Janderup sogn

(J.-Billum kom.) omgives af Billum, Ål og Ovtrup so., Varde kbst. og Skast hrd. (Alslev og Hostrup so.). S.grænsen dannes af Varde ås anselige dalstrøg, hvori der findes flere små enklaver af Varde købstad. I dalens bund findes marskdannelser, idet havet på et vist tidspunkt har været inde til lidt ø.f. Hyllerslev, ligesom det har været et stykke oppe i tilløbet Mariebæks dal; på begge sider af Varde ås dal strækker der sig hedesletter, som ml. Janderup og Hyllerslev har en anselig bredde. N.grænsen dannes på en strækning af Søvig bæk, som ligesom Mariebæk har skåret sig ned i den jævnt bølgede Varde bakkeø, som optager det meste af so.; den største højde, 29 m o.h., findes ved sognegrænsen ø.f. Stiftshøje; jorderne er sandmuldede, mod v. dog m. lerunderlag. Af skov er der kun et par mindre plantager. Gennem so. går jernbanen Varde-Nr. Nebel (Hyllerslev og Janderup stat.) og landevejene Varde-Oksbøl og Varde-Nymindegab.

Areal i alt 1960: 3485 ha. Befolkning 26/9 1960: 1119 indb. fordelt på 321 husstande (1801: 514, 1850: 739, 1901: 979, 1930: 1113, 1955: 1178).

I sognet byerne: Janderup (1295 Jamthorp; u. 1787) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 273 indb. fordelt på 103 husstande (1955: 254); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 34 levede af landbr. m.v., 89 af håndv. og industri, 18 af handel og omsætning i øvrigt, 31 af transportvirksomhed, 18 af liberale erhverv og administration, 8 af anden erhvervsvirksomhed og 74 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol. (nu i tidl. højskole; en ny opføres 1965), skole (opf. 1893, tilbygn. 1942; 1965 opføres en centralskole, arkt. Jac. E. Kjær, og de andre skoler i so. nedlægges), bibl. (i J. stat., opret. 1845, reorganiseret 1921; 4600 bd.), forsamlingshus (opf. 1898), De gamles Hjem (opf. 1938, arkt. Vedsted-Hansen, 14 pl.), kom.kontor (opf. 1961), sportsplads (ved den nye centralskole), Janderup Andelskasse, foderstofforening m. siloanlæg, savværk, andelsmejeri (opf. 1883, omb. 1914), jernbanestat., posteksp., telf.central og anlægsbro (for lystsejlere, ved Skipperhuset); Hyllerslev (1391 Hyllesløøf; u. 1787) m. skole og jernbanestat.; Kærup (1471 Keerorpp, Keerurp; u. 1793) m. skole, missionshus (opf. 1891) og forsamlingshus. – Saml. af gde og hse: Strudvad (1606 Struduad); Bandsbjerg (*1404 Bansberig); Sdr. Hebo (1638 Sønder Hebo); Nr. Hebo (1638 Nør Hebo; u. 1794); Grydvad Hse m. Grydvad Ml. (1606 Gryduad Mølle), ude af drift; Janderup Mark; V. Kærup; Ø. Kærup; Stiftshøje; Søvig Mark (delvis i Ovtrup so.). – Gårde: St. Hebo (1503 Hiebo, 1664 Stoer Hieeboe); Storgd.; Enggd.; Højgd.

J. so., der sa. m. Billum so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Ø. Horne s. 782 og V. Horne hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under 96. retskr. (Varde), 64. politikr. (Varde), 64. lægekr. (Varde), 25. amtstuedistr. m. amtstue i Varde, under 74. skattekr. (Varde), under amtsskyldkr.s 2. vurderingskr. (Varde) og under a.s 1. folketingsopstillingskr. (Varde). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 45. lægd og har sessionssted i Varde.

Den hvidkalkede, blytækte kirke, der ligger ensomt ved bredden af Varde å, er en anselig bygn., bestående af kor m. tilbygget sakristi, skib og tårn mod v. Kirken har tidl. haft to våbenhuse, hvoraf det nordl. nedbrødes 1886, medens det sdr. fjernedes 1916, hvorefter tårnrummet har fungeret som forhal m. en ny indgang i n.muren. Materialet i kirkens ældste romanske dele, kor og skib, er overvejende granit forneden, derover tuf, på profileret dobbeltsokkel. Flere romanske vinduer er bev., alle tilmuret (ét på hver af skibets langsider, to i koret). Begge skibets døre ses tilmuret, m. glatte karme; i n.døren, der er bev. som ydre blænding, sidder en gl. dørfløj m. gotisk præget beslag. Tilbygningerne er fra senmiddelalderen og opført af munkesten: et krydshvælvet sakristi ved korets n.side samt et anseligt tårn mod v. m. kamløse blændingsgavle og hvælvet underrum. I det indre, der er overhvælvet m. ét fag i koret og tre fag ottedelte ribbehvælv i skibet, er den romanske korbue bev. m. fintprofilerede kragsten. En kalkmalet dek. på ribber og kapper fra beg. af 1500t. er fremdraget 1936. – På det murede alterbord m. forsidepanel i renæssance fra slutn. af 1500t. står en anselig altertavle, skænket 1645 (malet indskr.) af slotsskriver på Riberhus og ejer af St. Hebo Peder Byrgesen og hustru, hvis skårne navnetræk findes på sidevingerne; tavlen er opbygget m. fodstykke, hovedfelt m. sidevinger og topstykke; i felterne, der er opdelt ved korintiske prydbæltesøjler, findes bibelske malerier, bl.a. med nadveren i midtfeltet og korsfæstelsen i topstykket, samt den udskårne, triumferende frelser øverst (rest. 1920). Ved indgangen til sakristiet en gl. dørfløj m. 1700t.s malerier i fyldingerne. I sakristiet står en velbev. skriftestol fra o. 1730 m. knæfald og balusterskranke. Rester af middelald. træskulptur fra de forsv. katolske sidealtre er nu opstillet i skibets tilmurede dørnicher: s. 783 en Madonna i solgisel (if. nu overmalet indskr. fra 1532) og en samtidig bispefigur. Romansk font af granit; derover en udskåret himmel (bar tidl. årst. 1652). Over korbuen hænger et krucifiks fra 1300t. Degnestolen har skåret årst. 1603. Prædikestolen er et rigt renæssancearb. fra o. 1600 m. korintiske balustersøjler som ramme om arkadefelter, hvori er indsat 1700t.s malerier, Kristus og de fire evangelister; samtidig himmel. Det velbevarede stoleværk har gavle i tidlig renæssance; på de øverste gavle findes indskr. om, at disse »skamler« er bekostet 1575 af Simon Christensen til St. Hebo (jf. Henne kirke). Et orgel i rokoko er skænket 1774 af Mads Rygaard til St. Hebo, anbragt på pulpitur m. malede apostelfigurer i felterne (genfremdraget 1935). En lysekrone i koret er skænket af ovenn. Simon Christensen; desuden to nyere kroner skænket 1911. Kirkeskib: orlogsskibet »De Ammeral«, givet af sognepræst Niels Sehested 1776. – I tårnrummet findes ligsten over: 1) sgpr. Hans Pedersen Riber, † 1657; 2) ovenn. Peder Byrgesen (tidl. i åben begravelse her), † 1661, samt 3) ovenn. Simon Christensen til St. Hebo, † 1732. Tidl. fandtes her også en sten over Anders Nielsen, † 1602, og over Poul Borreby, sgpr. i Gudum (Skodborg hrd.), † 1748. I skibet en mindetavle over sgpr. N. P. Sehested, † 1807. – På kgd. er begr. Jens Jensen af Janderup, † 1647, 126 år gl. N.f. kgd. ligger en gl. rødstensbygn. kaldet »Kirkehuset«.

Litt.: J. Helms. Danske Tufstenskirker. 91.

Store Hebo var en selvejergd. (1664: 4 1/2 tdr. hartk.), der tilhørte Anders Nielsen († 1602), hans enke Marine († 1629) og søn Niels Andersen i Varde, hvis enke Anne Nielsdatter døde 1659. Deres søn Niels Nielsen til St. H. († 1667) var g. m. Lisbeth Pedersdatter Hebo († 1703), som 1686 skødede sin arverettighed i gden (1688: 5 tdr. hartk.) til sin svigersøn Hans Nielsen Kjær († 1709), der var præst i Ål. 1718 tilhørte St. H. (6 tdr. hartk.), gods (70) og kirkegods (14) Simon Christensen († 1732), hvis enke Mette Marie Joensdatter 1733 ægtede Poul Borreby s. 784 (sen. præst i Gudum, † 1748). Ved skiftet efter ham 1749 overtoges gden (5 1/2 tdr. hartk.) m. tiender (72) og gods (60) m.m. for 10.548 rdl. af enken Gertrud Marie Madsdatter, som s.å. blev g. m. L. J. Jelstrup (sen. til Kokkedal). 1778 tilhørte den Mads Rygaard († 1791), hvis enke 1792 ægtede fuldmægtig på Hesselmed Byrge Qvist, efter hvis død 1825 den kom til hans svigersøn J. Chr. Westesen († 1841), der 1827 blev separeret fra sin kone Ursula f. Qvist, hvorefter St. H. blev administreret til fordel for børnene af kbmd. Tranberg og sgpr. Asch. 1833 solgtes den (5 1/2 tdr. hartk.) ved auktion for 5872 rdl. r.s. til brødrene Christen og Hans Hansen, der s.å. videresolgte den til kapt. Thøger R. Teilmann († 1852), hvis enke 1854 solgte den (12 tdr. hartk.) ved auktion til sin fader Knud Andersen, som 1865 afstod den til sin svigersøn S. M. Sørensen, hvis svigersøn H. F. Ulriksen overtog den 1917 og 1922 overlod den (7 tdr. hartk.) til sin søn efter til sig selv at have oprettet Hebo Nygård på dens jorder.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 290–91.

Den grundmurede, hvidkalkede hovedbygning, der ved murankre angives opf. 1798, er et fint og velbev. vidnesbyrd om vestjy. byggetradition. På gårdsiden løfter to, på havesiden en pilasterprydet frontispice sig i to etager over den langstrakte, stråtækte længe, hvis gavle er halvt afvalmede.

På Hyllerslev Storgård døde ritm. Jens Eriksen Kaas, tidl. til Røjgd., 1721.

Janderup var i ældre tid udskibningssted for Varde, da åen ikke godt kunne besejles højere op. Varde by fik 1640 af kronen forkøbsret på en gård ved kirken (den sen. kro) »formedelst den store Sejlads og bekvemme Indladning, som fandtes der, eftersom Byen ikke kunde miste den uden Fordærvelse«. 1680 blev der en kort tid toldsted i J. Selv om ladestedet officielt var ophævet 1692, blev det benyttet til langt op i 1800t. Ved kroen (»Skipperhuset«) var der indtil 1910 færgefart over åen. I 1600t. havde if. Pont.Atlas købmandsskibe fra Varde deres vinterleje ved J. kirke.

Janderup folkehøjskole blev opret. 1868 af et A/S; den havde i beg. god tilslutning (ca. 50 elever), men gik efterhånden tilbage, skiftede ofte forstander og blev nedlagt 1916.

I Hyllerslev Enge ved Varde Aa ligger et Voldsted, Elkærhøj, bestaaende af en oval Borgbanke, omgivet af en Grav og en Yderdæmning, der i s. og sø. udvider sig til store Flader, antagelig en Forborg. Yderst synes der atter at have været en Gravsænkning. I Slutn. af 1800t. er der i Borgbanken fundet Rester af en Tømmerbygn.

I so. lå gden Vig (1486 Wiigh, 1487 Wyghe, 1606 Wieg). Chrf. Hvas til Hennegd. oprettede 1639 hovedgden Søviggd. i Ovtrup so. af denne og Søgd. i Ovtrup so., se ndf. s. 794.

Skove: Enkelte mindre plantager, således Hyllerslev plantage og Nørre Hebo plantage.

Fredede oldtidsminder: 24 høje. Ret anselig, men skæmmet af skeldiger og grøfter, er en høj n.f. Nr. Hebo. – Sløjfet el. ødelagt: 79 høje; større grupper har ligget på Janderup hede (13 høje), Kærup hede (9 høje) og n.f. St. Hebo (11 høje). Allr. Pont.Atlas nævner, at der ved udgravning af høje i so. er fundet stenøkser, stenknive og bronzeringe.

I J. so. fødtes 1868 fabrikanten Eckardt Eskesen.

Litt.: J. Madsen. Janderup og Billum Sogne, AarbRibe. 1911–14. 25–73. Hans Ellekilde. Folkesagn fra J. So., smst. 1956–59. 260–92.