Klinte sogn

(K. kom.) omgives af Nærå strand, Nr. Nærå og Grindløse so., Skovby hrd. (Nr. Sandager so.) samt Kattegat. Til so. hører også øerne Æbelø, Æbelø Holm, Dræet og Ejlinge. Det let bølgede bakkeland ligger temmelig lavt, idet højeste punkt ø.f. Nørreby kun når 13,5 m (trig.stat.), og de fleste steder har jordbunden en ret sandet karakter, idet moræneler kun optræder pletvis. Til so. hører 67 ha af den 1924 inddæmmede Klinte strand samt den tidl. udtørrede, smalle fjordarm Kissemade. Klinte strand fortsætter sig meget længere ind i land som en lav engog mosestrækning, skabt af en af istidens smeltevandsstrømme. Herover hæver Holmene sig som en ø. Af ældre dato er den s.f. Jersore pynt liggende Orestrand, der er en del af Gyldenstens store inddæmning fra 1871. Et dige fra Jersore pynt til Fårehale el. Halen beskytter engene mod oversvømmelse. Den lave Kattegatkyst er i det midterste parti udsat for nedbrydning, og det herfra udvaskede materiale føres af materialvandringsstrømmen dels mod v., hvor det er med til at opbygge strandvoldene foran den hævede havbund Syltene, og dels mod ø., hvor Nørreby Hals ligeledes er opbygget af krumodder. I læ af denne havskabte dannelse ligger endnu et lille stykke inddiget strand. Gennem det skovløse so. går i s. landevejen Bogense-Otterup. – Den 207 ha store Æbelø er i v., n. og ø. omgivet af indtil 20 m høje klinter, hvori der optræder tertiære jordarter, bl.a. med vulkanske askelag. Mod nø. rager Østerhoved Spids frem, mod nv. Nordrebråd. Det indre af øen når en højde af 24 m og er for 2/3’ vedkommende dækket af skov, der i randpartierne er stærkt mærket af blæsten. Den berømte kristtjørn, der nåede en højde af 14–15 m og et omfang på 2 m, frøs bort i isvinteren 1940–41. På Æbelø findes endnu eksemplarer af den store, anselige bille eghjorten. Ved øens s.spids findes en del stenede strandvolde, der fortsætter i det lange, smalle drag Brådet, som forbinder Æbelø med den 25 ha store Æbelø Holm el. Æbelholm. Denne ubeboede ø er helt og holdent opbygget af unge havaflejringer og har ingen istidsdannelser. Det har derimod de to andre småøer, Dræet (27,5 ha) og Ejlinge (16 ha), selv om det marine forland har forøget deres areal betydeligt i form af krumodder. Alle disse tre småøer er ganske lave og skovløse, og forbindelsen fra dem til Fyn sker ad »ebbeveje« hen over det lave vand, for Dræets og Æbelø Holms vedkommende udgående fra den tidl. ø Lindø.

Areal i alt 1950: 1746 ha. Befolkning 7/11 1950: 703 indb. fordelt på 200 husstande. (1801: 418, 1850: 615, 1901: 715, 1930: 802).

1/4 1925 deltes Klinte-Grindløse kom. i to selvstændige kom., Klinte kom. og Grindløse kom.

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 491 levede af landbrug m.v., 87 af håndværk og industri, 19 af handel og omsætning, 20 af transportvirksomhed, 18 af administration og liberale erhverv og 67 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Klinte (*1348 Klintæ; u. 1792) m. kirke, præstegd. (opf. 1922), hønseri og maskinstat.; Nørreby (*1383 Norreby; u. 1791–92 og 1794) m. skole (opf. 1827, en af Fyns ældste og mest typiske landsbyskolebygn.) m. sognebibl. (her og i Jersore skole; opret. 1937, 1000 bd.), forskole (opf. 1917), forsamlingshus (opf. 1935, udv. 1955) og mindeplads (anl. 1946); Jersore (*1353 Jersøre, 1391 Jarlsoræ, i alm. kaldet Ore; u. 1792), skole (opf. 1891) og forsamlingshus (opf. 1935). – Saml. af gde og hse: Skæregde; Dræet; Bregnebjerg; Jersoremark; Holmene. – Æbelø (*1200t. Æblæø) m. Æbeløgd. (11,7 tdr. hartk., 207 ha, hvoraf 151 skov; ejdsk. 250, grv. 140), landingssted i sø. og fyr i nv. ved Nordrebråd (opf. 1883, rundt granittårn, 18 m højt, hvidt blinkfyr, synsvidde 14 sømil). – Lindø, halvø m. bådehavn i sv.

K. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Grindløse so. eet pastorat, har tingsted i Bogense og hører under de sa. kr. som Krogsbølle so. So. udgør 3. udskrivningskr., 165. lægd, og har sessionssted i Bogense.

Kirken, der ligger på en lille højning, har romansk kor af granitkvadre m. den på egnen sædvanlige profilerede dobbeltsokkel. To små rundbuede vinduer i korets flankemure sidder vel på de opr. vinduers plads, men har udvidet lysning. Af det romanske skib, der er forstyrret ved vidtgående gotiske ændringer såsom nedrivning af triumfmuren, opførelse af ny kampestensgavl og tilbygn. af to store korsarme, er ikke levnet meget. De sengotiske korsarme, der er af munkesten, har spidsbuede arkader mod skibets ø.fag, indbyggede krydshvælv og forsk. udformede blændingsgavle m. kamtakker. Også det romanske kor fik sengotisk prydgavl. Op ad n.kapellets v.mur og m. pulttag ud fra dette byggedes et lille våbenhus. Yngste tilbygning, fra reformationstiden, er det meget lave, men svære v.tårn, af munkesten m. trappehus på s.siden og »forkert vendte«, kamløse gavle i n. og s. Kor og skib har sengotiske hvælv, skibet tre fag, af hvilke det smalle, ribbeløse v.fag er kuppelagtigt. Det overhvælvede tårnrum, der stod i forb. m. skibet ved en bred. spidsbuet arkade, er i nyere tid taget ind til forhal; en spærremur m. dør er opf. i tårnbuen og en fladbuet døråbning brudt i tårnets v.mur. Det gl. våbenhus er nu materialhus, og n.kapellet er afskilt fra skibet og tjener som ligkapel. – Udsk. alterbordsforside fra o. 1600. Altertavlen er et morsomt rokokoarbejde fra 1781 m. gravlæggelsesbillede i storfeltet; rammeværket er m. god plastisk virkning perspektivisk udmalet på en plan, udsvejfet bræddeflage (sml. tavlerne i Hjadstrup og Østrup, Lunde hrd). Alterstager fra renæssancetiden. Den lille romanske granitdøbefont er smykket m. arkader og tovsnoninger. Prædikestol og stolestader er nyere arbejder. Orgelpulpitur i skibets v.ende. I sdr. korsarm hænger epitafium fra 1710 over præsten mag. Rasmus Pedersen Brun, † 1713, og familie. Smst. er indmuret ligsten over provst Niels Bang, † 1608. I nordkapellet har stået tre kister m. medlemmer af fam. Lindegaard til Jerstrup, nu jordede på kgd. I tårnrummet ligsten fra 1668 over Jesper Pedersen og hustru Maren Jensdatter. Her er også indmuret mindesten over fire præster, deribl. Palle Saabye Monrath, † 1836. – Kirkens eneste klokke, ophængt i en glug i tårnets n.side, er omstøbt af Allerup i Odense 1864.

I Jersore lå i middelalderen en hovedgd., som i løbet af 1400t. og beg. af 1500t. efterhånden tillige m. byen kom til Antvorskov kloster, der desuden ejede andet gods på denne egn. P.gr.af talr. delinger og pantsætninger samt kildernes indbyrdes uoverensstemmelser er det næppe mul. at udrede J.s ejerforhold i alle enkeltheder. 1353 fik hr. Hans Poulsen af Vald. Atterdag låsebrev på J. m. tilliggende gods. Han pantsatte noget gods i J., men næppe selve hovedgden, til hr. Eggert Bitzere, som 1362 for 20 mk. overlod Dalum kloster pantet. 1398 indløste Otte Skinkel, kaldet Skele († ml. 1398–1410) dette pant. Ml. 1395 og 1418, formentlig før 1399, oplod en Poul Nielsen J. (behøver næppe at være hovedgden) til Otte s. 355 Skinkels søn hr. Berneke (Detlev) Skinkel († 1418). Om disse Skinkel’er har ejet hele J. hovedgd. el. kun en del deraf, er ikke klart. 1399 fik brødrene hr. Hartvig Limbek († senest 1423) og væbner Iven Ratmansdorf (Limbek), der mul. begge var svigersønner af Otte Skinkel, af Erik af Pommern låsebrev på J. gd. m. alt dens tilliggende. 1409 gav Iven Ratmansdorf sin halvdel af J. gd. i mageskifte til hr. Johan Olufsen Bjørn († senest 1416), og også Hartvig Limbeks part blev dels skødet, dels pantsat til ham. På skiftet efter ham tilfaldt J. (kan dog kun være en del deraf), som stod i pant for 500 mk., svigersønnen hr. Axel Andersen (Mule) til Kærstrup, som 1421 pantsatte den til hr. Bjørn Olufsen Bjørn og 1423 skødede den til sin svoger hr. Steen Basse til Tybjerg († 1448). Denne købte ligeledes 1423 af Hartvig Limbeks søn væbn. Claus Limbek til Nebbe († tidligst 1460) al dennes rettighed i J. by og hovedgd. samt andet gods, i alt 2 broderlodder, og 1427 henlagde han J. hovedgd. m. 8 gde i byen til et af ham stiftet vikarie i Vor Frue kirke i Nyborg. Først 1436 fik han dog låsebrev på J. En mindre del af J. hovedgd. må antages at være forblevet hos Claus Limbeks broder Henneke Limbek til Nebbe († vistnok tidligst 1467). Det synes, som om han desuden er kommet i besiddelse af Steen Basses part i J., thi 1444 modtog hans fætter Borkvard Ivensen (Limbek), Iven Ratmansdorfs søn, som 1447 siges at have trætte m. Steen Basse, på Henneke Limbeks vegne al den rettighed og tiltale, som denne kan have på J. gd. og gods. Henneke Limbek skødede s.å. sin del af J. til Borkvard Ivensen. En anden del skødede han, formentlig før 1444, for 200 mk. til Antvorskov kloster, hvis andel if. et lovhævdsbrev af 1501 »i 30 år og mere« var halvdelen, nemlig den nørre del med sit enemærke og abildgård. En væbn. Poul Pedersen, der 1461–90 nævnes af J., har formentlig været klosterets foged på gden og er vel efterfulgt i denne stilling af den Peder Jensen, som 1490 siges at bo i klosterets del af J. Borkvard Ivensens søn Jørgen Borkvardsen (Limbek) († tidligst 1518) skiftede 1488 m. sine medarvinger Benedikt Hogenskild († tidligst 1499) og Erik Christensen og kom ved denne lejlighed i besiddelse af den halvdel af J. hovedgd., som ikke var i Antvorskov klosters eje, medens hans medarvinger fik halvdelen af J. skov og andet gods. Sen. synes yderligere deling at have fundet sted, thi 1514 skødede Erik Christensens døtre Anne og Dorete deres part i s. 356 J.gd. til Benedikt Hogenskilds søn Erik Hogenskild († tidligst 1522). Omtr. samtidig solgte Jørgen Borkvardsen sin del af J. til Antvorskov kloster, og 1516 købte dette Erik Hogenskilds part, hvorefter det formentlig var eneejer af J. Hovedgden er antagelig snart efter blevet nedlagt.

Ved Jersore (Matr. Nr. 8 a) er der udgravet Rester af Gaardens Kælder, sat af Munkesten. Der findes endnu Murbrokker paa Stedet. Ca. 13 m derfra i Havens sv. Hjørne har der ligget en rund, foroven flad Jordhøjning, omgivet af vandfyldte grave, formodentlig et middelald. Voldsted, som nu er ganske jævnet.

Æbelø nævnes i ValdJb. som tilhørende kronen. Dens ejerforhold i de flg. århundreder er uklare. Et tingsvidne fra 1452(?) siger, at halvdelen hører til Oregård (Jersore?). I 1430erne købte hr. Steen Basse til Tybjerg († 1448), som en tid ejede Jersore hovedgd. (se ovf.) flere »wongeszgang« i Æ. 1470 undte kongen Antvorskov klosters tjenere i Jersore, Klinte, Nørreby og Vesterby fri skovhug i Æ. 1478 udtalte et tingsvidne, at »Jersoremænd« af arilds tid har haft frit skovhug på Æ., og at når den skulle fredes og hegnes, skete det m. deres minde i Jersoregård og m. de andre lodsejeres tilladelse. 1508 anmodede kongen Henrik Krummedige om med flere af Niels Haks børns venner at give ham skøde på Æ. 1524 var øen i hvert fald i kronens eje, thi d.å. pantsatte kongen til hr. Peder Ebbesen Galt († 1548) tillige m. Næsbyhoved slot og len Æ., »dog at vore og kronens øg skal blive ved at gå der, som de gjorde i dronn. Christines tid.« I 1530erne havde Jørgen Henningsen Qvitzow Æ. tillige m. Rugård. Under grevefejden gjorde borgere fra Odense 1534 et plyndringstogt til øen og røvede hans fæ, øksne og geder. 1561 fik Jørgen Svave til Harritslevgård († 1571) Æ. i forlening, 1572 Otte Emmiksen til Rugård († 1579) og 1574 Mourids Podebusk til Kørup († 1593), hvis hustru fru Magdalene Sehested († 1611) 1578 af kongen fik gavebrev og skøde på Æ. Hendes sønnesøn Henrik Podebusk solgte den 1623 til borgmestre og råd i Bogense på byens vegne, fordi denne manglede adgang til ildebrændsel. I den flg. tid handlede Bogenses borgere derpå indbyrdes og m. udenbys folk om større og mindre parter i Æ. Om øens kirkl. tilhørsforhold førtes en strid, som endtes m. et kongebrev 1656 om, at Æ. skulle høre både til Klinte og Bogense og tienden deles ml. disse steders præster. 1708–10 købte kommerceråd Jens Ibsen Trøstrup til Ørritslevgård († 1713) største delen af Æ. Han tabte en proces m. Bogense om dens jurisdiktionelle tilhørsforhold, idet højesteret 1712 dømte, at den fortsat skulle høre under Bogense bys ret og jurisdiktion. Trøstrups enke bragte ved nyt ægteskab øen samt Ørritslevgård og Hollufgård til justitsråd Iver Andersen († 1726), der 1726 erhvervede den sidste part af Æ., som derpå lå under Hollufgård (se s. 241) indtil 1782, da kmh. A. C. v. Heinen for 13.000 rdl. solgte den til Joachim Godske greve Moltke til baronierne Einsidelsborg og Kørup (se s. 340). Da disse 1810 ophøjedes til grevskabet Roepstorff, blev Æ. en del deraf. Den benyttedes fra 1856 som dyrehave, indtil den 1920 for 400.000 kr. solgtes til bankdir. Emil Glückstadt († 1923). Efter Landmandsbankens sammenbrud købtes Æ. 1923 af konsul T. Hofmann Olsen. Nuv. ejer er A/S Æbelø Gods. – Æbeløgård er formentlig opret. o. 1680. Fast beboelse på øen synes der ikke at have været før 1600t. 1623 ansatte lodsejerne i Bogense et ægtepar til at passe deres kvæg på Æ. 1654 oplyste konen i et tingsvidne, at øen i »den kejserlige fejde« var blevet plyndret af en oberst Slabata.

Litt.: H. Hansen. Æbelø. AarbOdense. IV. 1916. 578–91. H. F. Rørdam. Om Æbeløs Forhold til Klinte Sogn. KirkehistSaml. 4. Rk. V. 1897–99. 761–86. DLandbr. III. 1930. 707–08. Achton Friis. DØ. II. 1927. 199–211.

Skove: Æbelø skov (151 ha) dækker det meste af Æbelø. Terrænet er jævnt stigende fra v. mod ø., hvor det danner stejle skråninger mod vandet. Jordbunden er som helhed god skovjord, sandblandet ler, dog m. partier af let sand. Træartsfordeling: bøg 65 ha, eg 15 ha, andet løvtræ 22 ha, nåletræ 18 ha og krat olgn. 31 ha.

Litt.: Johs. Helms. Naturfredning paa Æbelø. Dansk Skovforenings Tidsskrift. 1924. 597–611.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i so. – N.f. Klinte strand findes flere mindre stenalders bopladser, og i den inddæmmede strand er fundet en del oldsager, navnlig bensager fra yngre romersk jernalder. Fra Jersore stammer et yngre bronzealders skattefund m. hængekar, halsring, bøjlenål m.m. Lige v.f. Klinte kirke findes en boplads fra keltisk jernalder.

Genforeningssten i Jersore 1923. I mindelunden i Nørreby befrielsessten 1946.

Ved foden af kirkebakken har der været en hellig kilde, Skt. Olafs kilde (AarbOdense. IV. 1916, 454. Schmidt. DH. 127).

I Klinte sogn fødtes 1614 biskop Niels Hansen Bang.

Litt.: P. E. Jensen. Fra Klinte og Grindløse Sogne (Særtryk af »Bogense Avis«. 1924). Axel Nielsen m. fl. Nørreby Skole gennem 100 Aar. 1927. Nordvestfyn. 1936. 231–33. V. Spanner. Lidt om Landboforholdene i Nørreby gennem 250 Aar, AarbOdense. XXV. 1938. 177–212.