Nørre Løgum sogn

omgives af Hviding hrd. (Arrild so.), Døstrup og Brede so. og Løgumkloster landso. og flække samt af Åbenrå a. (Bedsted so.) og Haderslev a. (Agerskov og Branderup so.). Den sydl. og østl. del af so. udgør det nordvestl. hjørne af den store smeltevandsslette, Tinglev-fladen, der fortsættes over Løgumkloster til Brede og Døstrup so. Den nordvestl. del af so. er et bakkeøland, der ved Vongshøj når 62 m. Grænsen ml. disse to hovedtyper er næsten overalt skarp og let kendelig, mindst iøjnefaldende langs Vongshøj-plateauets sydl. og vestl. rand, men fra Nr. Løgum kirke omtr. til so.s n.grænse fremtræder den som en imponerende, 6 km lang og ca. 30 m høj stejlskrænt, hvis mage ikke findes i hele Vestslesvig (se s. 400), og hvis oprindelse i øvrigt er noget usikker. Bakkeøens højdeakse ligger ca. 1 km v.f. skrænten, der er furet af et tæt liggende system af dybe, stejlvæggede og skovklædte erosionskløfter; bakkeøen har sammenhæng m. et tilsvarende område i de n.for liggende so. Arrild og Højrup og har endv. forb. m. Gassehøje-bakkerne i Skærbæk so. Overfladeformerne i denne del af so. præges af store, brede bakkeøkupler m. mellemliggende lavninger og småbassiner. Nær so.s ø.grænse mod Bedsted so. ligger et par små, isolerede bakkeøer i smeltevandsfladen, hvoraf den største, Visbjerg, hæver sig ca. 5 m over de omgivende sletter. s. 703 Smeltevandsfladens jordbund præges af lagdelt sand. Langs vandløbene er dette overlejret af dyndprægede kærjorder, der delvis går over i lavmosetørv, således i smeltevandsslettens randområde, n.f. Bjerndrup. Store dele af fladen bærer spor af afblæsning og fygning, i de fugtige områder i form af sandaflejring, i de mere tørre i form af afblæsning. To områder, nemlig fladen v.f. Løgumkloster og det nordvestl. hjørne af Tinglev-fladen ø.f. Nr. Løgum, bærer indsande og sammenhængende sanddækker. Smeltevandsfladens afvanding foregår gennem 3 større vandløb, Lobæk, der udspringer i Arrild so., Smedebæk, der kommer fra s.randen af Toftlund bakkeø, og Kisbæk, der afvander store områder af Tinglev-fladens centrale del. Alle disse vandløb er nu regulerede. Tidl. samledes de i Løgumkloster Mølledam, men denne er nu tørlagt som et led i hele reguleringen af Brede å. Bakkeølandskabets jordbund er ret sandet, mest ældre, lagdelt materiale, men hist og her med mindre forekomster af moræneler, således s.f. Vongshøj og v.f. Nr. Løgum. Kernen i bebyggelsen er på skræntfoden ml. bakkeø og smeltevandsflade på strækningen Løgumgård-Nr. Løgum, en skråflade ca. 5 m over sletten. I bakkelandet findes mindre samlinger af gårde og enkeltliggende gårde. Også smeltevandssletternes mere tørre områder bærer gl. bebyggelse og ligeledes den lille bakkeø Visbjerg. Som helhed har so. indtil for nylig hørt til de tyndest befolkede, men i tiden efter 1925 er der sket en omfattende kolonisering af hede- og kærjorder, delvis m. kultivering af mosearealer, navnlig i området Landeby, Bjerndrup, Løjtved, ligesom der er oprettet nye brug i den vestl. del af Vongshøj-plateauet. Nr. Løgum so. er således et af de store, nye koloniseringsområder i landsdelen. I bakkeøområdet findes en del skovrester, således på skrænten ved Løgumgårde og i området ved Vongshøj, disse er nu delvis retablerede ved udfyldning m. nåletræer. Gennem so. går den delvis nyanlagte diagonalvej Tønder-Kolding, som ved Løgumgårde skæres af diagonalvejen Skærbæk-Kruså.

Areal i alt 1960: 6071 ha. Befolkning 26/9 1960: 1714 indb. fordelt på 409 husstande (1860: 1224, 1910: 1052, 1921: 1061, 1930: 1383, 1955: 1745). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 928 levede af landbr. m.v., 187 af håndv. og industri, 45 af handel og s. 704 omsætning i øvrigt, 43 af transportvirksomhed, 121 af administration og liberale erhverv, 9 af anden erhvervsvirksomhed og 336 af formue, rente, understøttelse olgn.; 45 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Løgumgårde (*1510 Lyomgaard(t); u. 1775) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 579 indb. fordelt på 97 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 42 levede af landbr. m.v., 100 af håndv. og industri, 34 af handel og omsætning i øvrigt, 27 af transportvirksomhed, 73 af administration og liberale erhverv, 7 af anden erhvervsvirksomhed og 258 af formue, rente, understørrelse olgn.; 38 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol., forsamlingshus (opf. 1934), åndssvageanstalt (opret. 1928 i tidl. efterskole, samt en del nyopførte bygn.), kom.kontor, kro, filial af Løgumkloster og Omegns Sparekasse (hvormed den 1872 oprettede Spare- og Laanekasse for Nr. Løgum So. er sammenlagt), andelsmejeri (opret. 1885), mølleri (mekanisk drift), savværk, asfaltværk, gartneri og rutebilstat.; Nr. Løgum (*o. 1200 Lugum, *beg. af 1200t. Løgum; u. 1802) m. missionshus; Tornskov (*1349 Tørnschow, 1548 Tornskou) m. centralskole (opf. 1955, arkt. P. Petersen) m. bibl. (opret. 1921, kommunalt 1963, 3150 bd.) og sportsplads; Teglgd. (*1492 Tegelgaard; u. 1774) m. teglværk; V. Terp (*1479 Terp, 1649 Westerterp; u. 1769–72); Kløjing (*første halvdel af 1400t. Cløyng; u. 1776–77); Løjtved (*1280 Løttwedt, *1312 Løgtwed; u. 1758); Bjerndrup (*1344 Bierndrup; u. 1766 og 1781); Visbjerg (*1342 Wiisbierg; u. 1794); Landeby (*1490 Landbui; u. 1775). – Saml. af gde og hse: Koldkåd (1510 Kolkadhe, 1548 Kolckodt; u. 1771–75); Ulstrup (*1492 Wlstrup); Løgumgde s. 705 Mark; Løgum Bjerge; Tornskov Bjerg; Gåsblok; Nørrehede; Nørregård; Tohede; Landeby Mark. – Gårde: Nørregd.; Østergd.; Vestergd.; Torpekær; Holmsgd.; Fårgd. (1548 Fargardt); Lundsgd. (*1526 Lundtzgaard); Lemmose; Mariegd.; Ceciliesminde; Grundfør; Midtgd.; Frydendal (tidl. kro).

Nr. L. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tønder provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Løgumkloster landso., bortset fra at Nr. L. so. hører under ejendomsskyldkr.s 1. vurderingskr. (Skærbæk). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 204. lægd og har sessionssted i Løgumkloster.

Den anselige og interessante kirke, der har været herredskirke for Lø hrd., består af romansk kor og skib m. unggotisk v.forlængelse og sengotiske tilbygninger: tårn i v. og våbenhus mod s. Den store, meget regelmæssige, senromanske bygn., kor og skib, er opført af tegl, antagelig i slutn. af 1100t., på en profileret teglstenssokkel, rundstav over hulkant og m. hjørne- og endelisener, der går over i en smuk gesimsfrise bestående af rundbuer, der hviler på glaserede dværgsøjler. Begge dørene, der sidder i brede lisener, er tilmuret, n.døren næsten ødelagt, s.døren velbev. m. rig profilering i karme og bue. I koret står tilmurede vinduer som indvendige nicher mod ø. og n., i skibet er n.sidens vinduer tilmuret i murflugterne, mod s. næsten helt ødelagt. Indvendig er korbuens rundbuede stik bevaret. Den unggotiske v.forlængelse er opført af munkesten m. endelisener mod v. og smiget spidsbuevindue mod n., men ellers uden væsentlige enkeltheder. Mul. i slutn. af 1300t. fik koret et krydshvælv m. profilerede ribber, og noget sen. indbyggedes skibets tre otteribbede hvælv (et sagn vil vide, at de er bygget af dronn. Margrethe). Fra nogenlunde sa. tid er antagelig det kraftige tårn, hvis krydshvælvede underrum mul. fra første færd har været våbenhus m. dør i s., nu tilmuret. Formodentlig 1881 indrettedes det atter til våbenhus m. spidsbuet v.dør. Trappehuset ved n.siden er sen. tilføjet, og s. 706 tårnet afsluttes af et pyramidespir. Det sengotiske våbenhus, nu fyrrum, har i gavlen tvedelt blænding over savskifte. Korets tagværk er samtidigt m. hvælvingen, de øvr. svarer i alder til vedk. mure. Kirken, der er hvidkalket m. undt. af dele af tårnet, har blytag undt. på våbenhuset, der har cementtagsten. En munkesten m. runeindskr. »tihlsten« (teglsten) blev fundet i korbuen ved en rest. 1959–61 (arkt. Rolf Graae og Rich. Aaes). – Der blev også fundet en kalkmalet indskr. m. årst. 1518.

Inventar. Det murede alterbord dækkes af en alterbordsforside af eg m. rester af et sengotisk maleri fra o. 1475, Kristus som verdensdommer. Altertavlen er en sengotisk skabstavle, stærkt ændret o. 1700. Bev. er midtskabet m. en figurgruppe på hver side af den korsfæstede samt 12 apostelfigurer, en tid på orgelpulpituret. Ved ændringen o. 1700 blev sidefløjene kasseret, og der opsattes udsavede vinger og topstykke, som atter blev fjernet 1959–61. Seks figurer fra †sidealtre er alle i Flensborg Bymuseum. Kalken er sengotisk, fra o. 1500, skænket til Løgum kloster af Peder Borg. Disken er samtidig m. kalken, oblatæsken fra 1649. Alterstager: 1) unggotiske af romansk form; 2) sengotiske; 3) balusterformede, o. 1600; 4) bordstager fra 1600t.; 5) 1800t., af messingblik. Et lille processionskrucifiks er fra beg. af 1300t. ligesom korbuekrucifikset, hvis sidefigurer er i Flensborg Bymuseum. Den romanske granitfont har relief af tronende Kristus m.m. (Mackeprang.D. 348f.). Fad o. 1700. Prædikestolen fra 1648, en sen, landlig efterligning af Tøndertypen m. relieffer af Kristi historie og samtidig, rektangulær himmel. Stoleværket er fra kort efter 1856, et pulpitur i v.enden m. altertavlens sengotiske apostelfigurer er fra 1707. Orgel 1930 (Marcussen). En klingpung fra 1700t. er endnu i brug. En lysekrone er skænket 1749 af I. Jacobsen, Løytwedt. Klokken fra anden halvdel af 1300t. har lat. indskr. »abbed Thomas lod mig gøre« (sikkert den Thomas, der var abbed i Løgumkloster 1376–89). – I skibet to mindetavler over so.s faldne 1914–18. På kgd. tre gravsten fra 1700t. m. sekundære indskrifter over birkefoged Detlef Outzen, † 1785, og over sgpr. Asmus Petersen, † 1826, og to hustruer, samt over Catharina, f. Peders, † 1834. Desuden flere støbejernskors fra 1800t.s midte og sen.

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 1957. 1523–40, 2640–43.

Fårgård, tidl. birkefogedgård, der formentlig opr. har været schäferi under Løgum kloster. Som den første kendte besidder nævnes 1548 Peter Ebsen, 1607 nævnes Hans Petersen. Birkefoged Mathias Tuxen el. Eriksen skødede 1642 ejd. sa. m. et kådnersted til sønnen, birkefoged Erik Mathiesen († 1665); derefter svigersønnen, birkefoged Hans Andersen fra Ballum († 1700), sønnen, birkefoged Chresten Hansen († 1753). 1723 var udsæden 16 tdr. 5 skæpper rug, 6 tdr. byg, 3 tdr. boghvede og 2 tdr. havre; besætningen var 8 heste, 8 køer, 12 stude, 22 stk. ungkvæg, 15 får og 4 svin; høbjærgningen var 53 læs samt afgrøden af lejede slætarealer. 1753 overtoges gden af en slægtning, birkefoged og kancelliråd Detlef Outzen fra Roost († 1785), der 1757 byggede det endnu stående stuehus; derefter sønnen, birkefoged Hans Outzen († 1807), der fik frataget birkefogedembedet. Hans enke solgte gden til forpagter Andreas Clausen fra Gram († 1814), hvis enke igen solgte til amtsforvalter Chr. Frederik Meyer († 1848), i hvis slægt, der var fremtrædende hjemmetyskere, ejd. sen. har været, fra 1845 sønnen Justus Ulrich Foss Meyer, fra 1877 sønnen, borgmester i Løgumkloster Chr. Friederich Meyer, fra 1905 nevøen Justus Sophus Erichsen, fra 1943 Chr. Friedrich Millert Erichsen. Arealet, der har været 205 ha, er reduceret til 114.

Litt.: A. H. Friis. Faargaard, SdjyM. 1949. 80–82.

Den anselige, grundmurede, hvidkalkede, stråtækte hovedbygning er opført af birkefoged Detl. Outzen 1757; den nydelige længe har halvvalme, smal frontispice og enkel port-indramning. Avlsbygningerne er opf. 1913, 1922 og 1935. Ved gden står en gruppe brandtræer.

Mariegård er en sammenstykket gd. Marie Christine Hynding i ægteskab m. sandemand Hans Matzen, Løjtved, overtog den 100 ha store ejd. 1830; derefter 1867 sønnen Jacob Matzen, 1900 Hans Peter Matzen, 1910 Hans Matzen, 1919 forpagter på St. Tønde Hans Winther, 1926 Alfred Christensen. Den da 166 ha store ejd. overtoges 1929 af landbrugsministeriet, og der er derefter foretaget store udstykninger og magelæg.

Nørregård i Løjtved, der har haft et areal på ca. 120 ha, ejedes fra 1876 af Nis Hansen Matzen, fra 1911 af sønnen Jacob Matzen, fra 1917 af broderen Iver Hansen Matzen, 1950 af sønnen N. Matzen. Efter udstykning er dens areal nu ca. 35 ha.

Løgumkloster flække, Løgumkloster landso. og Nr. Løgum so. udgjorde indtil 1739 ét sogn, og selv om klosterkirken også blev brugt til gudstjenester – en tid var der også en særl. præst s. 707 her – var Nr. Løgum kirke dog sognekirke, hvorfor den blev kaldt Sogn kirke, og sognet blev benævnt Sogn sogn, byen nærmest kirken kaldtes Sogn og kirkekroen Sogn kro. Endnu i slutn. af 1800t. benævntes so. som regel Nørresognet.

Allr. i meget gl. tid hørte en stor del af so. under klostret. En del har det vel fået ved de store gaver fra dets grundlægger, biskop Radulf af Ribe, og hans efterfølgere. 1303 købte en munk »4 gl. mark jord« i Løjtved, som han skænkede til klostret, og 1312 købte dette selv af Bundo Litlæ 4 gl. mark jord minus en kvart mark smst. Bundo Litlæs broder hr. Ivar havde købt denne jord af Tuko Kiær. Disse erhvervelser udgjorde tilsammen 2 helgde, en tredie ejendom i Løjtved erhvervede man ved mageskifte 1320, og o. 1344 købte klostret en større gd. – curia – i Bjerndrup, som siges at ligge på Løjtved mark. I beg. af 1400t. skænkede væbneren Anders Trugelssen fra Brede so. som sjælemessegave, hvad han og hans broder ejede i Kløjing. 1496 fik broder Jens, abbed i Løgum kloster, på »Lyom« birketing et tingsvidne om, at »Nis Nielsen i Løgum undte og gav fornævnte broder Jens, abbed i Løgum kloster, al sin ejendom og rettighed, som han havde på Tornskov mark, for sine forældres sjæle, om han eller de havde nogen rettighed der i nogen måde«. Tornskov var i 1300t. en større gd. m. 2 fæstegde og ejedes af Erik, søn af hr. Abel. Han pantsatte 1349 ejendommen til Hennikinus Barnfatther. De sidste erhvervelser i birket synes klostret at have fået 1512, da Jes Anderssen i Ø. Terp i Bedsted so. tilskødede det 5 stykker jord på Løjtved mark, 7 stykker på Bjerndrup mark og 1 ager på Visbjerg mark. Han havde købt denne jord af brødrene Jep Ebbissen og Powell Ebbissen. Kong Hans havde 1 uge før ved mageskifte afstået de rettigheder, han havde i den nævnte jord, idet der skulle betales 4 sk. om året »til vor borg Åbenrå«.

I et skatteregister fra Løgum kloster 1548 opføres 6 mænd i V. Terp, 4 i Kløjing, 12 i Nr. Løgum, 2 i Tornskov, 2 i Løgumgde, 2 i Ulstrup, 6 i Løjtved, 2 i Bjerndrup, 2 i Visbjerg, 6 i Landeby, 2 i Koldkåd, 1 i Fårgård. I Løgumkloster amts Jb. 1607 er opført 1 helgd. i Fårgd., 1 i Teglgd., 2 i Løgumgd., 2 i Tornskov, 6 helgde, 4 kåd og 1 toftegods i V. Terp, 4 helgde og 3 kåd i Kløjing, hvortil kommer 1 halvgd., der tilhørte kirken. I Nr. Løgum var der 12 helgde s. 708 og 4 kåd, i Ulstrup 2 helgde, i Koldkåd 2 helgde, i Landeby 5 helgde, 2 halvgde, 3 kvartgde og 1 kåd, i Løjtved 5 helgde – hvoraf 1 var delt i 3 trediedelsgde – og 1 halvgd., i Bjerndrup 2 helgde og 1 halvgd. og i Visbjerg 2 helgde. O. 1825 var der i Nr. Løgum so. 7 helgde, 10 trekvartgde, 38 halvgde, 12 trediedelsgde, 10 kvartgde, 51 ottendedelsgde – heraf de 44 i Nr. Løgum – og 28 kåd m. jord. So. var ansat til 3869 skattetdr. Der var 580 køer, 977 ungkreaturer, 272 heste, 486 får, 115 svin, 283 bistader. Udsæden var: 429 tdr. rug, 340 tdr. havre, 129 tdr. byg og 157 tdr. boghvede (v. Rosen).

Alle so.s indbyggere var tingpligtige til Løgumkloster birk, og der var ingen kongerigske undersåtter her. Kirken hørte til o. 1576 under Ribe stift – se i øvrigt under Løgumkloster birk.

Ved Løjtved har ligget en landsby Sottrup; navnet bruges endnu som marknavn (1704 Saterup). N.f. Nr. Løgum har der mul. ligeledes ligget en landsby Terp, nu navn på et højdedrag.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 84 da., 51 ty.; 1884: 40 da., 83 ty.; 1912: 59 da., 119 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 363 da., 227 ty. (tilrejsende 83 da., 47 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 149 da., 80 ty., 0 S.; 11/4 1924: 132 da., 74 ty., 13 S.; 2/12 1926: 229 da., 141 ty., 17 S.; 24/4 1929: 220 da., 141 ty., 42 S.; 16/11 1932: 289 da., 127 ty., 50 S.; 22/10 1935: 284 da., 198 ty., 75 S.; 3/4 1939: 431 da., 217 ty.; 28/10 1947: 464 da., 120 ty.; 5/9 1950: 432 da., 143 ty.; 22/9 1953: 484 da., 163 ty.; 14/5 1957: 496 da., 182 ty.; 15/11 1960: 529 da., 170 ty.; 22/9 1964: 556 da., 196 ty.

Ikke mange sogne i Sønderjylland bærer i højere grad end Nr. Løgum so. præg af den af det offentlige foretagne udstykning, jordfordeling, grundforbedring og vejforsyning. Fra 1920 til 1965 er opret. 86 nye landbrugsejendomme, hovedsagelig i Bjerndrup, af en størrelse på mellem 11 og 25 ha (de fleste på 12–14 ha). Der er opret. ca. 20 arbejderboliger med statslån. Der er ved Statens Jordlovsudvalgs virksomhed og delvis for dettes midler udbygget 35 km nye veje og reguleret 35 km offentlige vandløb. Hele denne virksomhed har haft stor betydning for indbyggerantallets udvikling og for sognets økonomi.

Løgumgårde efterskole oprettedes 1920 af indremissionske kredse som kostskole m. præliminær- og artiumkursus og plads til 150 elever. Den blev dog snart nedlagt, og bygningerne overgik 1928 til åndssvageanstalten.

En genforeningssten, rejst 1923 ved landevejen, er nu flyttet til forsamlingshuset.

Ved arbejder i Nr. Løgum kirke fandtes 1960 27 spredt liggende mønter, hvoraf 15 da. fra Erik Klipping–Fr. IX.

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1961. 149.

Skove: I området ved Tornskov en del småskov på stejle skrænter, ofte egekrat. 20 ha, hvoraf de ca. 9 ha er egekrat, tilh. gdr. Harald Nielsen, og 23 ha gdr. Jakob P. Matzen. I so.s moser er fundet træstammer, af hvilke mange er forkullede.

Fredede oldtidsminder: 17 høje, hvoraf de allerfleste ligger på det store bakkedrag nv.f. kirken; her ligger den store Vongshøj, omkr. 5 m høj, forsynet m. et tårn; også en anden høj er ret stor; i alt har der på dette område ligget et halvhundrede høje. – Sløjfet el. ødelagt: 73 høje.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Løgumkloster herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det sa. m. Løgumkloster landso. Nr. Løgum amtsforstanderskab. So. bestod af kommunerne: Kløjing, Landeby, Løgumgårde, Løjtved, Nr. Løgum og V. Terp.

Personregisterdistr.: til 1920 Løgumkloster flække, derefter eget personregisterdistr.

I Nr. L. so. fødtes 1835 den da. patriot Laust Arnum i Bovlund og 1856 ingeniøren og direktøren Georg Garde.

Litt.: Vider. III. 31–33, V. 224–30.