Hvirring sogn

(H.-Hornborg kom.) omgives af Nim, Tamdrup og Hornborg so., Vejle a. (Uldum so. i Nørvang hrd.), Vrads hrd. (Åle so.) samt Tyrsting hrd. (Føvling so.). Mens Lilleå skiller so. fra Uldum, danner Gudenåen grænse mod v., hvor den ledsages af en bred smeltevandsslette. Den nordl. del af so. er et storbakket landskab, hvori to smeltevandsdale har skåret sig ned, en på grænsen til Nim so. og en v.f. Hvirring, der begge munder i Gudenå-dalen. Gennem s. 732 dem førtes smeltevandet frem fra randen af det østjy. isfremstød, hvis front stod langs en linie fra Molger mod v. over Trebjerg, Hvirring, Honum til Vesterskov, hvor den svingede mod s. over Boringskov. Denne isrand har i høj grad sat sit stempel på terrænet i form af et højtliggende dødislandskab (Møgelbjerg 78 m, Gilhøje 101 m, Langhøj 88 m, Stavningbjerg 76 m). Jorderne hører til de bedste i hrd. Mod v. ligger Rask skov og den udtørrede Rask sø, v.f. den smukke dal ved Rask Mølle. Gennem so. går landevejen Horsens-Nr. Snede.

Areal i alt 1960: 3242 ha. Befolkning 26/9 1960: 1636 indb. fordelt på 511 husstande (1801: 574, 1850: 1127, 1901: 1478, 1930: 1789, 1955: 1661).

I so. byerne: Hvirring (1323 Hwiruingh, 1492 Hwering; u. 1776) m. kirke, præstegd., skole, bibl. (opret. 1922; 1300 bd.), forsamlingshus (opf. 1882), sportsplads og grusgrave; Rask Mølle – bymæssig bebyggelse m. 1960: 345 indb. fordelt på 126 husstande (1930: 273, 1955: 329 indb.); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 13 levede af landbr. m.v., 161 af håndv. og industri, 31 af handel og omsætning i øvrigt, 45 af transportvirksomhed, 20 af administration og liberale erhverv, 19 af anden erhvervsvirksomhed og 53 af rente, formue, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole, afdelingsbibl., kom.kontor, filialer af Horsens Bank og Landbosparekassen i Horsens, sportsplads, kro, motorml., biograf, handelsgartneri, rutebilstat. og telf.central; Honum (*1447? Huorum, 1488 Hornum; u. 1793) m. forsamlingshus (opf. 1884); Boring (1323 Borthingh; u. 1790) m. forsamlingshus. – Saml. af gde og hse: Kodallund (1348 Kodallund, 1511 Kodelundt mark; u. 1798); Hvirring Nørremark; Trebjerg (1345 Thrybyærgh, 1492 Treberg(h); u. 1793); Østermark; Honum Mark; Honumskov; Lindbæk Huse; Rask Gammelmark (Rask Mark); Skovby (dannet ved udstykning af Rask); Egeballe; Tjåse; Banbjerg; Boringskov. – Gårde: hovedgd. Rask (*1453 Rask), udstykket; Rosenlund; Skyggerslund; Nørvang; Kokborg (1664 Køcke Borg).

H. so., der sa. m. Hornborg so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Voer og Nim hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tamdrup so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 164.–165. lægd og har sessionssted i Horsens.

Den anselige kirke består af romansk apsis, kor og skib, opf. af granitkvadre, samt gotisk v.tårn og våbenhus i s. fra o. 1600, begge af munkesten m. anv. af granitkvadre i de nederste skifter. Apsis, der i gotisk tid blev afskilt fra koret ved en spærremur m. to døre, har skråkantsokkel; rummets halvkuppelhvælv har to ribber og er formentlig ændret ved spærremurens opførelse. Bev. er det romanske vindue i ø. samt – som udvendig blænding – et opr. cirkelvindue i sø. Koret har sokkel m. rundstavprofil; i n.muren er begge romanske vinduer bev. (det vestl. dog genskabt i ny tid), i s. står det vestl. vindue som udvendig blænding. Her ses også et lille, lavtsiddende vindue (hagioskop), måske til brug ved spedalskes kommunion. Under dette sidder en kvader m. skålformet fordybning. Den brede, romanske korbue har skråkantsokkel samt kragbånd m. dyre- og planteslyng i relief. Skibet, der står på skråkantsokkel, har af opr. enkeltheder bev. n.sidens fire vinduer, af hvilke dog første og tredie fra v. er genskabt i ny tid på grundlag af rester i murværket. Romanske er også skibets døre, begge m. tympanon. S.dørens tympanon er glat, n.dørens er derimod prydet m. relief af træ samt akantusslyng (Mackeprang.JG. 270). Kirken har nu i s. store, falsede fladbuevinduer. Det sengotiske tårn, der mul. har afløst et ældre, smallere tårn, har opr. haft fritrappe i n. til en smal dør i spidsbuet spejl i mellemstokværket; nu er der kun adgang til de øvre stokv. gennem lem i tårnrummets hvælving. Murankre danner bogstaverne TT-ET samt årst. 1778, der henviser til en ombygning, fra hvilken tårnets øverste del og dets nuv., lave pyramidespir antagelig stammer. Tårnrummet står i forb. m. skibet ved en rundbuet arkade. I koret findes ét, i skibet fire fag krydshvælv af sengotisk type, efter traditionen opf. af Claus Glambek til Rask, † 1591, der til dette arbejde s. 733 skal have brugt sten fra den nedbrudte Boring kirke. Store byggearbejder ved kirken omtales i KancBr. 31/7 1590 og 7/6 1593. – Som alterprydelse tjener et stort vægmaleri af Joakim Skovgaard fra 1919, De dødes Opstandelse paa Dommedag, medens alterbordet er udsmykket af J. Th. Skovgaard. Et 1800t.s Kristusbillede, der tidl. har tjent som altertavle, er ophængt i skibet. På alteret står et lille krucifiks m. blystøbt figur, mul. fra 1700t., på nyt trækors. Alterkalk m. årst. 1699, men m. ældre dele; i bægeret er indgraveret det Reventlowske våben. Stor, cylinderformet, romansk granitdøbefont m. enkel rundstavsdekoration. Dåbsfad 1918. Prædikestol i tidl. renæssancestil fra o. 1600. Stoleværk fra rest. 1917–19 (Mogens Clemmensen). Orgel fra 1906 på podie i tårnrummet. Kirkeskib, en moderne model af Chr. IV.s skib »Enhjørningen«. Klokke 1639, if. indskr. omstøbt på foranledning af Chrestofer Pacsk til Rask. I skibet epitafium m. rige udskæringer i akantusbarok, over Movrids Hanssøn Højer til Rask, † 1722, og hustru Gjertrud Movridsdatter Borchast, † 1709. I korets n.væg er indmuret portrætgravsten m. anevåben over ovenn. Claus Glambek († 1591), dennes enke Berete Rosenkrantz og døtrene Mergrete og Kirstine (CAJensen. Gr. nr. 649), der er begr. under koret, hvor der 1917 og 1940 er fundet murede gravkældre. I skibets gulv nedslidt præsteligsten. På kgd. findes en del ældre gravsten, bl.a. over provst Claus Christensen Hvirring, † 1668, Maren Hansdatter, † 1766, provst Mouritz Thygesen, † 1778, og præstefruen Amalia Elisabeth Bechmann († 1809). Endv. marmormonument i empirestil over »Andreas Emanuel Biørn, Herre til Rask«, † 1810, samt tre stammeformede »ligtræer« af granit, den ene uden indskr., de andre over henh. Ane Masdater, † 1815, og Niels Jenssen, † 1838, begge af Rask mølle. – Ligkapel på kgd.

På den s.k. Kirkebakke umiddelbart s.f. Boring by findes tomten af Boring kirke, nu helt i græs og beplantet m. store asketræer. Fredet 1949, mindesten opsat. I grønsværen anes konturerne af kor og skib af romansk plantype, medens en mergelgrav i bankens vestl. del har opslugt de event. spor af et tårn. Kirken omtales 1524, men 1548 nævnes »den øde kirke« ved Navlhale (Rask mølle), og kirken skal være nedbrudt af Claus Glambek (jf. Hvirring kirke).

Litt.: Sigurd Elkjær. Nedbrudte Kirker i Aarhus Amt, AarbAarh. 1918. 125f.

Rask tilhørte 1492 Las Grøn, 1498 brødrene Erik og Søren Gødesen, 1532 endnu Søren Gødesen, 1543 og 1552 hans enke Karen, 1552 og 1563 sønnen Iver Sørensen Rask (Gødesen), s. 734 1565 og 1577 hans enke Barbara Splidsdatter (Fasti). Da de ingen børn efterlod, kom gden til hans søster Maren Sørensdatter (Gødesen) († 1600), enke efter Niels Glambek, og hendes søn Claus Glambek († 1591). Dennes enke Birgitte Rosenkrantz skrives 1592 og 1609 til R., som datteren Sophie Glambek († 1620) 1609 bragte til sin mand Mogens Pax († 1642), som 1634 skødede halvdelen af gden til sin søn Christoffer Pax, der 1650 blev myrdet på R. Hans enke Hilleborg Bille ejede gden (1638: 64 1/2, 1662 75 tdr. hartk.) endnu 1661. Sen. ejedes den af Mette Grubbe († 1683), enke efter Ebbe Ulfeld til Urup; hendes bror Alexander Grubbe skødede 1686 halvdelen af R. og en del gods til Mourids Hansen Høyer († 1722), som 1689 købte den anden halvdel (27 tdr. hartk.) og en del gods af Mathias Frederik Lützow til Vedbygd., hvis stedbørn (børn af Sivert Grubbe) havde arvet denne part efter deres faster Mette Grubbe. M. Høyers arvinger skødede 1723 R. (48) m. skov (6), tiende (18) og gods (i alt 368 tdr. hartk.) for 70 rdl. pr. td. hartk. til kapt. Henrik Lasson til Åkær, som 1731 skødede den (54, 18 og 274 tdr. hartk.) for 150, 100 og 70 rdl. pr. td. hartk. af henh. hovedgdstakst, tiende og gods til borgm. Hans Marcussen († 1764). 1766 overtoges R. (54, 18 og 327 tdr. hartk.) af hans stedsøn Laurids Ammitzbøll for 38.439 rdl. Efter hans død 1776 solgtes gden (nu kun 297 tdr. hartk. gods) ved auktion for 68.100 rdl. til kancelliråd Andreas Bjørn († 1814), der 1791 skødede gden (i alt 390 tdr. hartk.) for 76.000 rdl. til sin søn Andreas Emanuel Bjørn († 1810), som 1798 fik kgl. bevilling på at bortsælge godset uden at miste hovedgdsfriheden. Hans enke Charlotte Nicoline Qvottrup blev 1811 g. m. præsten konsistorialråd H. G. Bechmann († 1836), som 1819 fik tilladelse til at afhænde 45 parceller (17 tdr. hartk.) af hovedgden. Denne kom 1837 m. 30 tdr. hartk. gods til forligskommissær Joh. P. Frich, sen. til Havreballegd., der 1839 solgte den uden gods for 42.000 rbdl. sølv til exam. jur. P. F. Abell, sen. til Lundhof. Han afhændede den 1842 m. Hvirring so.s kongetiende for 56.500 rbdl. til A. J. A. Nielsen († 1874). 1853 kom R. (46 tdr. hartk.) til Herm. Christiansen fra Flensborg, efter hvis død 1902 den på tvangsauktion købtes for 205.000 kr. af fabr. Ebbe Sørensen Høllund, der 1918 solgte den for 720.000 kr. til et konsortium. 1921 købtes den for 385.000 kr. af Skanderborg Amts Udstykningsforening, der 1922 udstykkede den til 38 statshusmandsbrug. Hovedbygn. m. park købtes af enkefru Dorph-Broager, der indrettede rekonvalescenthjem. Det drives nu af Anna Jensen og H. Andreasen.– Godsarkiv i NLA.

Den nuv. hovedbygn. – et udstrakt, ganske enkelt bygningsværk fra 1700t. og 1800t. – er opf. på et af brede, endnu vandfyldte grave omgivet, rektangulært voldsted af meget anselige dimensioner. Der savnes tilsyneladende ganske efterretninger om de bygn., der må have stået her, men det forekommer rimeligt at tænke sig, at Claus Glambek i slutn. af 1500t. har rejst en anselig beboelse på R. Om den nuv. hovedbygnings alder vidner en over hoveddøren anbragt våbentavle m. de Lasson- og von Rheden-våbnet samt årst. 1724; imidlertid går anlægget kun delvis tilbage til denne tid, idet de Lassons trefløjede bindingsværksgd. brandhærgedes 1840. Ved genopførelsen 1840–42 omsattes bygningerne i grundmur, men man synes ellers at have anv. de gl. fundamenter m.v. Hovedbygn., der stort set er uden kælder, består af tre lave, sammenbyggede fløje af betydelig længde, men meget smalle, samt to til sidefløjene i n. tilbyggede tværhuse og en længere tværfløj mod ø. – alt under store valmtage. Det ganske nøgternt og beskedent udformede anlægs eneste arkitektoniske prætention er hovedfløjens gennemgående midterrisalit, ført op i to etager og dækket af en spinkel, lav trekantsfronton.

Hovedbygningen har en overordentlig idyllisk beliggenhed skjult bag voldskrænternes frodige trævækst. Over graven fører i n. en muret bro fra 1840. En km ø.f. gården er ved vejen til Rask Mølle bev. to mandshøje granitstøtter, rejst ved indkørslen til de tidl. hovmarker. Til minde om udstykningen er uden for voldgraven rejst en sten med inskription.

Den anselige, til dels grundmurede og stråtækte ladegd. fra 1774 blev sløjfet efter udstykningen.

Peder Rask skødede 1323 gods i Boring og Hvirring til hr. Niels Brok den ældre, der 1324 også fik gods i B. i pant af Palle Jensen fra Støvring. Hans sønnedatter Elne Pedersdatter Brok skødede 1365 Valdemar Atterdag sin fjerdedel i B., B. holm og fang; if. domsbrev af 1396 var resten i bondeeje; Erik og Jens Iversen Lykke gav 1400 og Mogens Munk til Boller 1406 afkald på deres rettigheder i B.

Boringsgård tilhørte 1626 Knud Galt († 1650); 1662 lå Boring Hovgd. (22 tdr. hartk.) under Rask og var bortfæstet til 2 bønder.

I en mose lige n.f. Boring by ligger den Nationalmuseet tilh. tomt af herregården Boringholm, der i 1300t. tilhørte adelsslægten Brok, men ikke nævnes efter 1400. Udgravninger 1906–12 s. 735 har vist, at gd. var anl. ude i mosen, hvor der er nedrammet flere hundrede egepæle; her har ligget en firlænget hovedbygn. (ca. 30 × 30 m) m. forborge i ø. og v. og m. broer ind til det faste land i n. og s. Talr. mindre træstammer har skullet fastholde fylden, som over risfletninger er ført ud i sumpen, og som for en stor del består af gødning. Kun hovedbygn.s sdr. del synes at have hvilet på en lille, naturlig holm; i forborgens vestre del, der aldrig er blevet færdig, står pælene som en tom ramme. I hovedbygn.s ndr. fløj, som engang er brændt, har den svage byggegrund svigtet, og under et stort ildsted af kampesten er bjælkerne knækket og vippet over ende. Af selve bygn., der var af bindingsværk og træ, er kun bev. sparsomme rester; men i den fugtige fyld er der optaget mange tømmerstykker af ældre bygn., sikkert for en stor del andetstedsfra tilført materiale, deribl. vægplanker og tømmer af bulhuse og tømmer til bindingsværk m. klinede vægge; enkelte stykker kan ses at have været brugt to gange på forsk. plads. Desuden fandtes en mængde brugsgenstande som vogndele, klædningsrester, ca. 300 sko og såler (mange snabelsko af typen fra 1350–1400), remme, våben, hestetøj, plader af rustninger, et stort sværd i skede, armbrøster, segle, forke, grebe af træ og jern, træskovle, knive m. skeder, værktøj, tønder, skår af da. og fremmed lertøj, handsker, dambrikker og dele af et spillebræt til møllespil. Alle småfundene (nu på Nationalmuseet) er fra 1300t.

Rask mølle hed tidl. Navlhale mølle efter et nærliggende hus (1683 Naufl hol husz, Nagelhaal, Nagellholldsschouffhuusz).

Skove: Særligt i so.s sydvestl. del findes en del skov. Størst er Rask skov, 144 ha, der slutter sig hesteskoformet om Rask hovedgård. Træartsfordelingen er: bøg 55 ha, eg 2 ha, andet løvtræ 19 ha og nåletræ 57 ha. 11 ha er ubevokset. Terrænet er fladt, og jordbunden består af mere el. mindre sandblandet ler, oftest fladgrundet. Betydelige dele af skoven er opfyldt af større el. mindre kær og moser, der ofte kun er halvt bevoksede. Skoven tilh. godsejer, fru Eva Baner, Gyllingnæs, pr. Gylling. Til en hel række af so.s gde hører endv. mindre skov- el. plantagearealer, således til Langbjerggård 14 ha og til Højbjerggård 13 ha. Skyggerslund (*1492 Skyggert, *1499 Skindskyggert) er på 14 ha.

Fredede oldtidsminder: Den 65 m lange langhøj Langbjerg, der nu ligger midt i en stor grusgrav v.f. byen, og 14 høje, hvoraf flere er ganske anselige: Grifshøj ved Hvirring, noget omdannet s. 736 som havehøj, Gulbjerghøj og Grønhøj på Rask Gammelmark, Låddenhøj i Rask skov, 4 høje nv.f. Honum og to høje n.f. Trebjerg. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse i Rask skov og 98 høje, hvoraf en stor del har ligget i et bælte, der gik ø.-v. gennem so. fra n.f. Trebjerg over Hvirring, Honum og Rask Gammelmark til Gudenådalen.

I H. so. fødtes 1864 biskoppen Harald Ostenfeld, 1866 ingeniøren A. S. Ostenfeld.

Litt.: Sig. Elkjær. Fattigvæsenet i H.-Hornborg 1769–1814, AarbAarh. 1921. 85–93. Sa. Præsten Ove Hansen Guldberg, smst. 1924. 49–60. Sa. Af Degnen Herlov Dalhoffs Optegnelser, smst. 1928. 164–90, 1929. 42–62. Sa. Hr. Ove og Hr. Ole, smst. 1957. 5–32. Sa. Hr. Peder Holst, smst. 173–74. Viggo Glud Konradsen. Kr. D. Konradsen, Sognepræst til H.-Hornborg 1873–1903, ØstjyHj. 1949. 121–29. Kjeld Elkjær. Fra H. Pgd. i 1864, smst. 1957. 69–83. Sig. Elkjær. Minder fra Honum og hovedgården Rask, smst. 1958. 5–14. Sa. Af skolevæsenets hist. i H.-Hornborg so., smst. 1959. 32–45. Sa. Lidt om en bondeslægt og den sidste »herre« til Rask, smst. 1960. 16–28. Sa. Fra Honum skole i 1890erne, smst. 1961. 34–46.