Marie Magdalene sogn

(M. M.-Koed kom.) omgives af Koed so., Ø. Lisbjerg hrd. (Skarresø og Thorsager so.), Hvilsager, Ø. Alling, Auning og Gjesing so. samt en enklave af Koed. Ved skellet til Ø. Lisbjerg hrd. løber Ryom å gennem et bredt dalstrøg, der ligesom dets fortsættelse i Kolindsund mod ø. er et gl. stenaldersund, efter at lavningen allr. var blevet udformet som tunneldal under istiden. I den vestl. del ligger Smørmose og den store Pindstrup mose, som efter afgravning af tørven er blevet afdrænet og delvis bragt under kultur. Den nordl. side står som en skarpt markeret, skovklædt skrænt (Småbakkerne, Bjergene, Ryomgård skov), dog gennembrudt af smeltevandsdale som ved Marie Magdalene og Ryomgård. I sidstn. dal, der danner skel til Koed so., ligger Voldum sø (ca. 15 ha). Istidslandskabet v.f. Marie Magdalene er stærkt præget af smeltevandet, som har formet dette i rygge m. længderetningen nv.-sø. (Randers Bjerge) m. mellemliggende fugtige lavninger (Brentmose, Åsmose). Den østl. del er mere uregelmæssigt bakket. Næsten halvdelen af so. er opfyldt af skove (Fjeld, Bøjstrup, Koed og Klemstrup skove), småsøer (Rosen, Kveldsø) og længst i n. hede. I øvrigt er jorderne ret sandede. Gennem so. går jernbanen Århus-Grenå, der i Ryomgård mødes m. banen Randers-Grenå.

Areal i alt 1961: 3728 ha. Befolkning 26/9 1960: 2573 indb. fordelt på 769 husstande (1801: 295, 1850: 469, 1901: 951, 1930: 1899, 1955: 2609).

I so. byerne: Marie Magdalene (*1458 Marie Magdalene kirke; u. 1792–93) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1938, arkt. Peder Vedel, Skåde) og forsamlingshus (opf. 1893); Pindstrup (1467 Pinstrvp; u. 1790) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 747 indb. fordelt på 215 husstande (1930: 498, 1955: 714) – m. kirke, skole (opf. 1957), arbejdsteknisk skole, bibl. (i skolen; opret. 1880; 2250 bd.), forsamlingshus (opf. 1895), savværk, emballagefabr., Pindstrup Mosebrug, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Bøjstrup (1607 Boystrup; u. 1818); Ryomgård – bymæssig bebyggelse m. 1960: 861 indb. fordelt på 279 husstande (1930: 531, 1955: 877); fordelingen efter erhverv i de 2 bymæssige bebyggelser Ryomgård og Pindstrup var 1950 flg.: 101 levede af landbr. m.v., 696 af håndv. og industri, 170 af handel og omsætning m.v., 193 af transportvirksomhed, 70 af administration og liberale erhverv og 148 af aldersrente, pension, formue olgn.; 23 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. privat realskole (opf. 1913), handelsskole (i realskolen), bibl. (i De gamles Hjem; opret. 1942; 2500 bd.), missionshus, kom.kontor (i gl. privatskole), politistat., alderdomshjem (De gamles Hjem, opf. 1940), Ryomgård Hotel, Ryomgård Bank (filial af Kolind Bank), Marie Magdalene-Koed Sparekasse (opret. 1874; 31/3 1962 var indskuddene 2,7 mill. kr., reserverne 196.000 kr.), ml., Ryomgård Andelsmejeri (opret. 1890, drives i forb. m. Hornslet Mejeri), Ryomgård Cementvarefabr., urtepottefabr. (under Pindstrup Mosebrug), jernbanestat., posteksp. og telf.-central. – Saml. af gde og hse: Bjergene; Margrethelund; en del af Ringsø (resten i Ø. Alling so.); Brunmose (1688 Brunmosehuuset); Marienhof (statsbrugskoloni, dannet ved udstykning af gden Marienhof) m. forsamlingshus. – Gårde: hovedgd. Gammel Ryomgård (1608 Ryomgaard; 12,4 tdr. hartk., 90 ha, hvoraf 18 skov; ejdv. 170, grv. 79); Ny Ryomgd., 13,1 tdr. hartk., 175 ha, hvoraf 28 skov; ejdv. 400, grv. 191); Klemstrupgd. (1470 Clemestrop); under Fjeld; Frederikslund (8, 9 tdr. hartk., 161 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 340, grv. 186); Kragelund; skovejd. Fjeld (30,4 tdr. hartk., 1055 ha, hvoraf 978 skov; ejdv. 2281, grv. 751); Store Grønholt; Lille Grønholt; Stadsevase; Viborghus (1688 Wiborg Skoufhuus); Lille Bøjstrup (1664 Lille Bøystrup); Rosenborg.

M. M. so., der sa. m. Koed so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rougsø og Sønderhald hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vivild so. So. udgør 4. udskrivningskr., 311.a og b lægd og har sessionssted i Allingåbro.

Den anselige kirke består af skib og kor m. apsis, tårn mod v., våbenhus mod s. og et stort gravkapel ved korets s.side. De ældste dele, apsis, kor og skib, er trods den »romanske« grundplan fra gotisk tid, opf. inden 1458, el. nøjere, i 1400t.s anden fjerdedel (se ndf. om de malede våben i apsis) af hr. Otte Nielsen Rosenkrantz og hustru på et sted, hvor »skov og træer stode, og de havde ladet bortrydde« (Hübertz. Aktstkr. vedr. Aarhus. I. 229). Kirken er opf. af røde munkesten på en sokkel af kvadre fra en ældre kirke; apsis, kor og skibets ø.gavl er bygget først og har skråkantsokkel. Apsis har små spidsbuede vinduer mod ø. (tilmuret) og s., koret et stort rundbuet vindue mod n. og skibet 2 (opr. 3) tilsvarende mod s. Den fladbuede s.dør er bev., n.døren tilmuret. 1904 fandtes kalkmalerier i apsis, kor og skib (til dels rest. 1909 af E. Rothe, en genrest. forventes iværksat 1963). På apsidens halvkuppelhvælving er under et dommedagsbill. malet en række adelsvåben tilh. Otte Nielsen Rosenkrantz til Hevringholm og hustru, fru Else Holgersd. Krognos, samt biskop i Århus (1423–1449) Ulrik Stygge. På korets hvælving findes plantedek. Skibet er først o. 1500 blevet overhvælvet m. tre fag krydshvælvinger, sikkert s. 877 på bekostning af Niels Eriksen Rosenkrantz og hustru Birgitte Olufsdatter Thott, hvis (aldrig overkalkede) navne og våben er malede på skibets østl. hvælving sa. m. en dommedagsfremstilling. Et i sa. hvælving fundet bill. af en utugtig kvinde blev overhvidtet på ny. På de to andre hvælv findes ribbedek., geometriske figurer olgn. Af tilbygningerne er våbenhuset, af munkesten i munkeforbandt, antagelig fra middelalderens slutn.; over døren vokser ud fra muren to rønnetræer. Tårnet, ligeledes af munkesten, er opf. 1593 af landsdommer Mogens Juel til Ryomgd.; det har nu gavle mod ø. og v., men afsluttedes forhen m. et spåntækket, gennembrudt kuppelspir (nedbrudt 1739, årst. læses på s.siden tillige m. etatsråd Peder Fogh og hustru Helena Büssings initialer). I tårnrummet er en hvælving planlagt, men tilsyneladende aldrig fuldført. Det hvælvede s.kapel, hvorunder en kælder, er, mul. 1639, opf. som begravelse for slægten Kruse; på gavlen årst. 1780 og bogstaverne HG (oberstløjtn. Palle Kragh Hoff og hustru Anne Margr. Galten). Våbenhuset er hvidkalket, på tagene ligger bly (skib, kor og apsis), tegl (tårn og våbenhus) og »bæverhaler« (s.kapel). En hovedistandsættelse (arkt. Rolf Graae) er påbegyndt 1962. – Alterbord af munkesten. Altertavle i pragtfuld rokokostil fra 1757 m. Jørgen Fogh Wilsters (ejer af Ryomgd. 1753–56) våben, bekostet af dennes enke, Anne Margr. Galten. Midtfeltets opr. maleri (nadveren) af K. M. Bruun er genindsat i tavlen ved en rest. 1946. Udsk. knæfaldsskranke fra o. 1720. Granitdøbefonten er jævngammel m. kirken og har Otte Rosenkrantz’, Else Krognos’ og bisp Ulrik Stygges våben samt stiftets skytshelgen Skt. Clemens’ navn. Fonten er 1716 udstyret m. udsk. guirlander og en himmel, hvorpå etatsråd Peder Foghs og hustru Magdalena Bordings initialer. Dåbsfad af Nürnberg-type fra 1500t. Et sengotisk korbuekrucifiks er 1946 istandsat og ophængt i skibet. Prædikestol og lydhimmel i barokstil fra o. 1650. Ved stolen er anbragt et timeglas. Stolestader fra 1700t. I tårnbuen er o. 1740 opstillet en stor, lukket herskabsstol m. etatsråd Peder Foghs og hans 3. hustru Helena Büssings navnetræk. Over herskabsstolen er et orgel anbragt. Klokken er omstøbt 1920. – Et epitafiemaleri (præstefamilie) er ophængt i skibet. En gravsten over Christen Mikkelsen Thæbering, † 1701, og hustru henstår i tårnrummet. S.kapellet, som 1933 er indr. til ligkapel, forbindes m. koret ved en stor bue, hvori et smukt udsk. gitter m. etatsråd P. Foghs s. 878 våben. På kapellets v.væg har Peder Fogh 1750 opsat et sandstensepitafium over sine tre hustruer, Magdalene Bording, † 1720, Edela Elisabetha Mariane Wede, † 1731, og Helena Büssing, † 1749. 8 kister tilh. fam. Fogh og Bording, bl.a. m. ligene af prof. Laurids Bording, † 1677, og hustru Ingeborg Broberg, † 1709, etatsråd P. Fogh, † 1753, og dennes hustruer, er 1933 flyttet til kælderen under kapellet. I denne og en dermed forbunden gravkælder under koret fandtes i forvejen et større antal kister m. ligene af rigsråd, statholder i Norge Enevold Kruse, † 1621, og hustru Else Marsvin, † 1632, samt medl. af deres slægt, bl.a. Otto Kruse til Hjermeslevgd., † 1628, og fru Beate Bülow, hr. Jørgen Kruses til Hjermeslev, † 1657. Af disse kister blev de ringest bev. nedsat på kgd. og de aftagne navneplader ophængt i kapellet. På kgd. et monument over oberstløjtn. Palle Krag Hoff til Høgholm og Ryomgd., † 1798, og hustru Anne Margr. Galten.

Litt.: Inga Mortensen. M. M. Kirke og dens Gravkapeller, AarbRanders. 1932. 76–83.

Ryomgård tilhørte Birgitte Eriksdatter Rosenkrantz, g. m. landsdommer Mogens Pallesen Juel († 1605), der 1606 skødede den til sin bror Børge Rosenkrantz til Ørup († 1614), som s.å. solgte den til Axel Galt († 1614). 1608 fik han gden tilkendt efter en strid m. Dorete og Anna Vestenie, men 1613–18 skrives Gunde Galde til gden. Den tilhørte sen. Enevold Kruse til Stenalt († 1621), hans enke Else Marsvin († 1632) og søn Jørgen Kruse († 1666), hvis arvinger fragik arv og gæld efter ham. R. kom til gehejmeråd Otto Pogwisch til Saltø, som 1672 skødede den (56 tdr. hartk.) og patronatsretten til Marie Magdalene til teologisk lektor Laurids Bording († 1677), hvis enke Ingeborg Broberg 1683 mod at betale 2367 rdl. fik kgl. bevilling på, at den efter brand nedbrudte by Ryoms jorder (59 tdr. hartk.), der tidl. var lagt under R., måtte nyde sa. privilegier som denne. Hendes søn dr. Rasmus Bording til R. døde 1703, hun selv 1709, og 1713 skødede deres arvinger, justitsråderne Poul Glud og Hans Nansen, R. (63 og 343 tdr. hartk.) for 20.000 rdl. til deres svoger etatsråd Peder Fogh († 1753), som 1750 testamenterede R. til sin søstersøn Jørgen Fogh Wilster († barnløs 1756), hvis enke Anne Margrethe Galten 1757 ægtede oberstløjtn. Palle Krag Hoff til Høgholm († 1798). Dennes søn landsdommer Henrik Muhle Hoff til Silkeborg købte 1799 R. (63, 75 og 329 tdr. hartk.) på auktion for 92.100 rdl. Han fik 1801 kgl. bevilling på at sælge godset uden at miste hovedgdens frihed og 1804 tilladelse til at udparcellere gden (se ndf.). 1804 skødedes hpcl. Gammel R. (29 tdr. hartk.) m. ml. og 2 hse for 55.000 rdl. til Peter Marcussen Wodschou, som 1811 solgte den (i alt 35 tdr. hartk.) for 140.000 rdl. til overauditør A. R. C. Brockenhuus og J. M. Holler. Sidstn. solgte den 1817 for 82.688 rbdl. sedler til ovenn. P. M. Wodschou († 1824), efter hvem den på auktion 1825 købtes m. ml. af P. V. Brockenhuus († 1842), som 1834 solgte den til Th. Carstensen († 1869). Han afhændede den (30 tdr. hartk.) 1854 til Christian Helenus Mourier-Petersen († 1903), der tilkøbte parcellerne Ny R. og Marienhof. 1902 solgte han den samlede ejd. for 335.000 kr. til hofjægerm. Adolf Frederik Holten Castenschiold, der 1912 solgte Gammel R. til grev Jørgen Carl Scheel, som beholdt den til 1941, da den solgtes for 175.000 kr. til vinhdlr., konsul Johs. Fogh-Nielsen. 1953 købtes den af postm. O. Nielsen for 242.500 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I. 377–78. Ejler Haugsted i DSlHerreg. IV. 1945. 292–99.

Gl. Ryomgd. ligger på en halvø, som skyder sig ud i engdragene, der er resterne af Kolindsund. Den nuv. hovedbygn. (fredet i kl. B), som er opf. af Jørgen Kruse, er den ndr. fløj i et planlagt trefløjet anlæg. Portfløjen har ligget mod ø., mod broen til ladegden, medens en sdr. fløj dog aldrig menes opf. på de udlagte fundamenter. Midt på n.fløjen, hvor trappen nu findes, har der været et trappetårn, og på nø.hjørnet har der stået et ottekantet tårn. At dømme efter den bev. fløj har anlægget været opf. af røde mursten i krydsskifte på en kvadersokkel. Det har været i to stokv. over hvælvede kældre og m. kurvehanksbuede vinduer i begge etager. Om den nuv. indgangsdør er indmuret en sandstensportal, der dog mul. stammer fra en kamin. Den bærer Jørgen Kruses og Beate Bülows våben samt årst. 1643. O. 1768–70 (ovenn. portal har indskr. »Renov. 1770«, og på v.fløjens gavl er en sandstenstavle, hvorpå står Palle Krag Hoffs og Anne Margrethe Galtens navne, med årst. 1768) underkastedes Gl. Ryomgd. en betydelig ombygn. og iførtes en mere tidssvarende klædedragt. N.fløjen, som lå solret, bibeholdtes. Ø.fløjen reduceredes til en ganske kort sidefløj, som fik en vestl. pendant. Begge gavle halvvalmedes, og begge tårne nedreves. Rester af en ældre hovedbygn. er påtruffet ca. 30 m s.f. den nuv. – Ved broen til ladegden står to bislagssten af granit m. hoveder i tovsnoede cirkler, P. K. Hoffs og hustrus initialer, samt årst. 1763. Det fornemme ladegårdsanlæg er opf. i grundmur m. kamtakker af Jørgen Kruse. Det består af en lang staldbygn. i s., m. Kruses og s. 879 Beate Bülows navne, samt en stor ladebygn., på hvis gavl et sammenslynget K. B. Begge bygn. er dat. 1635; de er fredet i kl. A.

Carlsruhe, en pcl. af Ryomgd., rimeligvis opkaldt efter landsdommer Hoffs søn Carl († 1804) kaldtes fra o. 1820 Ny Ryomgård. 1806 skødede landsdommer H. M. Hoff den (7 tdr. hartk.) for 20.000 rdl. til Peter M. Wodschou til Gl. Ryomgd., fra hvem den (10 tdr. hartk.) med 11 hse (4 tdr. hartk.) 1820 ved tvangsauktion solgtes for 3700 rbdl. sølv til rådmand i Ålborg, kancelliråd P. M. Gleerup († 1825), der 1822 solgte den til Knud P. Monrad († 1872), som ejede den (1850: 15 tdr. hartk., 14 hse m. 8 tdr. hartk.) til o. 1869. Den kom da til R. Østergaard, som 1871 solgte den for 50.000 rdl. til C. H. Mourier-Petersen til Gl. Ryomgd. 1914 solgte Ad. Fr. Holten Castenschiold den for 165.000 kr. til A. Glavind og A. Andersen, som s.å. afhændede den til et konsortium, der til dels udstykkede den. Hpcl. ejedes 1916–40 af M. Foged, og efter en del ejerskifter kom den 1942 til T. Hove-Nielsen.

Litt.: DStørreGde. I. 378–79.

Marienhof, også en pcl. af Ryomgård, er opkaldt efter landsdommer H. M. Hoffs 2. hustru A. Marie Wodschou. 1807 skødede H. M. Hoff den (12 tdr. hartk.) for 33.000 rdl. til C. A. Villaume (sen. sproglærer, † 1851), der 1814 skødede den for 10.600 rbdl. sølv el. 19.875 rbdl. sedler til H. J. Berg († 1840); 1822 fik kammerråd Ole Esmarch, tidl. til Ingvorstrup, auktionsskøde på den, og 1824 købtes den ved tvangsauktion for 2610 rbdl. sølv af J. Brask til Svenstrup Hovgd. 1827 kom den ved auktion til Århus stiftsøvrighed, der 1829 skødede den til forv. Petersen. 1832 tilhørte den G. C. Bøeg, 1844 J. Fr. Spendrup. Sen. kom den til C. H. Mourier-Petersen til Gammel Ryomgd. og solgtes 1912 (15 tdr. hartk.) af Ad. Fr. Holten Castenschiold for 130.000 kr. til landbrugskand. Erik Fabricius, som 1917 afhændede den til Knud Just, der udstykkede gden, idet han 1921 fraskilte jord til 6, 1925 til 24 statshusmandsbrug.

Litt.: DLandbr. VI. 248.

Fjeld skov lå i middelalderen under Hevringholm, men deltes i tidens løb ml. flere godser. 1855–62 sammenkøbtes den af konsejlspræsident J. B. S. Estrup til Skaføgd. Han tilplantede betydelige arealer og skødede 1907 ejd. Fjeld til sin søn kmh. Adam P. Estrup, der opførte en trævilla, Enebo. Efter hans død 1934 købtes den af brodersønnen, kmh., cand. jur. Niels Rudolph Estrup og er således atter forenet m. Skaføgd. Ejeren bor i trævillaen Enebo i skoven.

Litt.: DStørreGde. I. 376–77.

Pindstrup Mosebrug er opret. 1905 af Johs. F. la Cour, der stadig er direktør for virksomheden, som nu er A/S og har udviklet sig til et stort foretagende med tørvefabrikation, tørvestrøelsesfabrikker, briketfabrikker, savværk, emballagefabrik, fabrikker for træbetonplader, cementvarer, vægfliser, urtepotter, fasaneri, gartneri og landbrug og med afdelinger i Auning, Bendstrup, Stenvad, Sdr. Kongerslev, Lille Vildmose, Store Vildmose, Ringdal og Rosenholm moser, Ryomgård og Randers (Tronholm).

Ved M. M., v.f. kirken, har der været en meget søgt hellig kilde, Marie Magdalene kilde; efter sagnet blev to jomfruer Marie og Magdalene helbredt her, hvorfor de som tak byggede et kapel, der sen. blev nedbrudt og afløst af kirken. Også ved Bøjstrup har der været en hellig kilde (Schmidt.DH. 143).

En genforeningssten er rejst 1920 på en lille plads uden for kgd.

En mindesten for sprogforskeren P. K. Thorsen er 7/1 1923 afsløret i anlægget ved Ryomgd. realskole.

I Pindstrup brændte 12/7 1921 5 gde, 9 hse og den gl. skole, samt 55 ha mose og 2 mill. tørv.

Landsbyen Ryom (1470 Rydum) m. 14 gde nedlagdes o. 1644, efter at gdene var brændt. Ved kirken lå tidl. en gd. Estrup el. Astrup (*1460 Æsterop hooes sancte Marie Magdalene, 1574 Astrup, som nu kaldes Marie Magdalene).

Skove: En meget betydelig del af so.s areal er dækket m. skov. Fjeld skov m. Bøjstrup skov og Klemstrup skov m.m. indtager i alt 978 ha, hvoraf bøg 85, eg 50, blanding af bøg og eg 111, andet løvtræ 21, nåletræ 519, sø og mose 107 og andet ubevokset areal 85 ha. Terrænet er overvejende kuperet, og jordbundsforholdene er oftest mindre gunstige m. udbredt morforekomst. Vækstbetingelserne er gennemgående gode for rødgran, pletvis også for bøg. Indblandet i bevoksningerne findes en del kønne skovfyr. Mosearealerne er hyppigst bevokset m. tarvelig birk. I skoven s. 880 mærkes søen Rosen. I Fjeld skov står til stadighed en bestand af kronvildt på ca. 50 stk. Fjeld skov ejes af kmh., cand. jur. N. R. Estrup. Stadsborg under Løvenholm er en skov- og landbrugsejendom på 256 ha, hvoraf ca. 140 ha ligger i Marie Magdalene so., resten i Koed so. (en enklave). Kun 78 ha af arealet er egl. skov (bøg 10 ha, andet løvtræ 49 ha og nåletræ 18 ha), mens en overvejende del henligger som hede, sump og afgravede moser, bevokset m. krat. Til Ny Ryomgård (ejer: propr. Tage Hove-Nielsen) hører 28 ha skov, hvoraf 11 ha løvtræ og 17 ha nåletræ. Ryom skov (tidl. Gl. Ryomgård skov), 50 ha, hvoraf bøg 20, andet løvtræ 2 og nåletræ 28 ha, tilh. skovejer E. Hindberg, Ryomgård. Ca. 20 ha af arealet er tilplantet o. 1910. Til Gl. Ryomgård, der ejes af postm. Ove Nielsen, Hadsund, hører 18 ha skov, heraf løvtræ 13 og nåletræ 5. Koed skov, 18 ha, hvoraf løvtræ 16 og nåletræ 2, er en fællesskov under tilsyn af Hedeselskabets 2. distr. En skov lidt vestligere, kaldet Det mørke Hoved, på 36 ha, hvoraf bøg 6, andet løvtræ 6 og nåletræ 16 ha, tilh. flere personer i fællesskab. Kragelund skov, 33 ha (løvtræ 1 og nåletræ 30 ha), ejes af Wensel Jensen, Ryomgård. Skovene til Ryomgård takseredes 1683 til 882 svins olden. Tallet nedsattes dog noget sen. (N. R. Estrup. Oplysninger om Fredskovsforholdene i Fjeld Skov. 1943).

Fredede oldtidsminder: To runddysser, en jættestue, 5 høje og 3 stensamlinger el. røser. Runddysserne, begge ved Klemstrupgd., har polygonale kamre uden dæksten; jættestuen er Randershøj n.f. Marie Magdalene; kun et par dæksten ses. – Sløjfet el. ødelagt: To langdysser, to dyssekamre, 18 høje og en røse. – Bag Ryomgård realskole er der undersøgt en boplads fra dyssetid, og langs landevejen i v.enden af Ryomgård by har der været en gravplads fra ældre romersk jernalder.

So., der antagelig er opret. midt i 1400t., havde fra midt i 1600t. og indtil 26/7 1775 Skarresø til anneks, efter den tid Koed.

I M. M. so. fødtes 1837 red. Carl Carstensen.

Litt.: Carl Munch. Ryumgd. Stationsby, i Jydske Byer og deres Mænd XI. 1918. H. Birkelund. En Drabssag fra Ryomgd., AarbRanders. 1917. 49–61.