Lodbjerg sogn

(Hvidbjerg vesten Å-Ørum-L. kom.) omgives af Ørum so., Refs hrd. (Vestervig og Agger so.) samt Vesterhavet. Grænsen til Refs hrd. dannes til dels af de to store, lavvandede søer Flade og Ørum søer, der indbyrdes kun er skilt ved en vejdæmning og det 1957 opførte sikringsdige, der støtter sig på bakkerne ved Tolbøl. Langt den største del af so. er dækket af flyvesand, der optræder dels som parabelklitter, delvis beplantede, dels som lyngklædte sletter, og endelig yderst mod havet som havklitter, hvori talrige vindbrud viser, at disse til stadighed er i bevægelse. I den af havet under nedbrydning værende Lodbjerg klint ses istidens dannelser, dels moræneler, dels smeltevandsler og -sand og endelig tertiære dannelser som den af glimmerler bestående »sorte næse«, der af isen i sin tid er brækket op af undergrunden. Kun ved Tolbøl findes istidsjorder i overfladen, der andre steder er dækket af et lag flyvesand. På grænsen ml. flyvesandet og det dyrkede land ligger det tidl. store mosedrag Storkær. So. rummer et af Danmarks ensomste og mest storslåede naturlandskaber, og fra Lodbjerg fyr er der en enestående udsigt over det særprægede land og over de to store søer til Aggertangen.

Areal i alt 1955: 1819 ha. Befolkning 1/10 1955: 80 indb. fordelt på 22 husstande (1801: 71, 1850: 98, 1901: 130, 1930: 89).

I so. ligger Lodbjerg kirke (*1421 Lodbergsogen); Tolbøl (*1363 Tølbøll; u. 1800); Løgstrupgde (*1469 Løgstrup); Svejgd. (1600 Sueigrdt); Lodbjerg fyr, et 35 m højt, rundt tårn af granit, opf. 1884, der viser hvidt gruppeblink. Fyret er meteorologisk stat.

L. so., der sa.m. Hvidbjerg og Ørum so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Visby so. So. udgør 5. udskrivningskr., 232. lægd og har sessionssted i Vestervig.

Den lille hvidkalkede, teglhængte kirke ligger ensomt i det skovklædte klitlandskab. Det er en sengotisk bygn., opf. af gule munkesten i munkeskifte, bestående af skib og smallere kor. Af opr. enkeltheder er kun bevaret den nu tilmurede n.dør, rundbuet i spidsbuet yderfals, mens s. 645 den ligeledes tilmurede s.dør kun svagt kan skimtes. En nyere indgang er, vistnok 1818, brudt gennem s.muren tæt ved v.gavlen, og samtidig er skibets vestl. del afskilret som våbenhus. Bygn. er istandsat 1933 ved arkt. Jens Foged; ved denne lejlighed fremdroges en række kalkmalerier, dels på triumfmuren (Jomfru Maria, kobberslangen) og dels på n.muren (billedfrise m. passionsscener), fra tiden omkr. reformationen. Den trefløjede altertavle har i en ramme fra 1933 som midtfelt en stump af en lutheransk fløjtavle m. sen. maleri, Nadveren, udf. 1710 af J.J. Thrane. Romansk granitfont, af tybotype. Den enkle prædikestol har malet årst. 1601. Ved v.gavlen står en klokkestabel m. klokke fra 1578. På kgd. s.f. kirken ligger et brudstykke af en romansk gravsten med reliefkors.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 595–600.

Tolbøl var 1405 en gård, hvori Vestervig kloster tilkøbte sig en part af Marine, Anders Pedersens efterleverske, og 1412 en anden part af Per Borre.

Rotbøl skal have været en herregård. Den havde 1664 kun ca. 7 tdr. hartk. og lå da under Vestervig kloster. Slægterne Rottbøll og Lodberg stammer fra en fæster af gården.

Skove: Lodbjerg Klitplantage (ejer: staten) er på 879 ha, hvoraf bevokset med sitkagran 10 ha, skovfyr 10 ha og bjergfyr 420 ha. 439 ha er ubevokset. Jordbunden på det bevoksede areal er gennemgående bedre end alm. i klitplantagerne. Det er en forholdsvis ung plantage, indtaget 1923, og er endnu ikke fuldt tilplantet. Den indeholder ca. 100 ha tidl. kommuneplantage. So. hører til de vestjyske so., der har lidt mest af sandflugt. Før sandflugten har der her, ligesom i Ørum so., været skove (jf. navnet Skovsted; af præstegården svaredes således et skovsvin i landgilde). Om sandflugten se AarbThisted. 1920. 148.

Sandflugten har ødelagt byen Skovsted (*1421 Skoustedt), der 1664 havde 6 gde, men 1688 s. 646 kun 1 gd. og 3 hse. Den lå n.f. Lodbjerg kirke. Også gden Rotbøl (1600 Rottbøll), se ovf., tilsandede i 1700t.

Fredede oldtidsminder: En langhøj og 10 høje i Lodbjerg plantage og i klitterne; anselige er de to Bavnehøje. – Sløjfet el. ødelagt: 5 høje.

At kirken p.gr.af sandflugten skal være flyttet to gange, som ældre kilder fortæller, er næppe rigtigt; i hvert fald kan den ikke være flyttet efter reformationstiden (jf. Thisted Amts Tidende 18/8 1960). Ved klemmebrev af 1555 bestemtes det, at den dav. kirke skulle nedlægges og sognefolket søge til Ørum kirke, hvortil materialet skulle anvendes; dette skete dog ikke, men so., der før synes at have været et pastorat for sig, blev anneks til Hvidbjerg-Ørum. Præstegården omtales endnu 1625.

Løgstrup vandmølle var ødelagt allr. 1592 (AarbThisted. 1939. 171).

I so. fødtes 1625 biskop Christen Jensen Lodberg.

Litt.: S. C. Sortfeldt. Om Flyvesandets Ødelæggelser i Thy, AarbThisted. 1920. 115–64. Sst. 1929. 460 (om indskrifter). Henrik Larsen. Fra Lodbjerg Sogns Fortid, sst. 1936. 139–55. Sst. 1942. 192 f. og 1950. 92 f. (om strid om kirkestole). Jf. Hvidbjerg.