Øster Lisbjerg herred

Sognene: Skarresø, Thorsager, Bregnet, Mørke, Hornslet, Skødstrup, Hjortshøj, Egå, Todbjerg, Mejlby.

Øster Lisbjerg herred omgives af Djurs Sønder og Mols hrdr., Kalø vig, Århus a. (Hasle og V. Lisbjerg hrdr.) samt Galten og Sønderhald hrdr. Det strækker sig fra Ryomgård og Hornslet i n. til Kalø vig i s. og fra Korup sø og å i ø. til Todbjerg og Mejlby i v. Landskabeligt præges hrd. helt af det østjy. isfremstød gennem Kalø vig og dele af de n. herfor liggende hedesletter ml. Skarresø og Skaføgård.

Herredets areal udgjorde 1961: 22.071 ha; heraf var landbrugsarealet ca. 17.100 ha og vandarealerne ca. 58 ha. – Folketallet var 26/9 1960: 13.867 indb. fordelt på 4094 husstande (1801: 4991, 1850: 6800, 1901: 10.332, 1930: 12.233, 1955: 13.214). – Husdyrholdet var juli 1961: 641 heste, 20.707 stk. hornkvæg (heraf 8641 malkekøer), 42.406 svin og 168.002 høns.

I kirkelig henseende udgør hrd. sa. m. Mols hrd. Øster Lisbjerg og Mols hrdr.s provsti m. 13 pastorater under Århus stift.

Øster Lisbjerg herred (*1231 Lithæsbiargheret). Allr. i middelalderen var Lisbjerg hrd. delt i to, men navnene Øster og Vester Lisbjerg hrd. kom først i brug henimod 1500. I Lisbjerg hrd. fandtes både et kongens og et biskoppens skipen, og 1439 nævnes et »byscippere ting«. Mul. var bispeskipen det sen. Vester Lisbjerg hrd., mens kongeskipen var Øster Lisbjerg hrd. Om Møllerup i Feldballe so., hvoraf dele lå i Ø. Lisbjerg hrd., se ovf. s. 985. Essig i Feldballe so. hørte ligeledes under Øster Lisbjerg hrd.

Ved reskr. af 8/8 1685 blev hrd. forenet m. Sønderhald hrd. Til denne jurisdiktion henlagdes 20/12 1687, jf. åbent brev af 13/3 1688, Rougsø hrd. samt Kristrup og Essenbæk birker. 1716–1804 var herredsfogderne tillige byfogder i Randers, fra henh. 1783 og 1820 også birkefogder i Holbækgårds og Rosenholms birker. 6/1 1852 blev de to birker nedlagt og indlemmet i denne jurisdiktion. Kalø og Vosnæsgård birker var blevet nedlagt 1819.

Ved lov af 1/4 1908 kom Øster Lisbjerg hrd. samt Hvilsager, Skørring, Krogsbæk, Søby og Skader so. af Sønderhald hrd. til at udgøre en særl. retskr. Ordningen trådte i kraft fra 1/7 1911. 1919 blev denne jurisdiktion til retskr. nr. 60, fra 1956 nr. 66, samt politikr. nr. 43, der blev ophævet ved lov af 21/3 1956. Øster Lisbjerg hrd. og de 5 so. af Sønderhald hrd. blev lagt under politikr. nr. 39, Hasle hrd. m.v.

Der findes en tinghøj lidt ø.f. skellet ml. Todbjerg og Hjortshøj so. 20/12 1687 blev det bestemt, at den nye jurisdiktions tinghus skulle sættes i Øster Alling so. »sønden for byen i skoven«. Det blev aldrig bygget, og tinget blev holdt i Oustrup, hvorfra det 1733 blev flyttet til Lille Oustrup. 28/8 1795 blev det bestemt, at det skulle holdes i Randers. I en herredsfogedbestalling fra 1881 blev det påbudt, at der dels skulle holdes ret i Ørsted, dels i Hornslet. Sidstn. sted blev der 1910 opf. et tinghus (arkt. Hack Kampmann), som blev tingsted for Øster Lisbjerg hrd. og den del af Sønderhald hrd., som 1908 blev en selvstændig retskr.

Øster Lisbjerg hrd. i Åbo syssel hørte fra gl. tid under Kalø len, fra 1660 Kalø a. Da Randers a. blev opret. i h. t. resol. af 4/9 1794, blev det en del af dette.

Hrd. lå under Århus stift og var indtil 1818 et provsti for sig. I dette år blev det en del af Randers a.s vestre provsti. Dette blev delt 1832 i h. t. resol. af 8/11 1828, og Øster Lisbjerg kom til at udgøre et særl. provsti sa. m. Mols og Djurs Sønder hrdr. Ved kgl. resol. af 13/6 1917 blev Djurs Sønder hrd. udskilt heraf.

Litt.: ValdJb. II. 50. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 206, 296. H. Larsen, smst. 5. Rk. II. 88. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930. 27ff. Chr. Heilskov. Gamle Indskrifter i Ø.-L. Hrd., AarbRanders. 1913. 5–25. Aage Sørensen. Folkelig Lægekunst ved Kalø Vig, smst. 1946. 56–74. K. Hald. Stednavne i Ø.-Lisbjerg H., ØstjyHj. 1936. 159–64. Jens Birk. Ungdom i 1880erne. Skyttebevægelsen i den sydl. Del af Randers A., ØstjyHj. 1939. 103–15. N.J. Israelsen. En undersøgelse af nogle storstensgraves bevaringstilstand omkr. Kaløvig, smst. 1960. 5–15.