Randers

Randers by ligger i Randers købstadskom. og Dronningborg kom. i Støvring hrd. n.f. Gudenåen samt i Vorup kom. i Galten hrd. og Kristrup kom. i Sønderhald hrd. s.f. Gudenåen. En mindre forstadsbebyggelse, Neder Hornbæk, ligger i Hornbæk-Tånum kom. i Sønderlyng hrd. i Viborg amt. Randers ligger under 56° 27’ 36” n.br. og 10° 2’ 0” ø.l. for Grw. (2° 32’ 40” v.l. for Kbh.), beregnet for spiret på Skt. Mortens kirke. Fra Randers er der til Mariager 23 km ad landevejen og 35 km ad jernbanen, til Hobro 26 km ad landevejen og 32 km ad jernbanen, til Viborg 41 km ad landevejen og 53 km ad jernbanen, til Grenå 54 km ad landevejen og 65 km ad jernbanen, til Ebeltoft 54 km ad landevejen og 76 km ad jernbanen, til Århus 36 km ad landevejen og 59 km ad jernbanen, til Silkeborg 59 km ad landevejen og 54 km ad jernbanen, og til Hadsund 32 km ad landevejen og 43 km ad jernbanen. R. ligger ved Gudenåen, ca. 11 km v.f. dens munding i Randers fjord. På strækningen fra R. til udmundingen kaldes Gudenåen ofte Randers fjord – at det i virkeligheden drejer sig om en flod, fremgår dels af vandløbets ringe bredde, de fleste steder (100–200 m), dels af det forhold, at det normalt fører en stadig udgående strøm af ferskvand.

Gudenådalen er her en gl. tunneldal, der under den sidste istid førte smeltevand under isen mod isranden mod v. Under stenaldersænkningerne var dalen vandfyldt og strakte sig som et fjordsystem til Langå og næsten til Viborg. Dalens bredde er både ø. og v.f. R. over 2 km, men ved R. bykerne kun ca. 1 km. R. er således en typisk broby, opstået på det sted nærmest Gudenåens munding, hvor den og dens dal lettest kunne overskrides.

Den gl. by ligger n.f. Gudenåen, dels i ådalen, dels på dalsiden. Ved Skt. Mortens kirke er højden over havet 6 m, mens den ved el-værket i den gl. bydels nordl. udkant er 35 m. Gaderne er her oftest krumme og smalle, og byplanen har som helhed bev. et overvejende middelald. præg. Det gl. bycentrum er det lille torv ved byens rådhus, hvorfra Nørregade og dens fortsættelse Adelgade fører mod nv. op ad dalsiden. Fra Adelgade udgår Hobrovej mod nv. Ad denne fører hovedvej A 10 (Europavej E 3) mod Hobro og Ålborg. Adelgade fortsætter mod n. i Mariagervej, som går over i landevejen mod Mariager. Fra Adelgade fører endv. Møllegade mod nø. og fortsætter i Hadsundvej, der i nordnordøstl. retning går over i landevejen mod Hadsund. Mod s. går Nørregade over i Torvegade, der ender i en lang hovedfærdselsåre: S.f. Torvegade hedder denne Middelgade, der mod s. fortsætter i Storegade og derefter Søndergade; Søndergade fører til Randersbro, den store vejbro over Gudenåen, der i 1962 er blevet stærkt udv. Middelgades fortsættelse mod nv., Kirkegade, går videre mod vnv. under navnet Vestergade; denne går forbi byens banegård og fortsætter i dalsiden som Viborgvej; denne går gennem forstaden Neder Hornbæk (om denne se VII. 366). Dette strøg s. 565 fører fra Randersbro hovedvej A 16 mod Viborg. Et sydl. parallelstrøg til Vestergade udgøres af Jernbanegade. Fra rådhuset fører Rådhusstræde og Slotsgade mod ø.; dette strøg fortsætter i Østergade, som igen går over i Udbyhøjvej; denne forløber i dalsiden gennem grønne områder (Skovbakken og kgde i n., Tøjhushaven i s.), forbi fabrikken Scandia i Dronningborg so. (se dette) og gennem forstaden Dronningborg for derpå at gå videre som landevej mod nø., v.f. Randersfjord. I Dronningborg udgår herfra en anden landevej, der fører gennem forstaden og videre oven for n.-skrænten af Gudenådalen.

Mod s. fører Randersbro over den ca. 100 m brede Gudenå og fortsætter i hovedgaden Strømmen i sydl. hovedretning, skifter ved Randers-Ryomgård-banens overførsel navn til Århusvej og fortsætter gennem forstaden Strømmen og s. derfor forstaden Vorup. Dette hovedstrøg fører fra Randersbro hovedvej A 10 og Europavej E 3 mod Århus. Knap 200 m s.f. Randersbro udgår fra hovedvejen Grenåvej, der mod sø. fører gennem den nordl. del af forstaden Kristrup og fortsætter i hovedvej A 16 mod Grenå. Lidt s.f. den nævnte baneoverskæring udgår mod ø. den ældre hovedgade, Kristrupvej, gennem Kristrup, og mod v. Bøsbrovej, der i dalskræntens bakkede terræn stråler ud til flere trafikstrøg (Kærgade, Tebbestrupvej) gennem Vorups vestl. del og den i dalbunden beliggende bebyggelse Vorup Kær. Disse veje fortsætter mod sv. i landeveje mod Langå og Silkeborg.

I den gl. by, hvor store reguleringer af byplanen finder sted, møder man mange gl. gadenavne: Houmeden, Skt. Mortens Gade, Laurentiigade, Østergrave, Trangstræde, Dytmærsken, Nordregrave o.a. Her i bycentret møder man gl. bebyggelse, bl.a. som statelige, fleretages bindingsværkshuse, blandet med nyere, moderne huse m. forsk. cityfunktioner. Uden om denne bykerne finder man nyere bebyggelse af boligkarréer og husblokke, mest udpræget op ad Gudenådalens nordl. skråning og i morænelandet n.f. denne. I forstæderne s.f. Gudenåen, mest udpræget i Strømmen og Kristrup, findes lign. bebyggelse. Uden om disse bydele findes villakvarterer, kolonihavearealer olgn. Man kan i forstadsringen tydeligt erkende den moderne bys stråleformede omrids, idet der langs de vigtigere udfaldsveje er forstadszoner, mens de ml. disse beliggende områder endnu har en landlig karakter. Tydeligst ses dette mod nø. ud til Dronningborg, mod v. forbi Neder Hornbæk til Over Hornbæk, og s.f. Gudenåen i Vorup ved Århusvejen og Kristrup ved Grenåvejen.

Havnen ligger n.f. Gudenåen, ø.f. Randersbro. Den er Danmarks eneste virkelige flodhavn. Her er skabt et stort havnebassin, der ikke, som tidl. var tilfældet, har gener af forbistrømmende flodvand. Ved havnen, især n.f. denne, ligger et vigtigt industrikvarter. Andre større industriområder findes ml. Randersbro og banegården i tilknytning til jernbanearealerne, samt s.f. Randersbro i Strømmen, m. forb. til jernbane ved Strømmen station på Randers-Ryomgård-banen.

R. er i første række en af Danmarks vigtigste industribyer, men desuden en overordentlig vigtig oplandsby og havneby, endv. et af Jyllands vigtigste trafikknudepunkter, og endelig et administrativt centrum.

Som industriby har Randers en mangesidet struktur. Vigtig er maskinindustrien og i forbindelse hermed vognfabrikken Skandia, endv. tekstilindustrien og levnedsmiddelindustrien (adsk. slagterier, mælkekondenseringsfabrik, bryggeri, spritfabrik o.a.). En meget betydelig del af industrien er eksportindustri. R. opland er gennemgående leret, tætbebygget moræneland, og der er fra R. glimrende vejforbindelser til alle dele af dette opland. Handelsoplandet, ɔ: det område, hvorfra folk naturligt køber udvalgsvarer i R., strækker sig mod n. til Mariager fjord, mod ø. omfatter det største delen af det nordl. Djursland, mod v. når det til Hammershøj og Bjerringbro, og kun mod s. indskrænkes det til dels af den større by Århus og når knap til Hadbjerg.

Som jernbaneknudepunkt passeres R. af den dobbeltsporede østjy. længdebane, der fra s. når byen gennem Gudenåens dal, det sidste stykke vej i dalens sydl. skråning. Jernbanen passerer derefter Gudenåen på en bro, ca. 500 m v.f. Randersbro og forløber videre i dalens nordligste del. Her ligger byens banegård og sporterræn. Herfra går banen op i morænelandet og fortsætter mod nv. Fra R. banegård udgår statsbanelinien til Ryomgård og videre til Grenå; denne passerer Gudenåen på en bro ml. længdebanens bro og Randersbro, fortsætter gennem Strømmen, forbi Strømmen stat. og går videre langs Gudenådalens sydl. skrænt. Endv. udgår fra banegården privatbanelinien til Hadsund; denne løber s. om den s. 571 gl. by, langs Gudenåen, n. om havnekvarteret, og fortsætter gennem Dronningborg op i morænelandet mod n.

Som vejknudepunkt er R. et af landets største. Vigtige landeveje stråler til alle sider ud fra Randersbro, det vigtigste overgangssted ved Danmarks betydeligste vandløb. R. passeres af hovedvej 10 = Europavej 3 (Göteborg-) Frederikshavn-Ålborg-R.-Århus-Padborg (-Hamburg) og hovedvej 16: Grenå-R.-Viborg-Holstebro-Ringkøbing. Endelig er R. amtsby og sæde for et antal banker o.a. økon. virksomhed.

Ved den fremtidige byplan søger man dels gennem nye gadeanlæg og -gennembrud og nye parkeringspladser at lette trafikken, dels at sondre ml. handels-, industri- og beboelseskvarterer, hvad der dog kun langsomt lader sig gøre for den indre bys vedkommende.

Der er etableret et nært byplanmæssigt samarbejde mellem Randers og dens forstæder, bl.a. om en fælles dispositionsplan for den fremtidige udvikling af disse kommuner. Et vigtigt træk i denne plan er anlæg af omfartsveje uden om de bebyggede kvarterer samt 3 ringveje.

Således er der projekteret en ny omfartsvej for hovedvej A 10, en 4-sporet motorvej v.om Vorup og Neder Hornbæk, krydsende Gudenåen på en ny bro 3 km v.f. Randersbro. Endvidere skal hovedvej A 16 føres syd om den bymæssigt bebyggede del af Kristrup og Vorup.

Af ringvejene er der nu i 1963 kun anlagt kortere strækninger af den yderste, medens den mellemste, Boulevardlinien, er fuldt gennemført, og den indre er ført helt igennem fra Viborgvej i v. til Udbyhøjvej i ø., m. undt. af en kortere strækning, hvor bebyggelse endnu ligger i vejen.

Fornyelsen af den gl. by karakteriseres især ved en række gadegennembrud. Således er den gl. Frederiksplads blevet forlænget mod s. til havnen og mod n. til Adelgade, hvorved den nye brede færdselsåre Østervold er skabt, som sammen med et yderligere projekteret gadegennembrud i forlængelse af Gasværksvej til Hobrovej og andre eksisterende gader vil komme til at danne et cirkulationsgadesystem omkr. bykernen.

I nærheden af denne cirkulationsgade anlægges parkeringspladser og -huse, hvorfra man let kan spadsere til den indre bys forretningskvarterer, som derved aflastes for biltrafik; fodgængernes passage begunstiges yderligere ved at visse af gaderne omdannes til rene gågader og butiksstrøg.

Gadegennembruddene har medført nedrivning af et større antal huse, hovedsagelig gl. usunde boliger. Dette er tillige et led i de saneringsplaner, der har været iværksat siden 1957, hvorved de gl. usunde, for oversvømmelse udsatte kvarterer ned mod havnen, efterhånden erstattes med moderne bebyggelse. Således er der nedrevet 97 gl. ejd. i kvarteret ml. Østervold og Storegade.

Efter at det lave terræn er blevet hævet, genopbygges kvarteret efter en forud lagt plan; her er bl.a. den nye rutebilstation lagt.

Randers kom.s samlede areal var 1961: 1719 ha, den samlede længde af gader i kom. 1960 107 km. Af arealet var 389 ha landbrugsareal og 1 ha vandareal.

Der var i R. kbst. 1961: 10 heste, 359 stk. hornkvæg, deraf 149 malkekøer, 690 svin og 2581 høns.

Ved ejendomsvurderingen 1956 var vurderingssummen for samtlige ejendomme 357,9 mill. kr., deraf var grundværdien 73,4 mill. kr. – Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1960 760,1 mill. kr.; desuden var der i brandforsikringsselskaberne for landejendomme indtegnet ejendomme til et beløb af 8,3 mill. kr.

Markjorderne bestod tidl. af 3 hoveddele: 1) Ejendomsvangene (Østervang, Vestervang, Vester Nyvang, Udenvang, Vesterkær m.m.); 2) Voldum mark, ɔ: jorder, der før lå til de nu forsv. byer Voldum, Stigstrup og Hyging, hvilke jorder, efter at have hørt til Vor Frue kirke og kloster og sen. til Mariager kloster, 1554 bortarvefæstedes til R., som købte dem 1740; og 3) den gl. fædrift, som til 2. halvdel af 1700t. alene benyttedes til græsning. Denne inddeling kan nu, hvor der ikke findes nogen off. opdeling af markjorderne, kun spores i navne på veje og enkelte lokaliteter. På markjorderne, som if. reskr. af 18/11 1847 for en stor del er udskiftede til byens grundejere, ligger et stort antal huse og 20 landejendomme, deribl. Langvang, som 1932 købtes af R. kom. for 373.000 kr.; den havde da 26 1/2 tdr. hartk., 130 ha, men er nu reduceret til 32 ha, ejdv. 400.000 kr., grv. 141.600 kr. Endv. Højslet, 8 1/2 tdr. hartk., 62 ha, ejdv. 500.000 kr., grv. 222.500 kr.

KIRKER

Den Skt. Mortens kirke, der er nævnt i et skøde fra 1346 og sen. i dokumenter fra 1379, 1388 og 1403, er ikke den bygn., der står i dag. I terrænet ø.f. den nuv. s. 573 kirkes kor og ned til Torvegade er fundet sikre spor af en gl. kgd. Begravelser er bl.a. fundet under et hus på Torvegade fra ca. 1460. Der er ingen tvivl om, at den ældste Skt. Morten, der har været en betydelig mindre, mul. romansk granitkirke, har ligget i dette kvarter. Den gl. kirke har måske afgivet byggemateriale bl.a. til den nuv. kirkes granitsokkel.

Som kirken står i dag, er den en smuk og anselig senmiddelald. gotisk købstadskirke med et kirkerum af stor skønhed; dens opførelse har strakt sig over årene fra ca. 1490 til ca. 1520.

Kirken er opf. af munkesten i munkestensskifte på granitsokkel og består af et ret lavt kor m. tresidet afslutning mod ø., et tredelt skib m. højt midtskib og en til sa. højde nående, korsarmagtig udbygning, Kong Hans’ kapel, der danner ø.enden af sdr. sideskib, samt et nyere tårn over v.gavlen og ved korets n.side et lille vindeltrappetårn og et moderne sakristi. Kirkens indvendige længde er 51 m, hvoraf koret 20, skibets indre bredde 19,6, hvoraf midtskibet 8. Kong Hans’ kapel, hvis s.gavl springer omtrent 2,2 m frem foran det sydl. sideskib (det nordl. sideskib fortsætter derimod i hele midtskibets længde), er omtr. 6,8 m i kvadrat. Højkirkens 5 hvælvinger (den vestl. skjules af orgelfaçaden) hæver sig 18,6 m over flisegulvet, ligesom hvælvet i Kong Hans’ kapel; korets 3 hvælvinger er 11,9 m, det sydl. sideskibs 4 hvælvinger 8,7 m og det nordl. sideskibs 5 hvælvinger 7,4 m høje. Alle hvælvingerne er spidsbuede halvstens krydsribbehvælv, kun kapellet har et stjernehvælv. Murene er udvendig fagdelt af retkantede stræbepiller og brudt af de store spidsbuede vinduer med deres ejendommelige stærkt hulede karmprofil. Korets gesims er ganske enkel, skibets bæres af en frise af flade rundbuer.

Når man træder ind i kirken, er det første indtryk på én gang en blanding af noget festligt og noget hyggeligt. Det treskibede kirkerum m. de smukke ottekantede arkadepiller og de spidsbuede hvælvinger er fornemt nok til at virke højtideligt og alligevel ikke så vældigt, at det blot virker højtideligt og imponerende. Hertil bidrager den egne stilfulde hygge, der er over kirkens skønne, gl. træskærerarbejder, overalt holdt i douce brun farve, og over de smukke rækker af ærværdige malmlysekroner.

Når det første indtryk har sat sig, vil en nøjere iagttagelse afsløre det morsomme faktum, at kirken er »skæv«, idet det sydl. sideskib er højere og smukkere end det nordl. Såvel denne skævhed som kirkens i forhold til andre middelald. købstadskirker anselige størrelse skyldes dens nøje forb. med det nærliggende helligåndskloster, for hvilket den var kirke. Det nuv. helligåndshus, tæt ø.f. kirken, er en rest af dette ret betydelige kloster, der dog i årene op til reformationen kæmpede med store økon. vanskeligheder. Klostret har haft væsentlig andel i Skt. Mortens kirkes opførelse, og kirken er planlagt som klosterkirke. Udvendig langs kirkens nordl. sideskib ses tandsnit i bueform, der har været bestemt til at støtte hvælvingerne i en påtænkt buegang – rimeligvis som en sdr. længe af en kvadratisk klostergård – en klostergang, som man imidlertid aldrig fik råd til at bygge.

Sideskibenes form bliver først forståelig, når man tænker det nordl. sammenbygget med en sådan buegang og desuden regner med den sandsynlighed, at ndr. sideskib har været planlagt m. to etager. Da der herved intet lys ville komme gennem dette sideskibs ydermur, måtte man bøde herpå ved at gøre det sydl. sideskib højere, så det kunne få forholdsvis store vinduer. De nuv. vinduer i det nordl. sideskib er indhugget senere.

Indskriften på kirkens gl. alterkalk fra 1490, der nu efter en omtumlet tilværelse opbevares på Randers Museum, samt indskr. over alteret (se sen.) fortæller i øvrigt afgørende om samhørigheden ml. klostret og kirken. Alterkalken fortjener en lidt nærmere omtale. På hver af den ottekantede fods sider er graveret billeder forestillende to engle knælende m. dobbeltkorset (helligåndsordenens mærke), Treenigheden, Skt. Martinus, Skt. Barbara, en hellig abbed, den hellige Anna selvtredie, Skt. Laurentius og den hellige Ursula fra Køln. På knoppen og langs fodens rand findes en latinsk minuskelindskr., som oversat lyder: »Denne kalk tilhører Randers Helligåndskloster ved Skt. Morten, gjort i Horsens for deres almisser i Herrens år 1490«.

N.f. kirkens kor, hvor sakristiet nu er, lå tidl. en grundmuret hvælvet tilbygning, der rimeligvis har været en del af det gl. klosterkompleks. Det afløstes i slutn. af 1700t. af det s.k. Kalkhus, hvori også blypladerne til kirkens tag støbtes. Den nuv. sakristibygn. er opf. 1850.

Over buerne i midtskibet ses på s.siden slanke, spidsbuede blindinger, som altid har været lukkede; de tilsvarende lavere på n.siden har opr. været åbne ind til rummet over sideskibets hvælvinger. I renæssancetiden kan de tænkes at have dannet indgang til en række pulpiturer, som mul. var anbragt her. Til minde om en grundig restaurering af kirken 1634 (ved kgl. bygmester Jørgen Schøffel, Kbh.) efter nedstyrtning af den vestl. korhvælving er over korbuen malet Chr. IV.s og dronn. Anna Cathrines våben samt begyndelsesbogstaverne til kongens valgsprog (regna firmat pietas) og årst. 1634. Under disse to våben har Peter von Spreckelsen, herre til Dronningborg, † 1706, ladet sit våben male, efter at han havde bekostet en hvidtning af kirken, ligesom han i øvrigt har givet betydelige summer til kirkens forskønnelse.

Koret er den først opf. del af kirken, men tidsforskellen kan ikke være stor. Den over alteret anbragte lat. indskr. fortæller at »1494 byggede prior J. først dette eller rettere Gud.« Prior J. er Jens Mathiesen, helligåndsklosterets prior. Med denne indskr. stemmer en anden, nu forsv., der lyder således på dansk: »Da man talte år femtenhundrede, efter at der var gjort kong Hans fuld anerkendelse, medens højbårne Niels Claussøn, biskop i Århus, højærværdig forestod sin menighed, lod prior Johannes (Jens) med ordensherrens billigelse billedet hist i koret indvie til Skaberen.« Med »billedet hist i koret« må menes den pragtfulde altertavle, som kirkens forstandere desværre 1765 solgte til Hald kirke. I jubelåret 1500 var m. andre ord koret fuldt tjenligt til brug. Skibet synes ca. 1519 at have fået sin maleriske udsmykning, som m. undt. af et enkelt religiøst maleri og rent dekorative motiver udelukkende bestod af indskrifter, navne og årst., sikkert minder om klostrets velgørere. Af alt dette er kun bev. en rest på hvælvet i Kong Hans’ kapel: Her ses i den ene kappe det da. våben og en lat. minuskelindskr., som i oversættelse lyder: »Johannes (Hans), af Guds Nåde konge til Danmark, Norge og Sverige, og som først har grundlagt dette sted, og som er død i Herrens år 1513, 20. januar, han hvile i fred.« Klostret har altså hermed villet mindes sin grundlægger og velgører. På de tre andre hvælvingskapper ses tre adelige våbenskjolde m. navnene »Jens Nielsen tiil Ristrop Webner og Oluf Jens (ɔ: Friis) Webner Lensmand tiil Kallø;« det tredje navn, »Otto Philposzen« (Bøistrup) til Tvedegård, er forsv. Antagelig har disse mænd været helligåndsklostrets velgørere. Dekorationerne blev genfundet og fremdraget 1869–70.

På kirkens øvr. hvælvinger samt i enkelte vinduer fandtes gejstlige og adelige stormænds våbenskjolde, hvis tilstedeværelse må forklares på sa. måde. Vinduerne har haft glasmalerier, som af ukendte givere er foræret til kirken.

På reformationstiden er kirken gået over til byen. 1529 blev den anvist de ældre menigheder til Vor Frue og Skt. Laurentii kirker til sognekirke, og 1542 tilsagde Chr. III borgmester, råd og menighed at måtte beholde til evig tid »den Helligåndskirke og koret i Randers« til sognekirke for byen. Endnu i Randers bys vilkår af 1609 hedder det i »Den Hellige Ånds kirke, som kaldes Skt. Mortens kirke.«

På korets s.side lå i sin tid Eske Broks, sen. kaldet Det Skeelske kapel. Eske Brok, der var ejer af Gl. Estrup og lensmand på Dronningborg slot, døde 1625. Hans svigersøn Jørgen Skeel til Sostrup betalte 1627 300 slettedaler for byggegrunden, og der sluttedes kontrakt med Randers-billedhuggeren Henrich Henrichsen om opførelse af kapellet. Jørgen Skeels enke fandt imidlertid den opf. bygn. for uanselig, og 1639 blev der sluttet kontrakt med kgl. bygmester J. Schøffel om opførelsen af et større og kostbarere kapel. Det nye kapels indre omfattede to overhvælvede rum, hvoraf det nederste udgjorde gravkælderen med Eske Broks, hans døtres og svigersønners kister. I det øverste blev epitafiet over Eske Brok og hans hustru Christence Viffert, † 1624, m. deres udhuggede billeder genopstillet. Af andre, der har hvilet her, kan nævnes Tyge Brahe til Tostrup, † 1640, m. hustru, og oberst Frands Brockenhuus til Overgård, † 1660, m. hustru. Kapellet bar et blytækt kuppel-spir, og ydermurene var smykkede m. tolv apostelstatuer og indskrifter på sort, poleret marmor med forgyldte bogstaver. Vedligeholdelsen kostede imidlertid mange penge, en hovedreparation 1685 slog ikke til, 1810 s. 576 måtte kapellet sælges til nedbrydning ved off. auktion, og kisterne begraves i bygn.s grund. En tilmuret døråbning i korets sdr. mur og en 1807 tæt herved opsat tavle er nu de eneste minder om kapellet.

Kirken har opr. været tårnløs, hvilket bl.a. med al ønskelig tydelighed fremgår af afbildningen på Resens Atlas og sen. byprospekter. Når et tårn omtales i dokumenter fra 1490, 1542, 1621 og 1625, drejer det sig formentlig om det lille trappetårn på n.siden, hvor nu sideindgangen er. Det store klokketårn i kirkens v.ende m. den morsomme løgformede kuppel og det forholdsvis lille spir (højde i alt 47,69 m) er først opf. 1795–97, da byens gl. klokketårn på Rådhustorvets n.side, den sidste rest af Vor Frue kloster, var så forfaldent, at det måtte nedbrydes. Samtidig overførtes det gl. tårns klokker til Skt. Mortenstårnet. Kun to af disse er bev., nemlig »tiklokken« fra 1637 og »stormklokken« fra 1721. Til gengæld købtes 1814 til Skt. Morten en af de gl. klokker (støbt 1761) fra den da nedrevne Viborg Gråbrødrekirke. Tårnet havde i øverste etage et kammer, hvorfra vægterne kunne holde øje med byen. Tårnets bygmester var Chr. Mørup fra Ødum, den sa. som byggede rådhuset.

Foruden den tidl. nævnte bygningsistandsættelse 1634 og en 1699, da de fleste af tegltagene erstattedes m. blytag, har kirken været underkastet 3–4 større restaureringer. 1826–28 var de vigtigste ændringer ved bygningens ydre tilføjelsen af en forhal i v.enden og en omlægning af korets tag, hvorved det gjordes lavere, hvilket endnu ses af de gl. tagspær på skibets ø.gavl, samt borttagning af korets ø.gavl. I det indre tømtes alle gravkældere, og gulvet planeredes, der kom nye stolestader, og pulpiturerne blev delvis ombyggede. Ved en restaurering 1869–70, som lededes af arkt. Uldall, blev næsten alle pulpiturerne fjernet, og kirkerummet blev »ført tilbage« til gotisk stil, i hvilken også den nyindrettede forhal ombyggedes. Prædikestolen flyttedes fra sin opr. plads hen til den østligste pille i sdr. arkade, alt inventaret istandsattes og fik brun egetræsfarve. 1887–88 restaureredes kirken udvendig, der opførtes et spir på trappetårnet i n.siden og de forsv. kamgavle genopførtes. Endelig ledede kgl. bygningsinspektør Packness den sidste restaurering 1949, hvorved gulvet i skibet omlagdes, stolestaderne fornyedes og polstredes, prædikestolen flyttedes tilbage til n.siden og rummet nykalkedes, hvorved nogle mindre heldige dekorationer fra 1869 forsvandt.

Det eneste tilbageværende af de mange pulpiturer, kirken har rummet, er det under orglet anbragte, der er opsat 1693 af Peter von Spreckelsen og stafferet 1708 af hans søstersøn Jobst v. Overbeck. Det er skåret af den dygtige billedskærer Lauritz Jensen fra Essenbæk kloster, hvis navn er knyttet til adsk. af kirkens billedskærerarbejder. Kirken havde opr. tre hovedindgange i v., n. og s., de to sidste havde udskårne dørfløje. S.døren, som var skænket 1688 af kbmd. Hendrich Johansen Coep og hustru Lisbeth Johansdatter Cuur, kasseredes 1827 og havnede efter en ynkelig tilværelse i en baggård på Randers Museum. Dens triste historie har sat sit præg på den, men den fortæller dog om et godt billedskærerarbejde. Døren i v.portalen, der tidl. kaldtes »ligporten«, fordi den kun åbnedes ved begravelser, er 1700 skænket af kbmd. Jens Anckersen og hustru Inger Jensdatter og er Lauritz Jensens bedste arbejde. Reliefferne i de fire øverste fyldinger fremtræder meget stærkt. Af særlig interesse er det felt, forestillende enkens søn fra Nain, hvor ligbærerne fra liglavet er iført den dragt, som o. 1700 anvendtes i R., og hvor s. 577 s. 578 kisten, som skik var, bæres på en båre med fire arme, som hviler på de bærendes skuldre.

Af kirkerummets træskærerarbejder er det ældste næppe fra Lauritz Jensens hånd. Det er korgitteret, bekostet og opsat 1685 af borgmester Niels Jacobsens datter Maren.

Koret var i den katolske tid alene forbeholdt klostrets præster og munke, skilt fra skibet ved en lektoriemur. Dette korgitter er altså lektoriets efterfølger. Det var opr. fire alen højt men blev 1826–27 sørgelig ændret ved bortfjernelsen af den nederste del. Det har messingpiller og ret mådeligt udskårne evangelistfigurer. Det er nu skudt tilbage langs korets sider og desværre således, at det ikke kan »rulles« tilbage på sin opr. plads, når der ikke er gudstjeneste.

Prædikestolen er derimod efter snitværket at dømme skåret af Lauritz Jensen, om end den ikke er blandt hans bedste arbejder. Den er 1686 skænket af borger og handelsmand Søren Simonsen i Frederikshald i Norge, søn af rådmand Simon Sørensen i Randers, stafferet 1723 af handelsmand Mikkel Justesen.

Kbmd. Christen Nielsen og hustru indrettede 1695 Kong Hans’ kapel til dåbskapel og gav hertil den smukke »funtelukkelse«, som endnu findes på stedet. De skårne relieffer viser Lauritz Jensen fra hans bedste side. Vellykket er bl.a. en kulturhistorisk interessant skildring af en dåbsscene fra denne tid.

Orglet, der med det Spreckelsenske pulpitur og sin smukke rokoko-façade danner en meget tiltalende afslutning på midterskibets v.ende, er forfærdiget 1751 af viceborgmester, agent Søren Simonsen, der i indskrifter oppe ved orglet på forsk. sprog med rette prises for dette værk. Selve orglet er fornyet 1918, udskiftet 1943–46 og underkastet en grundrestaurering 1951–52. Det har nu 48 stemmer og 4 manualer.

Altertavlen m. billedskærerarbejde, indrammende et maleri af Kristus i Gethsemane, er 1765 skænket af den kendte randersborger Niels Brock og »opsat og forfærdiget« af dennes svoger ovenn. viceborgmester Simonsen. Det bærer foroven Fr. V.s og hans to dronningers navnetræk. De allegoriske sidefigurer forestiller Troen og Bønnen. Selv om dette alter er ganske monumentalt, sender man dog en sørgmodig tanke til korets opr. pryd, den smukke katolske altertavle, der nu er i Hald kirke og som tilmed rummer kirkens eneste Skt. Morten-gengivelse.

Ved restaureringen 1948 fandt man bag alterets bagklædning en lille trææske indeholdende en pose med relikvier og et røgelseskorn samt en lille pergamentseddel. Desuden meddelelser om, at gemmet har været åbnet 1706 og 1765. Fundet indmuredes på ny i alteret.

I Randers museum opbevares fra kirken bl.a. en kristusfigur fra et stort krucifiks, et bemalet bræt, mul. fra et stolestade og noget gitterværk fra ca. 1650.

I koret står nu Jais Nielsens smukke monumentale døbefont, der ved kirkens sidste restaurering erstattede den ældre, malede fyrretræsfont – ud fra den rigtige betragtning, at også vor tids kunst bør få udtryk i kirken ved siden af de skiftende tiders kunst. Det gl. sølvdåbsfad er skænket af ovenn. Christen Nielsen og hustru 1695. De 10 lampetter er opsat ved sidste restaurering.

Kirken har 3 skibsmodeller, af hvilke den ældste, orlogsskibet Randers, der hænger i det nordl. sideskibs østl. ende, er af betydelig interesse, både p.gr.af sin skønhed, og fordi det er Danmarks ældste, bev. kirkeskib. Det er skænket 1632 af borgmester Jesper Lauritzen. De to andre skibsmodeller er fra 1804 og 1806.

Bag alteret findes tavler over kirkens præster siden reformationen og over de residerende kapellaner fra slotskirkens nedlæggelse 1698. I præsteværelset en samling præstebilleder fra de sidste 160 år. Et maleri af orgelets og altrets bygmester ovenn. viceborgmester Søren Simonsen, † 1791, er ophængt i sdr. sideskib.

Kirkens 14 smukke malmlysekroner er gennem tiderne skænket af borgere i byen. Den ældste fra 1605, der hænger østligst i det ndr. sideskib, er skænket af rådmd. Lavritz Jacobsen. Da hvælvingen styrtede ned 1632 og slog lysekronen i stykker, lod sønnen, borgmester Jesper Lavritzen den istandsætte. Kronen i midtskibet lige for hovedindgangen er skænket af Peter von Spreckelsen og den nærmest Kong Hans’ kapel i det sydl. sideskib (m. en kvindefigur øverst) af husholderske på Dronningborg slot Bodil Steens, der ved denne gave kan formodes at have villet gøre bod for mange dårlige gerninger. – Sideskibene har desuden 7 malmlampetter.

Af epitafier hænger i koret: 1) over borgmester Niels Jacobsen, † 1624, og hustru m. portrætter malede på mahogni 1870 af H. Siegumfeldt efter det tidl. billede på marmor, 2) over konsumptionsforv. Thom. Michelsen Bering, † 1734, og hustru, 3) over dr. jur. Chr. Schiønning, † 1673, Nicolai Ægidiesøn, † 1696, og deres hustru Cathrina Thomasdatter, og 4) over borgmester Mikkel Thygesen Hviid, † 1672, og hustru (maleriet gjort af Hans Schütte efter et maleri af Rubens, portrætterne af Arent Slache). Desuden en mindetavle, der beretter, at rådmd. Niels Jacobsen og hustru 1613 stiftede en lørdag-aftensangprædiken, og en om, at rådmd. Lavr. Jacobsen 1605 gav den tidl. nævnte lysekrone. – I sdr. sideskib: 1) over s. 580 borger Bendt Hansen, † 1622, og to hustruer m. portrætter af dem og deres børn, kirkens eneste kunstværk fra højrenæssancen, 2) over præsten og skolemanden Peter Estrup, † 1818, af marmor m. smukt relief modelleret af H. E. Freund, 3) over assessor Jens Poulsen til Søbygård, † 1687, m. hustru, og borgmester Niels Mogensen, † 1666, m. hustru, 4) over Sophie Magdalene v. Folsach, † 1794, oberst Conr. Bokkelman og frk. E. C. Bokkelman v. Albertin. Desuden en tavle, der fortæller, at Maren Madsdatter, forannævnte Jens Poulsens hustru, har givet en ager på Randers mark til kirken. – I ndr. sideskib: 1) over borgmester Peder Lasson, † 1618, og hustru, 2) over farver og kirkeværge Niels Mortensen, † 1746, og hustru, 3) over amtsforvalter Jul. H. Keyl, † 1718, og hustru. I sdr. sideskib er opsat mindetavle over de fra Skt. Mortens so. i krigene 1848–50 og 1864 faldne.

Kirken har været rig på ligsten, men ved de forsk. restaureringer er man faret hårdt frem mod dem, således at kun en ringe del er bev. Blandt dem bør nævnes: I koret over rådmd., tolder Mogens Nielsen, † 1648, m. hustru og datter (bag alteret), og over provst mag. Thøger Lassen, † 1608, m. hustru og søn, præst og rektor Peder Thøgersen, † 1634, m. hustru. Sidstn.s navn er knyttet til de interessante Randers-skolespil (se s. 605). I sideskibene: over slotspræst Niels Adamsen, † 1587, m. hustru, over rådmd. Peder Pedersen, † 15–, m. hustru, over rådmd. Peder Mogensen Skov, † 1647, m. to hustruer, over provst Hans Mossin, † 1711, m. hans første hustru, over ovenn. farver Niels Mortensen m. hustru, over kirkeværge Mads Pedersen Essenbæk, † 16–, m. hustru. Desuden de to sten, der flankerer hovedindgangsdøren, over borgmester Peder Anchersen, † 1655, m. to hustruer, og over borgmester Jesper Lauritzen, † 1656. I landsarkivet i Viborg findes et par planer, antagelig fra 1. halvdel af 1700t., over alle de ældre begravelser i kirken. Men medens kostbare ligsten og mindetavler over store mænd, der begravedes i kirken, er gået til, er uden på kirkemurens s.side bev. en simpel indridset indskr., der fortæller, at »her leger Hans Groffve, som døde den 19. februar anno 1576.«

Kirkegården omkr. kirken nedlagdes 1812, og pladsen planeredes og udlagdes til torv. En runesten, fundet i Vestergrave, stod tidl. ved kirkens ø.ende, men er nu i Randers Museum (DRun. 154–55). Ved kirken, der er selvejende, er ansat en sgpr., en residerende kapellan, der tillige er præst ved hospitalet, og en kaldskapellan.

Litt.: Foruden de under byens historie nævnte værker se F. Uldall. St. M. kirke i R., JySaml. 1870–71. 323–75 og i Kirkehist. Saml. 1895–97. 191–205. Carl Neergaard. Helligaandskapel og St. Mortens Kirke i R., Kirkehist. Saml. 1891–93. 180–87. Lorenzen. Kl. 62, jf. Arch. 16. 362. Kjeld Olsen. Et relikviefund i Set. M.s kirke, i AarbRanders. 1954, 52–57. Povl v. Spreckelsen. Vejledning ved besøg i Set. Mortens Kirke. Otto Norn i R. Købstads Hist. 121 og 324.

Skt. Peders kirke, byens anden sognekirke, mod n. i byen ved hj. af Fabersvej og Mariagervej, er opf. 1901–02 efter tegn. af arkt. C. A. Wiinholt, Viborg. Det er en korskirke i romansk stil, opf. af røde mursten på granitsokkel, under taget en rundbuefrise; korsarmene og koret (mod v.) har halvrunde afslutninger og foran den lige afsluttede ø.fløj et våbenhus. I korsskæringen et firkantet tårn m. pyramidetag, der bærer et lanternespir; under dette en høj kuppelhvælving m. ovenlys gennem vinduer i tårnet; der er adgang til spiret gennem et rundt trappetårn i det nordvestl. hjørne ml. koret og korsfløjen. På tårnet 8 cirkelrunde blindinger m. malede symbolske tegn. Kirkens indre har tøndehvælving. Kirken rummer 700 siddepladser og har kostet 97.000 kr. hvoraf staten ydede 30.000 kr., resten tilvejebragtes ved indsamling, og byrådet skænkede grunden (se Arch. 7/11 1903).

1958 fuldførtes en gennemgribende restaurering af den da ret medtagne kirkebygn.; gulvet fornyedes m. ølandsfliser, idet korgulvet sænkedes til 2 trin over skibets; alt murværk kalkedes hvidt, vinduer og døre ændredes og fornyedes, idet en del vinduer tilmuredes; alterskranken fornyedes, nyt alterbord opmuredes, pulpituret fornyedes, og 1961 kom dertil et nyt orgel fra orgelbygger Krohn, Hillerød, på 32 stemmer fordelt på 3 manualer og en pedal. I st. f. de gl. bænke fik kirken polstrede stole. Der byggedes nyt, større våbenhus m. dåbsværelse m.v. Ombygningen, hvoraf det nævnte kun er det væsentlige, forestodes af arkt. Axel Hag, R. Anlægget omkr. kirken omlagdes efter tegn. af stadsgartner Knud Rasmussen.

Alterkalk og disk, skænket af kirkeministeriet, er fra ca. 1750 og hidrører fra et orlogsskib. To glasmalerier (Den gode Hyrde og Christophorus efter tegn. af kunstmaler Trunderup), der opr. har siddet i koret over alteret, flyttedes 1927 til ndr. korsarm; sen. opsattes to tilsvarende glasmalerier, Moses og Elias, tegnet af billedhugger Ølsgaard, Århus, i sdr. korsarm.

Altertavlen (Forklarelsen på Bjerget, malet af Inge Hofman-Bang) anskaffedes for en dertil bestemt testamentarisk gave på 10.000 kr. fra den 1927 afdøde frk. Emilie Dinesen, R. Rammen omkr. alterbilledet m. de tilh. figurer er skåret efter tegn. af kgl. bygningsinsp. Packness, Ålborg. To malmkandelabre, én på hver side af alterbordet, skænket 1930 af fru Jane Trasborg f. Kandelsdarff. 1932 ophængtes et kirkeskib.

Litt.: E. Bjørnbak. St. Peders Kirke i R. 1902–7. December–1952. 1952.

Skt. Clemens kirke, byens tredje sognekirke, er en i røde mursten opf. midlertidig kirkebygn. m. præstebolig, beliggende på hj. af Højgade og Hobrovej.

Kirken, der har 200 siddepladser, blev – efter tegn. af arkt. Aksel Hag – indr. i et brændselsoplag fra 1928 og toges i brug 1952, samtidig med at Skt. Clemens sogn blev dannet ved udskillelse fra Skt. Mortens og Skt. Peders sogne.

Den nye kirke, der er under opførelse på Parkboulevarden og som ventes indv. 1963, er tegnet af arkt. Inger og Johs. Exner og Knud Erik Larsen. Krypt under hele kirken. Der anvendes gule sten m. fugning. Kirken får ca. 300 faste siddepladser, hvortil kommer en konfirmanddstue (60 pladser), som kan sættes i forb. m. kirken. I grunden er indmuret sten fra den gl. Skt. Clemens kirke på torvet.

Kirken har en usædvanlig beliggenhed m. udsigt gennem korvæggen over Gudenådalen. Skt. Clemens kirke er et interessant eks. på moderne kirkebyggeri.

Klosterkirken, Jernbanegade 1. Opf., da det tidl. kirkerum blev nedrevet, i forb. m. en ombygning af Randers kloster, se s. 594, efter tegn. af kgl. bygningsinsp., sen. prof. V. Th. Walther. Indv. 9/5 1869. Forsynet m. orgel 1874.

Jesu Hjerte kirke, romersk-katolsk, Thorsgade 22, er opf. 1877–79 (indv. 30/3 1879) af røde sten m. tårn og spir efter tegn. af arkt. Sophus Petersen, Århus. Opførelsessum 40.000 kr. Rummer 300 personer. Et orgel blev anskaffet 1890 og er sen. ombygget. Ved en gennemgribende restaurering af kirken 1934 udsmykkedes kirken m. fresker af malerinden Birgitte West. Menigheden dannedes 1867, da der først læstes messe i hovedkasserer O’Connors villa på Kristrupvej og derefter i et provisorisk kapel i malermester Hansteds gård i Østergade. 1870 erhvervedes ejd. Thorsgade 20, hvortil kapellet blev overført.

Skt. Pauls kirke, metodistkirken, Danmarksgade 2, er opf. af røde mursten 1898 s. 582 m. tårn og spir. Rummer 250 siddepladser. Under kirken en præstebolig m.m. Arkt. N. P. Jensen, Odense.

Adventskirken, Syvende Dags Adventister, Søren Møllers Gade 10, er opf. 1909. Arkt. Johs. Mynster.

Jesu Kristi kirke af Sidste Dages Hellige, mormonkirken, Rådmandsboulevard 27, opf. 1954. Arkt. Ole Brincker.

Katolsk-apostolisk kirke, Søren Møllers Gade 35 B. Opf. 1894.

Smymrnaforsamlingen, Møllestræde 11 A. Menighedssalen er indr. 1947–48 i en bestående bygn. Arkt. Jens Burhardt.

Missionshuset Saron, St. Blichers Gade 1, af røde mursten, er opf. 1891 af Indre Mission (arkt. Jensen Wærum) som afløser for et mindre missionshus, Skt. Peders Gade 8, der var opf. 1872. 1914 foretoges en betydelig udvidelse, således at den store sal nu rummer 700 og en kældersal 100 siddepladser. (Poul Borchsenius. Af Vækkelsens Historie i R. 1941).

Missionshuset Tabor, Mariagervej 33, en bygn. i ét stokv. af røde mursten, er opf. 1911 efter tegn. af arkt. P. Poulsen. 1942 foretoges en udvidelse, således at der nu findes en større sal m. 150 og en mindre sal m. 50 siddepladser.

Menighedshuset, Søren Møllers Gade 1, er opf. 1895–96 af røde mursten m. glaserede sten i gotisk stil, for 43.000 kr. (arkt. Jensen Wærum). Bygn., der ejes af Randers Menighedsforening, indeholder en større sal (300 siddepladser), dekoreret m. oldkirkelige motiver, og en mindre sal (150 siddepladser) smykket m. malerier af Randers-maleren Niels Wyke. I menighedshuset afholdes møder af forsk. kirkelige organisationer.

KFUM’s bygn., Søren Møllers Gade 5, opf. 1909, arkt. L. Egefelt, udv. 1924 ved erhvervelse af naboejendommen. Pensionat og mødelokaler.

KFUM’s bygn., Søren Møllers Gade 9C, opf. 1916, arkt. L. Egefelt. Pensionat og mødelokaler.

KFUM’s soldaterhjem, Ryttervej 3. Arkt. I. P. Hjersing. Indv. 22/2 1941. Udv. 1948 og 1956.

Randers sømandshjem, Østervold 42. Selvejende institution under Indenlandsk Sømandsmission m. det formål at være til åndelig, moralsk og materiel hjælp for sømænd under ophold el. gennemrejse. Ejd. er opf. 1961 (taget i brug 1/7 1961). Arkt. Edv. Thomsen. Institutionen driver endv. alm. hotel- og restaurationsvirksomhed. Sømandshjemmet har tidl. (siden 1917) boet til leje i en nu nedrevet ejd. Carolinegade 3.

Frelsens Hær ejer ejd. Burschesgade 3, opf. 1879 (arkt. Tage Olivarius) og omb. 1917 (arkt. Mynster) til Burschesgades afholdshotel. Erhvervet af Frelsens Hær 1923 og da på ny omb. (arkt. J. Jørgensen).

Baptistmenigheden. Mødested: Randers kom.s ejd. Hobrovej 5 (det nedlagte købstadsygehus).

Kirkegårde. I ældre tid fandtes flg. kgde i R., som hovedregel anlagt i forb. m. s. 583 kirker, klostre el. kapeller: Skt. Clemens kirkegård (Tårngade-Brødregade-Middelgade); nævnes endnu 1587. Vor Frue kirke og klosters kirkegård (Rådhustorvet-Rosengade-Provstegade); anlagt ca. 1130, forsvandt da Frue-Petri kirke blev nedbrudt. Gråbrødre- el. Slots-kirkegården (Slotsgade-Brødregade-Burschesgade-Østervold); nedlagt 1724. Skt. Laurentii kirkegård (Tinghuspladsen) lå uden for byen; nævnes 1470, nedlagdes 1821. En kgd. ved Helligåndshuset. En kgd. s.f. Vestergade, ud for St. Blichers Gade. En kgd. på hj. af Søren Møllers Gade-Vognmandsgade.

En fattigkirkegård uden for byens vesterport (Søren Møllers Gade-Danmarksgade) var kun i brug ca. 1820–1870.

Skt. Mortens kirkegård omkr. Skt. Mortens kirke (Kirketorvet) var den af de gl. begravelsespladser inden for voldene, der holdt sig længst. Den var, efter at »den forrige fattig-kirkegård på Sct. Laurentz bakke« var nedlagt, byens begravelsesplads. Denne tilstand blev efterhånden uholdbar, og 1800 ses spørgsmålet om indretning af en ny Østre kirkegård uden for byen rejst. 1805 forelå en tegn. over det jordsmon, hvorpå kgden skulle anlægges, og den 55.610 kvadratalen store kgd., der fik navnet Dødsminde, var færdig til brug 6/8 1811. Til hegn var anvendt materialer fra muren omkr. den gl. kgd. 1955/56 blev der på Østre kirkegård indr. en mindelund, hvori ældre gravsten og mindesmærker over kendte personer, borgmestre, legatstiftere m.fl. samt ældre gravsten af kulturhistorisk værdi samles.

Såvel på Østre kirkegård som på Nordre kirkegård findes en afd. til brug for den romersk-katolske menighed.

1821 blev såvel den gl. Skt. Mortens kirkegård, der »som aflagt kirkegård lå til vanzier og unytte«, som kgden på Skt. Laurentii bakke overdraget til R. by til fri rådighed. Efter planering, opfyldning og brolægning fik byen herved en til akseltorv egnet plads omkr. Skt. Mortens kirke, og der vedtoges en torveordning. Hidtil havde torvehandelen for det meste fundet sted uden for byens porte på landevejen.

Nordre kirkegård. 1898 begyndte man at interessere sig for at reservere jord til en fremtidig ny kgd. og overvejelserne resulterede i, at R. kom. 1922 afgav 4 ha af den sydl. del af 5. dragonregiments eksercerplads til Skt. Mortens kirke og til Skt. Peders kirke til anlæg af ny nordre kirkegård.

Kgden blev anlagt efter havearkt. Erstad-Jørgensens planer og forsynet m. et kapel af røde mursten, opf. efter tegn. af arkt. Jensen-Wærum.

1951 blev Nordre kirkegård udv. m. yderligere 4,5 ha af den tidl. eksercerplads, og 1954 blev kirkegårdskapellet forsynet m. et krematorium, der kostede 342.100 kr. Kapellet blev endv. udv. 1962. Et nyt orgel anskaffedes 1955.

Randers Klosters kirkegård, Jernbanegade 5, anvendes fortsat som begravelsesplads for klosterets alumner. Kgden er angivet på Resens kort over Randers 1677, og der har formentlig stedse eksisteret en kgd. i tilslutning til Randers Kloster (tidl. Randers Hospital).

Den mosaiske begravelsesplads erhvervedes 1807 af den mosaiske menighed af kom. ved Udbyhøjvej; den rummer nu 355 grave m. mange velbev. gravsten m. hebraisk indskrift.

På kirkegårdene i R. er bl.a. begr. handelsmanden Ditlev Kirketerp, † 1792, s. 584 præsten, topografisk forf. Matthias Galthen, † 1812, rektor Peder Estrup, † 1818, borgmester J. F. Carøe, † 1819, topografisk forf. S. A. Stadfeldt, † 1840, handskefabrikant Carl Mattat, † 1852, officeren L. F. Brock, † 1853, borgmester, hist. forf. Ludvig Conrad Neckelmann, † 1865, forstmanden N. J. Jessen, † 1866, farmaceuten Janus Køster, † 1870, embedsmanden og politikeren Hack Kampmann, † 1878, præsten Dines Pontoppidan, † 1879, jur. og hist. forf. Christen Olsen, † 1881, garvermesteren og foreningsmanden Christian Bjørn, † 1885, kbmd. Hans Bay, † 1887, personalhist. Frantz Hvass, † 1890, filologen og skolemanden H. K. Whitte, † 1894, kemikeren og præsten Thomas Thomsen, † 1901, embedsmanden, hist. forf. Mathias Hans Rosenørn, † 1902, afholdsagitatoren Laurits Ethelberg, † 1907, veterinæren L. Oppermann, † 1908, handelsmanden, legatstifteren Johan Ankerstjerne, † 1913, arkt. Fr. Uldall, † 1921, forsøgslederen P. Gommesen Rosting, † 1925, politikeren Hermann Stilling, † 1925.

ADMINISTRATIONSBYGNINGER

Rådhuset er beliggende på Rådhustorvet, byens gl. torve- og markedsplads, og er opf. 1778 på tomten af det tidl. rådhus fra 1616. Huset er grundmuret i 2 etager og oliemalet. Det høje tag og spiret er opf. 1795 af Chr. Mørup fra Ødum. Fronten prydes af byens våben samt Chr. VII.s navnetræk, valgsprog og husets opførelsesår. Stilmæssigt må huset nærmest henføres til barokken, hvilket særlig gør s. 585 sig gældende i den svungne afdækning over portalen. 1930 flyttedes rådhuset i sin helhed 3 m mod n. for at give plads for færdslen i Rådhusstræde, hvorefter det restaureredes. Bygn. rummer byrådssal m. udvalgsværelser, byhistorisk arkiv og erhvervskontor. I byrådslokalerne findes en række portrætter af tidl. borgmestre, byrådsmedlemmer og æresborgere m.v., malet af bl.a. H. Chr. Jensen, Michael Ancher og Oscar Matthiesen, medens Kai Nielsens buste af sprogforskeren og æresborgeren Vilh. Thomsen smykker forhallen. På torvet foran rådhuset er Edv. Rings statue af Niels Ebbesen opstillet. 1960 reguleredes omgivelserne til rådhuset, således at torvet nu er blevet en fredelig plet for fodgængere – et led i kom.s planer om indførelse af kørefri områder i den centrale bydel.

Administrationsbygningen, Vestergade 34, opf. som latinskole 1857, overgået til kom. 1927; den rummer borgmesterkontor, byrådssekretariat, skattekontor, folkeregister m.m., samt på 2. etage centralbibl. Administrationsbygn., Østergade 12 (tidl. klubben Harmonien) rummer kom.s tekniske afd., skolevæsenet og a.s ligningsinspektorat. Socialkontoret, V. Altanvej 2, opf. i forb. m. De gamles Hjems sygeafdeling.

Amtskontoret, Sandgade 12, er opf. 1956 (kgl. bygningsinsp. L. Teschl); indtil da lå det i tilknytning til amtmandsboligen, Udbyhøjvej 1, opf. 1828 (tidl. Christineberg).

Politikontorer findes på 3 steder: Politikammeret, Kirkegade 2, m. politimester, s. 586 nærings- og regnskabsvæsen, Politigården, Vestergade 5, m. ordenspoliti, motorkontor m.m., og kriminalpolitiet, Brødregade 13. En ny politigård er projekteret på den tidl. ridebane i Sandgade.

Ting- og arresthuset på Tinghusbakken, hvor forhen Skt. Laurentii kirke stod, er opf. 1861–62 af arkt., kmh. F. Meldahl som en 2-etages bygn. i nygotisk stil. Bygn. ejedes opr. af kbst. og amtskom., men overtoges af staten i henh. til politilovene af 1939. Benyttes af civilretten og kriminalretten for R. kbst. m.v., samt R. herredsret. N.fløjen er udbygget som arresthus for hele R. politikreds efter omlægningen 1956, hvorved dele af Viborg a. og Rougsø herred blev inddraget. Arresthuset rummer 27 enkeltceller og 4 fællesceller samt bolig for arrestforvareren.

Bygningens loft er indr. til arkiv for politiet og retsvæsenet.

SKOLER, MUSEER, BIBLIOTEKER

Randers statsskole, Rådmandsboulevard 20, er opf. 1923–25 efter prof. Hack Kampmanns planer af arkt. Chr. Kampmann og Johs. Frederiksen som et firfløjet kompleks i to stokv. af gule mursten. Fra komplekset, der er omgivet af haveanlæg, udgår 4 sidebygninger i ét stokv. i forlængelse af sidefløjene, og indvendig mod skolegården er der en omløbende søjlegang. Opførelsen har kostet 2,05 mill. kr. Skolen blev taget i brug august 1926.

Skolen lå tidl. i den 1927 til kommunal administrationsbygn. omdannede ejd. Vestergade 34, på hvis gavlfaçade mod gaden var anbragt en marmorplade med opførelsesåret, 1857, og indskr.: »Samler Eder Skatte, som Rust og Møl ej fortære.« Denne plade og klokken, hvormed der ringes ind, blev overført til legepladsen på den nuv. skole. Skolen er omgivet af parkanlæg og boldplads; den har foruden realafdelingen såvel nysproglig som matematisk-naturvidenskabelig linje. Pr. 1/1 1962 var, foruden rektor, ansat 19 lektorer, 5 adjunkter, 1 gymnasielærer og 20 kontraktansatte lærere, timelærere og vikarer. På sa. tidspunkt var elevantallet 651.

Den tidl. rektorbolig er efter opførelsen af en ny rektorbolig 1962 omdannet til 4 klasseværelser, hvorefter skolen råder over 19 klasseværelser foruden en række specialklasserum, festsal, 2 gymnastiksale, astronomisk observatorium, bibl. m. 24.000 bd., læsestue m. håndbibl. m.fl. Fra skolen er bl.a. udgået digteren St. St. Blicher og 3 af byens æresborgere: sprogforskeren, prof. Vilhelm Thomsen, digteren Henrik Pontoppidan og udgiveren af Traps Danmark, chef for kabinetssekretariatet Jens Peter Trap.

Litt.: H. M. Flemmer. Historiske Efterretninger om R. lærde Skole. 1833. L. P. Borberg. Nogle Meddelelser om R. latinske og lærde Skole samt om R. Studenter gennem Tiderne, AarbRanders. 1930. 5–26, 1931. 5–47, 1932. 5–55. Skolemænd og Skoleminder. R. lærde Skole gennem 50 Aar. 1942. C. Dumreicher. Randrusianersamfundet 1899–1949. 1949.

Randers realskole oprettedes 1869 af cand. jur. Henrik Steffens Helms. Skolen havde opr. lokaler i kbmd. P. A. Stillings ejd. (den tidl. Apostelgården, Kirkegade 7) men flyttede juli 1874 til sparekassens tidl. ejd. på Lille Torv, Østervold 1. Den er 1/8 1959 overgået til en selvejende institution af sa. navn, hvis formål er at drive eksamensberettiget realskole og evt. undervisning i 8. og 9. klasse. Institutionen har af R. kom. købt Fabersvejens skole, der efter en udvidelse skal være en for oplandskommunerne fælles realskole m. fortrinsret for medlemmernes elever. 1/4 1962 var elevantallet 690. Antallet af lærere var 31.

Realskolen, la Cours skole, ejes af skolebestyrer H. Givskov Dein. Skolen blev opret. 2/4 1876 på Tøjhushavevej 28 af frøken la Cour. Den forrige indehaver, frøken Else Bie, købte den opr. Westrups realskole (grl. 1909), Jyllandsgade 24, (tidl. Tøjhushavevej 6) og flyttede sin skole dertil. Elevantallet var 1/6 1962 300 og lærerantallet 18.

Forberedelsesskolen, hj. af Reiersensvej og Hobrovej, er opf. 1905 (i 3 stokv. af røde mursten) af et 1904 stiftet aktieselskab og ejes nu af Forberedelsesskolen i Randers A/S, der erhvervede skolen 19/6 1940. Skolen drives på grundlag af friskoleloven m. 7 klasser og forbereder eleverne til optagelse i 1. real. 1/6 1962 var antallet af elever 180 og af lærere 12.

Randers købstads kommunale skolevæsen består af en 7- el. 8-årig hovedskole, der kan videreføres m. 9. og evt. 10. klasse, en 8. og 9. klasse til teknisk forberedelseseksamen, en 3-årig realafdeling samt specialundervisning. Aug. 1963 påbegyndes undervisningen på et kommunalt gymnasium m. 1 sproglig og 2 matematiske gymnasielinjer. Gymnasiet er planlagt opf. i forb. m. Vestervangsskolen, rummende 2 sproglige og 3 matematiske gymnasielinjer foruden realafdelingen.

Skolevæsenet råder over flg. bygninger: Nørrestrædes skole, opf. 1868 (arkt. H. A. Paludan) og udv. 1908 (arkt. Jeppesen). 15 alm. klasseværelser, 1 gymnastiksal, s. 588 1 skolebadeanstalt, 8 særlokaler m.v. – Markedsgades skole, opf. 1884 (arkt. Olivarius). 12 alm. klasseværelser, 1 gymnastiksal, 1 skolebadeanstalt, 7 særlokaler m.v. – Søren Møllers Gades skole, opf. 1901 (arkt. Jensen Wærum). 22 alm. klasseværelser, 2 gymnastiksale, 2 skolebadeanstalter, 11 særlokaler m.v. – Hadsundvejens skole, opf. 1912 (arkt. Johs. Mynster). 17 alm. klasseværelser, 1 gymnastiksal, 1 skolebadeanstalt, 9 særlokaler m.v. – Hobrovejens skole, opf. 1921 (arkt. Johs. Mynster). 27 alm. klasseværelser, 2 gymnastiksale, 1 skolebadeanstalt, 13 særlokaler m.v. – Nyvangsskolen, opf. 1952 (arkt. Helmuth Jasper i samarbejde m. stadsarkt. Aksel Petersen). 28 alm. klasseværelser, 2 gymnastiksale, 2 skolebadeanstalter, 26 særlokaler m.v. – Østervangsskolen ved Dronningborg Boulevard, kommunal skole, er opf. 1956–57 af arkt. P. Hougaard Nielsen og C. J. Nørgaard Pedersen. Skolen, der er udf. fortrinsvis m. bygninger i én etage, rummer bl.a. 28 normalklasser og 6 hjælpeklasser samt specialklasser, samlingssal med scene, 2 gymnastiksale samt åbent svømmebassin. – Vestervangsskolen ved Vestre Boulevard, kommunal skole under opførelse, er projekteret af arkt. Niels M. Buhl og Hans E.Klithøj og påbegyndt 1960. Første afd. af skolen er taget i brug 1962. Skolen er planlagt med bygninger i 1 og 2 etager og vil rumme 30 normalklasser m. specialklasser, idrætsog samlingssal m. scene, 2 gymnastiksale og en svømmehal. Statens kunstfond vil yde tilskud til forsk. skulpturel udsmykning af skolen såvel udvendig som indvendig. Skolen forventes færdig 1963. – Skolevæsenet var 1/8 1962 normeret m. 236 stillinger nemlig: 1 skoledirektør, 8 skoleinspektører, 1 ledende konsulent for specialundervisningen, s. 589 1 forstander for ungdomsskolen, 12 viceinspektører, 2 konsulenter for specialundervisningen, 1 konsulent for taleundervisningen, 199 købstadlærere og købstadlærerinder, 10 timelærere og timelærerinder, 1 fast vikar. Elevantallet var 5960.

Tidl. fandtes flg. skoler: Den Bay-Kirketerpske skole og De Brock-Bredalske skoler De Bay-Kirketerpske skoler var opkaldt efter stifterne af to mindre skoler, kbmd. J. R. Bay, der 1776 oprettede en skole i Kirkegade, og etatsråd D. Kirketerp, der 1778 oprettede en lignende på Brødregade. 1821 fik de lokaler i Friskolens gård, hj. af Store Voldgade og Kirkegade. 1844 sloges de sammen til én skole, fik 1847 lokaler i en dertil opf. bygn., Vestergade 5, sen. ombygget og indrettet til brug for politiet. Skolen flyttedes 1901 til den ovenn. skolebygn. i Søren Møllers Gade.

De Brock-Bredalske skoler, opret. 1817, var opkaldt efter gross. Niels Brock og hustru Lene Bredal på grund af de store legater, de har skænket til skolevæsenet. Skolerne havde lokaler i ovenn. 4 bygninger: Nørrestræde, Markedsgade, Søren Møllers Gade og Hadsundvej.

Litt.: H. P. Jacobsen. Randers Almueskolevæsens Historie, AarbRanders. 1914. 41–95, 1915. 5–48. Albert Christensen. Randers kommunale Skolevæsen gennem 25 Aar 1913–1938. 1940. Randers kommunale Mellemog Realskole 1. April 1908–31. Marts 1933. 1933.

Randers tekniske skole er opret. 1852 af Håndværkerforeningen med lokale i Helligåndshuset og overgik til »Selskabet Randers tekniske Skole« 1891, da den s. 590 nuv. bygn. Østervold 35 opførtes, af røde mursten i to stokv. m. kælder (arkt. Jensen Wærum). En ny bygn. til 6,3 mill. kr. er projekteret på Vester Allé (arkt. Kjeld Kjeldsen). Elevantallet var 31/3 1962 2118 og antallet af lærere 98.

Litt.: Randers tekniske Skole gennem et hundrede Aar. 1959.

Handelsskolen i Randers ved Rådmandsboulevard er opf. 1956–57 af arkt. H. Jasper. Skolen ejes af Randers Handelsstandsforening, som stiftedes 1876. Bygn., der er opf. i røde sten m. 2 etager og høj kælder, indeholder 18 alm. undervisningslokaler m.v. samt festsal og har i skoleåret 1961/62 haft 1265 elever. Handelsskolen har flg. afdelinger: Handelsgymnasium, medhjælperskole, lærlingeskole for lærlingeaspiranter, obligatorisk lærlingeskole samt specialkursus.

Tilgangen til skolen har været meget stor, hvorfor en udvidelse af skolen er under projektering.

Litt.: Handelsskolen i Randers, Handelsskolebladet 1957.

Skt. Michael skole, den romersk-katolske menigheds skole, Udbyhøjvej 26. Ejendommen er opf. 1903 af arkt. V. Skovgaard og blev 23/12 1953 erhvervet til brug for skolen. Efter en indvendig ombygning (arkt. Kronsborg Jensen) flyttedes skolen hertil fra Thorsgade 20. Skolen blev – som den tredje katolske skole i Danmark – grundlagt 8/1 1868 af den katolske sgpr. i R. Clemens Gormann. Der optages også ikke-katolske elever. Elevantal aug. 1962: 70.

Hvidemølleskolen, Hvidemøllevej, skole for ikke-faglærte arbejdere, en selvejende institution, stiftet 30/11 1959.

Aftenskolerne i R. havde 1960–61 5725 elever (Aftenskolen gennem 25 Aar. 1933).

Randers ungdomskollegium, Reiersensvej 7, udlejer billigst muligt gode boliger til unge mennesker, der søger uddannelse i R., fortrinsvis ved teknisk skole, handelsskolen og statsskolen. Opf. 1951. Arkt. J. P. Hjersing.

Randers Museum i Fischersgade er opf. 1891–93 af arkt. P. Paulsen. 1911 udvidedes museet m. en tilbygn. Bygn., som har 2 etager og høj kælder, er opf. af røde sten i italiensk renæssance. Randers Museum er en selvejende institution m. selvstændige bestyrelser for Historisk Museum og Kunstmuseet.

Historisk Museum stiftedes 1872 og fremviser en meget righoldig oldsagssamling, en betydelig samling af fund fra byens middelalder og renæssance, af relikter fra kirker, retsvæsen og lavsvæsen, kunstindustri fra byen og egnen, som fx. sølv, tin, fajance, glas og møbler, klædedragter og tekstiler, samt dele af nedbrudte bygninger, deribl. døre, portoverliggere og panelværk fra flere perioder. Desuden en omfattende møntsamling. P.gr.af pladsmangel er en del materiale anbragt andetsteds, bl.a. på Helligåndshuset, se side 605, hvoraf en del er off. tilgængeligt. I den tilh. museumshave findes bygningsdele fra kirker, runestene samt grave fra forhistorisk tid. 1962 ansattes en museumsinspektør.

Kunstmuseet stiftedes 1887 af Kunstforeningen af 1851, den første kunstforening i Jylland. Kunstmuseet giver på en alsidig og i kvalitetsmæssig henseende fin måde et samlet overblik over da. malerkunst fra Eckersbergs tid indtil nutiden. Skulptursamlingen rummer især værdifulde værker fra nyere tid. Af malerisamlingens hovedværker kan bl.a. nævnes arbejder af Poul Bjørklund, C. W. Eckersberg, Harald Giersing, Vilh. Hammershøj, Sv. Wiig Hansen, Egill Jacobsen, C.A. s. 591 Jensen, Magnus Jürgen, Chr. Købke, Carl-Henning Pedersen, Theodor Philipsen, L. A. Ring, Johan Rohde, William Scharff, Hans Smidth, Niels Larsen Stevns, Fritz Syberg, Jens Søndergaard og Edv. Weie. Af akvarelsamlingen skal især fremhæves en omfattende samling værker af Niels Larsen Stevns. Et særligt grafik-studierum er indr. 1962. Pladsmanglen i kunstmuseet har medført, at mange kunstværker er arkiveret el. udlånt til off. institutioner.

Efter gensidig overenskomst ml. R. kom. og museets bestyrelser er det 1962 blevet overdraget arkt. Flemming Lassen, Kbh., at projektere en fælles bygn. m. centralbibl., historisk museum og kunstmuseum på det nuv. museums og den vedliggende tekniske skoles grund, idet den nuv. museumsbygn. agtes nedrevet, og en ny teknisk skole er under projektering andetsteds i byen.

Litt.: Poul Wilde. Randers Museum, Danmark. 1945–46. Herman Madsen. Randers Museum (Malerisamlingen), Kunst 1958. Ole Warthoe Hansen. En Bondestue i Randers Museum, Arv og Eje. 1959.

Randers centralbibliotek, Vestergade 34 (opret. 1862, centralbibl. fra 1927). Bibl. m. læsesal findes i den kommunale administrationsbygn.s øverste etage. Bogbestand 76.800 bd. Bibl. har også udlånsvirksomhed på Centralsygehuset, De gamles Hjem, Bakkegården (boliger for folkepensionister) og Randers kaserne. Projekt til et nyt bibl. på Østervold 35 (Teknisk skole) er udarbejdet. Bibl. har et Pontoppidan-mindeværelse.

Randers kommunale børnebiblioteker. Bogbestand 31/3 1961: 47.548 bd. Hovedbibl. m. læsesal findes i lejede lokaler Snaregade 4. På skolerne er indr. udlån og læsesale.

Litt.: Niels Juel Lehrmann. Randers Folkebibliotek fra dets Oprettelse den 6. November 1862. 1912.

AVISER

I R. udkommer 3 dagblade: Randers Amts Avis, Nørregade 7, grl. 1810, Randers Dagblad, Østergade 8, grl. 1874, Folkebladet (Randers, Hobro, Mariager), Østergade 10, tidl. benævnt Social-Demokraten for Randers og Omegn, som 1888 blev grl. under navnet Randers Arbejderblad.

TEATER OG KUNST

Randers teater er en 1944 stiftet selvejende institution m. det formål at drive teater i R. kbst. Efter at teaterbygningen, opf. 1904–05, der lå i klubben Harmoniens kombinerede teater- og klubbygn., Østergade 12 og 14, var fuldstændigt ødelagt af Schalburgfolk 1945, erhvervede institutionen 1949 ejd. Middelgade 14, en bestående biografejendom (Kino-Palæet), som efter en ombygn. bruges såvel til biograf som teater.

Musiksamfundet Brage (stiftet 1852) arrangerer solist- og kammermusikaftener. – Randers privatorkester (instrumentalmusik). – Randers byorkester afholder orkester- og solistkoncerter. Randers philharmoniske Selskab danner den økon. basis for orkestrets virksomhed.

Jazzklubben. – Blæsermusik dyrkes af forsk. etats- og drengeorkestre. – Kirkemusikaftener afholdes nogle gange i årets løb. – Randers bykor, korsang. – Håndværker Sangforening, mandskor, stiftet 16/5 1852. – Enigheden, mandskor, stiftet 3/11 1893 ved sammenslutning af tre ældre sangforeninger: Fremtiden, Lassalle og Enigheden (1888). – Musikskolen, Dronningensgade 6.

Foreningen »Brage«, opret. 30/11 1865 ved sammenslutning af Randers musikforening og Foreningen af 12. December 1857.

Litt.: V. Wahl. Musiksamfundet Brage. 1852–1902. 1902. E. Bjørnbak. Randers Haandværker-Sangforenings Historie gennem 75 Aar. 1927.

SYGEHUSE, PLEJEHJEM, STIFTELSER, BØRNEHJEM

Centralsygehuset, Østervangsvej 26, omfatter 11 bygn., hvortil kommer enkelte på den anden side af Østervangsvej, Hadsundvej 34, grupperet om patient- og behandlingsbygn. Patientbygn. har 7 etager over jorden og 2 kælderetager.

Sygehuset rummer bl.a. – foruden klinikker m. operationsstuer m.v. – kirurgiske sengeafd., medicinske sengeafd., øre-, næse-, halsafd., radiologisk sengeafd., børneafd., øjenafd., tuberkuloseafd., medicinsk-epidemisk sengeafd., hvortil kommer centralbehandlingsafd., anæsthesiologisk afd., fysiurgisk afd., kirurgisk ambulatorium og skadestue, ambulatorium for alkoholskadede, centrallaboratorium, medicinsk ambulatorium, tandlægeklinik, tuberkulosestation, blodbank, lysbadeafd., afd. for beskæftigelsesterapi, sygehusapotek (opret. 1/1 1951), vagt- og garagebygn., ambulancehal, modtagelsesafd., sengeredningscentral, centraldepot, iltcentral, patientkøkken, sygehusvaskeri, maskinafd., kapel og sektionsafd., nødhospital, administrationsbygn., foredrags- og kirkesal, skolestue for børnepatienter, sygeplejeskole, funktionærboliger for læger, sygeplejersker og elever, samt funktionærkantine m. køkken. 1/4 1961 var der ansat 666 personer, heraf 16 overlæger. Sengeantallet er 427. Centralsygehuset blev indv. 28/4 1954. Anlægssum 29,3 mill. kr. Centralbehandlingsafd. er sen. blevet indr. (1,7 mill. kr.) og s. 593 taget i brug juni 1960. Opførelsen af sygehuset har strakt sig over et længere åremål, idet R. amtsråd og R. byråd allr. 1935 vedtog i fællesskab at opføre et nyt sygehus. En arkitektkonkurrence blev vundet af arkt. I. P. Hjersing, Randers, og civilingeniør J. Sardemann, Århus, i fællesskab. Planerne blev godkendt 1940, men p.gr.af materialevanskelighederne opnåedes først byggetilladelse til tuberkuloseafd. og centralstationen, hvis indvielse fandt sted 1944. Funktionærboligerne til læger og sygeplejersker stod færdige 1948, hvorefter det egl. sygehuskompleks påbegyndtes. Boligen, der rummer sygeplejeelevværelser og funktionærkantine, påbegyndtes 1952. I hall’en anbragtes 1962 et abstrakt keramik-relief af Jeppe Hagedorn-Olsen.

Litt.: Centralsygehuset Randers. 1954.

Plejehjemmet, Fabersvej. Statens sindssygevæsen har fra 1/10 1954 lejet det R. amts- og købstadkom. tilh. sygehuskompleks (det tidl. Skt. Josephs hospital og R. amtssygehus) på Fabersvej-Hadsundvej til midlertidigt plejehjem under sindssygehospitalet Risskov.

De gamles Hjems sygeafdeling, Vestergade 64. På sygeafd. er der plads til 49 beboere.

Plejehjemmet for kronisk syge, Vestergade 62. Antallet af beboere var 31/3 1961 22. Der foretages en udvidelse af plejehjemmet.

Randers børneasyl, Lille Voldgade 7. Opret. 1840, omb. 1934. Selvejende institution, der driver en børnehave for 60 børn.

Børneasylet, Bredstrupsgade 1 (Chr. IX og Dr. Louise jubilæumsasyl i Randers). s. 594 Opret. 1892. Asylet, der kaldtes »Asylet i Marken«, lå opr. i Skt. Peders Gade 1, men flyttedes 1947 til den nuv. ejd., der blev omb. til formålet. Selvejende institution, der driver en børnehave for 80 børn.

Randers børnehjem (Christiansborg), Marienborgvej 15. Opret. 1906. Ejes af det 1903 stiftede: Selskabet Børnenes Vel. Optager 28 børn; alder ved optagelsen 2 år og ved bortrejse konfirmationsalderen.

Spæde børns værn, Markedsgade 5. Opret. 1906, omb. 1949. Selvejende institution, der driver en vuggestue for 32 børn.

Børne- og optagelseshjemmet, Infanterivej 33. Opret. 1924. Det lå opr. på Udbyhøjvej 50, men flyttedes 1955 til en nybygning tegnet af arkt. Kronsborg-Jensen. Ejes af det 1903 stiftede Selskabet Børnenes Vel. Optager indtil 30 børn, heraf 20 børn i alderen 2–15 år i børnehjemsafd. og 10 børn i alderen 2–14 år i optagelsesafd.

Børnegården Nyvang, Vidarsvej 32. Opret. 1947 på initiativ af Randers Boligforening af 1940. Selvejende institution, der driver en vuggestue (36 børn), en børnehave (60 børn) og et fritidshjem (76 børn i alderen 7–14 år). Bygn. er tegnet af arkt. Aksel Hag.

Dansk Røde Kors børnehave, Dragonvej 1. Selvejende institution, opret. 1952, der driver en børnehave for 56 børn. Bygn. er tegnet af arkt. Aksel Hag.

Randers fritids- og ungdomsklub, Østergade 12. Opret. 1952. Drives som selvejende institution i lokaler i et bygningskompleks, der ejes af R. kom.

Lærlingehjemmet Frøvadsholm ligger uden for kom. på Oust Møllevej.

Randers Kloster. Ved kirkeomvæltningen nedlagdes Helligåndsklosteret og Skt. Jørgensgården, og der fandtes herefter i tiden 1542–1558 ingen stiftelse, hvori uforsørgede fattige og syge kunne anbringes. Denne tilstand ændredes ved oprettelsen af et hospital (Chr. III.s fundats af 10/12 1558), som fik tillagt noget jordegods og renteindtægter, som tidl. var blevet henlagt under Århus hospital. Om Randers hospitals ældste historie vides kun lidet, men man kan slutte sig til, at hospitalet ikke har været særlig stort, idet hverken pladsforhold el. den økon. ramme har muliggjort nogen større virksomhed. 22/4 1573 fik hospitalet sin anden fundats, som betød en udvidelse (til 100 lemmer) og en forbedring af hospitalets indtægtsforhold gennem tillæggelse af bl.a. yderligere tiendeydelser. Under denne fundats levede man i næsten 300 år, indtil en ny godkendtes 5/10 1868, da en nybygning afløste den gl. provstegd.; kirken blev dog først taget i brug 9/5 1869 og orgelet 6 år senere.

Den nuv. fundats er stadfæstet 18/12 1936; hospitalet fik 15/5 1949 navnet Randers Kloster og kirken Klosterkirken. Antallet af alumner er fortsat 100, hvoraf halvdelen nu skal være mænd; ansøgere fra Århus og Viborg stifter har fortrinsret. Til klosteret er knyttet en kgd. Klosteret styres af en direktion bestående af stiftamtmanden over Århus stift og af biskoppen over Århus stift. Under direktionen står inspektionen (politimesteren, sognepræsten for Skt. Mortens sogn og borgmesteren, alle af R.) og en forstander. Klosterets formue andrager 3,6 mill. kr. foruden ejendomme vurderet til 1,8 mill. kr.

Litt.: Henning Heilesen. Randers Klosters Historie. 1958.

Håndværkerstiftelsen, Markedsgade 6, opf. 1868 efter tegn. af arkt. P. Hansen af røde mursten i to stokv. Den rummer 12 friboliger for trængende håndværkere og deres enker.

Stiftelsen Villa Merkur, Laksegade 11–13, er opf. 1903 af arkt. Skovgaard. Den hvide bygn. er opf. i palæstil i 2 stokv. m. høj kælder. Stiftelsen, der rummer 12 lejligheder for ældre ægtepar af handels- og skipperstanden, er en selvejende institution opret, ved et legat på 180.000 kr. skænket af etatsråd Ankerstjerne. Kapitalen androg 31/12 1961 356.604 kr.

Stiftelsen Hjemmet, von Hattenstræde 10A. Bandagist Christen Mærsk-Andersen og hustru Clara Angelica, født Kühne, stiftede 2/1 1932 et legat til fordel for værdige og trængende håndværkere i R. Legatet råder over ejd. von Hattenstræde 10A, der tjener til fribolig for legatnyderne, samt en kapital på 40.000 kr.

Typografernes stiftelse, Energivej 11–13, opf. 1950.

Et vandrerhjem oprettedes 1931 som et af de første i landet i en ældre villa; der er 64 sengepladser.

MILITÆR

Jydske ingeniørregiment, Randers kaserne, Ryttervej 1. Kasernen er opf. af R. kom. og staten i fællesskab efter tegn. af kapt. E. Wissum og taget i brug, opr. som dragonkaserne, 1940/41. Anlægssum 5,8 mill. kr. Kasernen er sen udv. og omdannet til ingeniørkaserne og blev overtaget af staten 1/4 1959.

Jydske intendanturdepot, Nørrejyllands Tøjhus, Udbyhøjvej 30 (se s. 606) samt den nedlagte Junchers Klædefabrik, Udbyhøjvej 1.

Hjemmeværnsdistrikt Djurslands stab, Rådhustorvet 4; også maritimt hjemmeværn.

OFFENTLIGE VÆRKER

R. kommunale elværk, Mariagervej 6, opf. af kom. på dennes stenplads på hj. af Mariagervej og Ridehusvej, toges i brug 1906 og er siden da udv. og moderniseret adsk. gange. Det forsyner byen og forstæderne samt Hadsund by og cementfabrikken Dania ved Mariager fjord med elektricitet. Den produceres fortrinsvis i dampturbiner, af hvilke der rådes over 5 m. tilsammen ca. 55.000 h.k. Desuden haves til rådighed en dieselmotor på 6000 h.k., der hovedsagelig benyttes som spidsbelastnings- og reservemaskine. Værket har forbindelse til og samarbejder m. øvr. dampkraftværker i Jylland og på Fyn. Bykernen forsynes endnu delvis m. jævnstrøm (220/440 volt), der dog efterhånden afløses af vekselstrøm (3 × 220/380 volt), som allr. nu de fleste steder kan fås til rådighed, hvis det ønskes. Yderkvartererne og de udprægede industriområder har vekselstrøm. Den installerede effekt andrager i alt 66.083 kW. R. kommunale elværk er indr. på i udstrakt grad at anvende spildevarmen fra el-produktionen til opvarmningsformål og kan som følge deraf levere varmt vand til rumopvarmning og varmtvandstilberedning til fordelagtig pris i store dele af købstadsområdet. Langt over halvdelen af byens varmebehov bestrides derfor også nu ved fjernvarme fra elværket, og kun den omstændighed, at de meget lavtliggende kvarterer omkr. Randers fjord og Gudenåen ikke egner sig for nedlægning af de nødvendige rørledninger, hindrer forsyningens s. 596 udbredelse til hele byområdet. Varmen er til rådighed dag og nat, sommer og vinter og kan aftages i normalt dimensionerede centralvarmeanlæg, som dog må udføres og trykprøves for de højere tryk, som denne driftsform betinger. Ved tilslutning betales til elværket en engangsafgift, hvis størrelse afhænger af ejendommens størrelse og beliggenhed. Fjernvarmecentralen, der første gang toges i brug 1931, og sen. er udv. gentagne gange, solgte 1961/62 203.332 Gcal varme og 22.728 t. fjerndamp.

Gasværk, Jernbanegade 7, etableredes 1855 som et privat foretagende af det eng. firma Det danske Gascompagni, hvorved R. blev en af de tre første byer, der fik gasværk. Gas-gadelygterne tændtes første gang 15/1 1855. 1933 blev de afløst af elektrisk gadebelysning. 1/4 1909 benyttede kommunen sin kontraktlige ret af aug. 1888 til at overtage gasværket, som sen. er blevet udv. og moderniseret. 1959/60 anlagdes et propangasanlæg til hjælp ved forekommende spidsbelastninger. Kom. har kontrakt m. forstæderne Dronningborg, Kristrup og Vorup om levering af gas en gros til disse kommuner, der selv foranstalter fordelingen til forbrugerne. I forb. m. gasproduktionen fremstiller gasværket tunge koks af høj kvalitet som fortrinsvis sælges til forbrugere inden for gasforsyningsområdet.

Vandforsyningen fra hovedvandværket ved Oust mølle, ca. 3 km v.f. byen, samt fra et mindre hjælpevandværk i den østl. bydel. Fra de 23 boringer, der står i kalken, indvindes overordentlig fint drikkevand (hårdhedsgrad 12–13), der uden filtrering pumpes direkte til forbrugerne gennem ca. 90 km hovedledninger.

Hovedvandværket ved Oust mølle sattes i regelmæssig drift 31/3 1874. Et nyt supplerende vandværk ca. 6 km ø.f. Randers ved Bunkedal tages i brug i beg. af 1963 med en mulig oppumpning på 2–3 mill. m³ pr. år. Som følge af de relativt store højdeforskelle er forsyningen opdelt i to trykzoner. For den lave findes højdebeholdere i jorden ved Hobrovej, for den høje i et vandtårn ved Hadsundvej; et ældre vandtårn ved Hobrovej er for lavt og bruges derfor ikke mere.

Den årlige oppumpning fra boringerne beløber sig til ca. 4,5 mill. m³.

Det gennemsnitlige døgnforbrug pr. indbygger i forsyningsområdet var 1961/62 291 liter.

Brandvæsen, se Falcks Redningskorps, side 598.

Randers kvægtorv og slagtehus, Rosenørnsgade 2. R. kom., der tidl. selv drev et off. slagtehus, eksportslagteri og kvægtorv, solgte 1/10 1949 disse virksomheder til andelsselskabet Randers Kvægtorv og Slagtehus, der har samlet hele virksomheden i Rosenørnsgade 2, hvor også kom.s levnedsmiddelkontrol har lejet lokaler til kontor og laboratorium. På slagtehuset slagtes både til hjemmemarkedet og – hovedsagelig – til eksport. På slagtehuset findes en opskæringsafd., der leverer varer til dybfrost samt eget tarmrenseri, talgsmelteri og hudesaltning.

På kvægtorvet holdes et ugentligt eksportmarked (onsdag) og et ugentligt grisemarked (lørdag) samt levekvægsmarked, auktioner over avlssøer fra Avlscenterforeningen og landboauktioner (landboforeningernes og husmandsforeningens ugentlige auktion om lørdagen). Hver lørdag arrangeres en udstilling af industrielle frembringelser, som har interesse for landbruget.

DLK (Danske Landbrugeres Kreatursalgsforening) og Andels-Kreatur-Eksportforeningen drives herfra; endv. er der opret. et landbokontor, der omfatter Amtshusholdningsselskabet, s. 597 Husmandsforeningen, Hedeselskabet, Kvægavlerforeningen, Randerskredsens Fællesledelse af Kvægavls- og Kontrolforeninger, regnskabskonsulenterne og al anden til landbruget knyttet konsulentvirksomhed.

I kvægtorvets stalde, der er bygget i to etager (stuen og 1. sal), har et par år været afholdt indendørs dyrskue.

På kvægtorvet, hvor også hingstekåringerne finder sted, drives Kvægtorvets Restaurant.

Litt.: R. Kromann. Kortfattet Oversigt over de tekniske Forhold i Randers Kommune, i Stads- og Havneingeniøren. 1931. 117–21. Sa. Randers Vandværk. 1874–1924. 1924. O. J. Westergaard. Randers kommunale Elektricitetsværk 1906–2. September–1931. 1931. Randers kommunale elværk 1906–2. september–1956. 1956. C. Kock. Randers Brandvæsen fra Middelalderen til 1936. 1936. J. P. Møller. Oversvømmelserne i Randers, i Stadsog Havneingeniøren. 1954. 60–63.

IDRÆT OG HYGIEJNE

Der findes flg. badeanstalter: Den kommunale badeanstalt, Hobrovej 5, Randers lysbadeanstalt, Slyngborggade 17, Gudenå-badet (friluftsbadeanstalt), Hvidemøllevej.

Stadion ligger på hj. af Viborgvej og Vester Boulevard; arealet udgør 16,5 ha. Det er anlagt 1923 og er udv. gentagne gange. Den gl. trætribune erstattedes 1958 af en ny af stål og beton. Stadion rummer fodboldbane m. plads til ca. 20.000 tilskuere, deraf 4000 under tag, 8 træningsbaner, 10 tennisbaner og atletikbaner; der er en sportshal og 3 klubhuse. Ved indgangen fra Viborgvej er opstillet springvandsgruppen »Iguanbryderne«, udf. af Niels Holm 1908 og indtil 1962 anbragt på Østervold. En idrætshal findes ved Sjællandsgade.

Af idrætsforeninger skal nævnes: Kano- og Kajakklubben »Gudenaa«, KFUM.s idrætsafdeling, Randers Badminton-Klub, Randers Boldklub »Fremad«, Randers Cykleklub af 1910, Randers Dame-Roklub, Randers Golf Klub, Randers gymnastiske Forening, Randers Lawn-Tennis Club, Randers Motorbaadsklub 1943, Randers Motorsport, Randers Roklub, Randers Sejlklub, Randers Sportsklub »Freja«, Randers Terrainsportsforening, Samvirkende Idrætsklubber i Randers, Sejl- og Motorbaadsklubben »Fjorden«, Vorup-Frederiksberg Boldklub, Kristrup Boldklub af 1908, Svømmeklubben »Neptun«, Randers Bueskytte-Laug, Politiets Idrætsforening, Randers Rideklub.

Litt.: Randers gymnastiske Forening i Tiden 23. Februar 1872 til 23. Februar 1897. 1897. Randers gymnastiske Forening. 1905. Randers Sportsklub »Freja« gennem 50 Aar, 1898–6. November–1948. 1948.

TRAFIK, POST, TOLD

Jernbanestationen, for enden af Jernbanegade, er fælles for den østjy. længdebane og Grenåbanen og blev taget i brug 3/9 1862. Den er flere gange blevet udv., og 1951 blev den private R.-Hadsund jernbane indført til stationen. Lige v.f. Randersbro er af staten 1898–1900 bygget en jernbanebro over Gudenåen for Grenåbanen; den har kostet 375.000 kr., er 119 m lang og hviler på murede piller, én i midten og to for enderne. I forb. m. ombygningen af R. jernbanestation fra rebroussementsstation til gennemkørselsstation blev 1936 bygget to jernbanebroer over Gudenå, den ene umiddelbart v.f. Grenåbanens bro, den anden længere mod v. tæt ved Fladbro.

Rutebilstationen. Rutebilerne til og fra oplandet havde holdeplads 9 forsk. steder i byen. Dette skønnedes i det lange løb uhensigtsmæssigt, og 1926 stiftedes A/S s. 598 Randers Bilstation, der indrettede en rutebilstat. på Randers Aktietømmerhandels tidl. tømmerplads ml. Frederiksplads (nu Østervold) og Brødregade. Stat. bortforpagtedes til en sammenslutning af rutebilejere, I/S Randers Rutebilstation. 1/8 1962 benyttes rutebilstat. af 45 ruter. Der er projekteret en ny rutebilstat. beliggende s.f. Fischersgades forlængelse i det sanerede kvarter (tidl. Dytmærsken og Østergrave).

R. kommune er med i driften af Tirstrup lufthavn (se Nødager so., Djurs Sønder hrd.).

Post- og telegrafbygningen, Nørregade 1, er opf. 1924–25 i 3 stokv. af gule mursten efter tegn. af arkt. H. J. Kampmann og C. Harild; bygn. toges i brug 1/3 1925.

Randers Fragtmandshal A/S. 1937 optog 12 fragtmænd et samarbejde og samlede deres virksomhed i Hospitalsgade (Vilh. Nellemanns grund) under navnet Randers Lastbilstation. Efter en flytning til Toldbodgade ved Hadsundbanens remise og stiftelse af A/S Randers Fragtmandshal (1950) erhvervedes 1953 Hadsundbanens nedlagte stationsanlæg i Fischersgade, hvortil virksomheden overførtes.

Rejsebudcentralen, Hobrovej 5, er en sammenslutning af rejsebude, ɔ: personer som i kommission indkøber og transporterer varer ml. by og opland. Til centralen er tilsluttet 15 personer.

Toldkammerbygningen, Østervold 49, af røde mursten i to stokv. m. tårnbygn. på midten, er opf. af staten 1879/80 efter tegn. af bygningsinsp. Walther. Bygn. skal nedrives i forb. m. anlægget af hovedfærdselsåren Østervold, og staten har derfor 1958 for 1,5 mill. kr. købt Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeningers lagerbygninger, Rosenørnsgade 1, som efter en ombygning skal anvendes som toldbod. Den sidst opf. kontor- og lagerbygn. (1942) er tegnet af FDB’s arkitektkontor ved arkt. Aksel Hag, R.

De danske Redningskorps, Falck og Zonen, har stat. i egen bygn., Hadsundvej 55.

Brandvæsenet. Ved overenskomst af 17/2 1958 er etableret et samarbejde ml. R. kom.s brandvæsen og Falcks Redningskorps vedr. brandslukning. Falck har derfor i tilknytning til de bestående bygninger på Hadsundvej 55 opf. en nybygn., der er brandstat. for kom.

ANDRE BYGNINGER

Håndværker- og Industriforeningens bygning, Vestergade 15, opf. 1875–76 i 2 stokv. efter tegn. af arkt. Paludan; sen. udv. og omb. flere gange.

Forsamlingsbygningen Jylland, Vestergrave 2, opf. 1899 efter tegn. af arkt. Skovgaard. Omb. 1936 (arkt. I. P. Hjersing).

Skt. Johannes Frimurerlogen Akacien, opret. 1921, har fra 1922 egen bygn. i Søren Møllers Gade 16. 2 stokv. i en blanding af empire- og rokokostil, omb. af en ældre bygn. fra 1892 ved arkt. Roe Poulsen.

Skt. Johannes logen Skt. Martin, Søren Møllers Gade 14, opf. i røde mursten og puds 1881 efter tegn. af arkt. Achen og Uldall og udv. betydeligt 1916 (arkt. Johs. Mynster) og 1958 (arkt. Bruno Simonsen).

Odd-Fellow logen Absalon, opret. 19/5 1885, har fra 1893 egen bygn. på Tøjhushavevej s. 599 12 og 14. Benyttes nu også af logen Niels Ebbesen, stiftet 24/4 1955, og af Rebekkalogen Helle, stiftet 17/5 1946.

Dansk Broder Orden, Tøjhushavevej 3 A.

PENGEINSTITUTTER

Andelsbanken, R. afd., Skt. Mortens Gade 6, har lokaler i en 1953 foretagen tilog ombygn. af bestående bygninger (arkt. Aksel Hag).

Arbejdernes Landsbank A/S, filialen i R., har lokaler i Randers Brugsforenings ejd., Østervold 15. Ejd. er opf. 1962 efter tegn. af arkitektkontoret, Østervold 2.

Banken for Randers og Omegn A/S. Bankens ejd., Kirkegade 2, er opf. 1940 efter tegn. af arkt. Bruno Simonsen, Randers. Opret. 1913.

Handelsbanken i Randers, filial af A/S Kjøbenhavns Handelsbank. Bankens ejd., Calentegården, Torvegade 1, er opf. 1955 efter tegn. af arkt. I. P. Hjersing og Claudius Hansen.

Landbobanken i Randers A/S har lokaler i bankens ejd., Store Voldgade 10, opf. ca. 1800.

A/S Randers Disconto- og Laanebank. Ejd., Kirkegade 3, er købt af banken 1900 og blev omb. 1907–08 efter tegn. af arkt. Poulsen, men har sen. været genstand for flere om- og tilbygninger, bl.a. 1935 (arkt. I. P. Hjersing). 1963 tages en »drive in«-afd. i brug, indr. efter tegn. af arkt. Niels Blinkenberg i den del af bankens ejd., der vender imod Vestergrave. Opret. 30/8 1854.

Sparekassen for Randers By og Omegn. Sparekassens ejd., Middelgade 1, er opf. 1935 efter tegn. af arkt. I. P. Hjersing. Opret. 26/11 1829.

Litt.: Den lange Rejse. A/S Randers Disconto- og Laanebank gennem hundrede Aar. 1954. E. Bjørnbak. Sparekassen for Randers By og Omegn. 1829–26. November–1929. 1929. Landbosparekassen for Randers Omegn. 1866–11. April–1916. 1916.

APOTEKER

Løve-Apoteket. 17/9 1634 fik Johan Jørgensen Odendahl bevilling til alene at drive et apotek i R. Apoteket lå, hvor det nuv. Svaneapotek ligger. Siden 1801 har det sin nuv. beliggenhed Torvegade 12. – Svaneapoteket. Schack Lüneborg Køster fik m. støtte af H. C. Ørsted 16/11 1831 bevilling til at anlægge et nyt andet apotek i R., som siden da ligger Middelgade 2. – Krone-Apoteket, Adelgade 2, åbnedes 9/8 1899. – Jernbane-Apoteket, Vestergade 25, åbnedes 12/12 1918. – Sønderbros Apotek, Storegade 12, åbnedes 4/6 1932.

HOTELLER OG RESTAURANTER

Hoteller:

Hotel Randers, Torvegade 11; Højskolehotellet, Middelgade 6; Missionshotellet Ansgar, Jernbanegade 16; Sømandshjemmet, Østervold 42; Wangs Hotel, Vestergade 40; Westend, Vestergade 51.

Restaurationer og kafeer.

Ankerhus, Store Voldgade 7; Banegårdens Restaurant; Gudenaa, Søndergade 6; Haandværkerforeningen, Vestergade 15; Kvægtorvets Restauration, Rosenørnsgade 2; Nørreris, Østergade 14; Rutebilstationens Restaurant; Skydepavillonen, Østervangsvej 1.

FORENINGER

Af velgørenhedsforeninger, syge- og begravelseskasser findes: Bombebøssen, opret. 24/5 1824. Søfolk, el. borgere klædt som matroser, kører hver fastelavnsmandag omkring i byen m. musik og faner i en båd, der er lagt på en hestevogn. Bådsmandspiben og hurraråb hilser dem, der lægger beløb i raslebøsserne til understøttelsesformål. – Randers ældre Købmænds Liglav, opret. omkr. 1692 (N. H. Bay. Randers ældre Kjøbmænds Liiglaugs Historie. 1893. F. Heerfords Oversigt over Lauget 1893–1918. Just Otto Kragh. Randers Byes ældre Kjøbmands Liig Laug 1918–1943. 1943). Fra 1849 tillige et understøttelsesselskab for trængende enker og børn. Sidste ændringer af lavslovene fandt sted 22/4 1961. – Randers Menighedspleje, opret. 5/10 1881, udfører frivilligt hjælpearbejde og administrerer hjemmesygeplejen i R. kom. i h. t. overenskomst med R. byråd. – Randers Stipendie- og Låneforening, stiftet 1947, støtter ved tilskud el. lån ubemidlede studerende, hvis forældre el. værge er bosiddende i Randers, Dronningborg, Kristrup, Vorup el. andre tilsluttede kommuner. – Randers Lærlingefond er en selvejende institution, som yder økonomisk hjælp til unge mennesker i R., der som følge af forsørgerens død el. af andre årsager s. 601 ikke er i stand til at gennemføre et læreforhold. Stiftet 4/12 1950. Midlerne tilvejebringes ved tilskud fra erhvervslivet og dettes organisationer samt fra R. kom. – Randers Skipperlav, understøttelsesselskab, opret. 13/3 1780. – Bager-Liglavet, opret. 1735 (R. C. Andersen. Randers Bager-Liglaug. 1885). – Købmændenes Hjælpeforening, opret. 1860. Foreningens kapital androg 1/1 1962 126.019 kr. og legatkapitalen 307.781 kr., i alt 433.800 kr. – Sygekassen »Randers«, opret. 17/11 1872. Pr. 31/12 1961 antal A-medlemmer 25.130, B-medlemmer 1447, C-medlemmer 804, i alt 27.381. – Randers almindelige Understøttelsesforening af 1868, opret. 29/10 1868, for enlige og syge. – Louiseforeningen, understøttelsesselskab. – Haandværkersvendenes Rejse- og Sygeforening, opret. 5/9 1883. – Fortsættelsessygekassen for Randers Amt, stiftet 9/5 1928.

Af loger og lignende sammenslutninger findes: Frimurer-logen »Skt. Martin«; Frimurer-logen »Akacien«; Odd-Fellow logen »Absalon«; Odd-Fellow logen »Niels Ebbesen«; Rebekka-logen »Helle«; Randers Rotary-Klub; Round Table, Randers; Lions Club; Soroptimistklubben i Randers.

Af andre foreninger findes: Randers Amts Husholdningsselskab, opret. 29/1 1810. – Randers Håndværker- og Industriforening, opret. 1848 (K. Langdal Kristensen. Randers Haandværkerforening 1848–98. 1898. E. Bjørnbak. Festskrift. 1923. E. Bjørnbak. Randers Haandværker- og Industriforening 1848–1948. 1948). – Randers Handelsstandsforening, opret. 1840 (R. C. Andersen. Randers Handelsstandsforenings 75 Aars Jubilæum 1840–1915. 1915. J. Eistrup. Randers Handelsstandsforening 1840–1940. 1940). – Randers borgerlige Skydeselskab, opret. 21/10 1852. – Randers Kunstforening, opret. 3/6 1851. – Klubben Harmonien, grl. 1/1 1805 ved sammenslutning af Randers Klub, stiftet 5/2 1794 og Det dramatiske Selskab i Randers, stiftet 7/3 1803. – Turistforeningen for Randers og Omegn.

PARKER, LYSTANLÆG OG MINDESMÆRKER

Foruden en del mindre har kom. flg. større anlæg: Doktorparken ved Viborgvej, 5,9 ha, anlagt 1913 ved havearkt. Erstad-Jørgensen, efter at overlæge Otto Lassen havde skænket byen arealet og 25.000 kr. til udførelse af anlægget. I parken er der en sø, hvori der er et rigt fugleliv, en buste af giveren og en kvindefigur, Karina, af Anker Hoffmann. – Vestparken, udf. 1914 som beskæftigelsesarbejde ved Erstad-Jørgensen og stadsing. Fenger, omfatter 7,5 ha; den ligger i ret kuperet terræn ml. Viborgvej og Gudenå. I en slugt er der mødeplads, og her er opstillet et genforeningsmonument af billedhugger Bundgaard, afsløret 15/6 1927. – Altananlæggene, 3,7 ha, nu ved vejanlæg delt i 3 dele, er tilplantet 1820 på foranledning af ritmester Gether, efter hvem den opr. kaldtes Getherskoven. 1947 opstilledes her en bronzefigur af en slikkende dåkalv (Hugo Liisberg). – Skovbakken, opr. nærmest en affaldsplads for byen, beplantedes 1829 af plantør Schaldemose, sen. udv. til 11 ha m. det af premierløjtn. Faber 1837 plantede anlæg ved Fabersvej. På Schaldemoses grav på Østre kirkegård har kom. 1907 rejst en stor granitsten. På Skovbakken findes Skydepavillonen, opf. 1854 af Det borgerlige Skydeselskab (arkt. P. Hansen) og 1874 overtaget af kom.; den er udv. 1905 og 1911 (arkt. Jensen-Wærum) og er nu udlejet som restaurant. En thepavillon, opf. 1869, blev nedrevet 1941. 1948 opførtes en friluftsscene m. 2000 siddepladser, og 1949 indviedes s. 602 et frihedsmonument, udf. af Anker Hoffmann, en kvinde, der lægger blomster ved en brudt marterpæl. Desuden er der rundt i anlægget rejst en buste af Fr. VII, bronzefiguren Eva af J. Galster og en obelisk m. navnene på de mænd, der har betydet mest for byens lystanlæg: amtmand, kmh. V. C. Lorentz 1787–1854, plantør W. F. Schaldemose 1784–1848, oberstløjtn. C. F. S. Faber 1796–1859 og ritmester H. L. Gether 1807–91. – Tøjhushaven, ca. 5 ha, omkr. Tøjhuset, anlagdes 1802–5 og kaldtes tidl. Dronningens Hauge Marienlund; sen. er den gentagne gange blevet ændret, senest 1899, da et engareal mod Hadsundbanen lagdes til. I haven står to stensøjler fra det nedbrudte Essenbæk kloster m. bogstaverne F. A. K. (fru Anna Krabbe), endv. en mindesøjle for de faldne i slaget på Københavns red m. generalløjtn. Moltkes billede, samt en gravsten for generalmajor C. W. Friboe, der er begr. her 1806. – Østparken omkr. den dybt nedskårne Ladegårdsbæk overtoges af kom. 1938. – Dernæst ejer R. kom. Fladbro skov m. Fladbro s. 603 kro i Tånum og Hornbæk so. i Viborg a.; arealet, 48 ha, købtes 1896 på justitsråd Boldsens initiativ; en mindesten for ham er rejst i krohaven.

Foruden de foran nævnte findes der i byen flg. mindesmærker: På Rådhustorvet står en bronzestatue af Niels Ebbesen, udf. af Edv. Ring, på et granitfodsstykke af V. Dahlerup, afsl. 2/11 1882. – På hj. af Udbyhøjvej og Tøjhushavevej en buste af St. St. Blicher, udf. af Th. Stein og afsl. 5/6 1891. – I anlægget ved amtmandsboligen Diana (V. Bissen), ved folkepensionistboligerne på Hadsundvej To søstre (Kai Nielsen), i museumshaven Mor og barn (Johan Saxild), på Erik Menveds Plads Konen med æggene (Ane Brügger) og ved Grenåvej et mindekors for en falden frihedskæmper.

Litt.: Parker og Anlægi Randers – og lidt af deres Historie. 1959.

GAMLE HUSE

Helligåndshuset ved Erik Menveds Plads nnø.f. Skt. Mortens kirke er et anseligt senmiddelald. stenhus, 30,7 m langt, 10,7 m bredt og 14,4 m højt til tagrygningen. Det er sikkert den yngste af Helligåndsklostrets bygninger (om dette kloster se byens historie s. 623). Huset er opf. op imod år 1500 af røde munkesten, væsentlig i munkeskifte på kampestensfundament. Grundplanen danner et uregelmæssigt rektangel. Huset er i to etager m. kamgavle uden blindinger mod n. og s. og m. kælder under den sydl. ende. I n.gavlen, der er tilbygget sidst, findes forneden s. 604 polsk skiftegang. V.siden, der har vendt ind imod en klostergård, er den venligste og interessanteste m. sin mønstermuring, savtakgesimsen over svalegangen og de blindinger, hvori stueetagens vinduer er anbragt. Fra husets sydvestl. hjørne er mod v. udgået en mur i flugt m. gavlen. I muren fandtes en rundbuet port m. en solid spærrebom. Muren har rimeligvis forbundet huset m. andre klosterbygninger n.f. Skt. Mortens kirke. Husets mere barske ø.side ved det middelald. stræde Skolestræde har vendt ud ad mod byen og har opr. kun haft vinduer i 1. etage. Husets svære middelaldertagværk og det solide bjælkeloft er bev.

I gaden uden for Helligåndshusets n.gavl er fundet et middelald. bygningsfundament muret m. slået kalk af store sten i munkeskifte og m. sokkel af granitkvadre, mul. hidrørende fra et andet af klostrets grundmurede huse. Og lige over for dette fundament er i Houmedens n.side fundet et stendige og ved dette en del begravelser. Måske har også den lige s.f. Helligåndshuset liggende gl. grundmurede latinskolebygn. hørt til det gl. klosterkompleks.

Efter sin hele indretning, navnlig i øverste etage, må huset være beregnet til at rumme mange mennesker. Stueetagen har omfattet mindst 3 rum, hvoraf de to havde kaminer i gavlene. 1. sal havde vinduer i begge langvægge, siddende i dybe nicher med murede bænke, og de to i v.muren anbragte »hemmeligheder«, med afløb til jorden gennem murede kanaler, der udmunder i sokkelen under to granitkvadre (vinduesoverliggere fra en romansk kirke), fortæller, at denne etage har indeholdt soverum.

Der er en mulighed for, at den priorgård, liggende n.f. Skt. Mortens kirke, som var solgt til borgmester og råd i R. af embedsmanden på Århusgård og forstanderne for Århus hospital, men som ved dom af 16/7 1562 igen på visse betingelser tilkendtes Århus hospital, er identisk med Helligåndshuset. Hvis dette er rigtigt, må borgmester og råd i R. have beholdt huset trods dommen og sen. solgt det. 1615 ejer Gert Bryske til Katholm det, og han videresælger det sa. å. til den bekendte rådmand, sen. borgmester i R. Niels Jacobsen, hvis datter Karen arver huset. Hun var gift m. rådmand Axel Christensen And, efter hvis død 1627 huset overgår til svigersønnen, sgpr. ved Skt. Morten Søren Hansen Benzon. Huset var da meget forfaldent. Af sen. ejere kan nævnes sgpr. ved Skt. Morten Hans Dinesen Mossin, † 1711, og borgmester Nicolaj Krag Bredal, hvis enke 1782 solgte huset til R. kom. Ægteparrets datter Lene, der sen. sa. m. sin mand Niels Brock oprettede de store Brock-Bredalske legater, er altså vokset op her.

R. kom. indrettede bygn. til latinskole. Efter 1858 benyttedes bygn. af håndværkerforeningen og teknisk skole samt fra 1877 af den historiske samling. Da førstn. fik sin egen bygn. 1876, foreslog et byrådsudvalg at nedbryde bygn. og udlægge tomten til torveplads; men planen strandede, og teknisk skole forblev i bygn. indtil 1891, da den flyttede til sin egen bygn. Byrådet tænkte nu atter på at nedrive huset, men efter langvarige forhandlinger og en heftig polemik bestemtes det endelig 1893, at det skulle bevares.

Restaureringen, hvortil staten bevilgede 46.258 kr. (ved privat indsamling indkom 26.712 kr. til byens skadesløsholdelse for torveplads), foretoges 1894–97 af bygningsinsp. H. Kampmann og gik væsentlig ud på at føre bygn. tilbage til dens opr. skikkelse. Den var nemlig efterhånden, især ved omdannelsen til latinskole, undergået store forandringer, bl.a. var de opr. dør- og vinduesåbninger tilmurede og nye brudt igennem, gavlkammene var huggede bort og det indre omkalfatret s. 605 og afdelt ved nye skillerum. Dog kunne de opr. dør- og vinduesåbningers form og profiler endnu fremdrages. Gavlkammene opsattes; i stueetagen indsattes af praktiske hensyn mod ø. nogle nye vinduer. I det indre omordnedes skillerummene, og de gl. vinduesnicher m. murede bænke samt rester af malede dekorationer fremdroges: I stueetagen et terningformet vægmønster fra bygn.s ældste dage og på 1. sal svage rester af et vægmønster med planteslyngninger og spor af våbenskjolde fra 1500t. I den vestl. ydermur i 1. etage istandsattes de to små firkantede »hemmeligheder« der havde muret sæde, dækket af egetræ. I sokkelen indsattes tilhugne granitkvadre. Udvendig på v.murens sydl. ende i 1. etage opsattes en svale af egetræ fra en nu nedreven bindingsværksbygn. i byen, da en opr. udgangsdør her, nogle bjælkehuller over stuevinduerne m.m. fortalte, at der opr. havde været en svalegang her.

Bygn. ejes nu af kom. Der er indlagt fjernvarme, og den store sal i øverste etage har fået ny belysning og anvendes af byrådet som en slags receptionssal og i øvrigt ved særlige lejligheder til foredragssal. I salen er ophængt 18 originale kongebreve fra 1554–1627. Stuen ved siden af salen rummer en udstilling fra Randers historiske Museum, og på loftet er bl.a. udstillet en samling af museets landbrugsredskaber. I stueetagen findes byens turistbureau og et rejsebureau.

De gl. da. skolekomedier fra beg. af 1600t., som opbevares i »Randers-håndskriftet« på Det kgl. Bibl., og hvis bearbejdelse og opførelse skyldes Randers-rektoren Peder Tøgersen, † 1634, har bl.a. 1607 været opf. uden for Helligåndshuset af piltene fra den lige s. herfor liggende ældste latinskole.

Litt.: Om Anvendelsen af det forrige Helligaandshus i R. 1880. M. Nyrop. Helligaandshuset i R., Arch. 1895–96. 778f. E. Schiødte, samme titel, smst. 1896–97. 330f. G. Stemann. Det store Stenhus i Kirkegyden, JySaml. 3. Rk. IV. 1904–5. 321–27. Lorenzen. Kl. 76f. G. Stemann. Det restaurerede formentlige Helligaandshus, Kirkehist.Saml. 4. Rk. V. 1897–99. 63–68. N. H. Bay, smst. 355–72.

Nørrejyllands Tøjhus i det gl. lystanlæg Tøjhushaven ved Udbyhøjvej er et omfattende og storslået militæranlæg af grundmurede gulstens bygninger i 1 og 2 etager, opf. 1801–05 af bygmester Anders Kruuse fra Horsens. Anlægget er bekostet ved folkeindsamling i Jylland og skænket staten. Det består af en 2-etages hovedbygn. m. sidefløje, kasernebygn., flere mindre bygninger, et vagthus samt et krudttårn. Fra kasernen blev 1802 anlagt en vej gennem »Dronningens have«, og for enden af denne gravet en kanal ud til fjorden, for at kanoner og ammunition kunne tilføres tøjhuset. Kanalen benyttedes indtil 1851, men er sen. tilgroet og opfyldt. Bygningerne blev sen. i nogle år benyttet som lejrlazaret.

Stilen i rolig og behersket nyklassicisme vidner om den høje kunstneriske kultur i provinsen på denne tid, og bygværket hører så absolut til byens værdifuldeste arkitektoniske mindesmærker. Hovedbygn.s midterparti er over portalen prydet med et af N. A. Abildgaard tegnet fornemt relief af kronprins Frederik, flankeret af: »Den bedste regering helliget af den reneste patriotisme«. Den øvr. portaludsmykning skyldes Jens Hiernøe fra Horsens.

Andre gamle huse.

Den nyere tid er faret hårdt frem mod den ærværdige, gl. handelsby.

Byens stærke vækst i en teknisk præget tidsalder har i lighed m. største delen af s. 607 landets øvr. byer medført omfattende og ofte hensynsløse bygningsfornyelser samt drastiske gadegennembrud, fortrinsvis i de historisk og arkitektonisk værdifulde områder.

Den 1961 iværksatte sanerings- og genopbygningsplan omfattende de ældgamle, lavtliggende kvarterer omkr. Østergrave, der ofte har været hjemsøgt af oversvømmelse, vil om få år yderligere have ændret en stor del af bykernen.

Trods disse i forhold til byens størrelse omfattende indgreb kan byen stadig fremvise kvarterer, som har bev. et gammeldags helhedspræg med duft af svundne tiders købmandsånd og stræbsomhed.

Jævnt spredt i disse kvarterer vidner endnu anselige bygninger, fortrinsvis af bindingsværk, om visse lokale traditioner, hvad angår tømmerkonstruktioner og dekorativt udstyr.

Af borgerlige huse fra middelalderen ejer R. kun en stump af et anseligt sengotisk stenhus, Rådhustorvet 7, formentlig den i folkevisen besungne Paaskesønnernes gård fra 1400t., bygget over en kælder af munkesten, 3 stokv. højt, og med den endnu bev. sdr., kamtakkede og blændingsprydede gavl, som desværre er blevet delvis dækket af en uheldig bebyggelse. Bygn. er restaureret og fredet i klasse A.

Rigest udstyret blandt bindingsværksbygningerne fra renæssancetiden er søsterhusene, Brødregade 24 og 26, storkøbmanden og legatstifteren Niels Brock’s fødested. Under en del af de 2 stokv. høje, til sammen 15 fag lange huse findes tøndehvælvede kældre. På en forsv. bjælke skal have stået årst. 1592, uden tvivl opførelsesåret. Gadefaçaderne udmærker sig ved meget rigt snitværk, volutsvungne konsoller støtter bjælkeenderne, hvoriml. er anbragt fyldholter m. reliefskårne kerubhoveder. Overgangsfoden smykkes af rankeslyng, og store palmetter er udskåret i tømmeret, som støtter stolperne i øverste stokv., et uden for det sydl. Jylland meget sjældent forekommende træk. Bygningerne er restaureret og fredet i klasse A.

På hjørnet af Rådhustorvet og Houmeden ligger en stor, nu stærkt omb. bindingsværksgd., s. 608 hvis 19 fag lange 2 stokv.s længe langs Houmeden har haft gavl mod torvet. Øvre stokv. springer frem foran nedre, af hvilket ikke meget opr. er tilbage, bl.a. er alle knægte fjernet. I øvre stokv. har den opr. afbinding i fagene hist og her bev. de krydsende skråstivere, »Andreaskors«, under løsholterne. Denne konstruktionsmåde er ret sjældent forekommende i Danmark, men alm. i Tyskland og et gammeldags træk i denne bygn., der må datere sig fra sidste halvdel af 1500t. Bygn. er fredet i klasse B.

Som rest af en stor bindingsgd. på hjørnet af Kirkegade og St. Kirkestræde, formentlig opf. 1626, er nu kun en del af længen mod sidstn. stræde bev., nemlig St. Kirkestræde 2. Under den opf. bygn. på hjørnet findes dog endnu delvis hvælvede kældre, hidrørende fra et ældre stenhus. Fra denne bygn. stammer en dørfylding m. billedskæreren Mikkel van Groningens prægtige relief af Judith og Holofernes, nu opbevaret i R. Museum. Den nu bev., i klasse A fredede 15 fag lange sidefløj, nu kaldet Grandjean’s gård, er efter porthammerens stilformer at dømme en halv snes år yngre end hjørneejendommen. På en sokkel af kampesten rejser bindingsværket sig i 2 stokv. m. profilerede og let dekorerede bjælkeender, overgangsfod og mellemstykker, med svungne knægte, der er lodret riflede. Over porten den sjældent rigt udskårne porthammer med bygherrens og hans hustrus navne, flankeret af løver og smykket m. ornamenter i bruskbarokkens formsprog.

Særlig storladen er Storegade 13, den s.k. Niels Ebbesens gård, som præger gadebilledet, når man kommer til byen ad Randersbro. Det er undtagelsen, at en da. købstadsgård omfatter mere end to stokv., eks. kendes kun fra Ålborg og Randers, s. 609 og bygn., der er fra 1643, er utvivlsomt landets stateligste købmandsgård fra renæssancetiden. Det 13 fag forhus omfatter 3 knægtbyggede stokv., medens gårdsiden, hvor svalen sen. er indbygget i huset, kun har 2 stokv. Sidebygn., hvis ældste del på 9 fag sikkert er samtidig med hovedhuset, er nøgternt konstrueret uden stokværksfremspring og knægte. Begge disse konstruktive led er dog anvendt på forhuset, ligesom der er anvendt lodret fyldetømmer ml. de bærende hovedstolper. Øverste stokv. var kbmd.s lagerrum, hvorom trælugerne endnu minder, og af hvilke én altid står åben, for at grev Gerts onde ånd if. folkeoverleveringen kan slippe ud. Over porten en porthammer m. bygherrens navn og andre inskriptioner. Fra beboelsesrummene på 1. sal opbevarer R. Museum en del udskårne paneler af sa. alder som huset. Bygn. er fredet i klasse A.

N.f. Niels Ebbesens gård ligger en anden bindingsværksgård, Storegade 11, også kaldet Bødkergården, hvis gadefaçade er stærkt forandret ved overpudsning. Over porten læses bl.a. årst. 1741. Det trange gårdinteriør står næsten uændret fra opførelsesåret, og er m. sine store udhængstage og udvendige trapper et fortrinligt eks. fra denne periode. Den sydl. side begrænses af nabogårdens statelige sidefløj. Bygn. er fredet i klasse B.

Brødregade 25, den s.k. Gamle Købmandsgård, knægtbygget i 2 stokv., er if. indskr. s. 610 på porthammeren opf. 1663. Gårdfaçaden er sen. ombygget i grundmur, men gadefaçaden er et typisk eks. på bindingsværkets sidste blomstringsperiode. I kælderen findes rester af bulhuse fra middelalderen. Bygn. er fredet i klasse B.

I Vestergrave, som indtil for få år siden dannede et billede af uforlignelig skønhed, kan endnu fremvises eks. på bindingsværksbygninger i den specielle Randersstil, der gav kvarteret sit særpræg. Således det knægtbyggede, 2 stokv.s hus nr. 48 ved hj. af Storegade m. velholdte façader, en smuk rokokodør og en pyntelig porthammer m. bibelord, bomærker og årst. 1649. Huset er fredet i klasse B.

I sa. gade findes i nr. 42 og langs den bagved liggende Store Rosengade en samling af byens mange småhuse, også kaldet »boder«, som tidl. på snævre grunde bredte sig i samlede rækker i gyderne langs byens udkanter el. som baghuse til de mere fornemt beliggende borgerhuse, ofte en form for spekulationsbyggeri.

Rosengården i Vestergrave var 2 sammenhængende rækker af 4–5 fags lejeboder, af hvilke man endnu kan få et vist indtryk. Nr. 42 er fredet i klasse B. Husrækken Lille Rosengården (fra 1741) er genopført i Den gamle By i Århus.

Nr. 44 smst. er en knægtbygget gd. i 2 stokv., ligeledes fredet i klasse B.

Dytmærsken, m. agtværdige borgerhuse, nu dømt til udslettelse ved den iværksatte sanering, rummer i nr. 10 et forholdsvis velbev. knægtbygget bindingsværkshus i 2 stokv. fra renæssancetiden, som agtes flyttet til en egnet grund i den gl. bydel. Huset er fredet i klasse B.

Houmeden, en af byens hyggeligste og virksomste forretningsgader, som om kort tid vil blive omdannet til en fredlyst fodgængergade, rummer foruden den tidl. omtalte gård på hj. ved Rådhustorvet forsk. knægtbyggede bindingsværkshuse, således nr. 15 og hjørnehuset nr. 10, begge fra renæssancetiden, det sidste fredet i klasse B.

På byens hovedstrøg, Torvegade, findes i dag kun ét hus fra ældre tid, nemlig nr. 6, en rest af borgmester Peder Anchersens vældige gd. fra 1618, som med sin 1916 restaurerede bindingsværksfaçade danner en ejendommelig kontrast til de storbyagtige façader, der har fortrængt de tidl., statelige købstadsgårde i denne gade.

Kirkegade 17, en renæssancebygn., opf. ca. 1620 med sen. udvidelser, fremtræder i dag som en fritliggende bygn. ml. Randers Kloster og en hensynsløs etagebebyggelse. Bygn. er fredet i klasse B.

Nygade ejer det ældste bindingsværkshus i nr. 2–4, hvor forhuset er opf. i første halvdel af 1500t., et led i en interessant husrække, som desværre har måttet falde i forb. m. reguleringen af Østervold. Det 2 stokv. høje, 6 fags hus har højstolper på bagsiden. Façaden, som opr. havde stokværksfremspring, er sen. omb., men tapindsnit til knægtene ses tydeligt endnu N.gavlen har i øvre stokv. bev. sine drabelige knægte samt rester af den gl. fjællegavl. Denne bygningskonstruktion har utvivlsomt været fælles m. mange gde fra første halvdel af 1500t. Bygn. er fredet i klasse B, men er stærkt truet af den i byplanen forudsete bebyggelse langs Østervold. Af byens tidl. talrige svalegårde findes nu kun nogle få, alle fra beg. af 1700t., af hvilke de bedst bev. er Vestergade 21–23 og 33–35.

Den økon. opgangsperiode i sidste halvdel af 1700t. og indtil pengekrisen 1813 medførte også i R. et omfangsrigt byggeri, hvoraf flere huse endnu er bev., for de seneres vedk. i klassicistisk stil m. grundmurede, pudsede façader, delvis af et vist fællespræg, tredelte af enkle triglyphpilastre, endepartierne hyppigt refendsfuget, og ml. stueetagen og førstesalen er bånd, glatte el. prydet m. klassiske ornamenter. s. 611 Disse huse har nære frænder i andre østjy. byer. 1773 opførtes således Randers Dagblads bygn. i Østergade 6–8 efter dette skema og med kraftige portaler kronet m. overflødighedshorn. Von Hattenstræde 7 fra o. 1778 er et anseligt hus m. rester af en renæssanceportal på bagsiden i den maleriske gd. Bygn. er fredet i klasse B. Storegade 15 fra 1823, ligeledes fredet i klasse B, og Vestergrave 12 samt den ombyggede bindingsværksgård på hj. af Houmeden og Store Voldgade er alle hjørnehuse m. runde hjørner, et ejendommeligt træk, som er sjældent forekommende uden for Kbh.

Det største og fornemste hus af pilastertypen er Middelgade 2, Svaneapoteket, tidl. amtmandsbolig, fredet i klasse B, m. bindingsværkslænge til gden og opf. 1802.

Af andre bygninger fra denne tid kan nævnes Nørregade 7, Det Elmenhoffske bladhus, opf. i 1700t., og amtmandsboligen i Østergade, begge fredet i klasse B, sidstn. et fint proportioneret landhus m. alle klassicismens kendetegn.

Uden for de gl. byporte opstod efter deres nedlæggelse forsk. kvarterer med borgerlig bebyggelse. Af særlig interesse er bebyggelsen omkring Vinkelstræde, hvor særlig kbmd. Hans Bay’s gd. fra beg. af 1700t. er bemærkelsesværdig, idet det off. gadeareal føres gennem en port i gadefaçaden til en kort, smal blindgyde med små façadehuse til begge sider, rimeligvis tidl. lejeboder. Noget nordligere er beliggende et temmelig stort område omkr. Schousgade og Laurentiigade med en noget yngre bebyggelse, bestående fortrinsvis af klassicistisk prægede borgerhuse, s. 612 der med deres korte façader følger terrænets bevægede form. Takket være den særlige beliggenhed i forhold til byens hovedtrafikårer har dette kvarter fået lov til at bevare noget af den sa. provinsby-atmosfære, i hvilken det må formodes at være groet op.

Litt.: O. Norn. Gamle Bygninger i R., Mariager, Grenaa og Ebeltoft, Turistforen. for Danm. Aarb. 1946.

STATISTIK

Indbyggerantallet i R. kbst. var ved folketællingen 26/9 1960: 42.238 fordelt på 15.111 husstande (1801: 4562, 1850: 7338, 1901: 20.057, 1930: 27.722, 1955: 41.720); inkl. forstæderne: Dronningborg so., Strømmen m.v. i Kristrup so., Vorup so. samt Neder Hornbæk i Hornbæk-Tånum kom. (Viborg a.) 1960: 54.780 indb. fordelt på 19.154 husstande.

Efter erhverv fordelte befolkningen i R. inkl. forstæder sig 1950 i flg. grupper: 1413 levede af landbrug m.v., 23.163 af håndværk og industri, 9671 af handel og omsætning, 4205 af transportvirksomhed, 4535 af administration og liberale erhverv, 6313 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 1256 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1961 var der ved R. toldsted hjemmehørende 1 motorskib m. 556 brt., 1 dampskib m. 135 brt. og 2 sejlskibe m. motor m. tilsammen 215 brt.

Skibsfarten på R. omfattede 1960 1151 indgående skibe m. 368.254 t gods, deraf 718 skibe m. 302.362 t gods fra udlandet, og 1149 udgående skibe m. 48.639 t gods, deraf til udlandet 498 skibe m. 27.373 t gods.

Af det i R. udlossede gods var 36.728 t korn og kornvarer, næsten udelukkende fra udlandet, 28.602 t foderstoffer, ligeledes overvejende fra udlandet, 134.565 t kul, koks og briketter, udelukkende fra udlandet, 25.368 t benzin, olie m.v., for største delen fra indlandet, 39.656 t gødningsstoffer, næsten udelukkende fra udlandet, og 53.174 t forsk. stykgods, hvoraf noget over halvdelen fra udlandet.

Af det indladede gods var 16.735 t forsk. næringsmidler, næsten udelukkende til udlandet, 13.741 t forsk. ubearbejdede varer, hvoraf godt halvdelen til udlandet, og 9980 t stykgods, praktisk taget udelukkende til indenlandske havne.

Der var i R. kbst. 31/12 1961 i alt 5396 automobiler, hvoraf 3709 alm. personbiler, 109 drosker olgn., 64 rutebiler m.v. og 1492 vare- og lastvogne samt 998 motorcykler. 35 omnibusruter på fra ca. 20 km til ca. 60 km udgår fra el. berører byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 i R. inkl. forstæder 1243 håndværks- og industrivirksomheder m. 9708 beskæftigede og 14.120 h.k. maskinkraft og en omsætning på 245,8 mill. kr.; af handelsvirksomheder var der 154 engros- el. dermed beslægtede virksomheder m. 1260 beskæftigede og en omsætning på 186, 1 mill. kr., 747 detailvirksomheder m. 2373 beskæftigede og en omsætning på 113,3 mill. kr. og endelig 93 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 514 beskæftigede og en omsætning på 8,8 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1960/61 24.904.000 kr., skatterne indbragte 19.316.000 kr. (heraf opholdskommuneskat 14.761.000 kr., erhvervskommuneskat 47.000 kr., aktieselskabsskat 617.000 kr., ejendomsskyld 1.854.000 kr., grundskyld 1.875.000 kr., grundstigningsskyld 109.000 kr.), afgifter s. 613 og kendelser 373.000 kr., overskud af vandværker 328.000 kr., gasværker 98.000 kr. og el- og varmeværker 2.154.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 24.321.000 kr., var udgifterne til sociale formål 6.823.000 kr., til undervisningsvæsen 3.687.000 kr., biblioteks- og museumsvæsen 595.000 kr., medicinalvæsen 3.640.000 kr., vejvæsen 151.000 kr., gadebelysning 683.000 kr., snerydning 128.000 kr., off. renholdelse i øvrigt 747.000 kr., brandvæsen 265.000 kr., parker og idrætsanlæg 576.000 kr. og administration 2.831.000 kr.

Kom.s formue udgjorde 31/3 1961: 94,9 mill. kr., heraf 24,3 mill. kr. i vand-, gas-, el- og varmeværker, 34,5 mill. kr. i andre faste ejendomme og 34,5 mill. kr. i værdipapirer; kom.s gæld var 24,0 mill. kr.

Kom.s beskatningsprocent (d.v.s. det procentvise forhold ml. det beregnede fulde skattebeløb og summen af skalaindkomsterne) var 1960/61: 16,2, hvilket omtrent svarer til gennemsnittet for provinsbyerne.

I Sparekassen for Randers By og Omegn A/S (opret. 1829) var indskuddene 31/3 1961: 97,5 mill. kr., reserverne 7,8 mill. kr. Randers Disconto- og Laanebank A/S (opret. 1854) havde 31/12 1961 en aktiekap. på 4,5 mill. kr. og reserver 6,7 mill. kr., indskuddene var 86,2 mill. kr. og udlånene 70,5 mill. kr. Banken for Randers og Omegn (opret. 1913) havde 31/12 1961 en aktiekap. på 2,0 mill. kr. og reserver 2,3 mill. kr.; indlånene var 30,0 mill. kr. og udlånene 29,9 mill. kr., og Landbobanken i Randers A/S (opret. 1925) havde 31/12 1961 en aktiekap. på 500.000 kr., reserver 727.000 kr.; indskuddene var 9,7 mill. kr. og udlånene 10,2 mill. kr.

I kirkelig henseende omfatter R. kbst. 3 so.: Skt. Peders, Skt. Mortens og Skt. Clemens, der hver udgør ét pastorat under Støvring og Galten hrdr.s provsti, Århus stift. Skt. Peders so. betjenes af en sgpr., der er provst for Støvring og Galten hrdr.s provsti, en residerende kapellan, en kaldskapellan og en hjælpepræst, Skt. Mortens so. af en sgpr., en residerende kapellan og en kaldskapellan, Skt. Clemens kirke af en sgpr., en residerende kapellan og en kaldskapellan og forstadssognet Dronningborg af en sgpr.

Øvrighed. Byrådet består af 19 medl., hvoraf efter valget marts 1962 12 tilhørte Socialdemokratiet, 6 Det konservative Folkeparti og 1 Venstre.

R. kbst. hører under 67. retskr. (Randers byret) med tingsted i R. og under 44. politikr. (Randers) og er bopæl for en dommer og en politimester.

Kom. hører under R. amtstuedistrikt m. amtstue i R., udgør R. lægekr., 47. skattekr. (R.), 16. skyldkr. (R. amtskr.), R. udgør sa. m. forstadskom. Dronningborg, Kristrup og Vorup R. a.s 2. folketingsopstillingskr. R. kbst. udgør sa. m. de ovf. nævnte 3 forstadskom. samt den i Hornbæk-Tånum kom. (Viborg a.) beliggende forstadsbebyggelse et civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 44. politikr.

R. kbst. udgør 4. udskrivningskr., 427. lægd og har sessionssted i R., der er sessionssted for lægderne 306–07, 321–24, 371–400, 414, 416–24 og 427.

Randers kommune ejer flg. ejendomme: Rådhuset og de ovenn. administrationsbygninger, De gamles Hjem, Plejehjemmet for kronisk syge, folkepensionistboliger på Hadsundvej og flere andre beboelsesejendomme, en andel af Centralsygehuset, 8 skolebygninger m. sportspladser, en færdselsskole ved Nyvangsvej, gas-, vand- og s. 614 elværket m. fjernvarmecentral, Helligåndshuset, lagerbygninger for vej-, bygnings- og havnevæsen (bl.a. en del af det tidl. slagtehus), et tidl. ridehus (udlejet til Jysk Bølgepapfabrik) og et rensningsanlæg i Toldbodgade. Endv. de ovenn. kgde og anlæg, stadion og landejendommene Langvang og Vangdalsgård.

RANDERS HAVN

Sejladsen fra Kattegat til R. havn, som ligger 30 km fra Randers fjords munding, har for næringslivet i byen stedse været af betydning. Siden et systematisk uddybnings- og reguleringsarbejde begyndtes 1793, er vanddybden i sejlløbet stadig blevet forøget, 1800 til 2 m, 1850 til 2,5 m, 1868 til 3,1 m, 1882 til 3,8 m, 1895 til 4,8 m og 1906 til 5,7 m. Sejlløbet er nu 7 m dybt; dets bundbredde er fra 22 til 50 m, og sejlløbets bøjninger har en krumningsradius på mindst 900 m. Selve fjordløbet deles i en østl. større del, der er den egl. fjord og går fra n. til s., og en vestl. mindre del, der begynder ved Uggelhuse og går fra ø. til v. ind til byen; denne sidste del må topografisk regnes som hørende til Gudenå.

Samtidig med sejlløbets forbedring er havnen blevet udv. (1830, 1868, 1881, 1889, 1897–98, 1906–09 og 1930–32).

Ved havnen findes 2,2 km kaj med indtil 7 m’s vanddybde. Vandarealet udgør 25 ha. Havnepladsen, 72 ha, er forsynet m. 6 km veje og 9 km jernbanespor. Bolværkshøjden er 1,75 m, og der er ferskvandsinstallation ved kaj. Havnen er forsynet m. pakhus m. kornelevator, kulkraner, stykgodskran, mobilkran og lasterør. Losning og lastning besørges af stevedor efter faste takster. Der findes kartoffelpakhus, maskin- og kedelværksted samt træskibsbyggeri.

På fjordens østl. side lige over for Mellerup findes Voer brohoved, hvorfra der er færgeforbindelse over til Mellerup. Færgeriet ejes af havnevæsenet. Ligeledes ejer havnevæsenet på s.siden af fjorden ved Udbyhøj ca. 30 ha, hvoraf ca. 18 ha udgør Udbyhøj plantage. Spredt langs hele fjorden ejer havnevæsenet store engarealer, der dels er indkøbte, for at man kan regulere sejlløbet, dels er dannede ved losningen af fylden fra uddybningen og reguleringen. R. havn ejer en bugser- og isbryderbåd. Havnevæsenet bestyres af havneudvalget, der består af borgmesteren som født formand og 7 medlemmer, hvoraf 2 kan vælges uden for byrådet. Ved havnen er ansat en stads- og havneingeniør, en havnefoged samt flere andre funktionærer. Indtægten af havne- og bropenge udgjorde 1960/61 921.000 kr. Ud over ovenn. aktiver ejer havnevæsenet »Forhenværende Købmand og nederlandsk Vicekonsul i Randers Michael Michaelsens Fond til Udbedring af Sejladsforholdene paa Randers Fjord og derigennem til Udvidelse af Handelsvirksomheden i Randers.« Fonden er opret. efter fundats af 19/3 1915 og skal blive absolut s. 615 urørt i et uafbrudt tidsrum af 50 år, dog ønsker stifteren, at det forbliver urørt i 60 el. 70 år. Fondens midler må kun anvendes til sådanne foranstaltninger, der falder uden for havnens ordinære budget, og til hvilke der ellers skulle optages lån. Til fonden skænkede stifteren i levende live 90.000 kr. i 4% kreditforeningsobligationer og ved sit testamente yderligere 10.000 kr. 1/4 1961 ejede fonden kreditforeningsobligationer til pålydende værdi 827.000 kr. På Elkær bakke ved indsejlingen til fjorden er Udbyhøj fyr, et vinkelfyr med hvidt, rødt og grønt lys, der vises fra en hvid bygn.; flammens højde over havet 35 m, synsvidden 16,5 km. Ved Udbyhøj er der lodsstation med 1 lodsformand og 2 lodser, der lodser til byen samt til Frederikshavn, Lille- og Store Bælt; i Randers er der 1 lods, der lodser til Udbyhøj.

Litt.: Søvejen til Randers, i Danm. kommunale Efterretn. 1907–08. 722. Hvor Søvejen møder 13 Landeveje, Pjece Nr. 1 i en Serie om Randers, udgivet i 1932 af Propaganda Komiteen for Randers By og Havn. F. H. T. Leth. Oplysninger om Fiskerettighederne i Randers Fjord. 1884. A. C. Johansen. Randers Fjords Naturhistorie. 1918. Johan Hvidtfeldt. Lidt om Skibsfart og Hestehandel i Randers i det 17. Aarhundrede, AarbRanders. 1940. 78–87.

STØRRE ERHVERVSVIRKSOMHEDER

Større handelsvirksomheder.

A/S G. Falbe-Hansen, Brødregade 6, klæde en gros. Grl. 1872 af G. Falbe-Hansen, A/S 1919. Aktiekap. 2 mill. kr. 1962: 45 funktionærer.

A/S S. C. Sørensen, Søndergade 3, jern-, stål- og sanitetsforretning, grl. 1893 af s. 616 S. C. Sørensen, A/S 1943. Aktiekap. 26 mill. kr. 1962: ca. 60 arb., 300 funktionærer.

A/S Factory Holding Company, Houmeden 12, hovedkontor for en række slagterier, grl. 1921 som A/S. Aktiekap. 1 1/2 mill. kr. 1962: 15 funktionærer.

Randers Brugsforening, Nordregrave 10–12, opret. 1867. 130 arb. og funktionærer.

Chr. Løgstrup, Jernkajen, handel en gros med gl. jern, metal og klude, galvaniseringsanstalt, grl. 1857 af Chr. Løgstrup. 125 arb., 20 funktionærer.

A/S Dansk Frøavlskompagni & Markfrøkontoret (Trifolium), Randers-afd., Rosenørnsgade, filial af hovedforretningen i Kbh.

A/S Vilh. Nellemann, Hospitalsgade, automobilforretning, grl. 1900 af Vilh. Nellemann, A/S 1936. Aktiekap. 600.000 kr. 46 arb., 28 funktionærer.

A/S Chr. Boldsens Eftf., Toldbodgade 1, jern, stål, rør, sanitet, centralvarme, grl. 1879 af Chr. Boldsen, A/S 1923. Aktiekap. 230.000 kr. 16 arb., 38 funktionærer.

A/S Bjerregaard, Noe & Co., Gramsgade, automobilhandel og -værksted (General Motors-forhandler), grl. 1928 af V. Bjerregaard, K. H. Noe og C. Heger, A/S 1926. Aktiekap. 90.000 kr. 48 arb., 27 funktionærer.

Randers Aktie Tømmerhandel, Tømmergården, Carøesgade, opret. 1874 som A/S. Aktiekap. 2 mill. kr. 15 arb., 18 funktionærer.

A/S Chr. Rasmussen, Vestergade 14, møbeletablissement, opret. 1898 af Chr. Rasmussen, A/S 1937. Aktiekap. 1 mill. kr. 20 arb., 16 funktionærer.

A/S Randers Kølehuse og Isværker, Cold Stores, Havnen, grl. 1950 som A/S. Aktiekap. 600.000 kr. 13 arb., 6 funktionærer.

Jydsk Andels-Foderstofforretning, Rosenørnsgade, grl. 1909.

A/S H. F. Christiansen, Vestergade 12, landbrugsmaskiner og cykler en gros, grl. 1903 af H. F. Christiansen, A/S 1948. Aktiekap. 675.000 kr.

A/S Vorbecks Tømmerhandel, Sdr. Boulevard, trælast og bygningsartikler, grl. 1924 som A/S. Aktiekap. 600.000 kr.

Jydsk Kaffekompagni A/S, Torvegade. Aktiekap. 600.000 kr.

J. P. Hjersings Eftf., Jernbanegade 19, kaffe en gros, grl. 1849.

Brd. Justesten, Randers filial, Havnen, kolonial en gros; A/S Randers Korn- og Foderstofforretning, Torvegade 1; Riis & Dreyer, Østergade 1, vinhandel; Gartnernes Salgsforening (hvis nye auktionshal på Mariagervej toges i brug 1962); Dansk Andels Gødningsforretning, Havnen; A/S Denjydske Trælastimport, Randersbro; A/S Søby & Nielsen, Grenåvej, automobilforretning; Jydsk Automobil Centrum, Ny Grenåvej; A/S Randers Kulkompagni, Havnen; Alfred Zacho, Slotsgade 4–6, stormagasin; A/S Chr. Juncher, Slotsgade 1–3, stormagasin; Henrik Jørgensen, Torvegade 16, stormagasin. Randers kvægtorv og slagtehus, Rosenørnsgade.

Større entreprenørvirksomheder olgn.

A/S Rose-Jensen, Møllestræde 5, murermester- og entreprenørforretning, grl. 1911 af P. og H. Rose-Jensen, A/S 1956. Aktiekap. 450.000 kr. 130 arb., 12 funktionærer.

J. C. Jensen, Vestergade 60, entreprenør- og vognmandsforretning, grl. 1881 af J. C. Jensen. 45 arb., 3 funktionærer.

Osvald Nielsen, Torvegade 1, entreprenørvirksomhed, grl. 1942 af Osvald Nielsen. 60 arb., 5 funktionærer.

J. J. Arnholm, Mariagervej 34, entreprenørvirksomhed.

Nærings- og nydelsesmiddelindustri.

A/S Randers Svineslagteri, Torvebryggen 7–9, grl. 1884, A/S fra 1921. Aktiekap. 300.000 kr. 1962: 100 arb., 30 funktionærer. (A/S R. Svineslagteri 1884–1934. 1934).

A/S Bryggeriet Thor, Thorsgade 25, grl. 1856 af C. E. Synnestvedt, A/S 1873. Aktiekap. 1 1/2 mill. kr. 1962: 125 arb., 17 funktionærer.

A/S De danske Spritfabrikker, Randers afd., Vestergrave 26, gærfabrik. 1962: 42 arb., 14 funktionærer.

Kødfoderfabriken Kronjyden, andelsselskab i tilknytning til en række andelssvineslagterier, grl. 1938. 1962: 42 arb., 8 funktionærer.

Nestlé Nordisk Aktieselskab, Tronholmen, mælkekondenseringsfabrik, grl. 1953.

A/S Skandinavisk Agar Industri, Kulholmsvej, grl. 1947 af Hans Risenby, ny fabrik i R. 1959. Aktiekap. 400.000 kr.

Salatfabrikken Juta, Kirkevej, grl. 1934 af Svend Juul-Thrane. 1962: 55 arb., 15 funktionærer.

Nordjydsk Andels-Fjerkræslagteri, Gl. Hobrovej 36–38. 1962: ca. 700 arb., 50 funktionærer; Mælkecentralen, hvis nye bygn. ved Mariagervej indviedes 1962.

Tekstil- og konfektionsindustri.

A/S Falbe-Hansens Konfektion, grl. 1938 af A/S G. Falbe-Hansen; ny fabrik på Mariagervej opf. 1961–62. Aktiekap. 1 mill. 1962: 350 arb., 30 funktionærer.

A/S Chr. Juncher, Slotsgade 1–3, herre- og junior konfektionsfabrik og tekstiludsalg, grl. 1852 af I. M. Juncher, A/S 1927. Aktiekap. 960.000 kr. 1962: ca. 350 arb. og funktionærer.

Sv. E. Hulténs Skjortefabrik, Klostervej 40, grl. 1939 af Sv. E. Hultén. 90 arb., 5 funktionærer.

Arthur Hansens Herrekonfektionsfabrik, Nr. Boulevard 26–28, grl. 1946 af Arthur Hansen. 125 arb. og funktionærer.

Randers Handskefabrik, Vestergrave 18. 1962: ca. 50 arb., 12 funktionærer.

Randers Rebslaaeri A/S, Vinkelvej 10. 1962: ca. 170 arb., 30 funktionærer.

Træindustri.

J. Lassen & Søn, Mariagervej, tømrer-, snedker- og stilladsforretning, grl. 1908 af Jens Lassen. 1962: 32 arb., 2 funktionærer.

I/S Schiønning & Elgaard, Bojesvej, møbelfabrik, grl. 1944 af K. Schiønning. 1962: 15 arb.

A/S Heilskov og Sønner, Jernbanegade 12 B, ligkistefabrik, grl. 1914 af L. Heilskov, A/S 1947. Aktiekap. 300.000 kr. 1962: 20–22 arb., 2 funktionærer.

Komfort, Bojesvej, polstermøbelfabrik, grl. 1948 af P. Mikkelsen. 1962: 19 arb., 7 funktionærer.

A/S Hairlock Fabrikken, Houmeden 12, filial af virksomheden i Gladsakse, fabrikerer polstringsmateriale, grl. 1930. 1962: 22 arb., 12 funktionærer.

Royal System ved Poul Cadovius, Hadsundvej.

Papir- og grafisk industri.

Randers Dagblad I/S og C. J. Ryes Bogtrykkeri, grl. henh. 1874 og 1873 af C. J. Rye, har til huse i den fredede bygn. Østergade 8 (se s. 611); sidebygn. m. de tekniske afd. er nyopf. 1945–46 efter at være blevet ødelagt af Schalburg-folk.

Randers Amtsavis og J. M. Elmenhoff & Søns Bogtrykkeri, grl. 1810 af Søren Elmenhoff. 1962: 61 arb., 55 funktionærer. Har til huse i den fredede bygn. Nørregade 7.

Folkebladet og Bogtrykkeriet Presto, grl. 1888 af Den socialdemokratiske presse. Bygn. Østergade 10, er genopf. 1947–48 efter at være ødelagt af Schalburg-folk.

A/S Provins-Forlaget, Århusgade 67, forlag for off. formularer og skemaer, m. trykkeri og bogbinderi, grl. 1931 af Søren Poulsen, A/S 1942. Aktiekap. 500.000 kr. 1962: 54 arb. og funktionærer.

Poul Juncher, Skt. Mortens Gade 4, reklamebureau og klichéfabrik, grl. 1943 af Poul Juncher. 1962: 22 arb., 23 funktionærer.

A/S Randers Protokolfabrik, Rosenørnsgade 8; Jydsk Bølgepapfabrik, Ridehusvej.

Sten-, ler- og glasindustri.

A/S Tronholm Flisefabrik, Tronholmen. 1962: ca. 100 arb. og funktionærer.

A/S Randers Asfalt- & Tjærefabrik, Hvidemøllevej, grl. 1930, A/S sa. år. Aktiekap. 148.000 kr. Et varierende antal (20–70) arb., 10 funktionærer.

Kronjyden, Randers Fajance- & Stentøjsfabrik, Gl. Hobrovej 40, grl. 1937 af N. Jørgensen. 1962: 45 arb., 8 funktionærer.

Jens Villadsens Fabrikker, Havnen, (tagpap olgn.).

Jern- og metalindustri.

De største virksomheder af denne art, Skandia, Dronningborg Maskinfabrik og Strømmen, ligger i forstadskommunerne, henh. Dronningborg (se dette) og Vorup (se dette).

P. Rasmussen, Bøsbrovej 22, maskinfabrik for trillebøre og transportvogne, grl. 1947 af P. Rasmussen. 1962: 38 arb., 8 funktionærer.

O. Munksgaard-Nielsen, Gramsgade 8, maskinfabrik, hovedsagelig for skibsreparation og -udrustning, grl. 1910 af O. Munksgaard-Nielsen. 1962: 26 arb., 2 funktionærer.

Randers Karosserifabrik, Støberigade, grl. 1909 af J. C. Hansen. 1962: 22 arb., 3 funktionærer.

Holger Nielsen, Skyttegade 2, fabrik for autocykler, grl. 1919 af Holger Nielsen. 1962: 30 arb., 2 funktionærer.

Randers Jernstøberi, Laur. Rasmussen & Co., Hvidemøllevej, opret. 1916 af Marius Jensen. 1962: 16–18 arb., 2 funktionærer.

Buchtrups Maskinfabrik, Hobrovej 134. 1962: 90 arb., 12 funktionærer; A/S Hejl & Co., Energivej 36, (sølvvarefabrik). 1962: 135 ansatte; Chr. Løgstrup, Jernkajen, s. 619 (galvaniseringsanstalt); Randers Dørgrebsfabrik, Rådmandsboulevard 44–46. 1962: 55 arb., 5 funktionærer; Randers Maskin- og Tandhjulsfabrik, Vestergade 23.

Anden industri- og servicevirksomhed.

A/S Polar Vask, Markedsgade 8, vaskeri og linnedudlejning, grl. 1953 af Børge Kejser, A/S 1961. Aktiekap. 800.000 kr. 1962: 90 arb., 12 funktionærer.

Randers Storvaskeri, Viborgvej 82.

Af helligkilder vides der i R. by at have været 3: Gadekilden i Vestergade, en i Stemannsgade og en på Hospitalsengen (Schmidt. DH. 141).

Møntsted og møntfund. I R. er til forsk. tider slået mønt. Møntmestrene Atser, Cetel, Esbiorn og Suna nævnes på Knud den Helliges mønter, fundne 1922 i Bjerregrav mose; møntstedet skrives her Randeros el. Randros. Også fra Erik Ejegod foreligger et par mønter, slået af Suna og Baldvine, fundne 1838 på Gotland. – Fra Sven Grathes kongetid foreligger små hule penninge (brakteater) med Rand i vinklerne af et kors el. Randrosia el. Randrvsia om et kongehoved, fremkomne i et fund 1696 på Klostermarken ved Ålborg. Lignende fra Valdemar I.s tidligste år med Regis Randrvsion om en korsfigur var i et fund 1860 fra Biersted hede. – For den flg. tid kan ingen mønter henføres til R., men at der fortsat har været slået mønt i staden, fremgår af, at Christoffer II 1329 pantsatte sin mønt »in Randershusen« for 1000 mark sølv til hertug Albrecht af Sachsen. – Om ved 1422 lod Erik af Pommern sine berygtede »kobbersterlinge« slå også i R.

Ved rydning af et møddingsted uden for Østerport 1772 fandtes en lille lerpotte med nogle og tredive hvide fra Chr. I.

Ved udgravning til en gasledning i Burschesgade, ca. 6–7 alen fra Brødregade, fandtes 1933 170 mønter fra Chr. IV m. en no. otteskilling 1644 som yngste mønt, formentlig skjult under Torstenssonskrigen.

Litt.: P. Hauberg. Myntforhold og Udmyntninger i Danmark indtil 1146. 1900. 76 og 230. Sa. Danmarks Myntvæsen 1146–1241. 1906. 6, 42 og 47. Aarb. 1884. 239, 1886. 168ff., 1934. 130–3. Num. For. Mbl. 1935. 171 f. Nord. Num. Årsskr. 1937. 82 f.

Fredede oldtidsminder: Den ret anselige Markmandshøj i haven til gden Højslet. – Sløjfet el. ødelagt: 34 høje. I den ene af de to Hvilehøje ved Mariager landevej er fundet en vikingetids kvindegrav m. rester af silke og uldent, guldindvirket tøj, saks, kniv, perler, hvæssesten m.m.– På Glarbjerg i det nordl. hjørne af ungskuepladsen ved Hadsundvej er der fundet grave fra ældre romersk jernalder og i nærheden en boplads fra sa. tid; en gravplads fra sa. tid findes ø.f. Mariagervej.

To runesten er fundet i R. Den ene fandtes i fortovet ud for Storegade nr. 5; indskr. lyder: Spurv(?) rejste denne sten efter – –, en meget velbyrdig thegn. Den anden fandtes ved nedbrydning af et gl. hus i Vestergrave og har som indskr.: Toke rejste denne sten efter sin broder Thorsten og sin fader Inge. Begge sten står nu i Randers Museums have.

Litt.: DRun. 153–55. C. Engelhardt i Aarb. 1881. 777–84.

Randers omtales tidligst på mønter fra o. 1080, se ovf. Saxo o. 1200 kalder byen Randrusium, i ValdJb. *1231 skrives den Randrøs, 1263 Randrus. Navnets oprindelse er ikke klar. I almindelighed forklares det som en sammensætning af et ånavn Rand (genitiv Randar), i så fald et gl. navn på Gudenåen, og et ord os ’munding’ (el. en afledning hertil). Det er også blevet tolket som et rand ’bakkekam’ + røs ’stendynge’.

Historie. Fra tidernes morgen har der været overfartssted her, hvor den brede Gudenådal snævrer ind, og hvor småholme har lettet overgangen. Her opstod et færge- og fiskerleje, der sen. blev til en lille handelsplads. Herfra stævnede det vifteformede vejnet n.på i alle retninger, og de mange runestene ved disse gl. hærveje fortæller, at her gik færdslen fra ældgammel tid. I R. er fundet to runestene, og navnene herpå må vel formodes at være de ældste navngivne Randers-borgere.

Det er ikke blot åens nedre løb, der har båret navnet Gudenå. Af flere dokumenter ses, at også fjorden langt op i tiden kaldes Gudenå, og Gudenfjord; »Goðnarfjörðr« nævnes i historien før Randers by, nemlig 1048 i Harald Hårderådes saga. I øvrigt er det ikke usandsynligt, at Gudenfjorden sen. har været en bekvem vej til kongehyldningsstaden Viborg.

Den lille handelsplads synes ret hurtigt at være vokset til et bysamfund. Her er allr. møntsted o. 1080. Byen er opstået på den naturlige halvø, der fra arealet ved des nuv. Rådhustorv, hvor Vor Frue kloster med kirke blev opf. ca. 1100, strakte sig mod s. ad nuv. Torvegade-Middelgade-Storegade, i hvis sydligste ende Skt. Clemens kirke opførtes ca. 1160. Efterhånden er der da ved opfyldning af de omliggende eng- og mosearealer og ved afgravning af Flintebakkens grus skabt nye »byggemodne« arealer, formentlig først mod ø. og sø., hvor vi finder Gråbrødrekloster 1236, derefter mod sv. og v., hvor Skt. Mortens kirke og Helligåndsklostret placeredes.

At byen ved sin beliggenhed har haft en vis strategisk betydning, kan læses af de gl. beretninger, der fortæller, at byen er samlingsplads for oprørerne mod Knud den Hellige, at den er et knudepunkt i kampene ml. Svend, Knud og Valdemar, at den 1170 er mødested ml. Valdemar den Store og den norske høvding Erling Skakke, at den afbrændes 1247 under kampene ml. Erik og Abel, og at Grev Gert 1340 vælger den til sit hovedkvarter.

På denne tid eksisterer der som bekendt en Randers-bro, medens den bro, der omtales under kampene ml. Svend, Knud og Valdemar, snarest synes at være en bro v.f. byen. Valdemar den Stores møde med Erling Skakke fandt sted i »kongsgården«, og der var 80 krigere til stede. Det vides ikke, hvor denne ret anselige kongsgård har ligget, men sandsynligheden taler for, at det var på Vor Frue klosters grund. Her ved byens ældste kloster blev Ommer sysselting holdt, og klostret har muligt i sin oprindelse været en kgl. stiftelse, bl.a. siges det 1424, at det tilkommer med rette kongen »at være forsvar for klostret.«

Grev Gerts besættelse af byen 1340 m. 4000 mand varede ikke længe, takket være Niels Ebbesens indgriben d. 1. april. Folkevisen, hvis forfatter synes at have hørt hjemme på egnen, fortæller herom og om de i forvejen løsnede planker i broen, der reddede den lille skare, og s. 621 Detmars Lybske krønike beretter, at Niels Ebbesen samlede sine folk i et stenhus, forinden de angreb grevens kvarter. Dette kvarter har mul. været i Vor Frue kloster.

Endnu en folkevise er knyttet til byen, visen om »Paaskesønnerne«, 3 rige Randers-købmænd, brødrene Anders, Peder og Niels Paaske, der bygger et prægtigt hus midt på Randers gade. En rest af dette hus, opf. ca. 1460, står endnu på Rådhustorvet. I visen gives et morsomt romantiseret Randers-billede og et lille kulturbillede fra 1400t.

Allr. 1250–1400 var R. en livlig handelsby m. over 2000 indbyggere. Hvornår byen er blevet kbst., vides ikke. Det ældst kendte privilegium er givet af Erik Menved i Viborg 8/3 1302, hvorved borgerne i byen (»villa forensis«) fik toldfrihed for de varer de solgte i riget, uden alene på Skanør marked. 22/3 1311 stadfæstede kongen de rettigheder, som indbyggerne havde fået under kong Valdemar, formentlig Valdemar Sejr, nemlig jurisdiktion i sager som drab, voldeligt overfald, ran, voldsomt husbrud olgn., som forøves inden byens grænseskel (»Wibols pali«), et privilegium, der 1321 udvidedes til, at byen i alle sager skulle have sin egen ret, m. yderligere bestemmelser om udenbysmænd. Sen. er privilegierne bekræftet bl.a. 1356 af Valdemar Atterdag, 1391 af dronn. Margrethe, 1436 af Erik af Pommern, 1441 af Christoffer af Bayern ligesom også af sen. konger. Flere af kongerne i middelalderen søgte også at fremme handelen. Således gav Chrf. af Bayern 1445 bevilling på et efter hans foranstaltning med pæle indstukket sejlløb i fjorden, »så at borgerne kunne have fri gennemfart såvel som pramgang oven i fjorden,« og ved brev af 1457 fastsattes det, at ingen i fjorden måtte købslå, før de kom op til Randers broer »såfremt de ikke vil miste, hvad de har at fare med.«

Handelsforbindelserne gik for en stor del s.på navnlig til Lybæk; den nu forsv. gyde »Peberslip« bærer bud herom, ligesom de gl. gadenavne i byens sydøstl. del Trangstræde (1465 Trannstrathæ) og Dytmærsken kan have relation til floden Trave og til Ditmarsken. Et ty. indslag spores dog kun lidt, de ældst kendte borgernavne er m. enkelte undtagelser gode danske, og fx. er sproget i »Randers købsvendes gildeskrå« fra 1417 dansk. Det ældste byvåben fra ca. 1240 viser to siddende »seniorer«, forløbere for borgmestrene. På borgmester- og rådmandspladserne træffer vi tidligt håndværkerne, fx. 1403 borgmester Jes Skræder og ca. 1500 rådmand Oluf Guldsmed, men snart bliver købmænd og handelsmænd dominerende i byens styre.

Valdemar Atterdags borg. Af materialer fra 11 nedbrudte kirker opførte Valdemar Atterdag en borg i R., der imidlertid 1357 blev ødelagt af den oprørske jy. adel. 1359 angreb kongen forgæves R. m. skyts, blider og bukke; byen er altså nu befæstet. Borgens levetid og beliggenhed ved man intet om, men man kender nogle navne på høvedsmænd på »Randershus«: Peder Lauridsen af slægten Panter, Fikke Moltke og Eske Croch, den sidste er mul. broder til Niels Ebbesen. Ved forsk. udgravninger er der fundet rester af befæstningen, der viser sig at bestå ikke blot af en vold og palisader, men af en regulær ringmur. I ejendomme i Vester Kirkestræde over for Skt. Mortens tårn er fremdraget en dybtliggende fæstningsmur af munkesten og granitkvadre fra nedrevne kirker og med v.vendte skydeskår. Ved de forsk. udgravninger af Nørreport er der sydligst i Nørregade ud for Provstegade fundet meget gl. murværk, der var uden sammenbinding m. porttårnet og broen. Og endelig er på Østervold fundet en meget svær og meget gl. fæstningsmur, der ligeledes var uden forbandt med de yngre fæstningsværker her. Muren er altså fundet på 3 steder, og den tilh. voldgrav er konstateret på v.fronten. Her er befæstningen noget sen. forstærket m. endnu en voldgrav. I en overenskomst fra 1505 ml. byen og Helligåndsklostret, der havde bygninger netop i dette område, nævnes såvel udtrykkeligt »gravene« (flertal) og, »de inderste byens grave« som både ringmur og planker. Også i andre dokumenter fra denne tid nævnes det dobbelte voldgravssystem her mod v., og også tilstedeværelsen af den ydre grav er konstateret i terrænet. Ml. de to voldgrave her på v.siden har der været et forværk, en homeide, hvilket navn er bev. i gadenavnet Houmeden. Befæstningslinien om byen gik altså fra engene i v., langs Vester Kirkestræde, v.f. Snaregade, s.f. Nørreport ved Provstegade, langs Østervold og til engene i ø. Ringmuren fra Vesterport til Østerport er nævnt i talr. sen. dokumenter. Vandet i voldgravene må være kommet fra bække og væld i bakkerne n.f. byen. Fra denne befæstnings første tid stammer det nuv. byvåben med fæstningsmuren og 3 fæstningstårne. Knejsende tårne har ringmuren næppe båret, men mul. har en muret rondel, et halvrundt fæstningstårn, der hvor volden drejer mod Nørreport, og som omtales i synsforretninger fra 1587 og 1598 i forb. m. ringmuren, hørt til denne ældste befæstning.

Af gilder kendes: Hellig Kors gilde (nævnt 26/3 1442), hvis daglige messe holdtes i Gråbrødre klosterkirke; Skt. Barbara gilde (nævnt 6/2 1497), der havde tilknytning både til Gråbrødrekloster s. 622 og Helligåndskloster; Skt. Katrine gilde (nævnt 20/1 1505) el. Det store Præstegilde; Mariegilde el. Det lille Præstegilde, hvis skrå fra 1484 er bev.; Skt. Knuds gilde, hvis segl, der kan dateres fra ca. 1300, findes gengivet på et prospekt af byen fra 1753. Foruden disse gejstlige gilder fandtes flere verdslige: Købsvendenes Lav el. Guds Legems Lav, hvis broderskab fortrinsvis bestod af købmænd og deres hustruer og hvis gildeskrå fra 1417 er bev.; Skt. Laurus gilde el. det gamle smedelav (nævnt 24/3 1468).

Kirker og klostre. Borgerne havde det trangt med plads inden for den skærmende men snærende befæstning, thi kirker og klostre, hvortil formentlig kommer et par gildehuse, bredte sig over en betydelig del af byområdet. Noget torv fandtes ikke, torvehandel og markeder, bl.a. Skt. Ludvigs marked, fandt sted på Vor Frue klosters kgd. og i de trange gyder. Ældst blandt byens klostre og kirker er det ovenn. Vor Frue kloster på Rådhustorvets n.side m. sin kirke formentlig indv. til Skt. Peter og derfor sen. i flæng kaldet Vor Frue kirke og Skt. Peters kirke. Ved nedbrydning 1905 af den på kirkens plads stående bygn. fandtes betydelige rester af kirken, bygget af frådsten og kridtsten, der med ret stor sikkerhed daterer kirken med dens anselige tårn til ca. 1100. Klostret var et nonnekloster for benediktinerordenen, fra ca. 1130–40 måske et dobbeltkloster, indtil brødrene flyttede til Essenbæk. Klostrets navn forekommer første gang i 2. halvdel af 1100t., da her nævnes en nonne Thrugundis. Det betænkes i testamenter 1263 og 1268, men selv om det i øvrigt ikke nævnes ofte, synes det at have været ret betydeligt, bl.a. fastslår det tidl. nævnte tingsvidne af 1424 kongens ret til »at sætte prior der.« Klostret blev ophævet længe før reformationen. Allr. i beg. af 1400t. var det i tilbagegang, bygningerne i forfald og nonnerne få i tal. På Erik af Pommerns anmodning overdrog derfor Århusbispen Ulrik 1428 klostret undtagen kirken, der blev sognekirke i byen, til kartheusermunke, som heraf og af det ligeledes forfaldne Glenstrup kloster skulle indrette sig en ordensstifelse i Tjæreby. Dette blev dog ikke til noget, og det endte med, at de to klostre blev lagt under det nystiftede birgittinerkloster i Mariager. At dette kloster således kom til at eje de jorder ved R., som havde tilhørt det gl. Randers kloster, gav i øvrigt sen. anledning til adsk. stridigheder. Vor Frue kirkes bygninger m. undt. af kirken blev snart efter nedbrudt, og 1462 fik byen af klostrets grund overladt noget jord s. og v.f. kgden »til at holde deres marked og torv på«, begyndelsen til Rådhustorvet. Samtidig ændredes formentlig den nordl. udkørselsvej fra byen og dermed Nørreports beliggenhed. Tidl. havde den n.gående færdsel for at komme uden om klosterkomplekset fulgt den dengang anseligere Skinderstræde og Snaregade og fortsat i en af Uldall 1907 fundet n.-s.gående hulvej ved den nuv. Vinkelstræde, der fra klostrets nedlæggelse synes at have heddet Tyvegyden, og som er den gade uden for voldene, der er nævnt tidligst. Når den efter at være blevet en sekundær gyde fik navnet Tyvegyde, hænger det formentlig sammen med, at den kunne føre ned til Galgebakken uden for Vesterport. Klosterkirken stod til ca. 1530, og i bygn. indrettedes i de flg. år privatboliger. Tårnet blev stående som byens klokketårn til 1795, da Skt. Morten fik sit tårn.

Skt. Clemens sognekirke lå i den middelald. by yderst på det næs, som mod s. strakte sig ned mod Gudenå. Den var indv. til de søfarendes helgen og kunne som det første hus, man mødte, byde velkommen til byen. Den nævnes 1. gang 1403, og middelalderdokumenter fortæller næsten intet om den. Alligevel vides der ikke så lidt om, hvordan den så ud. 1945, da der skulle graves kælder under matr. nr. 300 på hj. af Middelgade og Tårngade, fandt man nemlig ca. 3 m under nuv. gadeniveau kirkens gulv og det vestl. indgangsparti, der stod forbavsende uberørt. V.gavlen har haft en portal m. 6 smukt udhuggede granitsøjler, utvivlsomt en efterligning af den gl. domkirke i Viborg, og bl.a. p.gr.af dette slægtskab kan Skt. Clemens romanske kvaderstenskirke dateres til ca. 1160. Skibet har været 9 m bredt. Kor og apsis ligger endnu ukendt inde under nabobygningerne mod Brødregade. Efter reformationen fik 1532 Henning Baltersen præsentats d.v.s. ventebrev på kirken, men 1540 tillod kongen, at kirken blev nedbrudt, dog at tårnet skulle blive stående, og præstegården blev præstebolig for Gråbrødre sogn. Noget af kirken må dog være blevet stående, thi 1552 ejer Niels Hölleberg koret. Tårnet, der stod til ca. 1730, har givet navn til Tårngade, og endnu ses i gården til matr. nr. 300 partier af munkesten i munkeskifte m. granitkvadre, formentlig stammende fra præstegården og et tilbygget sakristi.

Gråbrødreklostret i R. blev stiftet 1236. Det lå ved Østerport i karreen Slotsgade-Østervold-Burschesgade-Brødregade, hvilken sidste har sit navn fra klostret. Det var et firefløjet anlæg med kirken som den ndr. længe. Det betænkes ret hyppigt i middelald. testamenter og får efterhånden en del jordegods. 1467 skal »i den nye kirke på den nørre side ved koret« opføres s. 623 et kapel, hvori skal holdes messe for Anders Jacobsen Bjørn til Stenalt og hans slægt. 1472 stifter Otte Nielsen Rosenkrantz og hustru (begge begr. i klosterkirken) et andet kapel, og 1497 optages medlemmerne af Skt. Barbaras gilde i ordenens broderskab. Af klosterets guardianer vides et par at have været provincialministre. Klostret ophævedes 1530 og skænkedes af kongen med alt tilbehør til rigshofmester Mogens Gøye, der dog s.å. overlod kirken til borgerne mod, at han skulle have ret til at indsætte sgpr., og hertil beskikkede han den luthersksindede Mads Lang. Efter Mogens Gøyes død 1544 kom klostret tilbage til kronen og omdannedes til Dronningborg slot (se ndf.). Slotskirken vedblev at være sognekirke for den østre bydel indtil nedlæggelsen 1698.

Yngst af byens klostre var Helligåndsklostret, der opr. var en verdslig hospitalsstiftelse med socialt formål, grundet af R. by og formentlig understøttet af Købsvendenes lav, i hvis ovenn. skrå fra 1417 det er nævnt 1. gang. Til stiftelsen var knyttet et grundmuret Helligåndskapel, der lå ved Houmedens udmunding i torvet. Stiftelsens opr. bygninger synes at have ligget i dette kvarter og – måske lidt sen. – v.på over mod volden. Skønt stiftelsen flere gange støttedes m. afladsbreve og gaver af jordegods, synes den dog at have været fattig og ringe, indtil den ca. 1485 lagdes under Helligåndsklostret i Ålborg og dermed selv omdannedes til et kloster, der fortsatte den tiltrængte sociale opgave. Nogle i n.siden af Houmeden fundne begravelser op til en kirkegårdsmur illustrerede dette, idet der ml. skeletterne var mange af gl. mennesker og to af værkbrudne. Snart efter kom især under priorerne Jens Mathiesen og Laurids Nielsen klostrets korte glansperiode. Kong Hans gav Skt. Mortens kirke til klostret med forpligtelse til, at der i kirken skulle holdes en ugentlig messe for ham og hans slægtninges sjæle. Der opførtes en ny Skt. Mortens kirke, der dog samtidig var sognekirke. Og ved sa. tid blev det nu stående Helligåndshus (se s. 603) bygget som den sidste og solideste af klostrets bygninger. s. 624 1498 optoges Skt. Barbara gildet i Helligåndsordenen, og det ses, at klostret i denne periode modtog en del gaver, og at det 1520 havde 3 kalkovne ved Mariager fjord. Reformationsrøret og interne forhold bragte dog snart klosteret i tilbagegang. 1522 har det en gæld på 3000 mark, og 1527 må det sælge flere ejendomme, bl.a. Helligåndskapellet. 1530 begrænser kongen betjeningen i klostret, og 1532 ophæves det som kloster og underlægges som alm. sygeog fattighus den verdslige øvrighed, idet forstanderen forpligtes til at gøre Mogens Gøye og borgmester og råd i R. regnskab. Endelig ophævedes det helt 1541, og dets gods overdroges Århus hospital, hvortil også lemmerne førtes. En del af godset blev atter frataget Århushospitalet, da det nye hospital i R. stiftedes 1558.

Uden for voldene underlig ensomt på toppen af Flintebjerg (højderyggen n.f. byen) lå den lille Skt. Laurentii kirke, første gang nævnt 1470. Måske er den i sin oprindelse en gl. landsbykirke hørende til en af de på R. mark forsv. landsbyer (Stigstrup?). Kirken vides at have ejet lidt jord og et hus, og det rummede et alter for Kristi 5 vunder. 1492 erklærede alle landets biskopper at ville give aflad til dem, der gav noget til dette alter. Efter reformationen gav kongen 1529 tilladelse til nedbrydning af kirken, der var så godt som øde og forfalden, og 1535 siges, at R. by må beholde kirke, kgd. og præstegård. Kirken og præstegården forsvandt, men kgden var der stadig brug for. De urolige forhold i 1600t. og pestens uhyggelige besøg førte til, at der 1645 af borgmester Jesper Lauritzen blev opf. et lille kapel på kgden til brug ved begravelser, og borgmesteren gav 100 rigsdaler til en »løverdags-prædiken«, som blev læst her indtil 1739. Kapellet nedblæste 1718 men genopførtes og stod i ny skikkelse til 1771, da det blev solgt til nedrivning. Kgden bevaredes dog som en slags fattigkgd. til 1820. (Om forsv. kirker i R. se i øvrigt Aa. Sørensen i AarbRanders. 1938. 42–64).

At det Skt. Jørgens hospital, som nævnes allr. 1263, lå uden for volden, er en selvfølge, da det husede de spedalske. Af sen. dokumenter ses, at der til hospitalet har hørt et Skt. Hans kapel. En tidl. antagelse, at hospitalet skulle have ligget i Vorup, kan ikke fastholdes. Da R. mark 1470 indværges, undtages bl.a. Skt. Johannes kirkes jord, og 1551 køber byen en plads til kgd., hvor »de spedalske plejer at ligge begravet«. Uden for den gl. Nørreport på n.siden af Søren Møllers Gade er fundet rester af en gl. begravelsesplads, og 1562 modtager hospitalet i R. bl.a. nogle »jorder og ejendomme i R. af Skt. Hans gods,« ligesom et areal s.f. Vestergade, der fra gl. tid i hospitalets jordebog benævnes »Capelhaven«, 1782 sælges fra hospitalet. Skt. Jørgens hospital skal nok søges i dette kvarter. 1542 nedlægges alle Skt. Jørgensgårde i landet og henlægges administrativt under Helligåndshusene el. hospitalerne.

I forb. m. omtalen af byens klostre og kirker bør det nævnes, at landets ældste madonnabillede, »Randers-madonnaen«, en 27,5 cm høj bronzefigur (opr. forgyldt) fra ca. 1100, er fundet for godt hundrede år siden ved opmudring af Randers fjord. Det har været midtpunktet i en alterbordsforside og kan have prydet et alter i en af de gl. Randerskirker.

R. kom til at tage livlig del i reformationsrøret. 1526 advarede bisp Ove Bilde byrådet mod at lade Simon Skaaning prædike det lutherske kætteri i byen. 1527 optrådte som den nye læres første forkynder i R. Henning Baltersen, og af andre reformatorer nævnes Niels Christensen, vistnok tidl. munk i Gråbrødreklostret, og Mads Lang, der blev præst ved Gråbrødre kirke indtil 1537, da han blev bisp i Århus († 1557). Poul Helgesens skrift »En kort og kristelig undervisning på det hemmelige stykke i messen, som kaldes kanon, med et føje brev til borgmestre og råd i Randers«, der giver gode oplysninger om reformationen i byen, lod øvrigheden nagle til byens kag.

Under grevens fejde 1534, da Skipper Klement ved Svenstrup havde tilintetgjort adelshæren, blev R. stedet, hvor bondehærens fremmarch standsedes. Borgerne havde udbedret befæstningen, og tililende adelsmænd overtog ledelsen af forsvaret. Bondehæren kunne m. sin dårlige bevæbning og mangel på artilleri intet stille op her, og et stormforsøg brød sammen, efter traditionen bl.a. også fordi bønderne havde beruset sig i det stærke Randers burøl, som af byens borgere listeligt var anbragt i de kældere uden for byen, hvor belejrerne holdt til. Den udvalgte konge (Chr. III) sendte fra lejren ved Lybæk byen et takkebrev og lovede at gengælde dens troskab. Han holdt retterting her 1535, og da nedlæggelsen af klostre og kirker havde givet hårdt tiltrængt plads inden for voldene, kunne han bestemme, at alle borgere skulle flytte inden for volden »på det at byen kan desbedre bygges og befæstes«, og i de flg. år blev byens fæstningsværker fornyet med volde og grave, der mod n. og ø. byggede på de gl., men mod v. blev skubbet et stykke frem. Et imponerende arbejde, en kanal på ca. 5400 m, s. 625 førte fra den opdæmmede Nørreå ved Fladbro vandet ind i byens voldgrave ved den nye Vesterport og derfra i en bue n. og ø. om byen.

Kongen viste stor interesse for befæstningsanlægget, men alligevel gik det lidt trægt dermed. 1552 måtte lensmand Hans Stygge flere gange gøre udvej for at skaffe penge til arbejdslønnen, og 1553 fik bønderne fra omliggende herreder tilsigelse om at møde med heste, vogn, redskaber samt hver 2 medhjælpere og på egen kost udføre hver 2 dages arbejde på graven.

Kongen havde i øvrigt en særlig interesse i den nye fæstningsgrav, fordi gravens vand skulle drive hans nyopf. slotsmølle ved Dronningborg slot (se ndf.). Slottets mur indgik ø.på som et led i bymuren. Langs Vester- og Østergrave var der palisadeværker, og mod s. dannede åen tilstrækkeligt værn. Sønderbro udgik fra Vestergrave og bestod af 3 led: Suderbroen, der førte over Suderstrømmen til den befæstede Grunborgholm, vindebroen, der førte over vindebroløbet til Laksegårdsholmen, og en tredie bro, som førte over til det sydl. fastland. Vesterport, omtr. ud for nuv. Randers Kloster, var kun af træværk, hvorimod Nørreport på Nørregade n.f. Provstegade var et ret imponerende bygningsværk, hvis fundamenter er undersøgt 1873, 1906 og 1910, umiddelbart inden for graven og med en bro, der førte over denne til et mindre forværk. Ved udgravningerne fandtes en med tøndehvælving overbygget gang, der førte ned til graven. Tårnets dimensioner kunne fastslås til ca. 6,8 × 7,2 m, og dets samhørighed med Chr. III.s fæstning dokumenteres. En taksationsforretning beretter, at tårnet har været 15 m højt. I tårnet var et ret uhyggeligt fangehul (»Randers Nørrebånd« el. »Lumhuset«), 7 alen under jorden, og her sad 1598 bl.a. den berygtede Jens Langkniv. I tårnet har ligeledes været dårekiste, hvortil indgangen var i muren under broen. Tårnet blev nedbrudt 1791, en sten med N. P. markerer nu dets plads. Østerport var en muret bygn., der stod på Østervold omtr. ud for enden af Slotsgade og havde 2 stokv. samt 1650 et fængsel i en pille under broen. Ved udgravninger 1900 fandtes fundamenterne, og stedet betegnedes ved et Ø. P. i brolægningen. Byens nye befæstning kom aldrig til at bestå sin prøve, og sen. dokumenter fortæller, hvor vanskelig den har været at vedligeholde. General Wrangel, der besatte byen 1643, istandsatte befæstningen og byggede en skanse s.f. byen (ved nuv. Skansemølle). 1687 siges det udtrykkeligt, at byen ikke er nogen fæstning, og gravene må da også have stået næsten tørre, efter at vandet ved anlæg ca. 1618 af Hvidemølle ved hospitalet fik afløb til Gudenå. Men gadenavnene Vester-, Øster- og Nordregrave samt voldgaderne minder stadig om befæstningen, og stort set følger den nye gadegennembrydning Østervold den gl. østl. voldgrav.

1547–50 ombyggede Chr. III det gl. Gråbrødrekloster til et kongeligt slot Dronningborg, opkaldt efter hans dronn. Dorothea. Slottet baseredes i det væsentlige på klostrets firefløjede anlæg, og klosterkirken blev slotskirke. I en talrig mængde breve beordres brændte sten, tømmer, arbejdskraft o.a. til byggeriet, ligesom Vorup, Bjergby og Erslev kirker nedbrødes for at afgive byggematerialer, der desuden toges fra det ved sa. tid afbrudte Tordrup slot. Det kneb med pengene, og der måtte spares hist og her, og endnu 1581 byggedes der på slottet. Gennem en række synsforretninger fra 1626 til 1662 og gennem Resens kort får man flg. at vide om bygningerne: Hovedfløjen, den sydl., der lå parallelt m. Burschesgade, var »af grund opmuret og tre loft høj«; i vestre ende var kongens sal og i øvrigt indeholdt fløjen dronningens sal, to borgestuer, slotsfogedens kammer, smørkælder, saltkælder m.m.; på fløjens n.side var et el. to små trappetårne; på s.siden en mindre udbygning, også i 3 stokv., bl.a. m. skriverstue. V.fløjen var delvis nedbrudt 1646, den »synes at have været et 19 fag hus, muret af grund, 4 loft høj, og har tilforn været kaldt kongens kancelli«; det er vistnok en rest af fløjens ø.mur, der på tegn. hos Resen mod v. lukker for borggården. I ø.fløjen »hvor lensmanden plejer at holde hus« (1647), var der mod s. en over- og en neder-fruerstue og derunder to hvælvede kældere; i øvrigt var der køkken, bryggers m.m. samt i n.enden en stald; lofterne brugtes en tid til korn. N.fløjen langs Slotsgade var slotskirken, der bestod af skib og kor, m. hvælvinger og et tårn på n.siden; under kirken var en hvælvet kælder. Fra ø.fløjen førte en vindebro over den gl. bygrav. Slotsmøllen lå ø.f. slottet, og hvor den nuv. »Slotsgård« er, lå staldgården og smedien. Til slottet hørte flere haver, en ladegård, Bjellerup (se Dronningborg so.) m.m. Chr. III opholdt sig ofte på slottet, således vinteren 1551–52, da han her udstedte den Dronningborgske reces. Slottet var 1559–71 som livgeding tillagt dronn. Dorothea, efter hvis død det atter kom til kronen. Slottet var bolig for lensmanden over Dronningborg len; blandt disse kan nævnes Eske Brok († 1625), i hvis dagbøger både byen og slottet ofte omtales.

Da Chr. IV febr. 1609 var på besøg på slottet, var han bl.a. gæst hos byens dygtige og ansete borgmester Niels Jacobsen. Denne har selv på forsiden i sin opbyggelsesbog, som nu findes på Randers Museum, berettet om det kgl. besøg. Niels Jacobsen, der ved sin død 1624 efterlod s. 626 sig 34 gde i byen, hvoribl. de allerstørste, ejede på Torvegades v.side to gavlhuse af bindingsværk el. træ, der lå side om side på det nuv. Løveapoteks grund (matr. 345). Han nedrev de gl. gavlhuse og byggede i stedet en smuk gd. m. langsiden til gaden, et illustrerende eks. på, hvordan de gl. købmandsgårde ved den tid groede frem. Fundamenter til de ældre bul-træhuse er for øvrigt fundet adsk. steder ved den ældgamle hovedfærdselsåre Storegade-Middelgade-Torvegade, hvilke 3 gader langt op i tiden hed under ét Storegade. Der er ovf. nævnt enkelte andre af byens gl. gader; listen bør suppleres med flere ejendommelige, nu forsvundne gadenavne: Skærigennem, Kerweder (Kehrwieder), Ramsherred (nu Store Kirkestræde), Løyborggyde (nu Apotekerstræde), Helvedesgyde (nu Helenestræde) og Jordsmon, af hvilken sidste endnu en lille rest bærer navnet.

Årene fra ca. 1530 til ca. 1570 var mindre gunstige for byen, to storbrande har nok gjort deres hertil. Indbyggerantallet faldt til ca. 1200, og pesten 1602 bortrev mange. Men de flg. 50–60 år blev en stortid for byen. Under landets alm. fremvækst tog især byens handel og søfart stort opsving, og dygtige købmænd skabte formuer og kastede glans over byen, der kaldtes »det liden Kiil«, og 1669 ser dr. Chr. Schønning bedrøvet tilbage til denne tid og synger om »Du fede laxestad, berømte rigdomskiste, du som af borgerslægt i danske land fremviste det allerbedste blod«. En række gode borgernavne fra den tid kan nævnes: Foruden slægten Hofman den nysnævnte Niels Jacobsen, han der nok var ophavsmanden både til »byens vider og vedtægter« fra 1609 og til »Randers bys bog« fra 1605, den sidste bestemt til at registrere byens off. liv og videreført ret langt op i tiden. Desuden borgm. Peder Anchersen († 1655), der »lod bygge og til søen udrede herfra stranden 30 skiberumme«, og hvis sønner trådte i faderens fodspor, og fremfor alle måske slægten Bay, der helt tilbage til ca. 1500 og langt fremover fostrede dygtige købmænd og magistratspersoner.

Det var unægtelig på den tid købmandsstanden, der var førende i byens styre, men håndværkerne hævdede sig solidt ved deres håndværksmæssige dygtighed. Lavenes historie i R. kan glimtvis skimtes ret langt tilbage i tiden, og vi træffer deres lavshuse i de ældste skattebøger. Såvel af Sophie Brahes regnskabsbog 1627–40 som af Eske Broks dagbøger ses, at der ofte er bud efter R. håndværkere. Men allr. 1435 hører vi om Petrus de Randrus, der støber klokker til Øls og St. Brøndum kirker, og 1548 maler Hans Maler fra R. kalkmalerier i Sulsted kirke. Dygtige billedskærere er nævnt under Skt. Mortens kirke, og de Randers-sølvsmede præsterede fint arbejde. En særlig berømmelse opnåede de Randers handsker. Lavets smukke tinpokal fra 1696 findes på Randers Museum og fortæller, at »Denne er samtlig Hansk Magers Svenes Lavs Velkom i Randers«; den har 55 huller til optagne svendes sølvskilte og vidner altså om et talstærkt lav. Årsagen til Randers-handskernes fine kvalitet og behagelige aroma har man ment at finde dels i Gudenåens kalmusplante, dels i vandet fra byens gadekilde. Grunden er nok snarere en gennemført renlighed ved forarbejdningen, hvorved vidjebarkens lugt blev tilbage.

Bryggevirksomheden i R. kan spores tilbage til 1379, og det stærke Randers-burøl nævnes allr. 1417. Det var som nævnt med til at afslå Skipper Klements angreb og berømmes langt sen. af selveste fader Holberg. Men øllets styrke viste unægtelig også sine uheldige sider – for blot at nævne ét eks.: 1587 var der 6 drabssager i byen, som må tilskrives øllet (H. Eriksen. R. Burøl, i AarbRanders. 1930. 114–24).

Når dr. Schønning 1669 benævner Randers »Du fede laxestad,« er det ikke helt ved siden af. Laksen og R. hørte sammen fra gl. tid, væsentlig i de to årh. efter reformationen. Det vrimlede m. laksegårde i å og fjord, 1663 fandtes således 32 laksegårde, hvoraf de 23 neden for Sønderbro. Og det berettes, at tjenestefolk i ældre tid betingede sig, at de ikke ville have laks mere end 2 gange om ugen. Om laksegårdenes værdi vidner talr. retstrætter. Hensynet til sejladsen gjorde dog, at antallet efterhånden mindskedes, og til sidst var kun Frisenvold laksegård tilbage, men her kunne fangsten endnu i et heldigt år som 1820 beløbe sig til 1104 laks.

Der var i R. som i andre købstæder altid tre farer, der lå på lur og kunne springe frem nårsomhelst: pesten, storildebrandene og besættelse af fjendtlige tropper. Pesten huserede i R. 1602 og 1659. 1639 og flg. år fortæller dokumenterne om den ene større brand i byen efter den anden, størst vel 1671, da også Skt. Clemens kirketårn brændte. Og også m. den tredie fare, de fjendtlige besættelser, stiftede byen i disse år tragisk bekendtskab. 1627–29 var byen besat af de kejserlige tropper under Wallenstein, der selv en tid skal have haft kvarter i R. Derefter kom svenskerne 1643–45, da Helmuth Wrangel havde hovedkvarter her, og da der af fjenden blev udskrevet en brandskat på 24.000 rdl. Wrangel lod som nævnt fæstningsværkerne udbedre og nedrev huse og staldgårde ved Vester- og Nørreport. Svenskerne kom igen 1657–58 og udskrev på ny brandskat og rekvirerede naturalier, og derefter kom vore allierede, brandenburgerne og andre, et besøg der var lige så tyngende som en fjendtlig besættelse.

Tiden, der fulgte efter, blev trang for byen, man fatter næsten ikke, at den kom på fode igen. 1672 havde den kun 2036 indbyggere, og et tingsvidne fra 1683, der gennemgår byens kirker, rådhus og øvr. off. bygninger, fremviser en kæde af brøstfældighed fra ende til anden. Ødelæggelse og armod griner ud af dette gl. dokument, og hospitalspræst Lauritz Nielsen Randrop, der 1698 udgav sin rimede bybeskrivelse »Randers March«, udtaler heri, at »Byen har snart tilbage kun en Sceleton, en Been-Rad ud af sig self.« Randrops byhistorie er »componeret under en velklingende Melodi kaldet Randers March,« og R. kan altså til sine øvr. ejendommeligheder føje en gl. bymarch fra denne tid, og melodien er virkelig velklingende og spilles stadig.

En række synsforretninger fortæller, at også Dronningborg slot var blevet meget stærkt ramponeret under de fjendtlige besættelser: »Kirken er helt brøstfældig,« i det østre hus er »stuer og værelser ganske øde og foruden vinduer,« og v.fløjen var så medtaget, at den måtte nedrives 1647. Når også slotsmøllen var øde og blev nedbrudt, skyldes det dog sikkert, at den, efter at vandet i voldgravene var stærkt formindsket, ikke mere havde nogen funktion. En synsforretning vedr. slottet 1662 er nok foretaget i anl. af slottets salg. 1661 blev det nemlig m. ladegård og gods udlagt m. adelig frihed til senator Lukas v. Spreckelsens enke og arvinger samt oberolder Joachim Bechmand, alle af Hamborg. Sidstn.s part skødedes til Lucas v. Spreckelsens søn Peter, der ca. 1662 som eneejer tog bolig på slottet. Peter v. Spreckelsen, der blev adlet 1682, synes at have været en både vellidt og gavmild mand. Derimod var hans husholderske på slottet, Bodil Andersdatter Steens, såvist ikke vellidt. Hun, der har været rapmundet, herskesyg og hidsig, lagde sig ud med byens borgere og var anklaget for 3–4 voldelige forbrydelser, men først da hun i beruselse begik majestætsfornærmelse, fik man ram på hende, og hun døde i fængsel på Bornholm. Da Peter v. Spreckelsen døde barnløs 1706, tilfaldt Dronningborg hans søstersøn Jobst v. Overbech, Hamborg, i hvis families eje ejendommen formentlig blev indtil ca. 1720. Den tilfaldt derefter kongen, der 1721 anbefalede, at slottet skulle nedbrydes. En del materiale herfra anvendtes til de to nye fløje på Clausholm. Slotsgrunden m. nogle endnu påstående bygninger skødede kongen 1725 til kbmd. i R. Peter Thomassen Bering; de endnu stående bygninger indrettedes tid til anden til beboelseshuse, hvilket vel vil sige, at det har trukket ud med den sluttelige nedrivning, og først 1756 siges, at »slottet er i grunden nedbrudt.« Slotskirken var allr. nedrevet 1698 og menigheden henvist til Skt. Mortens kirke. Godset henlagdes under Dronningborg rytterdistrikt, der nedlagdes 1765, da de fleste af beboerne på auktion kbte deres gde. En del af hovedgårdstaksten og godset købtes af etatsråd Ditlev Kirketerp, der opbyggede en gd. Dronningborg noget nø.f. R. Slotsgrunden, som var unddraget kbst.s jurisdiktion, indlemmedes først i byen 1819. Den nuv. »Slotsgården« er en samling bygninger, der før tjente til staldgårde og udbygninger. I »Slotsgårdens« sydligste ende indrettede kammerråd Niels Schelde ca. 1745 et ret fornemt patricierhus m. riddersal m. malede paneler og store kongebilleder, der nu findes på Randers Museum.

I »Randers March« siges, at »fjorden er forstoppet med mudder.« 1735 var der kun 1,3 m vand, og varerne måtte da indskibes i pramme for at blive ført til byen. 15 små skibe hørte hjemme i byen, og farten gik hovedsagelig til Norge m. korn og tømmer og m. tjære, fisk o.a. som returfragt, el. til Kbh. Dette med den tilgroede indsejling hører med i nedgangsbilledet. Denne nedgang varede til langt op i 1700t., da der atter i de sidste årtier kom nogen fremgang, særlig p.gr.af gunstigere handelsforhold under den nordamer, frihedskrig. Af de driftige købmænd på denne tid må særlig fremhæves ovenn. Ditlev Kirketerp, der var den første til at bringe en handel m. udlandet i stand; sejladsen på fjorden blev forbedret, og han byggede større skibe, der gik på Frankrig, Spanien og Vestindien. Der kom atter velstand til byen, og folkemængden steg. Også storkøbmanden Niels Brock hører denne tid til, han, hvis navn endnu lever i den Brockske handelsskole i Kbh. og hans og hans hustrus navne i den Brock-Bredalske kommuneskole og de store Brock-Bredalske legater i R. og i Kbh. I Johan Fr. Carøe havde byen desuden en begavet og initiativrig borgm., der bragte orden i byens indre forhold og fremmede næringslivet, og da der 1780 var fare for, at den lat. skole i byen skulle nedlægges, blev skolen på hans initiativ bev. for R. Den gl. latinskolebygn., der lå nø.f. Skt. Mortens kirke, var et lille, grundmuret hus, der formentlig opr. havde hørt til helligåndsklostret. Det manglede skorstene og kakkelovne og var »både liden, fugtig og ubekvem.« Men her ved denne bygn. er rimeligvis, bl.a. i 1607, de skolepiltespil opført, som nu under benævnelsen »Randershåndskriftet« opbevares på Det kgl. Bibliotek. Fra tiden omkr. 1800 bør også amtmand Peter Severin Fønss nævnes, bl.a. for hans indsats med anlægget af Tøjhushaven, og også navnet på en Randers-håndværker bør erindres: klokkestøber Daniel Reimer, fra hvis værksted i Nygade ikke mindre end 222 klokker er udgået til landets kirker.

Der byggedes i R. i denne opgangstid. Man tog alvorligt fat på regulering og opmudring af det vigtige sejlløb til byen og havde 1800 fået hele løbet i fjorden uddybet til 2,2 m. (Om havnen i øvrigt se s. 614). Samtidig arbejdedes der på at sejlbargøre Gudenå op til Silkeborg; 1802 var alle grunde ml. Randers og Bjerringbro gennemgravede, og 1807 forelå kgl. reskript om ekspropriation af grund til træksti og forbud mod broer og ålegårde. Besejlingen skete med brede fladbundede »kåge«, og store dele af transporten var ordnet privat. 1840 angives der at være 67 pramme og 1863 »rigelig 80 kåge,« men efter jernbaneanlæggene gik pramfarten stærkt tilbage, og 1908 lagde den sidste kåg op. R. havde i 1800t. en betydelig handelsflåde, ca. 1850 var ved R. toldsted indregistreret 39 større og mindre fartøjer, deribl. dampskibet »Fulton« og havnens hjuldamper. 1852 startedes rutefart til Kbh. m. dampskibet »Cimbria«, og 1866 begyndte en regelmæssig 14 dages fart på London, og R. handelsflåde er da på 19 sejlskibe og 11 dampskibe hjemmehørende i byen.

Men der var sket andet i R. i slutn. af 1700t. og beg. af 1800t. Dragonerne var kommet til byen for at blive her lige til 1952. 1774 forlagdes 2 af Jydske Rytterregiments eskadroner hertil og 1779 regimentets stab og øvr. 3 eskadroner. Byen havde jo i øvrigt sit eget borgerlige »militær« i borgervæbningen, der havde rødder tilbage til middelalderen og efter en hensygnen igen var organiseret 1727, og i det 1801 oprettede jægerkorps. 1803 var borgervæbningen på 160 mand og jægerkorpset på 50. Også jøderne var kommet til byen, de første spores 1758, og i årene omkr. 1800 kom mange til R., og flere af dem kom til at spille en ikke ringe rolle i byens handelsliv. 1803 fik den jødiske menighed bevilling til at holde synagoge i lejede lokaler, 1807 indviedes den mosaiske begravelsesplads, og 1808 flyttede synagogen til eget hus i Snaregade; 1822 var menigheden på 148 personer, 1830 på 182. 1858 blev den større synagoge i Nordregrave bygget; den stod til 1936, da der ikke mere eksisterede nogen jødisk menighed i byen.

Tegner meget sig lyst i denne periode – trods statsbankerotten 1813 – så arter sygehusforholdene sig set med nutidens øjne knap så lyse. 1827 siges det: »Randers savnede indtil for nylig et civilt sygehus, hvilken mangel nu herligen er afhjulpet ved et til fattighusene bygget og særdeles velindrettet lokale.« Denne beskedne indstilling til det vigtige spørgsmål prægede byen langt op i tiden, men nu er mangelen i sandhed herligen afhjulpet ved det nye centralsygehus. Et lille militært sygehus fandtes allr. 1761, det lå i von Hattenstræde, der tidl. hed Krankstuestræde.

Byens beliggenhed midt i et rigt opland har vel gennem tiderne spillet en rolle men næppe nogensinde større end i 1800t. Bønderne fandt herind, »Ais kjør’ te’ Rais« (Anders kører til R.), deres vogne fyldte på lørdage og markedsdage de store 4-længede købmandsgårde til bristepunktet. Omkr. 1820 indpasserede således på en torvedag alene fra Sønderport 700 vogne, og der kan vel regnes med, at der er indkommet lige så mange gennem de øvr. porte. 1840–50 var der i byen 57 købmænd med fast bondesøgning. Erindringen om disse hundreder af bøndervogne og det travle liv i købmandsgårdene hører til byens storminder. Også »de Randers heste« skal med i bybilledet fra den tid, på markedsdage fyldte en ubrudt række af heste de gl. snævre hovedgader, og først 1925 blev disse hestemarkeder flyttet væk fra gaderne.

Også i 1800t. lød, ligesom i mange andre jy. byer, trampen af fremmede soldater. 1808 havde R. under Napoleonskrigen indkvartering af spanske tropper og var en tid hovedkvarter for den højestbefalende spanske general i Nørrejylland Don Juan Kindelan, og en overgang var byen depot for eng. fanger, der interneredes i en ejd. i Nørrestræde. I krigen 1848–50 fik byen kun et kortvarigt ty. besøg, men 1864 varede besættelsen fra 29/4 til 18/11. Tyskerne krævede et stort beløb i krigskontribution, og da der protesteredes herimod, blev nogle ansete borgere ført s.på som gidsler. Byen var en tid sæde for den preussiske regering for Nørrejylland og kvarter for general Vogel von Falckenstein. Og sidst 1940–45 den knugende besættelse, hvor R. var en af de byer, der først fik tyskernes brutale hånd at føle.

Efter at R. i sin jordhunger havde sprængt den gl. befæstnings rammer, dannede langt op i 1800t. en grøn halvbue af smukke lystanlæg byens grænse mod v., n. og ø. Også denne ramme er forlængst sprængt. Medens de gl. saneringsmodne kvarterer omkr. Trangstræde, Dytmærsken og Østergrave forsvinder, er forlængst store nye boligkvarterer m. nye kommuneskoler vokset op langt uden for den grønne krans af anlæg, ligesom en række betydelige industrielle og merkantile virksomheder i stigende grad har fundet vej til R. Det nye brede og smukke gadegennembrud Østervold fra havnen til Adelgade, der har »opslugt« de gl. gader Carolinegade, Frederiksplads og Fabrikstræde, og som nøje følger linien for den gl. østl. voldgrav, fortæller ret håndgribeligt, at Randers er en by, hvor fortid og nutid mødes.

Dronningborg birk blev opret. ved bevilling af 24/2 1712. Ved anordn. af 19/11 1725 blev birket s. 629 til det Dronningborgske rytterdistrikts birk og det blev bestemt, at Clausholm birk skulle høre herunder, men 10/4 1731 blev de på ny adskilt. Dronningborg rytterdistrikts birk omfattede gods i Sønderlyng, Nørlyng, Middelsom, Nørhald, Støvring, Galten, Sønderhald og Ø. Lisbjerg hrdr. Birket blev nedlagt 5/9 1814 og dets undersåtter fordelt på de herreder, hvori de boede.

19/11 1725 blev det bestemt at birketinget skulle holdes i Staldgden, der lå østen for slottet. Af Peder Bering blev det flyttet til Ladegårdsgade, og 1761 lå det uden for Ladegårdsporten, vist på hj. af Ladegårdsgade og det sen. Thomas Borups Stræde. Ved reskr. af 31/10 1807 blev det bestemt, at tinget måtte holdes på R. rådstue.

Litt.: AarbRanders. 1961, s. 65, 67f.

I Randers fødtes ca. 1538 skolemanden Hans Mikkelsen, 1538 godsejeren Thomas Fasti, 1577 præsten Peder Thøgersen, 1606 juristen og legatstifteren Peder Lassen, 1609 lægen Niels Benzon, 1624 præsten og digteren Johannes Olavius, 1678 el. 80 præsten Hans Mossin, 1721 den politiske eventyrer Magnus Beringskjold, 1724 embedsmanden, hist. forf. Caspar P. Rothe, 1731 kbmd., legatstifteren Niels Brock og forf., godsejeren Tyge Rothe, 1742 borgm. J. F. Carøe, 1792 officeren H. J. Blom, 1794 historikeren, godsejer H. F. J. Estrup, 1795 bogtrykkeren Bianco Luno, 1796 biskop J. B. Daugaard, 1797 baptistforstanderen Peder Mønster, 1802 politikeren Balthazar Christensen, 1803 litterær- og personalhist. Th. H. Erslew, 1805 officeren Bonche Bonnichsen, 1810 litteraten, sprogmanden I. Levin og kabinetsekretæren, topografisk forf. J. P. Trap, 1811 galvanoplastiker Casper Møller, 1814 købmanden Hans Bay, snedkermesteren Johan Cortsen og embedsmanden, hist. forf. Mathias Hans Rosenørn, 1815 portrætmaleren Just Holm og violoncellisten Chr. Kellermann, 1820 garvermesteren, foreningsmanden Christian Bjørn, 1831 kunstsamleren og museumsmanden Jørgen Leemejer, 1833 sprogmanden E. Jessen, 1834 højesteretsadvokaten A. Klubien, 1835 borgm. Anthon Andersen og handelsmanden, legatstifteren Johan Ankerstjerne, 1836 borgm. L. C. Borup, 1837 ing. Carl Schønheyder, 1838 biblioteksmanden S. Birket-Smith, 1839 farmaceuten Janus Køster, kobberstikkeren, entomologen E. A. Løvendal og skuespilleren Carl Meyer, 1840 biblioteksmanden, forf. A. C. Larsen og præsten Vilhelm Sørensen, 1842 officeren E. J. Sommerfeldt, 1843 politikeren Hermann Stilling, 1845 lægen Michael Larsen, 1848 arkitekturmaleren J. Th. Hansen og politikeren, borgm. P. Knudsen, 1850 bankdir. Jul. Larsen, 1851 industrimanden Chr. Hasselbalch og præsten Karl Povlsen, 1852 legatstifteren, gross. Chr. Filtenborg og højskoleforstanderen Alfred Povlsen, 1853 præsten T. Løgstrup, 1855 etnografen Kristian Bahnson og matematikeren C. Juel, 1856 maleren Johan Rohde, 1858 juristen Didrik Nyholm, 1860 sprogforskeren Otto Jespersen, 1864 socialpolitikeren S. Berthelsen, 1867 geologen N. Hartz, 1871 teologen Eduard Geismar, 1872 ingeniøren H. H. Mansa og forf. Karin Michaëlis, 1873 botanikeren C. H. Ostenfeld, 1876 forf., red. Axel Breidahl, lægen Johan Kuhn og højesteretsdommeren Viggo Thorup, 1878 lægen V. Meisen, 1880 den fængselskyndige Erik Kampmann, 1880 maleren Kristian Kongsbøll, 1881 forlæggeren Steen Hasselbalch og redaktør Poul Winge, 1883 museumsmanden Otto Andrup, 1885 maleren Folmer Bonnén og ing. H. C. Møller, 1886 malerinden Ville Jais-Nielsen, 1887 lægen Axel Thomsen, 1889 ing., prof. Anker Engelund.

Litt.: Det lille Præstegildes skrå fra 1484, C. Nyrop. Danmarks Gilde- og Lavsskråer I. 430f. Købsvendenes Lavs skrå fra 1417, sst. I. 560f. Randers Vider og Vedtægter fra 1609, Vider II. 192–209. III. 341–79. L. N. Randrop. Randers March, det er Randers Stads Drifters Beskrivelse, Dyders Berømmelse, itzige Ringheds Beklagelse, med Forønskning til Forbedring, manuskript fra 1698, udg. af J. M. Wintmøller, Sorø 1769, på ny udg. Randers 1895 og 1943. M. Galthen. Forsøg til en Beskrivelse over Kiøbstæden Randers. 1802. S. A. Stadfeldt. Chorographisk og Oeconomisk Beskrivelse over Randers Kiøbsted. 1804. J. F. Carøe. Efterretninger om Randers og sammes nærmeste Omegn (aug. 1813 m. tillæg marts 1816), i Efterretninger for indenlandsk Kunstflid. 534 f. L. C. Neckelmann. Kortfattet Udsigt over Randers Kjøbstad i Aaret 1830. 1830. Sa. Randers Kjøbstæds historisk-topographiske Beskrivelse, den alm. dels 1. hefte (indtil 1448) og den specielle dels 1. hefte (vedr. fiskeriet i Randers fjord). 1833. M. H. Rosenørn. Greve Gert af Holsten og Niels Ebbesøn af Nørring Ris. I.–II. 1873–1901. Aage Bruno. Randers historisk-topografisk Beskrivelse med Biografier, 1. halvbind. 1924. Desuden talr. artikler af Stemann, Uldall, N. H. Bay, M. Michaelsen, S. Jensen, Aage Sørensen, Povl v. Spreckelsen m.fl. Herom henvises til det omfattende register og noteapparat i Randers Købstads Historie I og II. 1952, red. P. v. Spreckelsen, og til sa. Randers Data. 1960–61, hvori findes henvisninger til de forsk. kildeskrifter og specialafhandlinger vedr. R.