Skals sogn

(Låstrup-S. kom.) omgives af V. Bjerregrav so., Nørlyng hrd. (Pederstrup, Løvel og Vorde so.), Hjarbæk fjord samt Låstrup og V. Tostrup so. Mens Skalsåen danner skel til Nørlyng hrd., skilles so. fra Låstrup ved Simested å. Begge disse brede dalstrøg er udformet af senglaciale og måske også subglaciale smeltevandsfloder, men under stenaldersænkningen invaderedes de dybeste dele af dem af havet, som i Skalsådalen nåede mindst ind til Løvel bro og i Simestedådalen omtrent til Sdr. Borup. Herimellem har morænelandskabet form som et mod sv. udragende næs, 7 km langt og 2–3 km bredt. Udsigten fra Skals bakke giver et godt indtryk af landskabet. Det jævnt bakkede terræn har jorder, der hører til de bedste i hrd., og skov findes kun på skrænterne mod de to store dalstrøg. Gennem so. gik den 1960 nedlagte bane Viborg-Ålestrup og går landevejen Viborg-Løgstør.

Areal i alt 1960: 2697 ha. Befolkning 26/9 1960: 1414 indb. fordelt på 412 husstande (1801: 388, 1850: 599, 1901: 966, 1930: 1336, 1955: 1399).

I so. byerne: Skals (* 1345 Skalnes, 1471 Skals; u. 1800) – bymæssig bebyggelse m. 1960 (foreløbig opgørelse): 848 indb. fordelt på 262 husstande (1930: 687 indb.); efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 168 levede af landbrug m.v., 307 af håndværk og industri, 95 af handel olgn., 46 af transportvirksomhed, 57 af administration og liberale erhverv, 79 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, skole (købstadsordnet, opf. 1951, arkt. H. Vestervig, Skals), håndarbejdsskole (i tidl. højskole), bibl. (i skolen; opret. 1915; 4000 bd.), forsamlingshus (opf. 1941, arkt. Aa. Gaardbo), kom.kontor (i skolen), landpolitibetjentbol. (i gl. politistat.), lystanlæg (»Rosengården«, anl. 1907), sportspl., dyrskuepl., biograf, kro, filial af Privatbanken for Viborg og Omegn, Sparekassen i Skals (opret. 1876 som Rinds, Fjends og Nørlyng Herreders Landbospare- og Laanekasse; 31/3 1961: indskud 17,1 mill. kr., reserver 1,3 mill. kr.), andelsmejeri (opret. 1887, omb. 1915, arkt. E. V. Lind, Skive), cementvarefabr., maskinfabr., madrasfabr., møbelfabr., grusgrav (ved Hjarbæk fjord), posteksp., og telf.central; Skringstrup (1477 Skrængstrop; u. 1798) m. skole (opf. 1919, arkt. N. Chr. Lambertsen, m. afdelingsbibl.), missionshus (opf. 1921) og forsamlingshus (opf. 1931, arkt. Aa. Gaardbo); Ejstrup (*1470 Estrup; u. 1799). – Saml. af gde og hse: Nederhede; Høkærrør; Nørdam (*1497 Nørredam). – Gårde: hovedgd. Holmgd. (*1471 Holmegaard), udstykket; Trinderupgd.; Dalsgd.

S. so., der sa. m. Låstrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rinds og Nørlyng hrdr.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vester Tostrup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 326. lægd og har sessionssted i Viborg.

Kirken består af romansk kor og skib med sengotiske tilbygninger: tårn mod v., våbenhus mod s. og korsarm mod n. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på karnisprofileret sokkel. Under korets tagudhæng er bev. ejendommelige sugfjæle af træ med udskårne rundbuefriser. Den rektangulære s.dør er endnu i brug, mens n.døren er tilmuret. I koret er bev. tre genåbnede rundbuevinduer med monolitoverliggere, og et par andre overliggere er indsat i kgd.s østl. dige. V.f. korets s.vindue er indsat en billedkvader med mandshoved, der minder meget om det på fonten. Kor og skib har bjælkelofter, og korbuen, der er uden kragsten, er udvidet. Det sengotiske v.tårn af genanvendt kvadermateriale og munkesten har hvælvet underrum og åbner sig ved en tidl. tilmuret rundbue mod skibet. Dets mure er stærkt skalmurede (på s.siden står i jerncifre AKKV 1737 – Andrea Kirstine Kjærulf), og det afsluttes med et blytækt pyramidespir med opskalk. Våbenhuset af munkesten er uden væsentlige enkeltheder ligesom den stærkt skalmurede korsarm mod n., der har rundbuearkade mod skibet og bjælkeloft. Ved en gennemgribende istandsættelse 1890 og 1900 er murene stærkt omsat. – Altertavlen er et smukt snedkerarbejde i ungrenæssance o. 1580–90, istandsat 1923 og med maleri af Rud Petersen 1929 (Kristus hos Nikodemus). Alterkalk fra slutn. af 1600t. med stempel for Mikkel Jensen, Ålborg (Bøje 1467). Stager 1618 med initialer OL SK. Romansk, desværre stærkt ophugget granitfont med løve og hjort samt mandshoved med vistnok sen. indhuggede bogstaver VLOP (Mackeprang. D. 279–80). Sydty. fad med bebudelsen o. 1550. Enkel prædikestol fra 1600t. Stoleværk fra forsk. tid: 1) 1577 med våben for Otte Lunow og Inger Eriksdatter Blik; 2) 1608; 3) 1632. Skriftløs klokke, vist fra slutn. af 1500t. Gravsten over Margrete Søfrensdatter, † 1735, og blyplade over sa.

Holmgård tilhørte 1471–85 Stig Vesteni, 1487 nævnes Thames i H., 1561 Otto Lunov († o. 1583), 1604 dennes søn Laurids Lunov († 1616) og 1616–24 hans søn Otte Lunov. 1638 ejedes den (29 1/2 tdr. hartk.) af Sophie Brahe († 1659), enke efter rigsmarsk Jørgen Lunge, så af Jens Juel til Frøslevgd., som 1661 solgte den til Manderup Dues (Taube) enke Anne Skeel († 1662). H. kom til sønnen Jørgen Due (Taube), og på skifte efter ham 1683 til hans bror Jørgen Skeel Due (Taube), der 1696 skødede gden (19 og 197 tdr. hartk.) til dr. Frans Reenberg s. 293 († 1727), som 1715 afhændede den til kancelliassessor Bent Jespersen († 1728). Hans enke Cathr. Winther måtte gøre opbud, hvorved H. 1731 for 5000 rdl. kom til Anders Kjærulf til Bjørnsholm († 1735), hvis datter Andrea Kirstine Kjærulf 1747 ægtede konferensråd Henrik Hjelmstierne, som 1750 skødede den (19, 44 og 226 tdr. hartk.) til generalmajor Christian Ditlev Lüttichau til Tjele. 1755 kom den til Thomas Lund til Slumstrup, der 1756 solgte den for 14.800 rdl. til Math. Wassard fra Kbh. († 1774), hvis enke Elisabeth Cathrine Aagaard 1784 solgte H. for 23.000 rdl. til sin svigersøn, kbmd. Søren Sørensen i Hobro († 1814). 1796 afhændedes den til Christen Friis til Halkær for 40.000 rdl.; han overdrog sin ret til landsdommerne Søren Gierulf og Peder Severin Fønss (sen. amtmand) samt by- og herredsfoged Th. Wissing, som 1798 fik skøde på H. og 1799 solgte den (19, 56 og 46 tdr. hartk.) for 28.600 rdl. til Anders Laursen og Jens Nielsen, som 1808 skødede den (19 tdr. hartk.) samt Skals sogns 2 tiender (44) og 2 gde for 24.300 rdl. til Ole C. S. Lottrup, som 1826 solgte den og tienderne for 3000 rbdl. sølv til stiftsøvrigheden for Århus stift, som 1832 atter skødede den for 5967 rbdl. sølv til Ole Lottrup. Derefter tilhørte den 1844 P. Chr. Dockedahl, efter hvem Kreditforeningen overtog den. Den solgte den 1865 for 39.000 rdl. til Chr. F. Jensen og Viggo Holstein-Rathlou, som 1875 solgte den for 160.000 kr. til stamhusbesidder Emil Holstein-Rathlou, der 1890 solgte den (15 tdr. hartk.) for ca. 61.000 kr. til forpagter Carl Vilh. Niels Borup, der 1910 afhændede den for 120.000 kr. til et konsortium, hvorefter den blev udstykket. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VI. 518–19. JySaml. 4. Rk. VI. 49–50, 128 m.fl.

Hovedbygningen er en enkel bindingsværksbygn. fra midten af 1700t.

Tyge Jensen af Skals nævnes 1365. Thomas Blok skødede 1345 en gd., smst. til sin bror Gunnulv Blok.

Skals var 1440 og 1649 et af de 12 kaunikepræbender ved Viborg domkirke. Desuden havde Viborg domkapitel ved S. å. »kannikefiskeri«, der var ret betydningsfuldt.

Af forsv. gde nævnes i Skals Bloksgård (*1529 Blocksgard), der ejedes af en Peder Block af Nørreby(?), og i Ejstrup Østergård (*1470 Østergaardt), der i slutn. af 1400t. indværgedes af Anders Lounkær af Balle.

En helligkilde fandtes i en dal ved Ejstrup (Schmidt. DH. 138).

Skals folkehøjskole oprettedes 1868 af en kreds af egnens beboere; som forstander har virket J. Poulsen Vintrup til 1869, S. Vistisen til 1874, A. Nielsen til 1887, P. Hviid til 1913. 1914 opførtes efter tegn. af arkt. N. C. Lambertsen en ny skolebygning, og leder blev F. Elle Jensen. Nu er den håndarbejdsskole (Skals Højskole gennem tresindstyve Aar 1868–1928, Jubilæumsskrift. 1928).

I anlægget Rosengården i Skals er 1920 afsløret et mindesmærke (granit med portrætrelief) over landbrugsminister Anders Nielsen, † 1914.

På kirkegårdspladsen en befrielsessten.

Skove: Spredt findes flere mindre plantager, fortrinsvis på tidl. hede.

Fredede oldtidsminder: 8 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 4 jættestuer, 3 hellekister og 45 høje. Jættestuen Stenshøj havde et 5 1/2 m langt kammer og havde i det øverste lag 3 flintdolke, i det nederste en spidsnakket huløkse og en del ravperler. Også to andre jættestuer, Store Bondehøj og Klovenhøj, indeholdt flintdolke, den sidste tillige enkeltgravs-lerkar. I hellekisten Hvilehøj lå 3 flintdolke. – Sydvestl. i so. er der påvist et par køkkenmøddinger, og på en boplads i Skalsådalen nær Holmgd. er der fundet en mængde tværpile. Nær Holmgd. er desuden fundet to halsringe fra yngre bronzealder og en guldskat fra germansk jernalder med 6 brakteater, betalingsguld, en pragt-bøjlenål og 28 glasperler.

Litt.: U. N. Henneberg. S. Stationsby, i Jydske Byer og deres Mænd. VIII. 1917. Festskrift i anledning af sparekassens 75 års jubilæum 1951. N. P. Munk. Langvejle, AarbViborg. 1941. 77–97.