeskulptur: Hugo Liisbergs »Drikkende hjortekalv« (skænket byen 1942 af handel og industri).

Rådhuset er opf. på den plads, hvor det forrige, i slutn. af 1500t. opførte rådhus stod. Dette var en énetages bygn. m. kælder, høj trappe og 3 kviste mod Søndergade, og var bygget på fundamenterne af en kirke, vistnok den senere nævnte Vor Frue kirke. Det ældste rådhus, der vistnok lå på den sydl. side af Torvet, antages at være brændt o. 1580.

Socialkontoret, Fabrikvej 6, er indr. 1933 i den tidl. til A/S Crome & Goldschmidts fabrikker hørende administrationsbygn.

Administrationsbygningen, Havneallé 1, er opf. 1856–57 (arkt. Thielemann) som hovedbygn. for Horsens statsskole, overtaget af kom. 1940 ved statsskolens flytning s. 422 til ny bygn. I bygn. findes nu skattekontor, kontorer for stadsingeniøren, boliganvisningen, huslejenævnet og kom.s bygningsforvaltning.

Ting- og arresthuset, Rådhusgade 3–5, opf. 1900–01 (indv. 30/4 1902), er en toetagers, trefløjet bygn. af røde mursten på granitsokkel (arkt. H. F. Estrup). Opførelsen har kostet ca. 200.000 kr., af hvilke kbst. betalte 4/7, amtsrepartitionsfonden resten. Overgået til staten 1941. Bygn. indeholder bl.a. retslokaler for Horsens byret (retskr. nr. 55) og Horsens herredsret (retskr. nr. 56) samt 18 enkeltceller og 2 dobbeltceller.

Politistation og politikontorer for politikr. nr. 40 findes dels i ejendommen Rådhusgade 4–6, »Politigården« (opf. 1920 af røde mursten i 2 etager efter tegn. af arkt. V. Norn til brug som kommunal administrationsbygn. og politistat., overtaget af staten 1942), dels i ejendommen Rådhusgade 8, »Dommergården« (opf. 1918 af røde mursten i 2 etager efter tegn. af arkt. K. Warming). I sidstn. bygn. findes desuden dommerkontorer for Horsens byret (retskr. nr. 55) og Horsens herredsret (retskr. nr. 56) samt bol. for dommeren ved Horsens byret og politimesteren i politikr. nr. 40.

Forvaringsanstalten og særfængslet i Horsens, højt beliggende 2 km nv.f. byens centrum midt ml. jernbanelinien Horsens-Århus og hovedvej A 10, er beregnet for mænd, dømt til forvaring el. særfængsel (straffelovens § 17) el. til sikkerhedsforvaring (straffelovens S 65) og rummer 275 indsatte. Den er opf. af staten 1847–53 efter tegn. af kgl. bygningsinsp., prof. F. Friis på 14,3 ha på byens tidl. eksercerpl. og taget i brug 20/5 1853; indtil 1933 anv. som tugthus, 1933–61 statsfængsel.

En 543 m lang, 4,7–6 m høj ringmur omslutter det centrale bygningskompleks samt friluftsareal og sportspl. for de indsatte, i alt 2,4 ha.

Hovedbygn. danner en 4 etager høj, massivt virkende, firfløjet, rektangulær karré (85,7 × 40,2 m), i hvis gård yderligere en indvendig tværfløj forbinder midten af de to ø.-v. placerede hovedfløje.

Foran den s.vendte hovedfaçade er placeret en portbygn. m. anstaltens hovedindgang og økonomi- og bogholderikontorer.

S.fløjens tre nederste etager rummer lægekontorer, endv. forsorgs-, undervisnings-, administrations- og besøgslokaler samt anstaltens bibl.; i kælderen et fængselsmuseum. Øverste etage i s.fløjen og samtlige etager i n.fløjen er indr. til værksteder. De fleste indsatte beskæftiges ved fremstilling af produkter, der aftages af andre statsinstitutioner (væveri, konvolutfabrikation, uniformsskrædderi, kurvemageri, trykkeri og maskinsnedkeri); endv. gartneri. Ø.- og v.fløjene rummer i hver etage 29 enkeltceller samt fritids- og opholdslokaler for de indsatte. Den opr. etageadskillelse blev i 1930erne fjernet, således at hver af fløjene derefter bestod af en central, 4 etager høj, panoptisk korridor gennem hele fløjens længde m. gallerier langs cellerne; 1950 lagdes på ny etageadskillelser, således at de indsatte blev opdelt i mindre grupper. Også den indvendige tværbygn.s nordl. halvdel er cellefløj, men m. det panoptiske system bev.; i den sydl. halvdel bl.a. anstaltens kirke.

Inden for ringmuren findes endv. i selvstændige bygn. anstaltens sygeafd. (17 sengepladser), films- og foredragssal, maskinvæveri, kedelhus og maskinsnedkeri. Uden for ringmuren findes en 1963 opf., større lagerbygn.

Til anstalten hører 16 funktionærboliger, hvoraf 1 i portbygn.s overetage og 2 i pavilloner i hjørnerne af den sydl. ringmur.

Til den lukkede hovedanstalt er siden 1927 knyttet et åbent anneks i Amstrup (26 km fra Horsens på n.siden af Horsens fjord), indr. i det ombyggede Amstrup Pakhus, m. plads til 21 indsatte, der beskæftiges ved anneksets landbr. (8 ha) og ved champignondyrkning.

Anstalten ledes af en psykiatrisk overlæge, som udover fire læger m. lignende uddannelse og en til anstalten knyttet praktiserende læge til sin bistand har en fængselsinsp.; endv. er til anstalten knyttet fængselspræst, fængselsforv., fængselsbogholder, undervisningsleder, oversygeplejerske, overvagtm., psykologer, lærere, forsorgsmedarbejdere samt opsyns-, værksteds- og sygeplejepersonale m.fl.

Litt.: Svend E. Christiansen og Th. Møller. Statsfængslet i Horsens 1853 – 20.5. – 1953. 1953.

SKOLER

Statsskolen, Studentervænget, er opf. efter tegn. af arkt. V. Norn og taget i brug 21/10 1940. Grunden omfatter ca. 4 ha. Skolebygn. er af gule mursten og består af en n.-s.-gående fløj i 3 etager (m. aula gennem de to af etagerne), som mod s. støder til en tværgående 4-etagers fløj, afsluttet mod ø. og v. m. n.-s.-gående gymnastiksalsbygn. Komplekset er omgivet af idrætsbaner og haver og omfatter desuden fritliggende rektorbol. og pedelbol. Skolebygn. indeholder foruden særlokaler, kontorer, magasiner m.m. 17 klasseværelser og et bibl. (30.000 bd.). I aulaen er anbragt en o. 1780 af billedhuggeren Jens Hiernøe udf. talerstol, rektor Oluf Worms malerisamling, skænket til skolen 1837 af sønnen Jens Worm, samt portrætmaleri af Chr. X (H. A. Bärenholdt). I gården en bronzeskulpturgruppe (J. Gudmundsen-Holmgreen. 1947).

Skolen har foruden realafdeling såvel nysproglig som matematisk-naturvidenskabelig linie. Pr. 1/8 1963 var foruden rektor ansat 24 lektorer og adjunkter. Elevantallet var på sa. tidspunkt 410.

Statsskolen stammer fra reformationstiden, idet den fik sit første lok. i en fløj, vistnok den østl., af Gråbrødreklostret, som Fr. I skænkede byen 1532. Skolen s. 424 brændte 1586 og blev erstattet m. en ny, som opførtes på kgden nø.f. kirken. Efter en indskr. på bygn. blev den fuldført 1589. Efterhånden kom bygn. i forfald, og 1744 indviedes en ny på sa. grund. To år sen. blev der opsat en tavle til minde om begivenheden; den findes nu indsat i muren ud mod Borgergade og bærer flg. indskr.: Fortunante D(eo) T(rinitato) O(ptimo) M(aximo) hæc Scola auspiciis Christiani VI ex ruina ruderibusque suis splendidior ampliorque surrexit anno MDCCXLVI (Under den algode og almægtige treenige Guds velsignelse rejste under Chr. VI denne skole sig af sin sammenstyrtning og sine ruiner prægtigere og rummeligere i året 1746). Skolen gik helt ud til Borgergade og bestod af 54 fag grundmur og 8 fag bindingsværk. Da den med tiden viste sig for lille, bestemtes det 1847 ved kgl. resol., at der skulle opføres en ny m. rektorbol. Året efter blev Palæet på Torvet overladt til det lærde skolevæsen, så skolen kunne indrettes her; denne plan blev dog ikke gennemført. Palæet blev m. kgl. tilladelse solgt 1852, og det blev ved lov 28/3 1855 bestemt, at der skulle opføres en ny skole. Denne blev efter tegn. af bygningsinsp. Thielemann opf. 1856–57 ved hj. af Havne Allé og Amaliegade som en 42 m lang hovedbygn. af gule mursten i 2 etager m. kælder og kvist. Over hovedindgangen sattes sentensen »Ut discat juventus sapere et fari« (for at ungdommen kan lære at tænke og at tale). O. 1900 opførtes en 25 m lang sidebygn., forbundet m. hovedbygn. ved en portbygn. (arkt. Kampmann), og endelig rejstes 1907 en bygn. ud mod Amaliegade m. fremstående trappetårn m. spir (sa. arkt.). Ejendommen overdroges til Horsens kom. ved ibrugtagningen af skolens nuv. bygn. ved Studentervænget. Hovedbygn. anvendes nu til kommunal administrationsbygn. De øvr. bygn. er af kom. overdraget til Teknisk skole og anvendes for tiden til ingeniørskole.

Litt.: C. F. W. Bendz. Bidr. til H. lærde Skoles Hist. i ældre og nyere Tider. 1848. C. Jørgensen. Medd. om Studenterne fra H. Skole 1750–1851. 1883. A. S. Steenberg. H. lærde Skoles Bibl. Skolens Indbydelsesskr. 1895 Cl. Clausen. H. Statsskole 1532–1932. 1932.

Horsens kommunale skolevæsen omfattede pr. 1/8 1963 8 skoler m. i alt 4747 elever, fordelt i 222 klasser. Ved skolevæsenet er normeret 1 skoledir., 7 skoleinsp., 1 ledende skolepsykolog, 1 assisterende skolepsykolog, 12 viceinsp. samt 217 lærere og lærerinder, i alt 239 stillinger. Der gives specialundervisning for svagtbegavede, læseretarderede, svagthørende og svagtseende børn. Skoledirektøren og skolepsykologen har kontorer Kildegade 46.

Skolevæsenet råder over skolehaver og skolesportspl. I vinterhalvåret arrangeres skolebespisning (mælk og vitamintilskud) for samtl. skolesøgende børn.

Skolevæsenet råder over flg. bygn.: Allegades skole, opf. 1860 (arkt. Steinbrenner), udv. 1896–97 (arkt. Estrup), drives som 8-årig hovedskole m. 9. klasse; har i alt 24 klasser. – Borgerskolen i Skolegade, opf. 1860 (arkt. Steinbrenner), udv. 1941–42 (arkt. Vitus Borning), drives som 8-årig hovedskole m. 9. klasse samt realafd.; har i alt 33 klasser. I skolens anlæg er opstillet en bronzeskulptur af billedhuggeren Sv. Lindhart. – Kildegades skole, opf. 1881–82 (arkt., stadsing., kancelliråd H. C. Hansen), udv. 1887–88 (sa. arkt.), drives som 8-årig hovedskole m. 9. klasse samt realafd.; har i alt 26 klasser. – Tordenskjoldsgades skole, opf. 1906–07 (arkt. V. Norn), drives som 8-årig hovedskole m. 9. klasse; har i alt 21 klasser. – Ryesgades skole, opf. 1897 til brug for Horsens Kvindeseminarium, overtaget af Horsens kom. ved seminariets nedlæggelse 1924, udv. 1952 (arkt. Erik Wibroe), drives som 8-årig hovedskole m. 9. klasse samt realafd.; har i alt 36 klasser. – Søndermarkskolen, opf. 1952 (arkt. Chr. Holst og Sønner), drives som 8-årig s. 425 hovedskole m. 9. klasse samt realafd.; har i alt 37 klasser. Ny Carlsberg fondet har bekostet udsmykning af skolen m. et vægmaleri, udf. af Helge Nielsen. – Skolen i Kildegade 46 har tidl. tilhørt Horsens private realskole og blev ved denne skoles sammenlægning m. Forberedelsesskolen 1953 erhvervet af Horsens kom. Der undervises 11 hjælpeklasser. – Langmarkskolen, opf. 1961–63 (arkt. Bornebusch, Brüel og Selchau), drives som 8-årig hovedskole m. 9. klasse samt realafd.; har i alt 34 klasser.

Litt.: J. K. Jensen. Borger- og almueskolevæsen i Horsens. I–III. 1936–38.

Horsens private real- og forberedelsesskole, Hulvej 19. Da latinskolens 2 nederste klasser nedlagdes 1871, oprettede lærerne en forberedelsesskole, der 1902 fik egen bygn. Hulvej 19, opf. efter tegn. af arkt. Estrup. 1949 sluttedes skolen sa. m. Horsens private realskole og er siden drevet som en 10-klasset skole, der afslutter m. realeksamen. Elevantallet er 503. Ved skolen er ansat 1 bestyrer og 25 lærere. Skolebygn. s. 426 rummer efter stedfunden udv. nu 22 klasseværelser. Skolen ejes af et aktieselskab.

Skt. Ibs skole, Kildegade 18, katolsk friskole, grl. 1873, har i mange år virket som menighedsskole. Den optager nu også ikke-katolske børn og er i stærk fremgang. Elevantal aug. 1963: ca. 90.

Bygholmskolen ved Fuglevangsvej er en eksternatskole under Statens Åndssvageforsorg. Den søges af ca. 70 elever. Bygn. er opf. 1959 (arkt. Erik Wibroe) og rummer foruden et antal særlok. 5 klasseværelser og 1 gymnastiksal. Ved skolen er opstillet en bronzeskulptur (tyrekalv af Gudrun Lauesen), bekostet af overretssagf. Danjelsens og hustrus legat.

Aftenskoleundervisningen, som 1962/63 søgtes af 5090 elever, varetages dels af Den Rosing-Ræderske Aftenskole (opret. 1829 som søndagsskole, 1864 ændret til aftenskole), dels af Arbejdernes Oplysnings-Forbund.

Ungdomsskolen (lov 10/6 1960) søgtes 1962/63 af 185 elever.

Teknisk Forberedelsesskole søgtes 1962/63 af 32 elever.

Ingeniørskolen i Horsens, Horsens Teknikum, er opret. 1915 af Horsens tekniske skole. Den er efter lov 146 af 25/4 1962 etableret som selvejende inst. Skolen uddanner teknikum-ingeniører i bygge- og anlægslinien og dimitterer årl. ca. 125 bygningsingeniører. 1962/63 underviste 26 fastansatte lærere og 22 timelærere. Skolen har indtil videre undervisningslok. og laboratorier i Teknisk skoles bygn. i Amaliegade og Slotsgade. Opførelse af nybygninger til særskilt brug for skolen er under forberedelse.

Den teknologiske undervisning i Horsens er opret. som en selvejende inst. 30/11 1943. Dens formål er dygtiggøre faglærte og ufaglærte arbejdere, håndværkere og mindre industridrivende ved afholdelse af kursus af teknologisk art. 1962/63 underviste 23 lærere 252 kursusdeltagere. Under inst. hører Varmemesterskolen og Skolen for oliefyringsinstallatører. Inst. ejer en undervisningsbygn. ved Schüttesvej til brug ved afholdelse af maskinkursus for landmænd. Undervisningslokaler og værksteder lejes i Teknisk skoles bygn. i Slotsgade, Stjernholmsgade og Høegh Guldbergs Gade.

Maskinmesterskolen er opret. som en selvejende inst. 1911. Den uddanner maskinmestre til handelsflåden. 1962/63 underviste 8 lærere 42 elever. Skolen har undervisningslokaler og laboratorier i Teknisk skoles bygn. i Stjernholmsgade.

Horsens tekniske skole er opret. 16/10 1857 af Haandværker- og Sangforeningen som en »tegneskole«. 1875 fik den sin første bygn., der opførtes i Haandværkerforeningens have. Skolen ejer i dag flg. skolebygn.: Stjernholmsgadeskolen, opf. 1903–04 efter tegn. af arkt. Estrup. Den rummer 15 klasseværelser, 3 laboratorier samt lok. for praktisk undervisning af frisører, bagere og kokke. – Amaliegadeskolen, opf. 1907 efter tegn. af kgl. bygningsinsp. Kampmann, overtaget af Teknisk skole 1941, indvendig ændret og 1958–60 udv. m. en anselig tilbygning efter tegn. af arkt. Ove Boldt. Bygn. rummer nu 12 klasseværelser, 2 tegnesale og 3 laboratorier. I haven er opf. en laboratoriebygn. for jernbeton og hydraulik. – Slotsgadeskolen, opf. 1954–56 efter tegn. af arkt. Aage Pedersen. Den rummer 12 klasseværelser, s. 427 kontorer, frokoststue og undervisningskedelrum for Varmemesterskolen. – Gersdorfsgadeskolen, opf. 1958 og indr. til brug for centralskolen for malerfagets lærlinge. – Høegh Guldbergs Gade skolen er 1958 indr. til brug for svejseundervisning og grundskole for jernindustriens lærlinge.

Skolen har desuden lejet lokaler ved Sønderbrogade og Amaliegade til undervisning af jernindustriens og tømrerfagets lærlinge.

Foruden lærlingeskole driver skolen en bygningskonstruktørskole og en teknisk assistentskole.

Teknisk skole er en selvejende inst., der driver sin virksomhed med stats- og kommunal støtte. 1962/63 underviste 100 lærere 1555 elever.

En samling af virksomheden i tidssvarende nybygninger er under forberedelse.

Litt.: J. K. Jensen. H. Tekniske Skole gennem 75 Aar. 1857–1932. 1932.

Horsens handelsskole, Vitus Berings Plads 5, opf. 1939 (arkt. Vitus Borning), ejes af Horsens Handelsstandsforening og drives m. tilskud fra stat og kom. Skolen er opret. 1869, og undervisningen omfatter nu 2-årigt handelsgymnasium, 1-årigtkursus til højere handelseksamen efter bestået handelseksamen, 1-årig medhjælperskole, der slutter m. handelseksamen, 1-årig dagskole til handelsmedhjælpereksamen, 3-årig lærlingeskole til handelsmedhjælpereksamen, aftenkursus i eng. og ty., bogføring, fabriksbogføring, driftsøkonomi, stenografi, sp. og forberedelseskursus i økonomisk matematik til optagelsesprøven til H.D.-studiet. Skolen har 11 fastansatte lærere og 27 timelærere. Elevantal 1100.

Litt.: Carl Th. Jørgensen. En Handelsskole bliver til. Træk af H. Handelsskoles Historie gennem 75 Aar. 1944.

Teknisk kollegium, Kollegievænget, opf. 1960–61 (arkt. Erik Laursen), består af 2 blokke m. hver 8 lejligheder, 1 blok m. 70 enkeltværelser og 1 blok m. køkken, spisestue, opholdsstue og andre fællesrum. Kollegiet er en selvejende inst., i hvis bestyrelse er repræsenteret Teknisk skoles bestyrelse, Horsens byråd, Haandværker- og Industriforeningen og Arbejdernes Fællesorganisation. På kollegiet kan optages studerende ved de tekniske uddannelsesanstalter og handelsskolen.

4. Maj-kollegiet, Genéesgade 1, opf. 1947–49 (indv. 4/5 1949) efter tegn. af arkt. Ove Boldt, er opret. af Frihedsfonden i samarbejde m. Teknisk skole m.fl. Kollegiet er en selvejende inst., hvis bestyrelse er sammensat af repræsentanter for Frihedsfonden, Teknisk skole og Handelsstandsforeningen. Kollegiet rummer 40 værelser, der kan tildeles studerende ved Ingeniørskolen, Bygningskonstruktørskolen, Maskinmesterskolen og Handelsdagskolen.

MUSEER, BIBLIOTEKER, TEATRE, AVISER

Horsens Museum er stiftet 1906 af Horsens Museumsforening og havde først til huse i den tidl. tekniske skole i Haandværkerforeningens have. 1915 opførtes en selvstændig bygn. i Caroline Amalielund mod Sundvej, og samtidig oprettedes den selvejende inst. Horsens Mus. Opførelsen af museumsbygn. bekostedes ved en testamentarisk gave fra lodskapt. Theodor Løwenstein og hustru, medens grunden skænkedes af Horsens kommune. 1929–30 foretoges en udv. mod n., hvorved museets areal fordobledes. Bygn. er opf. efter tegn. af arkt. V. Norn i gammelgræsk stil på granitsokkel m. pudsede mure og m. tag af no. skifer. Façaden mod gaden er 30 m lang, og husets dybde er 20 m.

Museets samlinger omfatter en hist. afd. og en kunstafd. Den hist. afd. rummer s. 428 oldtids- og middelaldersaml. og interiører fra renæssance til empire; endv. sølv-, mønt-, våben- og dragtsaml. og en særl. byhist. afd., der bl.a. indeholder en rig repræsentation af udskårne bygningsdele fra gl. købmandsgde. Også Horsensegnens gl. bondekultur er repræsenteret ved interiører og en saml. af tekstilredskaber. – Kunstafd. omfatter da. malerkunst fra o. 1760 og en lille saml. af nyere da. skulptur.

1963 indviedes en filial af museet i ejendommen Nørregade 31, »Flensborgs Enkebolig«. Bygn. var opf. (dog mul. blot omb.) af arkt. Anders Kruuse m. bistand af billedhuggeren Jens Hiernøe og skulle tjene som bol. for 8 fattige borgerenker. Façaden ud til gaden er i grundmur og bærer nyklassicismens præg, medens façaden til gården og skillerummene er i bindingsværk m. barokke vinduer og døre. Huset tjente sit opr. formål indtil 1960, da det erhvervedes af museet ved støtte fra Horsens kom., Tuborgfonden og byens pengeinstitutioner. Efter en gennemgribende rest. ved arkt. V. Norn er det nu indr. m. interiører og håndværksminder: I nederste stokv. vises en enkestue m. inventar fra første halvdel af 1800t. og overretssagf. Danjelsens sagførerkontor fra o. 1870. I øverste stokv. haves en lavsstue og tre gl. værksteder: træskomager, guldsmed og bødker. Dertil mindre samlinger af tømrer- og snedkerværktøj og lysestøbergrej samt et rum, visende mål og vægt.

Litt.: Horsens Museum 1915–1940. 1940. Carl Th. Jørgensen. Fra Flensborgs Stiftelse til museum for horsensiansk håndv. 1960.

Centralbiblioteket i Horsens har til huse i en 1960 opf. moderne biblioteksbygn. i s. 429 Vitus Berings Park, arkitekter J. Juul Møller, Kbh., og Erik Laursen, Horsens. I bygningens atrium et relief af stentøj, udf. af Allan Schmidt og skænket af Ny Carlsberg Fondet. Biblioteket kan føre sin allerførste oprindelse tilbage til 1869, men åbnedes for offentligheden i 1894. Forkæmperen for folkebiblioteksarbejdet i Danmark, adjunkt – sen. prof. – Andreas Schack Steenberg, havde aktivt deltaget i bibliotekets udvikling gennem alle årene indtil 1909, da han forlod H. for helt at hellige sig vort lands hele folkebiblioteksvæsen. Som den første i Danmark gav han 1881 publikum adgang til at benytte Horsens latinskoles bibl.

Ved folkebibliotekets åbning 1894 var der 1018 bind og 200 lånere, 1963: 62.300 bind og godt 7000 lånere m. et udlån på 182.111 bd. Biblioteket blev 1929 helt reorganiseret og fik 1937 statsanerkendelse som centralbibl. for H. og omegn. Det blev overtaget af H. kom. 1960 og rummer tillige H. kommunale Børnebiblioteker m. 47.000 bind og godt 3000 lånere og et udlån på 89.436 bd. De samlede udgifter udgjorde 1962–63 794.391 kr.

Litt.: Carl Th. Jørgensen. Fra en favnfuld bøger til Horsens Centralbibliotek. 1944. Sven Plovgaard. Centralbiblioteket i Horsens (særtryk af Bogens Verden. 1960 nr. 9).

Teater-Bio har siden 1941 været drevet i teaterbygn. Graven 5, som 1957 omdannedes til ren biografdrift m. 601 tilskuerpladser. Bygn. er opf. 1909 (arkt. Chr. Fussing) på den plads, hvor det 1847 opførte teater lå. Ved ombygningen 1957 er den fra bygn.s opførelse stammende stukdek. af salen (billedhugger Ølsgaard) bev. – Før 1941 havde biografen lok. i »Kasernegården«, Søndergade 48.

Kino-Palæet, Borgergade 11, indr. i nybygn. (arkt. Chr. Fussing) 1927 m. 493 tilskuerpladser.

Palæ-Teatret, Torvet 2, indr. 1915 i nybygn. (arkt. V. Norn) m. 410 pladser. I bygn. indeholdes desuden forretningslok. og beboelseslejligheder.

Horsens Folkeblad, Søndergade 47, grl. 1866.

Jydsk Aktuelt, som trykkes i Vejle, har lokal redaktion og ekspedition Nørregade 7 (tidl. Horsens Social-Demokrat).

SYGEHUSE, PLEJEHJEM, STIFTELSER, BØRNEHJEM

Horsens kommunehospital, ø.f. byen ved Sundvej, er opf. 1906–07 (indv. 18/6 1908) efter tegn. af prof. A. Rosen. Hospitalet er m. forsk. om- og tilbygninger (arkt. V. Norn) blevet udbygget 1916, 1919, 1925, 1940–45 og 1957–58. Det rummer nu i bygninger, fordelt på det 4,4 ha store areal, 116 kirurgiske senge, 109 medicinske senge, operationsafd., narkoseafd., radiologisk afd., fysiurgisk afd., centrallaboratorium og af hjælpeafd.: centralvaskeri, centralkøkken, maskinhus, administrationskontor samt funktionærboliger, hvoraf de nyeste (8 lægeboliger) er taget i brug 1962–63. Hospitalet beskæftiger ca. 250 personer, heraf 7 overlæger og 14 andre læger.

Det tidl. sygehus (opf. 1858 efter tegn. af arkt. Thielemann) lå i Kildegade og s. 431 indgik efter ombygning og udvidelse i det kommunale alderdomshjem De gamles Hjem. Forud for dette havde byen et mindre sygehus i Borgergade.

Efteråret 1963 påbegyndtes opførelsen af nye patient- og behandlingsbygn. (arkt. Salling-Mortensen) på arealet ml. det nuv. sygehus og Østre kirkegård; de vil foreløbig komme til at rumme 286 sengepladser.

Skt. Josephs hospital på Borgmesterbakken er opret. af Skt. Josephssøstrene 1900 i en i 1880erne opf. villa, der tidl. har tilhørt borgm. Lendrop. Det rummer en øjenafd. m. 10 sengepladser samt en øre-, næse- og halsafd. m. 20 sengepladser og betjener for tiden Horsens købstadskom., den sydligste del af Skanderborg a. og den nordligste del af Vejle a.

Det kommunale alderdomshjem De gamles Hjem, Kildegade 23, er opret. 1911 i det gl. sygehus (opf. 1858 efter tegn. af arkt. Thielemann). Efter ombygning og udv., der lededes af arkt. C. Fussing og kostede ca. 150.000 kr., fremtræder hovedbygn. som en m. kamgavle prydet, trefløjet bygn. af gule mursten i 2 etager m. kælder og kvist.

1944 blev hjemmet udv. m. et anneks (arkt. Vitus Borning) i en selvstændig bygn., forbundet m. hovedbygn. ved en forbindelsesgang. Annekset anvendes som sygeafd. og har plads til 31 beboere.

Hovedbygn. anvendes som plejeafd. og har plads til 84 beboere.

Folkepensionistboligerne i Horsens er opf. af Horsens kom. i 4 grupper:

I den vestl. bydel, Vesterled 1–11, 3 blokke efter tegn. af arkt. Poul E. Jacobsen, taget i brug 1939 og indeholdende 70 lejligheder.

I den østl. bydel, Sundvej 89–93, 3 blokke efter tegn. af arkt. Ove Boldt, de to taget i brug 1949, den tredie 1954, indeholdende i alt 72 lejligheder.

I den sydl. bydel, Sønderbrogade 68, 1 blok efter tegn. af arkt. J. Broch-Christensen, taget i brug 1954 og indeholdende 24 lejligheder.

I den nordl. bydel, ved Stadionsvej og Østergade, i alt 4 blokke, de to efter tegn. af arkt. Ove Boldt og J.G. Ibsen, de to efter tegn. af arkt. Ebbe Norn. Blokkene blev taget i brug 1960 og indeholder i alt 62 lejligheder, hvoraf 4 for »stokinvalider« og 4 for »rullestolsinvalider«.

Horsens hospital, Hospitalsgade 10. Fr. I skænkede 1532 Gråbrødreklostret til byen, således at kirken skulle være sognekirke, medens klostergården dels skulle være skole og bol. for præsten, dels indrettes til et hospital for »fattige, vanføre, syge mennesker«. Sidstn. anv. af klostret blev dog aldrig til virkelighed, vistnok fordi byen i sit fra middelalderen stammende Helliggejsthus allr. havde et hospital. Nogle år sen. så det imidlertid ud til, at Horsens for stedse skulle miste dette, idet Chr. III 12/11 1541 forordnede, at alt gods, rente og rettighed, der hørte til Helligåndshusene i Horsens og Randers, skulle henlægges til Århus hospital (se s. 110). Men Horsens hospital blev dog genopret., idet Fr. II 8/5 1560 udstedte et brev, hvori det hedder, »at vi ere komne udi forfaring, hvorledes der har været et hospital i Horsens, og det på nogle år har været øde; da på det at fattige, syge og såre mennesker, som for deres sygdoms og skrøbeligheds skyld ikke kunne gå og bede deres brød, må der have et sted og værelse og dertil have nødtørftig underhold, have vi befalet, at hospitalet i Horsens skal nu straks igen opbygges«. Ved sa. brev henlagde kongen til hospitalet 6 gde og 1 bol i Mols, Ning og Bjerre hrdr., s. 432 hvilke da hørte til Århus hospital, men før havde ligget til Horsens hospital, samt 4 læster korn af kronens korntiende af Bjerre hrd. m.m. I spidsen for hospitalet skulle stå en forstander. I de nærmest flg. år modtog det store gaver. Fr. II stadfæstede 1564 en gave fra Holger Rosenkrantz til Boller til hospitalet, bestående af 11 gde og 1 bol i Gislum, Middelsom, Rougsø, Nør- og Sønderhald hrdr.; af renten heraf skulle der i hospitalet oprettes 5 senge, hvortil Rosenkrantz for sig og arvinger betingede sig belæggelsesret; 1565 skænkede kongen det årl. 100 læs ved fra kronens skove i Skanderborg len; 1568 befalede han, at der skulle skaffes det 4000 mursten og tømmer til 4 bindinger hus; 1569 overlod han det Torsted kirke (som før havde hørt til Horsens Skt. Jørgensgård), så at det fik patronatsret til kirken m. ret til at indsætte sognepræsten, der tillige skulle gøre tjeneste i Hospitalskirken. Sa. år gav han det en del jordegods i Nørvang, Tørrild, Bjerre og flere hrdr. Også i 1600t. virkede hospitalet under gunstige forhold; ved åbent brev af 1/5 1641 stadfæstedes den på hospitalerne i Århus og Horsens trufne ordning, at lemmerne fik penge i st. f. fetalje, hvorved indkomsterne bedre kunne strække til; 7/6 1665 fik det en fundats, hvori det bl.a. fastsættes, at Århusbispen og lensmanden på Stjernholm skulle føre overtilsyn m. det, og at præsten skulle prædike for lemmerne 2 gange ugentlig foruden søn- og helligdage.

Ved beg. af 1700t. var dets beståen truet, idet stiftamtmanden og Århusbispen foreslog kongen, at det skulle nedlægges, bygningerne sælges, og lemmerne flyttes til Århus hospital; men planen udførtes ikke. De ugunstige pengeforhold under og efter krigen 1807–14 og en mindre heldig bestyrelse havde da nær bragt det til undergang. I slutn. af 1700t. og i 1800t. bortsolgtes en del jordegods. Ved midten af 1700t. var der 31 lemmer, der fik 2 mk. ugentlig; 1780 blev underholdsporctionerne forhøjede, og 1795 oprettedes der 12 nye portioner; ved en stiftsøvrighedsresolution af 1823 bestemtes, at der skulle være 24 lemmer m. kostportioner og et større antal uden for hospitalet m. understøttelsesportioner. If. den nugældende fundats af 7/7 1856 har hospitalet 24 faste pladser for gl., værdige, trængende af Århus stift (i reglen 12 mænd og 12 kvinder), der får husly, varme, lys, klæder, medicin og lægehjælp samt 3 kr. ugentlig. If. fundatstillæg af 22/12 1876 er der optaget 14 pensionærer af den dannede middelstand (i reglen piger, enker el. forladte kvinder), der bor i en nyopf. bygn. og nyder det sa. som lemmerne.

Hospitalet ejer jordegods til samlet grv. 937.100 kr. og andel i afløsningssummen af Hornum so.s kvægtiende samt 30/4 1963 en kapital på 760.400 kr. Hospitalet er brandforsikret for 651.200 kr. Det bestyres under stiftsøvrighedens direktion og sognepræsten ved Klosterkirkens og borgmesterens inspektion af en forstander; en af præsterne ved Klosterkirken er tillige fra 1803 (da Torsted so. blev anneks til Hatting) præst ved hospitalet.

Den 28 m lange hovedbygn. ud til Hospitalsgade stammer vistnok fra hospitalets genoprettelse 1560 og er mul. bygget på det gl. Helligåndshus’ plads (efter andre lå Skt. Jørgensgården før her); den er opf. af røde mursten i 2 etager m. kælder under den sydl. del; i hovedbygningens sydl. ende er kirken, der går gennem begge etager, indr.; i øvrigt indeholder fløjen beboelse for de faste lemmer samt sygestue. Til bygn.s gårdside støder en 1843 opf. tværbygn. af grundmur, der først var i 1 etage, men 1862 fik tilbygget en 2. etage; den indeholder køkken for hospitalet, bol. for økonomen og værelser for lemmerne. Til de ovenn. nye pensionærer opførtes i haven if. kgl. resol. af 24/6 1875 en 19 m lang, ny bygn. af grundmur s. 433 i 2 etager, ved en lille bygn. sat i forb. m. tværbygn. Ud til hospitalsgården ligger også forstanderbol., opf. 1866 i 1 etage m. kælder og kvist. Kirken, der sikkert stammer fra hospitalets genoprettelse 1560, er rest. 1868–69 (under ledelse af ing. J. Clausen); den fik da en ny altertavle i gotisk stil, dog m. benyttelse af udskårne billeder fra den gl. senkatolske tavle (i midten Jomfru Marie m. Kristusbarnet, på fløjene bebudelsen, Jesu fødsel, Maries himmelkroning og de hellige tre konger). 2 alterstager af malm, skænket 1665 af G. og F. Jeltzer. Ny prædikestol; orgel fra 1879; et gl. krucifiks; det flade bjælkeloft er dek. Den tilh. have m. gårdsplads er omtr. 0,6 ha.

Kraghs stiftelse, Sundvej 31, er opret. 1912 (fundats af 24/4 1912) af Birgitte Marie Kragh til minde om forældrene væver og kbmd. Søren J. Kragh og hustru; den smukke bygn. er opf. s.å. i 3 fløje af røde mursten i 2 etager m. kælder efter tegn. af arkt. V. Norn for 101.958 kr. Stiftelsen er ved fundats, stadfæstet 1/10 1958, sammenlagt m. de to små stiftelser: Anna Svanes stiftelse (»Svaneboligen« el. »Himmerigs Boder«), Fugholm, der er opret. 1631 af Anna Hansdatter Svane for fattige enker, og Flensborgs Enkebolig, Nørregade 31, der er opret. 1790 af borgm. Andreas Hansen Flensborg († 1790) og hustru, ligeledes til fribol. for trængende enker. Sammenlægningen er sket således, at den Kraghske stiftelses bygn. bevares som fælles stiftelsesbygn., medens de to små stiftelsers bygninger sælges. Indtil nu er Flensborgs Enkebolig afhændet til Horsens Museum som en filial af dette, medens s. 434 Anna Svanes stiftelse endnu er beboet. – Den fælles stiftelsesbygn. er moderniseret 1958–59 og indeholder nu 10 toværelsers lejligheder og 14 etværelses lejligheder. Stiftelsen, der nu benævnes Kraghs med fleres stiftelse i Horsens, har en formue på 468.500 kr. inkl. fast ejd. Ejendommen på Sundvej er brandforsikret for 598.000 kr. og ejendommen i Fugholm for 58.000 kr.

Stiftelsen »Købmand Andreas E. Jensen og Hustrus Hjem for Arbejdere«, Fyensgade 6, er opret. 1929 (fundats stadfæstet 8/5 1929) i h. t. testamentarisk bestemmelse af kbmd. Andreas E. Jensens enke. Stiftelsens bygn., der er opf. 1929 efter tegn. af arkt. Chr. Fussing, indeholder 5 to-værelsers og 6 et-værelses lejligheder, der anvendes til fribol. for hæderlige og trængende arbejdere og enker efter sådanne. Stiftelsens bestyrelse består af 3 medlemmer efter valg af Horsens byråd.

Den Levyske stiftelse, Farvergade 6, er en rød murstensbygn. i 2 etager, opf. 1867 (arkt.: ing. J. C. Clausen) og af kbmd. Z. I. Levy og dennes tre søskende skænket til den mosaiske menighed og indv. som bedehus 27/12 1867 (menighedens første synagoge, indr. 1803, var i et lejet lok.). Ved menighedens opløsning 1898 omdannedes bygn. i h. t. givernes bestemmelse til en stiftelse m. fribol. for 4 værdige, trængende borgere og borgerenker el. borgerdøtre i Horsens. Stiftelsen bestyres af Horsens byråd.

Stiftelsen Arentzens Minde, Slotsgade 38, er opret. 1891 ved testamente af fabr. H. Chr. Arentzen († 1892) af hele hans bo. Bygn., der er opf. 1895–96 (arkt. H. F. Estrup) i holl. renæssancestil, og som inkl. grunden kostede 78.720 kr., består af 3 fløje i 2 etager m. udnyttet tagetage. Den rummer nu 14 enkelte og 11 dobbelte lejligheder m. fribol. for trængende håndværksmestre og deres enker, fortrinsvis slægtninge af stifteren. Stiftelsen bestyres af Horsens byråd.

Den borgerlige stiftelse er opret. af det 1845 stiftede »Selskabet til understøttelse af værdige, gamle og trængende borgere og deres enker i Horsens«. Stiftelsen ejer ejendommene Kildegade 21 (opf. 1868) og Kildegade 17 (opf. 1931; arkt. Poul E. Jacobsen), der indeholder fribol. for tilsammen 12 fam. og 10 enlige, samt Borgmesterbakken 6–8 (opf. 1945; arkt. Erik Wibroe), der indeholder 14 lejligheder for familier og 1 lejlighed for en enlig.

Under stiftelsens bestyrelse står endv.: M. G. Nitschkes og hustrus borgerasyl, Kildegade 19, der er opret. 1832 og 1847 af farver M.G.N. († 1847) og hustru Karen From († 1873) m. 12.000 rdl., for hvilke der 1875 opførtes en 2-etagers bygn. af røde mursten, indeholdende fribol. for 6 familier og 2 enlige. – Herreekviperingshandler Thomas Hansen og hustrus stiftelse, Sdr. Kirkegårdsallé 4, der indeholder fribol. for 2 familier. – Maskinmester Leopold von Kamekes og hustrus stiftelse, Havneallé 13, der indeholder 6 lejligheder for familier. Stiftelsen bestyrer endv. en række legater.

Selskabets og de under dettes bestyrelse henlagte stiftelsers og legaters formue, herunder de faste ejendommes værdi, udgjorde ultimo 1962 i alt ca. 450.000 kr.

Litt.: Carl Th. Jørgensen. Horsens borgerlige Stiftelse. 1845–11. april – 1945. 1945.

Søstrene Houmanns fribolig, Sundvej 5, er opret. 1881 af kbmd. L. P. Houmann († 1886) til fribol. for 8 ugifte, fattige, henved 60 år gl. piger. I st. f. den tidl. bygn. i Jessensgade blev 1912 ved Sundvej opf. en ny bygn. af røde mursten i 2 etager s. 435 efter tegn. af arkt. V. Norn. Stiftelsen bestyres af bestyrelsen for Horsens børneasyl.

Skanderborg amts forsorgshjem i Horsens, Fussingsvej 2, ejes og drives af Skanderborg amtskom. i fællesskab m. Horsens og Skanderborg købstadskommuner. Bygn. er opf. 1863–64 til brug for Tvangsarbejds- og forsørgelsesanstalten ved Horsens, men sen. omb. og moderniseret.

Optagelseshjemmet Fjordlyst, Spangevej 30, er opret. 1917 af Horsens kom. i en til formålet indkøbt og indr. villabygn. Bygn. er i 1 etage m. høj kælder og mansard. Opr. normeret til 18 børn, men normeringen er sen. nedsat til 15 børn. Opførelsen af et nyt, tidssvarende optagelses-iagttagelseshjem er planlagt.

Horsens Plejehjemsforenings spædbørnehjem, Skolestien 1, er opf. til formålet 1907 og taget i brug 1908. Midlerne til opførelsen blev skaffet tilveje ved en byindsamling og en børnehjælpsdag, medens Horsens kom. skænkede grunden. Hjemmet, der er smukt beliggende i en have m. s.vendte terrasser, er i de sen. år blevet moderniseret og udv. og råder bl.a. over en liggehal for børnene. Det er nu normeret til 20 børn.

Stefansforeningens børnehjem, Borgmesterbakken 24, er opret. 1898 af Stefansforeningen i Horsens. Hjemmet drives nu i en til formålet 1927 opf. bygn. (arkt. V. Norn), som er beliggende i en rummelig have. Hjemmet blev udv. 1944 og er i de seneste år moderniseret. Det er normeret til 22 børn.

Horsens børneasyl, Allégade 13, er opret. 1840 i en til formålet opf. bygn. af foreningen Børneasylet i Horsens. Omb. og moderniseret 1949–50. Det er nu anerkendt som børnehave og normeret til 85 børn.

Horsens menighedsbørnehave, Vimmelskaftet 11, er opret. 1942 af menighedsrådene i Horsens som fortsættelse af en af børnehavelærerinde frk. Betty Erhardi 1927 opret. børnehave. Den drives i stueetagen i det Indre Mission tilhørende Skt. Stefanshjemmet. Efter udv. og modernisering 1948 er børnehaven normeret til 74 børn.

Horsens kommunale børnehave og fritidshjem, Gasvej 7, opret. 1953 af Horsens kom. i en af fabr. Niels Hede Nielsen og hustru testamentarisk skænket 2-etagers villaejd., der er opf. 1890, men ombygget og indr. til formålet. Børnehaven er normeret til 46 børn og fritidshjemmet til 40 børn.

Horsens kommunale fritidshjem, Bygholm Parkvej, er opret. 1946 i midlertidige lok. og 1948 flyttet til en til formålet opf. træbarak. Hjemmet er normeret til 46 børn.

KFUM’s og KFUK’s fritids- og ungdomsklub Centrum, Nørregade 14, er indr. i lok., der er udlejet til inst. af KFUM. Den drives som selvejende inst. og holdes åben 6 eftermiddage ugentlig for skolebørn og 6 aftener ugentlig for unge hele året, bortset fra 1 feriemåned.

Halvdagsbørnehaven, Nørregade 14, er opret. 1961 og har til huse i fritids- og ungdomsklubben Centrums lokaler. Den drives som selvejende inst. og har plads til 30 børn.

Halvdagsbørnehaven, Idrætsvej 19, er opret. 1957 af lederen, fru Minna Jahn Nielsen, og indr. i hendes ejd. Den har plads til 9 børn i alderen 3–7 år.

Skt. Georgshjemmet, Fredrik Bajers Gade 28, er opret. 1949 af Skt. Georgsgilderne i Horsens i samarbejde m. kvindeorganisationer m.fl. og drives som selvejende inst. i en til formålet 1951–52 opf. bygn. (ing. J. F. Engberg og arkt. J. K. Schmidt), som er indv. 23/4 1952. Hjemmet er anerkendt som vuggestue og normeret til 45 børn.

Klostersognets menigheds- og ungdomshjem, Torvet 4 (det tidl. »Palæet«), indeholder mødesal og andre lok. til brug for Horsens ungdomsforening, Horsens L.Y.M. og en række til disse knyttede ungdoms- og andre organisationer. – Forhuset er nedrevet 1962 og erstattet m. en nybygning i 5 etager (arkt. J. Broch-Christensen), hvoraf en del er udlejet til beboelse og forretningsbrug, bl.a. konditori.

K.F.U.M. i H., stiftet 1886, ejer ejendommen Søndergade 31 og den tilstødende ejendom Nørregade 14. I komplekset findes festsal og andre foreningslokaler, pensionat m. 33 værelser og de til fritids- og ungdomsklubben Centrum udlejede lokaler.

K.F.U.K. i H., stiftet 1889, ejer ejendommen Allégade 19, hvori er indr. mødesal og andre foreningslok. og pensionat m. 9 værelser.

Arbejderungdommens hjem, Kildegade 27 b, opret. 1937 af Socialdemokratisk Forbund og fagforeninger i Horsens til støtte for de socialdemokratiske og faglige ungdomsorganisationer i arbejdet for oplysning, idræt og organisation. Hjemmet er indr. i en ældre, stor villaejendom og indeholder foruden en række mødelok. for bl.a. D.U.I. og D.S.U. lok. for fritidsklubben ASA.

Skt. Stefanshjemmet, Vimmelskaftet 11, er opret. af den 1876 stiftede Skt. Stefansforening, indv. 20/2 1885. Bygn. er opf. af røde mursten i 2 etager m. gavl mod gaden; den ejes nu af Indre Mission, som bruger 1.-salen til forsamlingslokaler, medens stueetagen er udlejet til Horsens menighedsbørnehave.

Frelsens Hær har forsamlingshus Hulvej 7, opf. 1905 efter tegn. af arkt. Chr. Jørgensen, og ejer desuden Åboulevarden 51 som arbejdsherberg.

OFFENTLIGE VÆRKER

Gasværket, Gasvej, er anl. af kom. 1859–60, udv. 1877, 1894, 1911 og 1921. Prod. udgjorde: 1962/63 5.600.000 m3 gas og 6500 tons koks.

Elektricitetsværket, Gasvej, er anl. af kom. 1906, udv. 1922 og 1927. Det har haft samarbejde m. Horsens omegns forenede vandkraftanlæg fra 1922, m. Kolding, Fredericia og Vejle i Den sydøstjydske Samleskinne 1936–51. Det er interessent i Den sydøstjydske Fællescentral (Skærbækværket) fra 1951. Værkets maskinanlæg fjernedes 1956–1958. Elsalget udgjorde 1962/63 42 mill. kWh.

Litt.: Viet. Jensen, Niels Olsen & C. A. Stamer. H. kommunale Elektricitetsværk 1906–1931. 1931.

Vandforsyningen kommer fra 2 værker.

Det ældste værk, Egebjergværket, ligger ca. 6 km n.f. byen i Hansted so. Det er anl. 1874–76 for ca. 460.000 kr. (English og Hanssen) og sat i drift 15/7 1876. Værket producerede i starten ca. 700 m3 pr. døgn. Værket ligger i en smuk dal, hvor den af kom. indkøbte Egebjerg vandmølle lå. Dalen er omgivet af høje, skovklædte bakker, hvis jorder afgiver vandet. Gennem dalen løber Tolstrup å, hvis vand gennem s. 437 den gl. mølledam over et 7 m højt fald driver en turbine, der for tiden pumper ca. 1/5–1/4 af værkets vand ind til byen. Værket blev derfor anl. som et kombineret vandturbine- og dampkedelanlæg. Værket drives nu ved elektromotorer. Som reservekraft findes en dieselmotor på 165 h.k. Vandet pumpes fra værket til en nærliggende højdebeholder på ca. 700 m³ og føres herfra gennem 3 store ledninger ind til byen. Værket er i årenes løb udv. og moderniseret betydeligt, idet de sidste egl. udv. dog fandt sted 1938, hvor det sidste langsomfilter til rensning af vandet blev bygget.

Det andet værk, Priorsløkkeværket, ligger umiddelbart n.f. byen i Hansted ådalen. Værket er sat i drift 5/5 1955 og er nu helt udbygget i den påregnede 1. etape. Værket fjernstyres fra det gl. værk i Egebjerg og har omtr. sa. vandydelse som dette, gennemsnitligt ca. 7000 m3 pr. døgn.

I byen sker fordelingen af vandet over ledningsnettet og over 2 stk. højdebeholdere på Blæsbjerg bakke, der er byens højeste punkt. For den højest beliggende bydel sker fordelingen over et vandtårn. Tårnet er opf. 1913 og er et af de første jernbetonbygværker i byen. Byens gennemsnitlige vandforbrug pr. døgn ligger på ca. 14.000 m³.

Dagrenovation sker ved ugentlig afhentning af skarnkasserne, der cirkulerer ml. ejendommene efter »kasseombytningsprincippet«. Kasserne tømmes dels direkte på lossepladsen, dels på en »Dano« formalingsanstalt, der findeler denne del af renovationen til brug som afdækning. Lossepladsen ligger s.f. byen i et inddæmmet område af Horsens fjord. Anstalten er opf. 1951.

Brandstationen, Åboulevarden 7, er opf. 1920–21 efter tegn. af arkt. Fussing for 316.000 kr. og består af en mod gaden liggende bygn. af røde mursten i 3 etager med mansard og udstyret m. kamgavle; i denne bygn. er der vagtlokaler samt bol. for en del af det faste brandmandskab. I gården er der værksted og garage for 3 automobilsprøjter, 3 påhængssprøjter, 1 drejestige (30 m), 1 påhængsstige (18 + 2 m), 1 udrykningsvogn og 1 kulsyrevogn. Et øvelsestårn af træ i 4 etager ventes i løbet af 1963 udskiftet m. et 17 m højt øvelsestårn af murværk.

Det offentlige slagtehus m. kødkontrolstat., Langmarksvej 1, er opf. af kom. 1893 for ca. 113.000 kr. (arkt., justitsråd Meyer). I administrationsbygn. er indr. lokaler for den kommunale levnedsmiddelkontrol.

Eksportstaldene, Høegh Guldbergs Gade 3, er opf. 1919 af Horsens kom. efter tegn. af arkt. V. Norn og drives som kommunal inst. De opr. staldbygn. er i perioden 1950–58 udskiftet m. nye og større bygn. Her afholdes et ugentligt eksportmarked (onsdag) og et ugentlig grisemarked (fredag) samt levekvægsmarked og landboauktioner.

IDRÆT OG HYGIEJNE

Af badeanstalter nævnes: Den kommunale varmtvandsbadeanstalt, Kildegade 23, opret. 1908, afdelinger for bruse-, kar-, damp- og tørluftsbade. – Den kommunale søbadeanstalt, ved n.siden af fjorden ud for Strandparken, er opret. 1929 som afløser af tidl. badeanstalter i havnen og ved fjorden. – Horsens kur- og lysbadeanstalt, Nørregade 10, åbnet vistnok 1901. – Horsens lysbadeanstalt, Søndergade 15,åbnet 1930.

Idrætsparken ligger n.f. Langmarksvej og dækker et areal på ca. 6,3 ha. Den er anl. 1929 og udv. adsk. gange. 1961/62 opførtes en ny bygn. m. omklædningsrum og tilskuertribune. Parken rummer nu en opvisningsbane m. plads for ca. 10.000 tilskuere, deraf 2000 under tag, 4 træningsbaner for fodbold samt opvisnings- og træningsbaner for atletik, håndbold, kricket og gymnastik og et hus m. bol. for insp. – Parken administreres som selvejende inst., i hvis bestyrelse såvel idrætsforeningerne som byrådet er repræsenteret.

Ved hovedindgangen til opvisningsbanen er opstillet en bronzeskulptur: »Gående ung mand« af billedhuggeren Niels Frandsen, bekostet af Overretssagf. Danjelsens og Hustrus legat.

Sportspladsen ved Vestergade m. areal på ca. 6 ha rummer opvisnings- og træningsbaner for fodbold, 2 håndboldbaner og træningsbaner for fri idræt. På pladsen har Firmaernes Idræts-Forbund et klubhus m. omklædningsrum m.m.

Dyrskuepladsen ved Bygholm bruges uden for dyrskuetiden som idrætsplads m. opvisnings- og træningsbaner for fodbold og 1 håndboldbane.

Af idrætsforeninger nævnes: Boldklubben af 1940, Boldklubben Freja, Brydeklubben Hermod, Firmaernes Idrætsforbund, Horsens Amatør Cykleklub, Horsens Atletklub, Horsens Badmintonklub, Horsens Boldklub, Horsens Dame Roklub, Horsens forenede Sportsklubber, Horsens Gymnastikforening, Horsens Kvinde-Gymnastikforening, Horsens Lawn Tennis Klub, Horsens Motionsklub, Horsens Motorklub, Horsens Rideklub, Horsens Roklub, Horsens Sejlklub, K.F.U.M.s Idrætsafdeling, Old Boys Idrætsklub, Sportssammenslutningen for Horsens og Omegn.

TRAFIK, POST, TOLD

Jernbanestationen ligger for enden af Kongensgade. Bygn. er opf. 1928–29 efter tegn. af overarkt. K. T. Seest. Stationen er fællesstat. for Statsbanerne og Horsens Privatbaner (Horsens-Odder banen og Horsens-Bryrup-Silkeborg banen).

På pladsen foran hovedindgangen er i et lille anlæg placeret et springvand i stor granitkumme m. billedhuggeren M. S. Elo’s »Triton« i bronze som centralfigur (bekostet af Ny Carlsbergfondet og Overretssagf. Danjelsens og Hustrus legat).

Horsens er et ret vigtigt jernbaneknudepunkt, idet byen er stat. på den østjy. længdebane, der åbnedes 4/10 1868 (se i øvrigt under Fredericia) samt udgangspunkt for 2 privatbaner, der tillige driver en omfattende omnibustrafik.

1) Horsens-Bryrup-Silkeborg jernbane (60,9 km). Delstrækningen Horsens-Bryrup blev åbnet for driften den 23/4 1899 som smalsporet. I perioden 1922–29 blev banens forlængelse fra Bryrup til Silkeborg udf. delvis som nødhjælpsarbejde, samtidig m. at den gl. strækning fra Horsens til Bryrup blev omb. til normalspor under opretholdelse af trafikken m. det smalsporede driftsmateriel (3-skinne system). Overgangen fra smalspor til normalspor fandt sted natten ml. den 15/4 og 16/4 1929 samtidig m. ibrugtagningen af den nye statsbanestat. i Horsens, hvortil banen har tilslutning. Den nye banestrækning Bryrup-Silkeborg åbnedes for driften 10/5 1929 og overtoges af Horsens-Bryrup Jernbaneselskab. For det udvidede selskab, hvis s. 439 navn er ændret til Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbaneaktieselskab, er vedtægterne stadfæstet af ministeriet for offentlige arbejder 15/7 1930.

Den største stigning på banen er 16,67‰, og den mindste kurveradius på fri bane er 300 m. Banen har i Horsens og Silkeborg stationer fælles m. Statsbanerne og i øvrigt stationer ved Lund, Lundum, Stenbjerg, Østbirk, Vestbirk, Tønning, Brædstrup, Slagballe, Vinding, Bryrup, Vrads, Them by og Virklund.

Banen anses for at høre til landets smukkeste, idet den gennemkrydser naturområder m. søer, skove, heder og tidl. flyvesandsområder (Vrads Sande). Ved Slagballe ligger banens spor 119,36 m over havets overflade, hvilket er det højeste punkt på det da. jernbanenet.

2) Horsens-Odder jernbane (34,0 km) blev åbnet for driften 14/5 1904. Banen ejes af Horsens-Odder Jernbaneaktieselskab, hvis vedtægter er stadfæstet af ministeriet for offentlige arbejder 27/10 1904. Den største stigning på banen er 13,7‰, og den mindste kurveradius på fri bane er 470 m.

Banen har i Horsens stat. fælles m. Statsbanerne og i Odder stat. fælles m. Hads-Ning Herreders Jernbane. I øvrigt er der stationer ved Haldrup, Søvind, Hundslund, Falling og Ørting.

De to nævnte jernbaneselskaber har et snævert samarbejde og benytter i denne forb. navnet Horsens Privatbaner. Der er således fælles hovedkontor, trafikkontor og værksted.

Hver for sig driver jernbaneselskaberne omnibusdrift i banernes opland, og Horsens-Bryrup-Silkeborg jernbane besørger tillige person- og postbefordringen i det tidl. opland for Horsens Vestbaner (Horsens-Rask Mølle-Thyregod og Rask Mølle-Ejstrupholm) efter banernes nedlægning 31/3 1962. Endv. besørger de 2 jernbaneselskaber i forening postbefordringen i det tidl. opland for Horsens-Juelsminde jernbane, der blev nedlagt 29/9 1957.

Rutebilstationen, Gammel Jernbanegade 5, er indr. i et tidl. jernbane-pakhus 1933. 1/9 1963 benyttes stationen af 25 ruter m. ca. 60 vogne. – Ejendommen tilh. Horsens kom.; stationen drives af en sammenslutning af rutebilejere.

Lastbilstationen, Gammel Jernbanegade 7, er indr. i et tidl. jernbanepakhus 1933. 1/9 1963 benyttes stationen af 94 lastvognsruter. – Ejendommen ejes af Horsens kom.; stationen drives af en sammenslutning af vognmænd.

Post- og telegrafbygningen, Vitus Berings Plads 3, er en rød murstensbygn. i 3 etager, opf. 1880–81 (arkt. Th. Arboe), udv. 1898–99 m. en 3-etagers tilbygn. (arkt. H. Kampmann). Hovedbygn. er 22,6 m lang, tilbygn. 9,4 m. Også rigstelefonen har stat. i bygn. – Postekspedition Horsens 1: Nørretorv 13, Postekspedition Horsens 2: Amaliegade 25.

Telefonhuset, Jydsk Telefon-Aktieselskabs bygn., Rædersgade 5, taget i brug 1956, indeholder det automatiske centralanlæg, lagerrum, telefonmester- og regnskabskontor. – Bygn. er udf. efter tegn. af bygningschef Lindhardt som betonskelet m. formur af røde mursten og har 3 fulde etager samt tilbagerykket tagetage.

Toldkammeret ved den nordl. side af den gl. havn er opf. 1911–13 (indv. 15/8 1913) af røde mursten i 2 etager på granitsokkel og m. høj tagrejsning efter tegn. af bygningsinsp. H. Kampmann og kostede 194.000 kr. Bygn. prydes af smukt udhugget s. 440 granitarbejde, særl. kan fremhæves søjlehovederne på murstenspilastrene samt hovedindgangens portal. – Den tidl. toldkammerbygn. (opf. 1837) ligger på hj. af Havneallé og Åboulevarden.

ANDRE BYGNINGER

Arbejdernes forsamlingsbygning, Kildegade 8, opf. 1922–23 af Arbejdernes Fællesorganisation (indv. 19/10 1923) efter tegn. af arkt. V. Norn for 543.000 kr., består af en 2-etagers bygn. m. cementpudset façade, fremspringende gesims og hovedindgang m. høje bueåbninger samt en 3 etagers sidefløj, der bl.a. indeholder forsamlingssal m. plads til 1800 mennesker. – Den tidl. forsamlingsbygn. var indr. i en tidl. staldbygn. i »Kasernegården«, Søndergade 48.

Odd-Fellow palæet, Borgergade 11, opf. 1924 (indv. 11/1 1925) i klassisk romersk, tempelagtig stil efter tegn. af arkt. V. Norn. Det kostede fuldt monteret ca. 200.000 kr. Odd-Fellowlogen »Horsia«, der ejer bygn., stiftedes 10/10 1890 og havde tidl. lok. i »Palæet« på Torvet.

Frimurerlogen, Havneallé 1, er 1924 indr. (arkt. Fussing) i en til formålet erhvervet ældre bygn.

Haandværker- og Industriforeningen, Allegade 16–18, er en anselig bygn. i 2 etager (arkt. Clausen), indv. 27/2 1885, m. stor festsal gennem 2 etager (20 m lang).

Etablissementet »Hejmdal«, Rædersgade 3, opf. 1886, ejes af et aktieselskab og indeholder foruden restaurations- og mødelokaler kontorer for Horsens Landbrugsforening (stiftet 29/3 1862).

Dansk Broder-Ordens bygn. Gasvej 1 er 1932 indr. til brug for ordenen i en fritliggende, ældre bygn. og 1958 udv. ved en 2 etagers tilbygn.

Pengeinstitutter.

Spare- og Laanekassen for Horsens By og Omegn, opret. 1847, Jessensgade 1, har lok. i egen bygn., opf. 1901 (arkt. Estrup), udv. 1958 (arkt. Bent Brangstrup Hansen).

Landbosparekassen, opret. 1863, Rædersgade 5, har lok. i egen bygn., indr. til brug for sparekassen 1904 (tidl. Frøken Mommes pigeskole).

Bjerre og Hatting m. fl. Herreders Spare- og Laanekasse, opret. 1867, Vitus Berings Plads 6, har lok. i egen bygn., opf. 1959–61 (arkt. Erik Wibroe) til afløsning af sparekassens tidl. bygn. på sa. plads.

Horsens Bank, opret. 1896, har lok. i egen bygn. Søndergade 18–20, opf. 1956 (arkt. Erik Wibroe og E. Wemmelund).

Handelsbanken i Horsens, filial af Københavns Handelsbank, Søndergade 24, har lok. i egen bygn., omb. til brug for banken 1933 (arkt. V. Norn). Banken viderefører siden 1881 den af Banken for Horsens og Omegn 1855 grundlagte virksomhed.

Horsens Privatbank, opret. 1871, Jessensgade 2, har lok. i egen bygn., opf. 1919 (arkt. V. Norn).

Horsens Landbobank, opret. 1925, Jessensgade 8, har lok. i egen bygn., indr. 1916 til brug for Andelsbanken.

Apoteker.

Helms Apotek, opret. 1688, har siden 1736 været drevet i ejendommen Søndergade 12 (se s. 446) (Arnold Hansen. Helms’ Apotek, Horsens, gennem 250 år. 1938). – Svaneapoteket, opret. 1871, har siden 1904 været drevet i ejendommen Wiinstedhus, Borgergade 1 (opf. af og navngivet efter apoteker Wiinsted). – Løveapoteket, opret. 1898, har siden oprettelsen været drevet i ejendommen Smedegade 82. – Apoteket Hvide Hest, opret. 1931, har siden oprettelsen været drevet i ejendommen Amaliegade 5.

Hoteller.

Bygholm Parkhotel er indr. i Bygholms hovedbygn. (se s. 461) og har foruden restaurations- og selskabslokaler 62 sengepladser.

Jørgensens Hotel, Søndergade 17, »Det Lichtenbergske palæ« (se s. 445), har foruden restaurations- og selskabslok. 60 sengepladser.

Missionshotellet, Gammel Jernbanegade 6, opf. 1909 (arkt. V. Norn), har foruden restaurations- og selskabslok. 70 sengepladser.

Ny Missionshotel, Smedegade 68 (tidl. Munks Hotel), har foruden restaurations- og selskabslok. 18 sengepladser.

Restaurationer.

Udover hotellernes restaurationer nævnes: Haandværkerforeningens Restaurant, Allégade 16–18; Restaurant Hejmdal, Rædersgade 3; Restaurant Lunden, i Caroline Amalielund; Eksport-Cafeen, Høegh Guldbergs Gade 3; Engells Konditori, Søndergade 22; Konditoriet Corner, Søndergade 19; Palæ-Konditoriet, Torvet 4.

FORENINGER

Af foreninger og selskaber m. velgørende formål nævnes: Det almindelige Velgørenhedsselskab, stiftet 1863, understøtter trængende uden for fattigvæsenet. – Skipperkassen, stiftet 1802, understøtter værdige og trængende sømænd og deres efterladte. – Handelsstandens Hjælpekasse, stiftet 1869. – Louiseforeningen, understøttelsesselskab. – Sygekassen Horsens, stiftet 1921 ved sammenslutning af 7 mindre sygekasser, hvoraf den ældste fra 1856, er sidst reorganiseret i h. t. lov af 10/6 1960 om den off. sygeforsikring. Medlemsantal pr. 1/10 1962 ca. 26.000. – Fortsættelsessygekassen for Skanderborg Amt, stiftet 1929. Medlemsantal 1/1 1963 ca. 10.500. – Den borgerlige Begravelseskasse, stiftet 22/2 1840, hed tidl. Den borgerlige Liigkasse og fik sit nuv. navn 1930 (Carl Th. Jørgensens Jubilæumsskrift 1950). Medlemsantal ca. 1300.

Af loger og lignende sammenslutninger nævnes: Frimurerlogen »De ni forenede Hjerter«; Frimurerlogen »Bertel Thorvaldsen til Håbet«; Odd-Fellowlogen nr. 25 »Horsia«; Rebekkalogen »Eranthis«; Dansk Broder-Orden; Horsens vestre Rotary-Klub s. 442 (1930); Horsens østre Rotary-Klub (1959); Horsens Inner Wheel (1953); Horsens Round Table; Horsens Lions Club (1960); Horsens borgerlige Skyttelaug, stiftet 1840 (Carl Th. Jørgensen. Horsens borgerlige Skyttelaug 1840 – 1940. 1940).

Af andre foreninger af mere almen interesse nævnes: Haandværker- og Industriforeningen, stiftet 8/8 1850, medlemsantal ca. 1200; hed tidl. Haandværker- og Sangforeningen og fik sit nuv. navn 1908 (Carl Th. Jørgensen. Et Horsens-Sekel og Mennesker, der var. 1850 – 8. august – 1950. 1950). – Horsens Handelsstandsforening, stiftet 1862, medlemstal ca. 250. – Horsens Købmandsforening, stiftet 1905, medlemsantal ca. 130 (aktive). – Beværterforeningen Enigheden, stiftet 8/6 1880. – Horsens Grundejerforening, stiftet 27/5 1898, medlemsantal ca. 1100. – Horsens Landbrugsforening, stiftet 29/3 1862 (S. Sørensen. Horsens Landbrugsforening 1862–1912. 1912. Horsens Landbrugsforening gennem 100 år, tillæg til Horsens Folkeblad 13/6 1962). – Turistforeningen for Horsens og Omegn, stiftet 14/2 1907. – Kunstforeningen for Horsens og Omegn, stiftet 1943. – Foreningen Horsens Byorkester, stiftet 1961. – Teaterforeningen for Horsens og Omegn, stiftet 1932.

PARKER, LYSTANLÆG OG MINDESMÆRKER

Foruden en del mindre anlæg har kom. flg. større anlæg:

Caroline Amalielund, beliggende ml. Sundvej og Østergade og nu omfattende ca. 10 ha, er anl. 1841 ved beplantning af den ca. 3,7 ha store Papegøjetoften (fra gl. tid benyttet til fugleskydninger), navngivet 1844 i overværelse af dronningen, udv. 1887 m. et tilkøbt areal på ca. 3,6 ha og 1919 ved indlemmelse af den af Arbejdernes Fællesorganisation 1896 anlagte, ca. 2,8 ha store Folkets Lund. I anlæggets vestl. (ældste) del ligger på en terrasse en ret anselig, grundmuret pavillon (opf. 1843), som kom. 1887 har afkøbt skyttelavet og derefter ladet ombygge og udvide til restaurationsbrug (arkt. Estrup). I anlægget findes endv. Horsens Museums bygn. og byens vandtårn samt en friluftsscene m. plads til 3000 tilskuere, anl. 1948. En portrætbuste i bronze af red. Emil Bojsen († 1898) er opstillet i anlægget over for det andels-boligkvarter, hvis stifter han var. Endv. findes Johs. Bjergs bronzeskulptur »Artemis«, skænket 1942 af handel og industri.

Strandparken, beliggende ved fjordens n.side lige v.f. Næsset m. areal ca. 2,3 ha, er anl. 1930. Anlægsudgiften er afholdt af Overretssagf. Danjelsens og Hustrus legat.

Bygholm park, beliggende ved Bygholm slot, omfatter dels den ca. 17,6 ha store have, der sa. m. slottet overgik i kom.s eje 1918, dels et tilstødende, ca. 14 ha stort areal, der er inddraget under parken og beplantet 1937. I parken ligger Slangebjerg, voldstedet for det middelald. Bygholm, »Erik Menveds borg«. I parken er opstillet en springvandsfig. »Druepigen« (billedhuggeren J. J. Bregnø) og en mindesten af granit m. portrætmedaljon i bronze af Niels Poulsen, født i Ås 1843, død i U.S.A. 1911, grundlægger af American-Scandinavian Foundation (billedhuggeren Gunnar Hammerich).

Vitus Berings park, beliggende i banegårdskvarteret m. areal ca. 1,75 ha, anl. 1956–57 af Overretssagf. Danjelsens og Hustrus legat (havearkt., prof. C. Th. Sørensen) m. store græsplæner og rigt varierede rhododendronplantninger under egetræer. I parken er på en mur af neksøsten opsat en bronzetavle (arkt. V. Norn) s. 443 til minde om søfareren Vitus Bering, født i Horsens 1681, død i russisk tjeneste 1741, flankeret af 2 af de kanoner, der hørte til det ekspeditionsskib, han benyttede på sin sidste rejse; kanonerne har siden skibets forlis 1741 henligget på strandbredden af Beringsø i Beringshavet, indtil de ved USSR’s foranstaltning 1956 blev ført til Kbh. og overladt den da. stat som gave og af staten overladt Horsens kom. til opstilling i parken. I parken findes flg. bronzeskulpturer, alle skænket af Overretssagf. Danjelsens og Hustrus legat: Gerhard Henning: Siddende pige, Svend Lindhardt: Mor med børn og Holger Christensen: Pige med guldhornet (Erling Stensgård. Fra Bering-Øen til Horsens Vitus Berings Park. 1957).

Bygholm skov, ca. 103 ha, hvoraf ca. 26 ha i Horsens kom., resten i Hatting so. Skoven grænser på lange strækninger op til Bygholm sø, der fremkom 1918 ved opdæmning af Bygholm å til brug for vandkraftanlægget ved Bygholm (nedlagt 1959). I skoven findes en 1942 opstillet mindesten af granit m. bronzeplade for kyrasserregimentet, der var garnisoneret i Horsens 1815–42.

Langs Nørrestrands sydl. bred er ca. 21 ha udlagt som off. tilgængeligt friareal og beplantet m. spredte trægrupper.

Hjarnø odde i Glud-Hjarnø kom., areal ca. 13,4 ha, er erhvervet af Horsens kom. 1948 og udlagt som off. tilgængeligt friareal m. badestrand.

Husodde strandpark, m. areal ca. 14 ha i Vær-Nebel kom., er anl. 1943 på inddæmmet s. 444 og opfyldt fjordareal. Anlægget støder op til den ca. 3,8 ha store Husodde skov og Strandskoven (areal ca. 0,7 ha), der begge ejes af Horsens kom.

Foruden allr. nævnte mindesmærker og skulpturer nævnes mindesøjle for overretssagf. Christian Daniel Danjelsen († 1921), udf. i sandsten m. portrætmedaljon efter tegn. af arkt. V. Norn, opstillet i et lille anlæg foran »Dommergården«.

GAMLE HUSE

Som minder om middelald., borgerlige huse findes nu kun 2 kældere bev.: Borgergade 28, m. sen. indbygget tøndehvælving, samt Søndergade 41, to fag krydshvælvinger (opmåling i »Horsens Museum 1952–53«. 10–12). En statelig, gotisk krydsribbehvælving, Søndergade 47, er blevet nedbrudt ved opførelsen af Folkebladets nye hus. Af bindingsværk fra 1500t. gemmer der sig rester m. langstrakte, ejendommelige knægte fra århundredets midte i den stærkt ombyggede, 2 stokv. høje ejd. Søndergade 29, som opr. synes at have haft gavlen til gaden i lighed m. 1700talshusene Søndergade 16, Nørregade 4–6 og Badstuegyde 12. Fra 1600t. synes kun det stærkt ombyggede Nørregade 4, hjørnet af Graven, at være bev. Derimod findes der talr. gde fra 1700t. og den flg. tid. H. er trods de mange pudsede façader fra slutn. af 1700erne en udpræget bindingsværksby, bestemt af fælles karaktertræk og i sit arkitektoniske fysiognomi formet som en helhed af en s. 445 egen værdig, harmonisk skønhed. Et stort tab var det, at det interessanteste bindingsværkshus Søndergade 10, opf. 1718 af kbmd. Claus Cortsen, 1913 måtte falde. Bygget af egebindingsværk m. korte skråstivere, to stokv. højt. m. bred gavl og malerisk karnap m. spånklædt, løgformet spir betegnede dette pyntelige hus overgangen ml. gl. og nyt. Façaden havde let fremskudt, øvre stokv., men knægte indgik ikke mere i konstruktionen, både overgangsfod og mellemstykker prangede i rig, reliefskåren dek., gavlens vindfløj bar navnebogstaverne CC. GSDH, 1718, spirets Claus Cortsens navn. Bygherrens og hans hustrus, Gjertrud Stephansdatter Hofgaards forbogstaver samt 1718 sås endv. på et dørtræ i gården i forening m. to citater fra Psalmernes Bog. I det indre af denne købmandsgård fandtes en gammeldags, rummelig køllestue m. krambod og rester af gl. interiør. Tømmeret fra det nedbrudte hus fandt anv. i en villa, Sundvejen 9, som i sit ydre er en genfremstilling af Claus Cortsens gård i dens opr. skikkelse (Chr. Axel Jensen i AarbAarh. 1909. 62–70. Opmåling i Ældre nord. Arkitektur. V. 2. R.). Stateligst bl. byens ældre bygn. er Søndergade 17, den Lichtenbergske gård, nu Jørgensens Hotel, et af landets mest pompøse borgerhuse fra barokkens dage. Det blev til ved ombygning af et ældre, 2 stokv. højt bindingsværkshus, som etatsråd Gerhard de Lichtenberg gav dets nuv. skikkelse som et mod gaden grundmuret barokpalæ m. en bred kvist midt over façaden, flankeret af gennemløbende karnapper m. halvrundt tag. Midt på façaden fører en bred stentrappe op til den statelige, rigt udsmykkede sandstensportal, der bærer bygherrens våbenskjold. Over dørbuen står at læse: s. 446 »Wass Gott beschert uns niemandtt werdt, Anno 1744« og over kapitælerne navnene G. de Lichtenberg, Bodild Hofgaard. Alle vinduer smykkes af sandstensomfatninger. 1896 nedtoges gårdsidens bindingsværk, snitværk fra dette bevares endnu i museet, og erstattedes af grundmur, medens façaden bibeholdt sin gl. skikkelse. I det indre findes enkelte rokokointeriører m. stukfelter, samt profilerede døre m. låse af messing (Arch. 15/6 1907). – Lidt ældre end denne bygn. er Helms Apotek, Søndergade 12, et 1736 opf., 2 stokv. højt, grundmuret hus m. façadekvist, opr. m. trekantgavl, nu halvrundt afsluttet. Over vinduerne findes karakteristiske trekantgavle m. kerubhoveder udf. i sandsten og sikkert hidr. fra herregården Urup. Bred, anselig stentrappe m. jernrækværk og sandstensportal m. bygherrens og hans hustrus navne: Jacob Schmidt, Anna Margr. Helms, 1736. Bygn. kan tilskrives Johann Godtfried Hødrich. Fra slutn. af 1700erne, da byens udseende helt ændredes ved bygmester Anders Kruuses og billedhugger Jens Hiernøes flittige virke, er endnu bev. mange façader i puds og grundmur. Fremhæves kan Nørregade 31, »Flensborgs Enkebolig«, opf. 1790, i det indre uændret og 1963 åbnet som museum. Nørregade 21, Anders Kruuses eget hus, er fra 1786, Fugholm 16, »Svaneboligen«, opf. 1785, Åboulevard 65, Søndergade 41 fra 1779 m. en af landets ældste frimurersale (bev. er symbolerne over porten) samt fra 1816 Smedegade 91, »Generalsgården«, tilskrevet bygmester Johan Høffner. Fælles for de fleste af disse façader er deres rolige, sikre holdning, der udmærket harmonerer m. bindingsværksgårdene, og som mangen gang netop er bestemt af det skelet af tømmer, s. 447 der skjuler sig bag forsidens skalmur og puds. Diskrete og smagfulde, prægede af Louis-seize, nyklassicisme, er de dekorative omfatninger, hvormed billedhugger Hiernøe har prydet port- og døromfatninger. – Før Åboulevarden anlagdes, sluttede bindingsværkslængerne overordentlig malerisk og stemningsfuldt sa. om den gl. å, til hvis bolværker flere af pakhusene rakte. Nu er kun ét, Åboulevarden 87, hjørnet af Badstuegyde bev. Hvor voldsomt udviklingen end har sprængt sig vej også andre steder, har byen dog endnu en god del af sit gl. arvegods i behold, selv om dette må søges inde i gårdene; thi stadig rummer den en mangfoldighed af bindingsværk fra den store byggeperiode i 1700t., da så at sige hele byen omformedes i én støbning. Enkelt og glat, uden udskæringer, stokværksudskæringer og knægte, regelmæssigt bygget op m. lodret tømmer og hist og her lange, over det hele fag løbende skråstivere repræsenterer Horsens-bindingsværket fra denne periode en afklaret, karakteristisk type, der i al sin simpelhed kan være af stor skønhed, særl. hvor det får lov til at udfolde sig i købmandsgårde af større dimensioner. Ejendommeligt for Horsens-gårdene er endv. den trofasthed, hvormed man modsat andre steder har bev. den gl. skik at smykke dør- og portoverliggere m. udskæringer, indskrifter og ejernavne. Særl. rig er porthammeren Søndergade 32, opf. af den rige kbmd. Knud Monberg 1772. Endnu findes en del indskrifter på plads, både i rokoko, Louis-seize og empire, og fra nedbrudte huse ejer Horsens Museum en stor saml. (Chr. Heilskov i AarbAarh. 1910. 63–85. O. Norn i Festskrift til Hugo Matthiessen. 1941. B. Ousager i »Horsens Museum«. 1961). Til de skønneste gårdinteriører fra 1700t. hører Hospitalsgade 6 m. stort, grundmuret pakhus langs skellet mod s., samt flere gårde på Søndergade og Smedegade 71. Ejendommelig er den lille portbygning m. overligger (1739), Åboulevarden 121, der fører ind til en småborgerlig cul-de-sac.

Litt.: Tidskr. for Kunstindustri. 1897. 21 ff. Hugo Matthiessen. Gl. Gaarde i Horsens, Arch. XVII. 1915. O. Norn. Bygmester Anders Kruuse, Kulturminder. 1944. V. Norn i »Horsens Museum« 1954–55. O. Norn. Harsdorff og palaiset i H., AarbAarh. 1938. 93–117. Carl Th. Jørgensen. Den Glambekske gård. 1949.

STATISTIK

Indbyggerantallet i H. kbst. var 26/9 1960: 37.261 fordelt på 13.837 husstande (1801: 2396, 1850: 5827, 1901: 22.243, 1930: 28.363, 1955: 36.567). Inkl. forstadsbebyggelserne 1) Torsvang i Hatting-Torsted kom. (Vejle a.) (1960: 558 indb. fordelt på 170 husstande), 2) Bækkelund i Tyrsted-Uth kom. (Vejle a.) (1960: 805 indb. fordelt på 276 husstande), 3) Dagnæs villakvarter i Tyrsted-Uth kom. (Vejle a.) (1960: 1255 indb. fordelt på 401 husstande) og 4) Ved Sundet i Vær-Nebel kom. (1960: 302 indb. fordelt på 84 husstande) var indbyggerantallet 1960: 40.181 indb. fordelt på 14.768 husstande (1930: 29.357, 1955: 38.752).

Efter erhverv fordelte befolkningen i H. kbst. inkl. forstæder i Vær-Nebel og Tyrsted-Uth kom. sig 1960 i flg. grupper: 495 levede af landbr. m.v., 18.035 af håndv. og industri, 6339 af handel og omsætning, 2591 af transportvirksomhed, 4401 af administration og liberale erhverv, 1484 af anden erhvervsvirksomhed, 6356 af formue, rente, understøttelse; 480 havde ikke givet oplysning om erhverv.

24 bilruter på fra 20 til 75 km udgik fra el. berørte byen.

Ved udgangen af 1962 var der i Horsens indregistreret 4 motorskibe m. i alt 1779 brt. og 8 sejlskibe m. hjælpemotor m. i alt 711 brt. samt 2 andre fartøjer (1 uddybningsfartøj og 1 sandpumper) m. i alt 133 brt.

Skibsfarten på Horsens omfattede 1961 1125 indgående skibe på tilsammen 193.801 nrt., hvoraf fra udlandet 621 skibe på tilsammen 132.739 nrt. og m. 204.530 t gods, og fra indlandet 504 skibe på tilsammen 61.062 nrt. og m. 88.243 t gods. De 1127 udgående skibe m. en tonnage på 194.192 nrt. indladede 14.404 t gods til indenlandske havne og 17.826 t gods til udenlandske havne.

Af det udlossede gods var der 38.067 t korn og kornvarer, for største delen fra udlandet, 23.677 t foderstoffer, næsten udelukkende fra udlandet, 3286 t træ og tømmer, overvejende fra udlandet, 23.579 t andre ubearbejdede varer, hovedsagelig fra indenlandske havne, 80.553 t kul, koks, briketter olgn., praktisk taget alene fra udlandet, 38.376 t benzin, olie m.v., udelukkende fra indlandet, 29.481 t gødningsstoffer langt overvejende fra udlandet, 11.799 t andre bearbejdede varer, for største delen fra udlandet, og 32.338 t stykgods m.v., hvoraf godt halvdelen fra udlandet.

Af det indladede gods var 1500 t mejeriprodukter olgn., hvoraf halvdelen til udlandet, 4417 t forsk. andre næringsmidler, for største delen til udlandet, 3382 t forsk. ubearbejdede varer, hvoraf 2184 t til indlandet, og 20.125 t stykgods, hvoraf ca. halvdelen til udlandet.

Der var 31/12 1961 i alt 5089 automobiler i Horsens, deraf 3486 alm. personbiler, 84 drosker olgn., 32 rutebiler, 1471 vare- og lastbiler samt 754 motorcykler.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948: 1041 håndværks- og industrivirksomheder m. 8583 beskæftigede og 13.573 h.k. maskinkraft og en omsætning på 218,8 mill. kr. Af handelsvirksomheder var der 134 engros- og dermed beslægtede virksomheder m. 808 beskæftigede og en omsætning på 120,6 mill. kr., 657 detailhandelsvirksomheder m. 1873 beskæftigede og en omsætning på 72,1 mill. kr. og endelig 86 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 457 beskæftigede og en omsætning på 7,8 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1961/62 19.564.000 kr.; skatterne indbragte i alt 17.216.000 kr. (heraf opholdskommuneskat 13.691.000 kr., erhvervskommuneskat 174.000 kr., aktieselskabsskat 652.000 kr., ejendomsskyld 1.201.000 kr., grundskyld 1.416.000 kr. og grundstigningsskyld 34.000 kr.), afgifter og kendelser 196.000 kr., overskud af vandværker 456.000 kr., af gasværker 134.000 kr. og af el- og varmeværker 371.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 19.594.000 kr., var sociale udgifter 5.086.000 kr., udgifter til undervisningsvæsen 3.985.000 kr., biblioteksvæsen, museer m.v. 541.000 kr., medicinalvæsen 2.262.000 kr., vejvæsen 720.000 kr., gadebelysning 167.000 kr., snerydning 67.000 kr., off. renholdelse i øvrigt 641.000 kr., brandvæsen 319.000 kr., parker, idrætsanlæg m.v. 528.000 kr. og administration 2.834.000 kr.

Kom.s formue udgjorde 31/3 1961: 53,1 mill. kr., hvoraf 23,7 mill. kr. i faste ejendomme og 28,3 mill. kr. i værdipapirer. Kom.s gæld var 12,8 mill. kr.

Kom.s skatteprocent var 1961/62: 8,7, beskatningsprocenten 1962/63: 14,1, 1961/62: 15,5.

I A/S Horsens Privatbank, opret. 1871, var aktiekap. 31/12 1961: 0,5 mill. kr., reserverne 1,3 mill. kr.; indskuddene i banken var 11,0 mill. kr., udlånene 10,0 mill. kr.; i Horsens Bank A/S, opret. 1896, var aktiekap. 31/12 1961: 3,0 mill. kr., reserverne 6,2 mill. kr.; indskuddene i banken var 67,3 mill. kr., udlånene 61,0 mill. kr.; i Horsens Landbobank, opret. 1925, var aktiekap. 31/12 1961: 1,8 mill. s. 449 kr., reserverne 2,6 mill. kr., indskuddene i banken var 34,0 mill. kr., udlånene 30,8 mill. kr.

I Spare- og Laanekassen for Horsens By og Omegn, opret. 1847, var indskuddene 31/3 1962: 73,4 mill. kr. og reserverne 4,6 mill. kr. I Landbosparekassen i Horsens, opret. 1863, var indskuddene 47,0 mill. kr., reserverne 3,4 mill. kr., og i Bjerre og Hatting m.fl. Herreders Spare- og Laanekasse i Horsens, opret. 1867, var indskuddene 49,4 mill. kr., reserverne 2,4 mill. kr.

I kirkelig henseende omfatter H. 2 so., der hver udgør ét pastorat under Voer og Nim hrdr.s provsti, Århus stift, nemlig: Horsens Klostersogn, der betjenes af en sgpr., en residerende kapellan, en kaldskapellan og en hjælpepræst, og Vor Frelsers so. m. en sgpr., en 1. residerende kapellan og en 2. residerende kapellan; desuden er der til Horsens statsfængsel knyttet en præst og en hjælpepræst.

Øvrighed. Byrådet består af 25 medl., heraf tilhørte efter valget 1962 15 Socialdemokratiet, 4 Det konservative Folkeparti, 4 Venstre og 2 Socialistisk Folkeparti.

H. kbst. hører under 55. retskr. (Horsens byret) m. tingsted i Horsens, 40. politikr. (Horsens); kom. er bopæl for to dommere og en politimester. Kom. hører under 15. amtstuedistr. m. amtstue i Skanderborg, under 36. lægekr. (Horsens), 41. skattekr. (Horsens), 14. skyldkr. (Skanderborg amtskr.) og under a.s 1. folketingsopstillingskr. (Horsens). Kom. udgør 4. udskrivningskr., 144. lægd og har sessionssted i Horsens.

Horsens kbst. er sessionssted for lægderne 144–146, 148–149, 152–174 og 184.

Af de faste ejendomme, Horsens kom. ejer, nævnes: rådhuset, administrationsbygningen ved Havneallé, socialkontorets administrationsbygn. ved Fabrikvej, optagelseshjemmet Fjordlyst, fritidshjemmet ved Bygholm Parkvej, fritidshjem og børnehave ved Gasvej, De gamles Hjem, pensionistboliger i vestl., østl., sydl. og nordl. bydel, kommunehospitalet, de kommunale skoler, centralbiblioteket, kloakpumpestationer og renseanlæg, renholdningsvæsenets formalingsanstalt, Bygholm Parkhotel, restaurationspavilloner i Caroline Amalielund, Åbjergskoven og Strandparken på Husodde, lejrplads i Slagballe bakker, brandstat., rutebilstat. og lastbilstat.

Desuden en række driftsvirksomheder med hertil hørende grunde og anlæg, hvoraf nævnes gas-, elektricitets- og vandforsyningen, slagtehuset, eksportstaldene og varmtvandsbadeanstalten.

Endv. ejer kommunen adsk. beboelsesejendomme, de tidl. nævnte off. lystanlæg, Bygholm skov (102 ha), Bygholm sø (37 ha) og landbrugsejendommene Bygholm avlsgård (91 ha, hvoraf 68 i Hatting-Torsted kom.), Mosegård i Torsted so. (89 ha), Hanstedgård (116 ha) og Hammersholm i Hansted so. Derudover ejer kom. jorder på tilsammen ca. 242 ha, hvoraf 62 i Hatting-Torsted kom. og 15 i Dagnæs i Tyrsted-Uth kom.

Havnen dannedes opr. kun af den nordl. gren af åens udløb m. lade- og losseplads ved Ladebrohoved ud for toldboden; men kun både og fladbundede pramme kunne benytte den. Større fartøjer måtte gå ind til det ø.f. byen på fjordens n.side indskærende Stensballe sund, som brugtes til vinterhavn. Om retten til benyttelse af denne vinterhavn, som byen fra arilds tid havde haft, førtes 1695–96 proces m. ejeren af Stensballegd., baron Fr. Kragh. I løbet af 1700t. blev der vel s. 450 arbejdet noget på at udbedre havnen (således 1729 ff.), men endnu 1785 havde den kun o,6–0,9 m, og renden, der førte ind til den, 0,9–1,6 m vand. Da blev den 1785–1802 for en bekostning af 20.000 rdl. ved bestræbelser af stiftamtmand Ove Høegh-Guldberg og andre mænd, hvoribl. billedhuggeren og bygmesteren Jens Hiernøe og rådmand Anders Kruuse (en mindetavle for dem, opsat 1823 på rådhuset, er nu anbragt på den vestl. mur i tårnet på havnens stykgodspakhus) betydelig forbedret og uddybet; renden og havnen fik en dybde af 2,5–2,8 m, renden en bredde af 10 m, åbredderne reguleredes, og havnepladsen udvidedes dels ved køb af grunde n.f. åen, dels ved opfyldning af det lave fjordareal Flasken, s.f. åen. 1856–57 forlængedes renden ud i fjorden, udvidedes til en bredde af 25 m og til en dybde af 3,8–4 m, og der anlagdes lige uden for åens munding på n.siden af fjorden en ny havn, der fik sa. dybde som renden. 1869–70 blev der på ø.siden af den nye havn anl. en særl. kølhalehavn og 1881 anlagdes en ophalingsbedding; 1883 anskaffedes en dampmuddermaskine, og 1883–92 blev sejlrenden uddybet til 4,7 m; 1893 købtes en større muddermaskine, der yderligere kunne uddybe til 5,5 m. De uddybningsmaskiner, havnen nu ejer (1963), er taget i brug 1912. Sejlrenden, som er ca. 7,5 km lang, er uddybet til 6,9 m vanddybde og udv. til en bredde af 31 m. Den opgravede fyld er anv. til opfyldning af store arealer på både ndr. og sdr. side af havnen samt til opfyldning af et areal på fjordens n.side ved Husodde ca. 3,5 km fra havnen. – Alle havnens bolværker er bygget efter 1885. Det ældste stykke er strækningen ud for toldbygningen; denne strækning er bygget 1886. 1892–96 byggedes ca. 200 m bolværk på havnens sdr. side fra Korn- og Foderstofkompagniets pakhus til knækket ved Svellekajen. 1900 byggedes 100 m bolværk for imprægneringsanstalten. 1903 blev åløbet gennem byen fyldt, hvorved havnen mistede betydelige bolværksstrækninger; men der byggedes hurtigt nye til erstatning. 1905 byggedes 150 m bolværk på sdr. side i forlængelse af bolværket fra 1896. 1909 påbegyndtes en større udv. af kajindfatningen på Ny havns ndr. side. Der blev i alt bygget 270 m kajindfatning. Indsejlingen til det nye bolværk ø.fra fremstilledes ved gennemgravning af en ø.f. havnebassinet liggende landtange, hvorved Øen fremkom. 1918 blev der bygget en 65 m lang forlængelse af sidstn. kajindfatning. På havnens sdr. side er der 1925 bygget en kajforlængelse på 170 m og 1949–50 en yderligere forlængelse på 100 m. – 1933 blev der bygget en lystbådehavn og en fiskerihavn på havnens ndr. side lige inden for ndr. havnemole. 1936 byggedes en anlægsbro for tankskibe, og et tilstødende areal udlejedes til A/S Dansk Esso, som på arealet har opf. et tankanlæg for olie, benzin m.m. – Ved århundredets beg. opførtes et stykgodspakhus, som tilhører havnen, men er udlejet til D.F.D.S. – Toldkammeret er opf. omtr. samtidig. – 1947 opførtes på havnens sdr. side et moderne kølehus, og der er i de sen. år opf. flere moderne silo- og pakhusanlæg, hvoraf nævnes anlæg tilh. Havnemøllen i Horsens, J.H. Grabow & Co. og Jydsk Andels Foderstofforretning. – Havnen anskaffede kort før den anden verdenskrig 4 elektriske stykgodskraner og indkøbte 1959 en dieselelektrisk mobilkran. Havnens 3 kulfirmaer råder over 4 kulkraner.

Havnen har et samlet vandareal på ca. 200.000 m² og en bolværkslængde på ca. 2000 m. Dybden i sejlløbet er 6,9 m, og ved den største del af kajindfatningerne findes sa. dybde. De egl. havnepladsers areal udgør ca. 350.000 m². I kajgaderne og de vigtigste af havnens øvr. gader findes jernbanespor, hvorfor arealerne er velegnede til industriel og kommerciel brug.

Havnevæsenet bestyres af havneudvalget, der består af borgmesteren som formand og 4 byrådsvalgte medlemmer, af hvilke de to kan vælges uden for byrådets midte. Ved havnen er ansat en havneingeniør, en havnemester og flere andre tjenestemænd. – Indtægterne ved havne- og bropenge udgjorde i regnskabsåret 1961–62 789.754,38 kr.

På havnens s.side findes 2 røde, faste ledefyr, der i forb. m. ledefyr på Hjarnø, på Haldrup mark på fjordens n.side og på Sejet mark på fjordens s.side muliggør besejling af havnen også om natten.

Der er ingen lodstvang, men der er 2 lodser på Hjarnø, som påtager sig lodsning af skibe ud og ind gennem fjorden og fra Hjarnø mod n. til Århus, mod s. til Fredericia og mod ø. til Odense fjord.

Der findes flere faste skibsruteforbindelser ml. Horsens og inden- og udenlandske havne. Af de vigtigste forbindelser nævnes Horsens-Hjarnø/Endelave, Horsens-Kbh., Horsens-Nyborg og Horsens-Hamburg.

ERHVERVSVIRKSOMHEDER

Større handelsvirksomheder.

Købmændenes Indkøbscentral A/S Hoki, Rådhusgade 2, grl. 1933 af G. Bjørn Rühne, A/S fra 1948; engroshandel m. fabrikation af kem.-tekn. husholdningsartikler; filialer i Århus, Ålborg, Thisted, Skive, Holstebro, Esbjerg, Haderslev, Sønderborg, s. 452 Odense, Nykøbing F., Ringsted og Hedehusene. Aktiekap. 2 1/2 mill. kr.; 27 arb., 201 funktionærer.

A/S Chr. Lauritzen, Smedegade 71 og Allégade 24–26, jern- og sanitetsvarer en gros, grl. 1757 af S. J. Monberg, A/S 1957, siden 1962 filial af A/S S. C. Sørensen, Randers; aktiekap. 1 mill. kr.; 17 arb., 47 funktionærer (festskrift af 22/4 1957). Forhus i Smedegade fra 1757, tilbygninger 1921–56.

Andreas Hansen, Jessensgade 9–11, manufaktur en gros og en detail, grl. 1906 af Andr. Hansen; 7 arb., 58 funktionærer.

A/S Garagekompagniet, Løvenørnsgade 12, automobilforhandler og -reparatør, grl. 1926 af J. Chr. Jensen, A/S 1944; aktiekap. 400.000 kr.; 28 funktionærer, ca. 15 lærlinge. Bygn. opf. 1939 og 1942, omb. 1963.

Harald Rix, Søndergade 2–4, detail-manufakturhandel, grl. 1891 af Harald Rix; 39 ansatte.

Corfitzen, Søndergade 21–23, detail-køkkenudstyrsforretning, grl. 1896 af C.Th. Corfitzen; 30 ansatte. Bygn. fra 1907.

Gartnernes Salgsforening, andelsselskab, Nygade 64, grl. 1931; ca. 20 arb., 6 funktionærer (De samvirkende Andels-Salgsforeninger for Gartneri og Frugtavl gennem 25 år. 1956). Købt en af A/S Crome & Goldschmidts bygn. 1931; frugtlager i Dagnæs opf. 1950.

Auto-Centrum, Spedalsø 61, automobilforretning og -værksted, grl. 1961 af N. Rose; 15 arb., 6 funktionærer. Bygn. opf. 1962–63.

A/S J. H. Grabow & Co., Borgergade 23, korn- og foderstoffer en gros, grl. 1879 af J. H. Grabow, A/S 1928; aktiekap. 1/2 mill. kr.; ca. 38 ansatte. Siloanlæg på havnen, opf. 1960–61.

A/S Jensen & Julsen, Sønderbrogade 1, kolonial en gros, grl. 1921 af Jensen og Julsen, A/S 1957; aktiekap. 400.000 kr.; 9 arb., 14 funktionærer.

A/S J. Chr. Mikkelsen, Åboulevarden 12, cykler en gros, grl. 1906 af J. Chr. Mikkelsen, A/S 1942; aktiekap. 350.000 kr.; ca. 20 ansatte.

A/S Horsens Motor Co., Åboulevarden 14, aut. Ford-forhandler; aktiekap. 500.000 kr.; 40 ansatte.

A/S Horsens Kaffekompagni, Åboulevarden 5; aktiekap. 100.000 kr.

A/S Horsens Jern- og Staalforretning, Sønderbrogade 31, aktiekap. 100.000 kr.; 26 ansatte; filial i Fredericia.

A/S Albert V. Jensen, A/S Cyklebørsen, Vejlevej 1 og Nørrebrogade 6–8, handel m. og reparation af biler, motorcykler m.m., grl. 1931 af A. V. Jensen, A/S 1933; aktiekap. 200.000 kr.; 70 ansatte.

A/S N. M. Wittrup, Horsens Tekstil Lager, Søndergade 10, grl. 1932.

Midtjysk Smørexport-Forening, Ny Madevej; E. Eyde & Co., Søndergade, vinhandel; O. C. Christensen & Søn, Smedegade 8–10, vinhandel; A/S Horsens Kulkompagni, Rædersgade 9, import af kul, koks og olie; Brdr. Honum, Fabrikvej 91, ægeksport og foderstofimport; A/S Stjernholms Trælasthandel, Gasvej 23; A/S Fogs Jernhandel, s. 453 Allégade 40; filialer af A/S Korn- og Foder-Kompagniet, Århus, Dansk Andels Gødningsforretning, Kbh., A/S International Harvester Company, Kbh., og Jydsk Andels-Foderstofforretning, Århus.

Nærings- og nydelsesmiddelindustri.

Horsens Andels-Svineslagteri, grl. 1887 som landets første; 500 arb., 50 funktionærer; slagter årlig ca. 330.000 svin.

A/S Petersen & Sørensen, cigar- og tobaksfabrik; grl. 1865; aktiekap. 1.800.000 kr.; 300 arb., 68 funktionærer.

Poul Petersen, Fabrikvej 8a, cigar- og tobaksfabrikker, grl. 1932 af Poul Petersen; ca. 160 arb., 40 funktionærer. Bygn. opf. 1898, 1910, 1937, 1939.

A/S Arbejdernes Fællesbageri, Møllegade 26, brødfabr. og bageri, grl. 1885 af Erik N. Sørensen, A/S 1932; aktiekap. 82.150 kr.; 20 arb., 2 funktionærer.

A/S Havnemøllen, grl. 1924 af Johs. Larsen & Co., A/S 1932; aktiekap. 850.000 kr.

A/S Horsens Dampmølle, Møllegade 4, grl. som vejrml. 1787, A/S 1880; aktiekap. 250.000 kr.

Horsens Andelsmejeri, Hestedamsgade 28, grl. 1906; 22 arb., 5 funktionærer. Bygn. opf. 1906, omb. 1932 og 1949.

Horsens Bryghus og Horsens Ny Malteri, filialer af Ceres, Århus; en kæmpesilo opførtes 1963.

Filial af A/S Den danske Mælkekondenseringsfabrik, Nakskov, opf. 1919–20 m. sen. udvidelser; 20 funktionærer, 350 arb.

Filial af A/S J. D. Koopmanns Svineslagteri, Kbh.

Horsens Export Fjerkræslagteri, Høegh Guldbergs Gade; A/S Bagermestrenes Rugbrødsfabrik, Ryesgade 4–6; A/S Horsens Mineralvandsfabrikker, Åboulevarden 65; Horsens Kølehus, startet 1946 som A/S, 1961 i privateje.

Tekstil- og konfektionsindustri.

A/S Frølund, Wittrup & Petersen, Sønderbrogade 14, konfektionsfabr. og manufaktur en gros; grl. 1860 af N. M. S. Wittrup, A/S 1918; aktiekap. 1.776.000 kr.; ca. 150 arb., 35 funktionærer.

M. J. Mouritsen, Søndergade 42, fabr. for strikvarer, garn og trikotage en gros, grl. 1896 af M. J. Mouritsen; ca. 85 arb., 15 funktionærer.

Horsens Madrasfabrik, Langmarksvej.

Træindustri.

Horsnæs, Slotsgade 19, møbelfabr., grl. 1939 af H. Jochumsen; 65 arb., 15 funktionærer.

A/S Horsens Trælasthandel, Åboulevarden 16–24, grl. af Kragh og Soele, A/S 1900; maskinsnedkeri, betonfabr., handel m. trælast og bygningsartikler; aktiekap. 1.650.000 kr.; 52 arb., 29 funktionærer. Filialer i Hedensted og Østbirk. Bygn. fra 1918.

Sten- og lervareindustri.

Bygholm Teglværk, grl. ca. 1700 af Bygholm gods; 40 arb., 3 funktionærer.

A/S Horsens Kalkværk, Nørretorv, grl. 1873.

Jern- og metalindustri.

A/S Hede Nielsens Fabriker, Fabrikvej og Konsul Jensens Gade, fabrikation af cykler, radio, fjernsyn m.m., grl. 1906 af Niels Hede Nielsen, A/S fra 1919 (A/S Horsens Cykle Lager, nuv. navn fra 1930); aktiekap. 6 mill. kr.; 800 arb. og 150 funktionærer; hovedbygn. opf. 1947–48 m. sen. tilføjelser.

A/S Skandinavisk Rørfabrik, Fabrikvej 9, fremstilling af gas-, vand- og damprør, stålrørsstilladser m.m., opret. 1934 af N. Hede Nielsen; 201 arb., 23 funktionærer; bifirma til A/S Jydsk Ilt- og Acetylenfabrik (se ndf.).

A/S Paasch & Silkeborg Maskinfabrikker, Borgergade 12, maskinfabr. til fremstilling af maskiner til mejerier og levnedsmiddelvirksomheder, grl. 1873 af W. Paasch, der 1895 optog L. P. Larsen og Vald. C. Petersen i firmaet, A/S siden 1898, 1962 sammensluttet med A/S Silkeborg Maskinfabrik; aktiekap. 6.750.000 kr.; 451 arb., 252 funktionærer. Filialer, foruden i Silkeborg, i Odense, Roskilde, Herning, Randers, Viborg, Ålborg og Århus.

A/S Kristian Kirks Telefonfabriker, Emil Møllersgade 41, grl. 1892 af Emil Møller, A/S 1917; aktiekap. 1,2 mill. kr.; 500 arb., 70 funktionærer. Filialer i Århus og Kbh.

A/S Møller & Jochumsen, jernstøberi og maskinfabr., grl. 1857 af J. P. Møller og S. Jochumsen, A/S 1897; aktiekap. 6 mill. kr.; 325 ansatte; 1951 påbegyndtes udflytningen fra Horsens centrum til Torsted, hvor der indtil 1963 er rejst 5 værkstedshaller og en ny administrationsbygn., hvori der er indrettet et museum med gl. maskiner og gl. arkivalier vedr. virksomheden. Filial i Vejle (Møller & Jochumsen A/S Maskinfabrik 1857–1932. 1932).

A/S Chr. Nielsens Eftf., Høegh Guldbergs Gade 14, armaturfabr., grl. 1845 af kobbersmed Ole Lindberg Nielsen, A/S 1933; aktiekap. 1,2 mill. kr.; 143 arb., 57 funktionærer. Bygn. fra 1948 (arkt. Poul E. Jacobsen).

A/S Horsens Sølvvarefabrik, Brdr. W. & S. Sørensen, Sønderbrogade 6–10, grl. 1904 af W. og S. Sørensen, A/S 1944; aktiekap. 1 mill. kr.; 80 arb., 20 funktionærer.

Aage Østergaard Metalvarefabrik, Jyllandsgade 16, grl. 1925 af Aage Østergaard; 67 arb., 13 funktionærer.

Horsens Elektro, Fabrikvej 11, elektriske stærk- og svagstrømsartikler, grl. 1921 af R. M. Hansen; ca. 70 ansatte. Filial i Vejle.

A/S R. B. Burchardt Nielsen & Co., Løvenørnsgade, maskinfabr. for cylinderservice, automobilreservedele en gros, grl. 1932 som A/S; aktiekap. 1/2 mill. kr.; 24 arb., 26 funktionærer. Datterselskab i Kbh., A/S Burchhardt & Klee.

Villiam Petersen, Tandhjulsfabriken Horsens, Houmannsgade 29, grl. 1893 af Philip Jensen; 28 arb., 4 funktionærer.

A/S Horsens Bly-Valseværk & Metalforretning, Nørregade 15–17, rør, sanitet, centralvarme m.m., grl. 1721.

Filial af A/S Søren Tranberg, Kolding, fabrikation af kølevogne og bygningskonstruktioner, import af landbrugsmaskiner m.m.

Papir- og grafisk industri.

A/S Brdr. Schur, A/S Schurs Litografiske, Åboulevarden 33–35, emballagefabr. grl. 1846 af Fritz Schur, A/S 1947; aktiekap. 3.550.000 kr.; ca. 600 ansatte. Filialer: A/S Horsens Plasticvarefabrik, A/S Ove Vinds Maskinfabrik, Horsens, A/S Brdr. Schur, Kbh., A/S Andreasen & Lachman, Kbh., A/S Hagen & Sievertsen, Odense.

A/S Aug. Laursen, Norgesvej 5, litografisk trykkeri, grl. 1925 af Aug. Laursen, A/S 1958; aktiekap. 1 mill. kr.; 60 arb., 10 funktionærer.

A/S Raackmanns Fabriker, Hattingvej, emballage- og papirvarefabr., grl. 1897 af N. Raackmann, A/S 1938; aktiekap. 1,2 mill. kr.; 1963 nyopf. fabr. ved Bygholm (arkt. Torben Knudsen).

A. Backhausens Bogtrykkeri, grl. 1854.

Anden industri.

A/S Jydsk Ilt- og Acetylenfabrik, Fabrikvej 9, grl. 1919 af N. Hede Nielsen som A/S; aktiekap. 6 mill. kr.; 205 arb., 94 funktionærer. Ny fabriksbygn. opf. 1963. Filialer i Kbh., Tåstrup, Odense og Nørresundby.

A/S Gummivarefabriken Jylland, Skt. Helene Vej 9–13, grl. 1921 af J. Chr. Mikkelsen, A/S 1939; aktiekap. 1 mill. kr.; 250 arb., 35 funktionærer.

J. P. Holmboe & Søn, Nørregade 1–5, fabrikation af farver og lak, grl. 1858 af J. P. Holmboe; 20 ansatte.

Øta-Kompagniet, Nordmarksvej, fabrikation af hønsefoder af østersskaller; filial af A/S Hotaco, Holbæk; 23 ansatte.

A/S Horsens Farve- og Lakfabrik, Nørregade 3, grl. 1934 af Chr., Asger og Erik Holmboe; aktiekap. 200.000 kr.; 19 ansatte.

A/S Jydsk Kulsyre- og Tør-Is Fabrik, filial af A/S Nordisk Kulsyrefabr., Kbh.

Ingeniør- og entreprenørvirksomheder.

M. Linneberg, stiftet 1919 af H. P. Nielsen; 110 arb. og 6 funktionærer.

Ernst Hansen, Levysgade 14, grl. 1957; 96 arb., 12 funktionærer.

J. P. Hansen og Kaj Hansen, grl. 1929 af J. P. Hansen; 78 arb. og 5 funktionærer.

Horsens nævnes tidligst på brakteater fra midten af 1100t. I ValdJb. *1231 skrives det Horsnæs. Det er sammensat af hors ’hest’ og næs.

Skove: Kom. ejer Bygholm skov, 102 ha, hvoraf bøg 39 ha, eg 20 ha, andet løvtræ 17 ha og nåletræ 18 ha. Kun 27 ha af det samlede areal ligger imidlertid i Horsens kbst., nemlig partiet Gl. Hestehave (el. Bygholm Lystskov), 22 ha, Løvhøj, 3 ha, og Nørtorn, ca. 2 ha. Andre dele, ca. 75 ha, ligger i Hatting so. i Vejle a., fx. Åbjerg skov og Ny Hestehave. Bygholm skov, der erhvervedes 1918, ligger overordentligt smukt på delvis stærkt kuperet terræn ved den kunstigt s. 456 dannede sø Bygholm sø. En betydelig del af arealet i Hatting so. er nyanlagt skov. Kom. ejer endelig et par småskove i Vær so.

Som bevarede mønter viser, er der en tid blevet slået mønt i Horsens. Fra Sven Grathe el. Knud Magnussen foreligger små brakteater m. bynavnet afkortet HORS ved et kongehoved, og fra Valdemar I.s tid kendes lignende små mønter m. REGIS HORSENES omkr. et kors. Sen. kendes ingen mønter fra staden, men i ValdJb. nævnes en indtægt af 40 mark af mønten, hvad der kan tyde på fortsat virksomhed.

Litt.: P. Hauberg. Danmarks Myntvæsen i Tidsrummet 1146–1241. 1906.

Ved kloakarbejde i Borgergade ud for nr. 18 fandtes 1908 i 5 fods dybde 7 Ribemønter fra Valdemar II, slået efter 1234.

Ved gravning i kbmd. Meulengraths gd., Søndergade 13, fandtes 1897 23 turnoser og 6 sterlinge, nedlagt ca. 1310.

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1952. 43 nr. 8.

Ved grundgravning i kbmd. H. Nielsens gd., Smedegade 306, fandtes 1871 en hensmuldrende læderpung m. 531 mønter fra Christopher af Bajerns og Christiern I.s tid, hvoraf 427 meklenborgske hulpenninge, nedlagt i 1450erne.

Litt.: Aarb. 1886. 151 nr. 40.

Ved udgravning af en kælder og ved nedrivning af et hus i Graven 18, hj. af Nørregade, blev 1880, 1895 og 1900 fundet i alt 2045 mønter, fordelt på 6 steder, yngst en firemark fra Fr. III 1658.

Litt.: J. Olrik. Drikkehorn og Sølvtøj. 1909. 142 nr. 10–11.

Ved udgravning til en kalkgrube i gden til Kildegade 359 fandtes 1878 en lerpotte m. 377 mønter, hvoraf 148 da., yngst en krone fra Chr. V 1672.

Litt.: J. Olrik. anf. sted. 142 nr. 8.

Fredede oldtidsminder : Jættestuen Holger Danskes høj, uden dæksten over kammeret, n.f. Bygholm sø, og en større høj på den nye kgd. – Sløjfet el. ødelagt: 3 høje. – Køkkenmøddinger er fundet langs Stensballe sund og Nørrestrand, og en større boplads fra ertebøllekulturen ligger i Bygholm enge nær Hansted å. I Stensballe sund er opfisket en del hjortetaksøkser og andre sager fra ældre og yngre stenalder. Ved Bygholm er der i en grusgrav fremkommet et mærkeligt og vigtigt fund: Et lerkar fra slutn. af dyssetiden, hvori lå 4 økseblade, et dolkblad og 3 spiralarmringe af kobber. Bopladsen fra jættestuetiden kendes fra Lindskov og Bygholm sø’s n.bred. To halsringe fra yngre bronzealder er fundet i Nørrestrand, og udstrakte bopladslag fra ældre romersk jernalder er påvist ved Lindskov. Nogle ejendommelige jordhuler ved Sdr. Lindskov (Chr. Holmfeldt i ØstjyHj. 1951. 150 52) er dog næppe lavet af mennesker.

Litt.: J. Brøndsted. Danm. Oldt. I. 158–59.

Historie. Hvornår et egentlig bysamfund er opstået på den nuv. kbst.s grund, lader sig ikke m. bestemthed tidsfæste. Allr. i forhistorisk tid var egnen tæt befolket, og ældgamle veje førte fra det frodige opland ned mod fjorden, der bød på en god søværts forb. og desuden gav mulighed for fiskeri. Umiddelbart v.f. byen lå landsbyen Lovby (1542 Lovgby), der synes at have været et vigtigt tingsted, og sammenspillet ml. de økon. og retslige interesser kan have begunstiget et større byanlæg o. 1000t. I de flg. årh. synes en ret betydelig by at være vokset frem. Den omtales i ValdJb. og betaler da en ret betydelig skat. På det tidspunkt er i længere tid blevet slået mønt i byen. Ø.f. byen lå en betydelig, mul. befæstet kongsgd., curia Horsnæs (1247). Hvornår denne borg er anl., er usikkert, men byen kan være opstået i læ af denne.

Det ældste H. skal søges på skråningen n.f. Bygholm ås nordl. arm og tæt ved åens udløb i fjorden. Parallelt m. åløbet fandtes de to gader Søndergade og Nørregade, og nogle gyder og stræder forbandt disse. Søndergade var hovedgaden. Her lå de vigtigste købmandsgde m. let adgang til den primitive havn ved åmundingen. Søndergade har endv. virket som torv. Byen var i middelalderen befæstet m. volde og grave. I voldene fandtes porte, hvoraf de vigtigste var Vesterport for enden af Søndergade, hvorfra trafikken fra s. og v. kom ind i byen, Nørreport, Kattesundporten og Østerport. På hj. af Gavlgade og Søndergade lå indtil 1585 byens ældste rådhus, og foran dette var bygalgen rejst.

Byens ældste stadsret kendes ikke, men 1317 overlod byen borgerne i Ebeltoft et eksemplar af deres stadsret, der var bygget over Slesvig stadsret. Byens ældst kendte privilegium stammer fra 29/11 1442, og ved dette brev tager Chrf. af Bayern byen under sin beskyttelse, giver den en s. 457 række toldprivilegier og fastsætter nærmere regler for byfredens udstrækning. Kongen søgte ligeledes at beskytte byens borgere mod bøndernes benyttelse af ulovlige havne, og han indrømmede borgerne brugsret over Lovby mark. Fra den flg. tid er bev. privilegiebreve fra 17/11 1452 og 30/9 1475. Ved disse breve bekræfter Chr. I tidl. givne privilegier og søger på forsk. måde at fremme byens tarv. Bønder, der har jord og hus i byen, skal skatte lige m. borgerne. 19/4 1485 bekræfter kong Hans de gl. privilegier, og borgerne får sikkerhed for, at de ikke kan stævnes uden for bytinget. 24/2 1503 forbyder et nyt privilegiebrev fremmede købmænd at handle m. bønderne i 2 miles omkreds om byen.

I kirkelig henseende hørte borgerne stadig under sgpr. i bondebyen Lovby, og igennem hele middelalderen havde byen ikke egen sognekirke. Dog rejstes i beg. af 1200t. ved borgernes indsats det s.k. Skt. Jacobs kapel (nuv. Vor Frelsers kirke), men dette kirkehus forblev i middelalderen kun en filialkirke. Derimod opstod der andre kirkelige stiftelser i byen. 1261 stiftede ridder Niels Manderup til Barritskov et gråbrødrekloster, idet han skænkede munkene sin gård i byens sydøstl. hjørne til kloster. I de flg. år opstod her et firefløjet klosteranlæg, hvoraf kirken (nuv. Klosterkirke) udgjorde n.fløjen. I sin glansperiode var klosteret en velhavende stiftelse, og både Erik af Pommern og kong Hans tog ved flere lejligheder ophold her, ligesom vigtige forhandlinger fandt sted inden for dets mure. Omkr. middelalderens slutn. var forholdet ml. munkene og borgerne blevet tilspidset, og indførelsen af den strenge observans 1504 formåede ikke at genoprette det tidl. gode forhold.

Omkr. midten af 1300t. oprettedes på den gl. Horsnæsgårds grund ø.f. byen et johanniterkloster. Også dette kloster blev m. årene en meget rig stiftelse, der ejede jordegods såvel i som uden for H. Klosterets ejd. strakte sig ned mod fjorden, og kirken udgjorde det firefløjede anlægs s.fløj. Johannitterordenens brødre tog sig især af sygeplejen, og i H. drev de den sv.f. byen beliggende Skt. Jørgensgård, der menes at have sa. alder som klosteret, og som m. årene ligeledes blev en velhavende stiftelse. Endv. drev klosteret det på det nuv. rådhus grund i middelalderen beliggende Helligåndshus. Både ved Skt. Jørgensgården og ved Helligåndshuset har der efter al sandsynlighed eksisteret kapeller. Ved et særl. pavebrev af 19/4 1480 fik johannittermunkene tilladelse til at afholde gudstjenester i Skt. Jacobs kapel for byens borgere, men byens sgpr. boede stadig ude i bondebyen v.f. byen. Sandsynligvis har der også i middelalderen været forsk. gilder i byen, men man kender meget lidt til disse inst. Der er bev. et signet fra smedenes lav, kaldet Skt. Peders gilde, og der har mul. eksisteret både et Vor Frue kompagni og et Skt. Gertruds gilde.

Byens vigtigste indtægtskilder i middelalderen var landbr., handel og håndv. De ret hyppige kongebesøg og de rige klosterstiftelser krævede desuden visse tjenesteydelser og leverancer, som ligeledes må være kommet byens erhvervsliv til gode. En del af omegnens stormænd havde deres gde i byen, og dette har formodentlig også givet omsætning, ligesom der var mul. for fiskeri på fjorden og i de nærmeste farvande. Sandsynligvis har øksnehandelen allr. i middelalderen spillet en ikke ringe rolle for byens købmænd.

Selv om andre jy. byer overgik H. i folketal og rigdom, har den dog haft en ikke ringe betydning, og forsk. hist. begivenheder er knyttet til dens navn. Den blev også ved forsk. lejligheder plyndret og afbrændt, fx. 1247 under broderfejden ml. Erik Plovpenning og Abel og 1285 af den no. fribytter Alf Erlingsen. 1261 opholdt en no. sendefærd sig i byen for at afhente Erik Plovpennings datter, der skulle giftes m. Magnus Lagabøter. Ved flere lejligheder boede Erik Menved i H., og flere vigtige breve er udstedt her. 9/8 1313 indgik kongen forlig m. hertug Erik af Sønderjylland under et ophold i byen. Byen har utvivlsomt lidt svære tab både under den flg. kongeløse tid og ved den sorte døds hærgen, men trods alle tilbageslag blomstrede bysamfundet op på ny som følge af den gunstige beliggenhed. Under et ophold i H. sluttede Erik af Pommern 22/8 1432 våbenstilstand med de holstenske grever og hansestæderne, og 1459 holdt Chr. I retterting i H. Også kong Hans kom ofte til byen, og 9/2 1523 forhandlede Chr. II.s repræsentanter her m. den misfornøjede jy. adel om udsoning, men forhandlingerne førte ikke til positivt resultat. I slutn. af 1400t. – antagelig 1497 – hærgede en voldsom brand såvel Gråbrødreklosteret som byen, men en genopbygning fandt hurtigt sted.

Ved beg. af 1500t. skærpedes forholdet ml. borgerne og de to klosterstiftelser, og byen klagede over, at Gråbrødreklosteret sad et kgl. påbud overhørigt om bebyggelsen af visse grunde. Da den tidl. rige gavestrøm til klostrene nu stilnede af, kom brødrene i økon. vanskeligheder og beg. at sælge ud af klosterets værdier. Samtidig beg. den lutherske lære at vinde indpas gennem den dygtige prædikant Peder Borgsmeds forkyndelse, og hermed var de katolske stiftelsers fortsatte eksistens umuliggjort. Støttet af den mægtige rigshofmester Mogens Gøye henvendte borgerne sig til Fr. I m. en klage over munkene, og 17/11 1532 overdrog kongen alle Gråbrødreklosterets s. 458 ejendomme til byen, og kort tid efter blev munkene m. vold uddrevet. Klosterkirken blev nu so.kirke (den tidl. so.kirke i Lovby var nogle årtier tidl. nedbrændt), og borgerne fik tilladelse til at anvende materialer herfra til rest. og udv. såvel af klosterkirken som af Skt. Jacobs kapel, der fortsatte som filialkirke. Klosterhaven udlagdes til kgd., og i klosterets øvr. bygn. indrettedes bol. for præsten og lok. for en lat. skole. Disse bygn. nedbrændte dog 1587 og blev ikke genopf. Den gl. Jomfru Mariæ kgd. nedlagdes og anvendtes som torv. De øvr. katolske ejendomme beslaglagde kronen. Skt. Hans kloster bortforlenedes i de flg. år til forsk. stormænd og solgtes 1573 til Holger Ottesen Rosenkrantz til Boller, som ombyggede ejendommen og kaldte den Stjernholm. Skt. Jørgensgården og Helligåndshuset blev skænket til det nye hospital i Århus 1541, men en del af godset vendte tilbage 1560, da Fr. II befalede, at der på ny skulle indrettes et kloster for gamle og fattige i H. 28/6 1540 udstedte Chr. III et nyt privilegiebrev for byen, stadfæstede de gl. rettigheder og gav byen skattefrihed i 4 år, for at borgerne kunne genopbygge, hvad en omfattende ildebrand havde lagt øde. Det var ved denne lejlighed, at borgerne fik tilladelse til at anvende materialer fra den gl. Lovby kirke, og man fik ligeledes anvist tømmer i omegnens skove. To år sen. skænkede kongen byen den østl. del af Lovby mark, medens resten af det gl. Lovby so. indlemmedes i Hatting so. Endnu engang måtte Fr. II tilstå skattefrihed som følge af en brand, og 1578–79 hærgede pesten i byen, men trods disse tilbageslag arbejdede byen sig stadig op, og der tjentes gode penge på handel, navnlig m. øksne. For byens trivsel betød det også meget, at flere af omegnens store jordegodsbesiddere indrettede boliger i byen og opholdt sig her i længere perioder. Som følge af den økon. vækst beg. bysamfundet at vokse ud over den gl. middelald. bykerne, og navnlig forlængedes Søndergade mod v. Lidt efter lidt bredte byen sig uden for de gl. voldanlæg, og 11/5 1581 gav kongen tilladelse til, at byen måtte inddrage disse mod en mindre afgift til staten. 1585 fik byen et nyt rådhus.

De gode tider for bysamfundet varede ind i 1600t., men derefter kom krigene, og tilbagegang og stagnation var fremherskende i mere end 200 år. 1627–29 var byen besat af de kejserlige tropper, som foretog svære udskrivninger. En kortere periode var man fri for de fremmede krigsfolk, men jan. 1644 rykkede sv. tropper ind i byen, og nye udskrivninger blev følgen. Fattigdommen i byen var så stor, at der 1646 måtte tilstås 3 års skattefrihed. 1657 vendte de sv. tropper tilbage, og derefter fulgte polakker og nordty. hjælpetropper, og endnu engang blev byens borgere udpinte ved udskrivninger og indkvarteringer. Krigstiden lamslog handel og søfart, og da freden endelig indtrådte, herskede der en alm. fattigdom i byen, og adsk. gde og hse lå øde hen. Under den efterfølgende lange fredsperiode kom bysamfundet langsomt til kræfter, men regeringen begunstigede i denne periode hovedstadens og enkelte købstæders handelsinteresser, og H. hørte ikke til de udvalgte. 1682 indskrænkedes magistraten til 1 borgm. og 2 rådmænd. Fra ældgammel tid havde byen benyttet Stensballe sund ø.f. byen som vinterhavn og opankringsplads for større skibe, som ikke kunne gå ind i åhavnen. 1695–96 måtte byen føre en langvarig proces m. ejeren af Stensballegård om denne rettighed, men man vandt sin proces. Det nye årh. kom m. en ny krig og nye svære tab. Byen blev forskånet for direkte krigshandlinger, men en væsentlig del af de i byen hjemmehørende skibe gik tabt, og søfart og handel indskrænkedes til et minimum. Selv om de flg. år var vanskelige, kom der dog lidt efter lidt liv i handelen m. landbrugsprodukter såvel på Norge som på havnene langs Østersøkysten, og enkelte større købmænd som Claus Cortsen og Gerhard de Lichtenberg tjente betydelige formuer, som bl.a. anvendtes til indretning af fornemme boliger på byens gl. hovedstrøg Søndergade. 1769 blev indbyggerantallet opgjort til 2585, men endnu lod opsvinget vente på sig, og 1801 var indbyggertallet faldet til 2396. 1724–1842 garnisonerede det slesvigske kyrasserregiment (»di Haassens Hæjstfolk«) i byen.

Et mærkeligt, fremmedartet indslag i byens dagligliv i denne periode var endv. det lille russiske hof, der havde til huse i det s.k. Palæet på byens torv. Efter aftale med den russiske kejserinde Catharina II indrettedes der her bol. for fire søskende til den kort efter 1740 styrtede russiske tronfølger Ivan. Fra 1780 til 1807, da den sidste af søskendeskaren var død, opretholdtes dette hof. Palæet var indr. af prof. Harsdorff og bestod af 2 sammenbyggede gde, og der fandtes i bygn. et lille gr.-katolsk kapel. 1810–29 beboedes Palæet af Fr. VII.s moder, prinsesse Charlotte Frederikke, der her levede i en slags forvisning fra hovedstaden.

Når bysamfundet ved fjorden først sent fik del i den alm. økon. opgang i 1700t.s slutn., skyldtes det utvivlsomt de dårlige havneforhold. Man havde i årene efter 1729 foretaget visse uddybninger af sejlløbet og havnen, men kun små skibe kunne ankre op i den gl. havn i åløbet. På initiativ af stiftamtmand Ove Høegh-Guldberg foretoges i årene 1785–1802 for en samlet omkostning af 20.000 rdl. en virkelig forbedring af havneforholdene, idet åbredderne nu blev s. 459 regulerede og havnepladsen udv., bl.a. ved opfyldning s.f. åen. Det nye havneanlæg i forb. m. udbygningen af vejnettet gav mulighed for en udnyttelse af de gode konjunkturer i årene frem mod 1807. Søkrigen m. England 1807–14, statsbankerotten og den svære landbrugskrise i 1820erne medførte dog et nyt tilbageslag, og først henimod 1840 var den næsten 200-årige stilstandsperiode forbi, og byen vågnede til nyt liv. 1808 havde byen en kortere tid indkvartering af spanske hjælpetropper, og 1848–50 og 1864 havde fjendtlige afdelinger i perioder kvarter i byen, men egentlige krigshandlinger fandt ikke sted.

Den stærke økon. fremgang i 1. halvdel af 1800t. kan aflæses af befolkningstallet, som mere end fordobledes. 1850 havde byen 5827 indbyggere. En betydelig indvandring havde fundet sted fra de omliggende landdistrikter, og denne fortsatte i øget takt i de flg. årtier. De forbedrede samfærdselsmidler i forb. m. opsvinget i kornpriserne satte liv i handelen, og den begyndende industrialisering havde også betydning. Fra gl. tid havde brændevinsbrændingen spillet en stor rolle i byen, og i årene efter 1830 øgedes brænderiernes tal, og der fandt en ikke ringe eksport sted af brændevin og fedekreaturer fra brænderiejernes stalde. Også tobaksfabrikationen var gl. i H. Der dyrkedes tobak i Sundmarken, og 1802 indrettede Mads Bønnelycke en ny tobaksfabr. i Søndergade, som gav arbejde til mange småfolk. 1827 grundlagdes det 1. bryggeri, 1830–31 startede C. F. Weiss et jernstøberi, der sen. under J. C. Stallknechts ledelse skulle blive en omfattende virksomhed. Andre støberier og maskinfabrikker kom til, og fra 1830 fandtes endv. et skibsbyggeri på havnen samt en oliemølle, der blev drevet af byens stænderdeputeret Schytte.

En endnu kraftigere udvikling fandt sted i sidste halvdel af 1800t. Indvandringen til byen fortsatte, og indbyggerantallet var 1901 steget til 22.243. 1853 var den af staten opførte straffeanstalt taget i brug. Omtr. på sa. tid påbeg. nålemager Moritz Goldschmidt en beskeden manufakturforretning, og der blev truffet aftale ml. staten og Goldschmidt om beskæftigelse af fangerne ved væveri. I kompagni m. A. F. P. Crome oparbejdede Goldschmidt virksomheden Crome og Goldschmidt, som fik udsalg over hele landet. 1865 påbeg. de to kompagnoner fabriksdrift m. frie arbejdere. Også andre store virksomheder grundlagdes i denne periode. 1865 startedes den sen. landskendte tobaksfabr. Petersen og Sørensen, 1873 påbeg. blikkenslager W. Paasch en fremstilling af mejerimaskiner, der m. årene blev et verdenskendt firma under firmanavnet Paasch, Larsen og Petersen og videreførtes af J. J. Wolhardt. 1887 stiftedes i H. det første andelssvineslagteri. For dets opret. var navnlig seminarieforstander P. Bojsen virksom. Firmaet Kramper og Jørgensen påbeg. 1888 fabrikation af forsk. maskiner og specialiserede sig m. årene i fremstilling af motorer, og 1885 grundlagde den tidl. urmager Emil Møller en telefonfabr., sen. videreført som Kr. Kirks telefonfabrikker. Det er karakteristisk for mange af byens store industrielle virksomheder fra denne tid, at de grundlagdes af indvandrere fra landet, der ofte måtte begynde på en meget beskeden basis. I takt m. industriens udvikling øgedes håndværkets betydning, og navnlig fandt et omfattende byggeri sted.

Den stærke erhvervsudvikling krævede stadige havneudvidelser. 1856–57 forlængedes sejlrenden, og en ny havn anlagdes uden for åmundingen på fjordens n.side. I slutn. af 1800t. sattes nye bolværker på havnens s.side, og man beg. at overveje at nedlægge den gl. å-havn, opfylde åen og udbygge havneanlægget ø.f. åløbet. Først 1903 gennemførtes det store projekt. Åen blev tilkastet, og en ny, god forb. ad den s.k. Åboulevard skabtes ml. havn og jernbanestat. M. opfyldning af åen forsvandt et karakteristisk, gl. bybillede.

En væsentlig forudsætning for det økon. opsving var den kraftige udbygning af de moderne trafiklinier. Den stadige forbedring af landevejene, der var foregået gennem hele århundredet, havde i sig selv haft den største betydning for en nærmere tilknytning ml. byen og det store, frugtbare opland, men også de store jernbaneanlæg spillede en ikke ringe rolle. 1868 åbnedes den østjy. længdebane, og stationen anlagdes v.f. den gl. bykerne. Inden årh.s udgang var der åbnet privatbaner til Juelsminde (1884), til Tørring (1891), sen. forlænget til Thyregod og m. en sidebane til Rask Mølle-Ejstrupholm, og til Bryrup (1899), sen. forlænget til Silkeborg. 1904 åbnedes en jernbaneforb. til Odder. Medens denne og Juelsmindebanen udgik fra statsbanegården, havde Tørring- og Bryrupbanerne egen banegård. Jernbanenettets udbygning skabte lettere afsætningsmuligheder for byens produkter og gjorde det lettere for landmændene at afvikle deres forretninger i byen, som i denne periode blev det økon. centrum for et stort og rigt opland. En række pengeinstitutter og sparekasser grundlagdes i denne periode.

Efter århundredskiftet fortsattes den økon. fremgang. Nye industrielle virksomheder startedes, af hvilke de vigtigste er N. Hede Nielsens cykelfabr. og sen. rørfabr. og brødrene Winther og Søren Sørensens sølvvarefabr. Flere af de ældre virksomheder udvidede deres prod. Crome s. 460 og Goldschmidts fabrikker indstillede virksomheden 1929, og det omfattende fabrikskompleks overtoges derefter af tobaksfirmaet Poul Petersen m. fl. virksomheder. Indflytningen til byen fortsatte, og indbyggertallet nærmer sig nu ca. 40.000.

De sidste 100 års stærke økon. ekspansion har helt ændret det gl. bybillede. Fra den gl. bykerne omkr. Søndergade og Nørregade har byen bredt sig ud navnlig mod n., ø. og s. I takt med udviklingen udbyggedes den kommunale administration. 1854–55 opførtes et nyt rådhus på den sa. grund, hvor det fra 1500t. eksisterende rådhus havde ligget, 1918 byggedes et nyt domhus for byen og de omkringliggende hrdr., og 1920 kunne en ny, kommunal administrationsbygn. tages i brug. Byen fik allr. gasværk 1860, og 1874–76 anlagdes et kommunalt vandværk. 1906 toges elektricitetsværket i brug og 1908 et nyt kommunehospital. 1918 erhvervede kom. hovedgården Bygholm v.f. byen. I hovedbygn. indrettedes hotel og restaurant, medens parken blev off. anlæg. Herved åbnedes mulighed for en ekspansion mod v.

Siden 1849 var byen desuden et vigtigt politisk centrum. Valg foregik på torvet. 1828 havde byen fået sit første bogtrykkeri og sin første avis, den sen. konservative H. Avis. Fra 1866 udsendtes venstrebladet H. Folkeblad under red. af Emil Bojsen. 1888 grundlagdes H. Social-Demokrat under ledelse af Emil Marott. Det blev selvstændigt blad 1898. Den stærke industrielle udvikling i byen gav gode muligheder for opbygningen af en stærk arbejderbevægelse, og allr. 1918 fik byen sin 1. soc.-dem. borgmester Axel Sørensen, der beklædte stillingen indtil 1939. I denne periode blev der truffet aftale om anlæggelse af en ny banegård i Bygholm enge, hvorved der også åbnedes for byens ekspansion mod v., og et helt nyt kvarter opstod omkr. Kongensgade, Vitus Berings Plads og Konsul Jensens Gade. 1939–49 var forretningsfører J. Chr. Juliussen borgm., og han efterfulgtes af den nuv. borgm. Robert Holm. Der var store vanskeligheder under besættelsen. Statsskolen, der havde fået nybygn. 1940, blev beslaglagt i julen 1943, og 1944 beslaglagdes også Bygholm slot. Som gengældelse for sabotering af en række værksteder, der arbejdede for ty. regning, ødelagdes 21/12 1944 en række strøgbutikker. Bl. eleverne på statsskolen fandtes en ret stærk, illegal organisation, der deltog i jernbanesabotager, og 30/12 1944 befriedes ved et kup en række da. fanger, der var indespærret i statsfængslet. Efter befrielsen opstod en vis splittelse for byens arbejderbevægelse, og det absolutte flertal i byrådet gik tabt. Robert Holm genvalgtes dog som borgm., og 1954 genvandt Socialdemokratiet flertallet.

Bygholm er utvivlsomt det kgl. slot, som if. Ribeårbogen blev bygget i Horsens 1313 i forb. m. undertrykkelsen af bondeoprøret i Jylland. Af slottets lensmænd kendes Jens Bjørnsen (1333), hr. Peder Iversen Lykke (1364), hr. Jens Andersen Brok (af Estrup) (1369) og hr. Mogens Munk (Bjælke-M.) fra 1406 til sin død 1410, hvorefter dronn. Margrethe beskyldtes for at have bemægtiget sig nogle af hans ejendele på B. og Boller. 1435 blev der dog afgivet erklæringer om, at hun havde givet hans bror hr. Stig Munk »en god del« tilbage. Som foged på B. virkede 1417 Mikkel Ebbesen, 1446 og 1459 Mikkel Munk (af Fjællebro), 1474 og 1498 Hans Olsen, men 1492 Jep Ulf. Mogens Munk afløstes som lensmand vist af hr. Peder Mogensen (Glob, Due); 1424 var Peder Truelsen lensmand og derpå hr. Johan Bjørnsen (Bjørn) til 1451; s.å. pantsatte kongen B. for 1333 rhinske gylden »gode af guld« til hr. Henrik Knudsen (Gyldenstierne) († 1456), hvis enke Anne Munk († o. 1462), søn hr. Knud Henriksen (Gyldenstierne) († o. 1467) og sønnesøn hr. Henrik Knudsen (Gyldenstierne) († 1517) derpå besad Bygholm len. Sidstn.s enke Karen Bille havde B. endnu 1532, men 1536 var lenet overgået til sønnen Otte Gyldenstierne. Efter hans død 1551 fik Holger Rosenkrantz til Boller af kongen lov til at indløse B. slot og len, og han var derpå lensmand til sin død 1575, hvorpå B. forlenedes til Claus Glambek, 1580 til Bjørn Kaas (Sparre-K.), 1581 til Niels Skram til Urup og 1583 til Erik Lange. Da denne pantsatte lenet og forlod landet, blev han ved en herredagsdom 1596 fradømt lenet, som atter kom til Niels Skram († 1601), derpå til Knud Brahe til Engelsholm og 1615 til Ernst Normand til Palsgd. 1617 var B. så forfalden, at kongen gav befaling til at nedbryde bygn. og benytte materialet til istandsættelse af Stjernholm (se s. 462), som fremtidig skulle være lensmandens residens, og hvorunder B. blev lagt som ladegd. Fr. III skødede 1661 Stjernholm slot og gd. (120 tdr. hartk.) m. 693 tdr. hartk. gods for 40.662 rdl. til Peder v. Uffeln og Dominicus og Johan v. Uffelns arvinger i Hamburg, som 1670 solgte den til lauenburgsk landmarskalk Joachim Werner Bülow († 1724). Han genopførte den i krigens tid nedbrændte ladegd. af materialer fra Stjernholm og fik 1683 mod at betale 30 rdl. pr. td. hartk. kgl. bevilling på, at B. måtte nyde sædegdsfrihed. Samtidig købte han af kongen B. mølle (opr. 70, 1662: 35, 1683: 17 1/2 tdr. hartk.) for 1000 rdl. m. ret til at lægge den under hovedgd.s takst. 1697 skødede han B. ladegd. m. Stjernholm og en stor mængde gods til sen. generalløjtn. Jørgen Rantzau s. 461 († 1713), der 1705 skødede B. m. ml. (116 og 20 tdr. hartk.) og meget gods til Theodosius Levetzau til Oxholm († 1719). Bl. hans arvinger blev sønnen gehejmeråd Hans Frederik Levetzau († 1763) eneejer for 60.000 rdl.; hans enke Sophie v. Eyndten skødede 1766 B. m. tiender (69) og gods (867 tdr. hartk.) for 115.800 rdl. til Lars Thygesen († 1812), som 1766 blev adlet som de Thygeson og blev etatsråd. Han forbedrede i høj grad ejendommen og solgte den 1809 (skøde 1812) for 153.000 rdl. til brorsønnen stiftamtmand Niels Emanuel de Thygeson, som 1830 for gæld måtte overdrage den til statskassen. If. kgl. resol. af 1835 solgtes gd. og gods samt Årupgd., som N. E. de Thygeson havde tilkøbt, for 308.000 rbdl. sølv til kbmd., sen. hofjægerm., kmh. August Theodor Schütte, der solgte bøndergodset (B. blev 1844 sat til 133 tdr. hartk. ager og eng; 1850 var godset bragt ned til 382 tdr. hartk.). Efter hans død 1889 kom B. til sønnen Ludvig Theodor Schütte til Eskær († 1915) og solgtes 1916 for 1.700.000 kr. til grev Werner Schimmelmann, sen. til Løvenholm. Han afhændede den 1918 m. afbyggergden Nørremarksgd. og forpagtergdene Årupgd., Rugballegd., Østerhov og Mosegd. for 3 1/2 mill. kr. til Horsens kom., der endnu ejer den. Haven er off. anlæg for Horsens by, mens hovedbygn. er indr. som hotel og restaurant (Bygholm Parkhotel). Jorden er dels udstykket, dels bortforpagtet til Statens Redskabsprøver. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: S. Nygård i DSlHerreg. Ny S. III. 216–25. DLandbr. V. 658–61. Poul Mathiesen. Bygholm, ØstjyHj. 1957. 11–26, 1958. 33–55, 1959. 81–87.

Hovedbygn. er, som indskriften over havedøren meddeler, opf. af L. Thygesen og A. M. Lichtenberg 1775 »ved bygmester Anders Møller«. Det trefløjede anlæg slutter sig nært til den jy. senbaroks gængse gårdtype, også husets form og enkeltheder er påfaldende gammeldags. Hovedfløjen, én etage m. høj kælder, har en svagt fremspringende, trefags midterrisalit m. trekantgavl både til gård og have. Havestuedøren sidder i en portal m. barokt svungen overdækning, portalen på gårdsiden har Louis-seize former og skyldes nok Horsens-billedhuggeren Jens Hiernøe. I hovedbygningens indre er den opr. inddeling m. kultiverede enkeltheder nogenlunde intakt. Huset stod endnu o. 1920 i gule flensborgsten, men er nu hvidkalket. Som alle de andre af G. de Lichtenberg, hans børn og svigerbørn opførte herregårdsanlæg åbner også Bygholm sin »cour d’honneur« ud mod ladegårdens vidtstrakte længer. Disse er fornyede.

I det nordøstlige Hjørne af Bygholm Park lige ved Aaen ligger Bygholm Voldsted, en Jordbanke af usædvanlig Højde (ca. 8 m) og med nærmest kvadratisk Grundplan, dog med stærkt afrundede Hjørner (Tværmaal foroven ca. 35 m). Banken omgives ved Foden af en Grav, og Vest herfor ligger en lav Holm, hvorpaa Gaardens Staldgaard har ligget. Ved Undersøgelse paa Bankens Topflade o. 1920 og 1953–56 er der fremkommet Bygningsrester, der viser, at Borgen har haft Fløje omkring en brolagt Gaardsplads. Langs NØ.siden er afdækket et Fundament af Kampesten og enkelte Skifter af Munkesten i Munkeskifte, ligesom der langs NV.- og SØ.siden er fundet Fundamenter af grundmurede Huse, der for en Del synes at være eftermiddelalderlige. Paa S.siden af Banken er sket en større Afgravning, og dette har medført Ødelæggelse af Bygningssporene her. Fra Gaardspladsen er der under den nordøstre Fløj ført en Afløbsrende. Banken synes at være blevet forhøjet en Del i Renæssancetiden. Om dens Opbygning og Borganlæggets opr. Karakter og Alder ved man i øvrigt intet.

Paa Horsens Museum opbevares en Del Fund fra Banken, stammende baade fra Middelalderen og Renæssancen. Bygningsfundamenterne ligger nu blotlagt paa Topfladen. Voldstedet benævnes ofte »Slangebjerg«, et Navn, der vistnok hidrører fra en Serpentinesti, som i sin Tid blev lagt op ad Borgbankens Sider.

Stjernholm. Den vistnok allr. o. 1680 nedbrudte hovedbygning er kendt fra en synsforretning 1645 og fra Resens tegn. 1677. Slottet synes at have udgjort et regelret firefløjet, sammenbygget tostokværks anlæg, hvis ndr. hus på ydersiden havde to »karnapper« samt en vindeltrappe (mod gården?), medens der i v. var rejst et rundt, tilsyneladende fritstående tårn m. blytækt spir. Hvilke byggearbejder den gl. Holger Rosenkrantz og hans enke Karen Gyldenstierne har foretaget på det middelald. Skt. Hans johannitterkloster er uvist, i det ydre har de sikkert indskrænket sig til at opføre de nævnte karnapper og tårnet. Sandsynligvis er klostrets kirke blevet erstattet af et nyt hus el. omb. til profant formål; nogen kirke el. kapel på S. nævnes i hvert fald aldrig. Da gården 1616 overtages af kronen, repareres den, men meddeles allr. 1621 at være bygfældig. Efter Kejserkrigen var bygningerne i slet tilstand – murankrene manglede, så murene truede m. at skride, og gulve og træværk var ødelagt – og efter Torstenssonkrigen viser synet 1645 borggården at være i elendig forfatning: døre og vinduer mangler, karnappernes og tårnets spir er borte, taget brøstfældigt; en række vinduer var »eftermuret« og lavet om til skydeskår. Bygningerne, der stedse kun var blevet repareret nødtørftigt og billigst mul., blev efter salget 1670 til landmarskal J. W. von Bülow nedrevet, men forefindes dog endnu på Resens prospekt af Horsens 1677; på denne tegn. er n.fløjen erstattet af en mur m. port, og den m. hovedbygn. sammenbyggede bindingsværksstaldgård mangler. Bülow benyttede slottets materialer til opførelse af en hovedbygn. på Bygholm, og allr. på Pontoppidans tid (1768) var »ei mindste Spor tilbage, ikke engang Grundstenene, som ere bortførte til Bygninger og Steengiærder«. På stedet var opf. et bondehus, dog vistnok af nogen anseelse. Ritm., kammerjunker von Thienen opførte efter 1835 en anselig, trefløjet ejd. omtr. på det gl. slots grund. Da kom. 1879 erhvervede denne, blev bygningerne nedrevet og Slotsgade-Stjernholmsgade-kvarteret anl. på arealet.

En genforeningssten er 1920 oprejst uden for en villa v.f. statsfængslet.

I H. fødtes præsten Mads Pors († 1618), 1545 (?) lektoren Hans Pedersen Horsens, ca. 1560 præsten Jacob Albertsen Horsens, 1569 adelsmanden og godsejeren Otte Christoffer Rosenkrantz, ca. 1575 købmanden Jens Bang, 1606 biskoppen Hans Svane, 1608 borgmesteren Peder Pedersen, 1663 studenten Poul Rytter, 1668 den lærde degn Jochum Halling, 1681 opdagelsesrejsende Vitus Bering, 1686 officeren og statsmanden Poul Vendelbo Løvenørn, ca. 1695 forf. Thomas Clitau, 1697 handelsmanden og godsejeren Gerhard de Lichtenberg, 1712 borgmesteren Christian Fædder, 1727 juristen S. H. Cordsen, 1731 statsmanden Ove Høegh-Guldberg, 1738 præsten og landøkonomen Christian Høegh og rentekammerdeputeret Gregers Juel, 1746 biskoppen Rasmus Jansen, 1753 præsten Peter Hentze, 1757 præsten Jens Hornsyld, 1773 biskoppen Stephan Tetens, 1776 skolemanden og personalhistorikeren E. Tauber, 1810 lægprædikanten Jens Sørensen Dyrholm, 1817 grossereren J. F. Carøe, 1819 stenografen David Dessau, 1820 officeren S. Ankjær, 1823 landmanden C. F. Carøe og politikeren og landøkonomen H. P. Larsen, 1825 officeren Theodor Freiesleben, 1827 forf. og pædagogen Hedevig Rosing, 1828 nationaløkonomen L. Holst, 1829 maskinfabrikanten Jørgen Stallknecht, 1831 maleren A. Dorph, 1836 præsten A. C. L. Grove-Rasmussen, 1838 bygmesteren Hans Fussing, 1839 historikeren H. C. A. Lund, 1843 præsten og forf. Vilhelm Bang, 1846 entomologen A. Bang-Haas, 1851 lægen Anton Fløystrup, 1854 statsbaneingeniøren J. B. Bruun, handelsmanden s. 463 Hartvig Dessau, kirkehistorikeren C. E. Fløystrup og belysningsdirektøren A. Therkelsen, 1856 billedhuggeren Thod Edelmann og direktøren for Zoologisk have Julius Schiøtt, 1858 tegneren Alfred Schmidt, 1859 arkitekten Anton Rosen, 1862 industrimanden Harry Dessau 1863 døvstummepædagogen Frits Bech og tandlægen Victor Bloch, 1865 forretningsmanden Martin Dessau, skolemanden og oversætteren Chr. Fledelius, forstmanden Johannes Helms og filologen og lektoren V. Østerberg, 1866 lægen Otto Helms, 1868 skuespillerinden Anna Bloch, industrimanden Benny Dessau, museumsmanden P. B. C. Westergård og journalisten og forf. Franz v. Jessen, 1874 fabrikanten Christian Holmboe, 1875 kontorchefen og socialøkonomen Clara Black og kunsthistorikeren Vilhelm Wanscher, 1877 billedhuggeren J. J. Bregnø, 1878 præsten Harald Wellejus, 1882 borgmesteren og trafikministeren Axel Sørensen, 1883 kemikeren Søren Sak, 1886 redaktøren N. E. Therkilsen, 1892 sekretæren i Grosserer-Societetet M. Raffenberg.

Litt.: Blade af Horsens By’s Historie, redigeret af Carl Th. Jørgensen. 1942. Heri Litteratur om Horsens ved Toke Allingham. H. v. Essen. Historiske Notitser om H., Udsnit af Veiviser og Adressebog for 1866. O. Fabricius. H. Kjøbstads Beskrivelse og Historie. 1878. H. E. Friis. Det russiske Fyrstehof i H. fra 1780–1807. 1895. Chr. Heilskov. Gl. Indskrifter i H., AarbAarh. 1910. 63–85. Horsens, i Jydske Byer og deres Mænd. 1916. Hans Knudsen. Fra Holbergtidens H., AarbAarh. 1921. 118–35, 1922. 122–54. T. Baumgarten. Det gl. H. og H. Slægter. 1925. Vilh. Marstrand og Aage Simonsen. H. Vor Frue og Byens Anlæg, AarbAarh. 1932. 188–210. Carl Th. Jørgensen. Nogle H.-Gaders Historie. 1943. J. K. Jensen. Blade af H. Købstads Historie. 1944. H., Historie, Natur, Erhvervsliv, redigeret af Rich. Madsen. 1947. Sv. Aa. Bay. H. gennem Tiderne. 1953. J. K. Jensen. Stjernholms-Kvarteret i H. i Fortid og Nutid. 1955. Carl Th. Jørgensen. Horsens Huse og deres Mestre. 1959. Alfr. Heymann. Den jødiske Menighed i H., AarbAarh. 1929. 173–95. M. P. Clemmensen. Optegnelser om Tobaksfabrikation, Tobaksavl og Tobaksarbejdere i H., smst. 1952. 122–42. V. Norn. H. Købstad 1761, H. Museum 1954–55. 9–17. Vider. V. 80–97.