Kastbjerg sogn

(Rimsø-K.-kom.) omgives af Villersø, Ginnerup, Glesborg og Rimsø so. Grænsen til Villersø dannes af Villersø bæk, der afvander en bred, fugtig lavning af senglacial alder. Et andet tilsvarende bassin ligger v.f. Kastbjerg (Selkær). Det ujævnt bølgede istidslandskab kulminerer længst mod v. med 68 m i en bakke, der formodentlig er en randmoræne, afsat af en isstrøm fra nø. De meget lette jorder er rige på små plantninger til beskyttelse mod sandflugt.

Areal i alt 1961: 1366 ha. Befolkning 26/9 1960: 349 indb. fordelt på 92 husstande (1801: 196, 1850: 282, 1901: 432, 1930: 431, 1955: 360).

I so. byerne: Kastbjerg (*1421 Kaszbierg, 1455 Kasebiærgh; u. 1798) m. kirke, forskole (opf. 1933, centralskole m. realafdeling i Glesborg) og so.bibl. (i skolen; opret. 1943; 1450 bd.); Skindbjerg (*1404 Skindberg, 1455 Skinbyærgh; u. 1795) m. missionshus (opf. 1919); Selkær (*1360 Siælker, 1442 Sællækiær; u. 1799). – Saml. af gde og hse: Kærby; Havdal. – Gårde: Kastbjerggd.; Østergd.

K. so., der sa. m. Rimsø so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gammelsogn. So. udgør 4. udskrivningskr., 357. lægd og har sessionssted i Grenå.

Kirken er en langhusbygn. m. romansk skib og gotisk korudvidelse, tårn i v. og våbenhus mod s. Af den romanske bygn., der er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel m. rille, står kun skibet, der har bev. sin retkantede s.dør i brug. Et rundbuevindue mod n. ses kun indvendig tilmuret som niche. I gotisk tid, mul. allr. i 1300t., er det opr. kor veget for et tresidet afsluttet langhuskor, og sen. er der i hele kirken indbygget krydshvælv, der udvendig støttes af kraftige, skråtstillede stræbepiller. I det vestligste hvælvs s.kappe har der været en nu tilmuret lem til tagrummet, hvilket tyder på, at tårnet først er opf. efter skibets overhvælvning. Tårnet, hvis underrum m. otteribbet hvælv åbner sig mod skibet ved en spidsbue, er jævnbredt m. skibet og har gavle mod n. og s., n.gavlen m. fem tætsiddende rundbueblændinger, s.gavlen stærkt ommuret bl.a. 1834 (jerncifre). Våbenhuset af kamp og munkesten er vistnok fra midten af 1500t. Dets glatte gavl har en lille renæssancepræget toptinde. Ved et lynnedslag 1950 blev kirken så beskadiget, at den måtte underkastes en større restaurering; ved denne fandtes kalkmalerier, som atter tildækkedes. – På et †alterbordspanel har stået en indskr. om, at alteret blev plyndret af polakkerne, men atter 1661 klædtes af herredsfoged Søren Pedersen og hans hustru Birgitte. Altertavlen er en kopi fra 1923 efter Carl Blochs Gethsemane i nygotisk rammeværk. Et ældre altermaleri, en bedende Kristus fra 1870 af Andreas Tastrup, er ophængt i tårnrummet. Lille alterkrucifiks m. sidefigurer, alt af blødt træ fra 1700t., er vistnok ital. Messingstager af sengotisk type. Romansk granitfont m. løver af Himmerlandstype (Mackeprang.D. 216), men uden fod – kummen hviler på en alm. kvader. Sydty. dåbsfad o. 1575 m. bebudelsen, stemplet RS. Lille prædikestol i enkel ungrenæssance m. malet årst. 1589 og samtidig himmel. Degnestol 1665 og stoleværk m. årstallene 1649 og 1651. I kgd.s dige mod v. en muret gangport m. falset rundbueåbning.

Ved Selkær har herredets tingsted en tid været, sen. ved Skindbjerg (Peder Jensen. Nørre Djurs herreds tingsted, AarbRanders. 1961. 129–32).

Skove: Kun mindre plantager.

Fredede oldtidsminder: 5 høje, hvoraf de to, Storhøj sv.f. Selkær og Møgelhøj s. f. Skindbjerg, er ret store. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse og 34 høje. På et bakkedrag, der strækker sig fra s.f. Selkær til henimod Laen (Glesborg so.), har der været en højrække.