(K.-Fyrendal kom.) omgives af Hyllinge, Marvede, Fyrendal, Hårslev og Førslev so. Det lille so., der mod s. og ø. begrænses af Saltø å, har en jævn, næsten ganske flad overflade, der består af frugtbar lerjord. Langs sv.grænsen af det skovløse so. går landevejen fra Fuglebjerg til vejen Skælskør-Næstved.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 567 ha. Befolkning 7/11 1950: 266 indb. fordelt på 76 husstande. (1801: 166, 1850: 283, 1901: 293, 1930: 265).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byen Kvislemark (o. 1370 Quislemarke; u. 1791) m. kirke, præstegd., forskole og forsamlingshus (opf. 1891). – Saml. af gde og hse: Brandholt. – Gårde: Møllevejsgd. (13,5 tdr. hartk., 55 ha; ejdsk. 188, grv. 121).
J. Tyge Møller lektor, dr. phil.
Kvislemark so., der sa.m. Fyrendal so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Rude og hører under de sa. kr. som Marvede so. So. udgør 2. udskrivningskr., 304. lægd og har sessionssted i Skælskør.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirkens kor og skib er bygget o. 1250, i overgangsstil; nederst er murene af rå kamp, men den store øvre del er af munkesten ligesom de tre sengotiske tilbygn.: v.forlængelse, tårn, der undtagelsesvis er rejst foran n.døren, og et våbenhus foran s.døren. I skibets s.mur, ø.f. den udvidede dør et vindue, der er af romansk form, mens den blændede n.dør har gotiske former; den opr., rundbuede triumfbue er forhøjet i 1900erne. Korets krydshvælv er fra o. 1400 (sml. kalkmalerier), skibets to snarest fra 1500. V.forlængelsen og våbenhuset har krydshvælv, hvorimod tårnrummet, der har tjent som våbenhus, mod sædvane er fladloftet; tårnets n.gavl og skibets v.gavl har stavværksdelte blændinger og kamtakker, de øvrige gavle er fornyet. Moderne trævinduer. – Middelald. kgd.smur i sø. og n.
Elna Møller arkitekt
I koret, på hvælv og n.væg, samt over hvælvene på triumfmurens vestside og skibets tilstødende sider findes gotiske kalkmalerier fra o. 1425–50; i koret afdækkedes de 1923 og restaureredes 1926 (Rothe-Lind); emnerne er fra Kristi barndomshistorie; på nordvæggen er der apostelfigurer, over hvælvene helgenfremstillinger. – Altertavle i renæssance, fra 1615, sikkert fra Roskildemesteren Anders Nielsen Hatts værksted (DanmKirk. III. 2261), m. to rundbuefelter i storstykket og i storvingerne våben og initialer for Niels Krag til Agerkrog og Jytte Høg. På alterkalken fra 1713 graveret: »Adolph Ulrich von Holstein, Christine Sophia von Reventlau«. Alterstager o. 1625. Døbefonten er af eg, samtidig m. og fra samme værksted som altertavlen. Dåbsfad af bly omtr. som Krummerups (s. 000). Et lille renæssancekrucifiks er ophængt over korbuen. Bruskbarok prædikestol fra o. 1630 med evangelisterne som hermer på hjørnerne og i storfelterne Kristus ml. Moses og Aron; samtidig himmel m. Urnevåben (jfr. ndf.) og rygskjold. Stoleværket, nu uden døre, er fra 1630, m. riflede dobbeltpilastre; på de østligste våben for Christ. Urne (ærkedegn ved Roskilde domkirke 1622–29 og derfor kirkens patron) og hustru Sofie Lindenov. Jernbundet pengeblok fra 1700erne. Klokker: 1) 1300erne m. majuskelskrift, 2) 1839, støbt af I. C. og H. Gamst, Kbh. – Et kistekrucifiks af messing fra renæssancetiden, m. graveret: Casper Brand, hænger over prædikestolen.
Erik Moltke redaktør, dr. phil.
Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 1057–64.
Fra 1326 ejede Skovkloster gde i Kvislemark. 1448 bortlejede abbed Jens Brok 7 gde her til hr. Karl Markmand til Harrestedgd. for dennes og hustrus livstid. 1388 tilskiftede tre brødre Peder, Gert og Jens Nielsen en fjerde broder Niels 2 gde og 3 gårdsæder i K. efter s. 929 deres moder. 1395 nævnes Aage Jepsen i K. (1411 i Esholte), der købte en gd. i byen, som han pantsatte 1411. 1451 nævnes væbn.? Hans Portmand af K. († før 1466), der gav gods til K. kirke og til Antvorskov kloster, i hvilken anledning enken Elne Jensdatter 1472 havde trætte med sin svigersøn, forstander for Vor Frue kloster i Roskilde Marquard Tinhuus (Skinkel) († tidligst 1500). 1488 nævnes Lars Poulsen i K., herredsfoged til Flakkebjerg hrd. Der har altså formentlig været en større gd. i byen, måske den Hans Portmand tidl. beboede? Skovklosters gde i K., som efter reformationen var kommet til kronen, mageskiftede Fr. II 1562 til Roskilde domkapitel mod gods i Nordsjælland. Af kapitlet afhændedes de i 1600t., 1634 solgtes største parten til Hans Ulrik Gyldenløve til Vindingegd. (nuv. Fyrendal).
Jens Holmgaard arkivar, cand. mag.
Litt.: Hans Jørgen Helms. Næstved St. Peders Kloster (Skovkloster). 1940, 493 f.
Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i sognet.