Skanderup sogn

(S. kom.) omgives af Lejrskov, Anst, Vamdrup, Hjarup og Seest so. samt Vejle a. (Harte so. i Brusk hrd.). N.grænsen dannes af Kolding (Åkær) å, der her s.-fra modtager tilløbet Drabæks Mølleå; en del af s.grænsen dannes af Klebæk. Største delen af so. danner et ret højtliggende (Ulveryg 91 m, Bremhøj 72 m o.h.), småkuperet ungmorænelandskab, hovedsagelig m. frugtbart moræneler. Mod n. støder det til Kolding fjords tunneldal, i hvis bund Kolding å har skåret sig ned, og hvor der er betydelige grusaflejringer. Mod v. går der en betydelig smeltevandsdal m. sand og grus fra tunneldalen ned forbi Lunderskov og Dollerup – hvor der er store grusaflejringer – mod s., hvor den breder sig ud til hedesletten omkr. Vamdrup; den må være dannet på et tidspunkt, da isranden har trukket sig tilbage til en linie Lejrskov-Gelballe. S.f. Nagbøl ligger den store Søndermose; s. 947 Dollerup sø udtørredes o. 1930. Jyllands hovedvandskel går her i so. fra v. til ø., over Nagbøl og Skanderup, idet terrænet n. herfor afvandes ved Drabæks Mølleå til Kolding å, medens det s. derfor afvandes af Kongeåen. Der er navnlig mod ø. en del skov (Gelballe skov). Igennem so. går banerne Kolding-Esbjerg og Lunderskov-Padborg (Lunderskov stat.) og hovedvej A 1 (Kolding-Esbjerg) m. sidevej til Esbjerg samt landevejen Kolding-Vamdrup.

Areal i alt 1960: 3893 ha. Befolkning 26/9 1960: 2471 indb. fordelt på 710 husstande (1801: 451, 1850: 1056, 1901: 1791, 1930: 2305, 1955: 2526). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 791 levede af landbr. m.v., 809 af håndv. og industri, 202 af handel og omsætning i øvrigt, 242 af transportvirksomhed, 114 af administration og liberale erhverv, 35 af anden erhvervsvirksomhed og 261 af formue, rente, understøttelse olgn.; 17 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Kirkeby m. Skanderup kirke, præstebol. (opf. 1924) og missionshus; Skanderup (*1280 Skandorp, 1330–48 Skanthorp; u. 1774) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 223 indb. fordelt på 56 husstande (1955: 225); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 92 levede af landbr. m.v., 61 af håndv. og industri, 13 af handel og omsætning i øvrigt, 11 af transportvirksomhed, 27 af administration og liberale erhverv, 1 af anden erhvervsvirksomhed og 16 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. valgmenighedskirke, bol. for valgmenighedspræsten, centralskole (S.-Hjarup Forbundsskole, ved vejen mod Hjarup; opf. 1963, arkt. Noes Petersen) m. afdelingsbibl. og ungdomsskole; Lunderskov (1496 Lwnderskoff; u. 1772 og 1776) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1181 indb. fordelt på 370 husstande (1930: 904, 1955: 1236); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 43 levede af landbr. m.v., 489 af håndv. og industri, 154 af handel og omsætning i øvrigt, 211 af transportvirksomhed, 74 af administration og liberale erhverv, 32 af anden erhvervsvirksomhed og 174 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1923, udv. 1953–55, arkt. Sig. Madsen), købstadordnet, m. realafd., bibl. (opret. 1939; 4600 bd.; filial i skolen), menighedshus (opf. 1945), kom.kontor (i tidl. villa), landbetjentbol., alderdomshjem (opf. 1931), stadion (anl. 1955), biograf, hotel (m. stor forsamlingssal), Lunderskov Sparekasse (filial af Spare- og Laanekassen for Kolding og Omegn), vandmøllen Drabæks mølle (1578 Drabecks Mølle), andelsmejeri (»Søndagshvile«, opret. 1895, omb. 1927 og 1951–55), Danske Andelsslagteriers Kødfoder- og Albuminfabr. (opret. 1948, ca. 50 ans.), Lunderskov Møbel- og Campingvognsfabr. (60 arb.), møbelfabr. Jøka (opret. 1940, ca. 18 ans.), P. Michaelsens ostelager, jernbanestat., postkontor og telf.central; Gelballe (*1498 Gielballe, 1524 Gelleball; u. 1776) m. tekstilfabr. (i tidl. skole); Dollerup (1469 Doldrop; u. 1779) m. dambrug; Nagbøl (1468 Nagbøl, 1484 Nagebyl, Nagebyle; u. 1774) m. Nagbøl Maskinfabr. (vejtromler, radiatorer, hjul til køretøjer m.m.; opret. 1940 af Karl Møller; ca. 300 ans.). – Saml. af gde og hse: Klebæk (bækken kaldes 1490 Klefbek). – Gårde: Wissingsminde (17,3 tdr. hartk., 198 ha, hvoraf 31 skov; ejdv. 805, grv. 324); Nagbølgd. (18,1 tdr. hartk., 170 ha, hvoraf 38 skov; ejdv. 495, grv. 244); Skanderup Nørgd. (10,6 tdr. hartk., 87 ha, hvoraf 7 skov; ejdv. 390, grv. 180); Mariegd. (9,1 tdr. hartk., 115 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 440, grv. 188); Dollerupgd. (9,0 tdr. hartk., 85 ha; ejdv. 296, grv. 110); Rosenlund (6,5 tdr. hartk., 91 ha, hvoraf 13 skov; ejdv. 300, grv. 135); Elisabetslyst; Nørgårdslund; Frederiksminde; Grønvanggd.; Dolleruplund; Gelballegd. m. Koldingkredsens Kvægavlsforenings s. 948 afkomstprøvestat.; Dortheasminde m. sa. forenings tyrestation; Østergd.; St. Bremhøjgd.; Rollesmølle (1578 Rolis Mølle) m. dambrug; Ejersminde; Rørkærgd.; Hagestedgd.; Pargumlund; Klebækgd.; Tvedsgd.; Skanderupgd.; Kildegd.; Andhøjgd.

S. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Malt, Anst og Slavs hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Verst so., bortset fra at Skanderup so. hører under a.s 6. folketingsopstillingskr. (Vonsild). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 75. a og b lægd og har sessionssted i Kolding.

Den anselige kirke består af skib og kor m. apsis samt tårn mod v. Skib og kor er fra romansk tid, af granitkvadre på profileret sokkel. Korgavlen er ommuret m. mursten og s.siden helt omsat ved en rest. 1874–75 (arkt. L. Winstrup), hvorved s.dørens portal, m. to par søjler, flyttedes til tårnets v.side og forsynedes m. et trekantet gavlparti. Portalen, hvori et søjlekapitæl er af Wesersandsten, er nært beslægtet m. s.portalen i Vamdrup, ligesom den 1934 genåbnede n.-dør har et til Vamdrups n.portals svarende tympanon m. fremstilling af den tronende Kristus ml. apostelfyrsterne Peter og Paulus (om portalerne se Mackeprang.JG. 62, 173f.). N.sidens opr. vinduer, 3 i skibet og 1 i koret, er genåbnede. Korbuen, m. profilerede kragsten, er bev., men glatpudset i lighed m. de øvr. vægge. Koret har pudset loft, skibet bjælkeloft. Apsis, af mursten, er tilbygget ved en større rest. 1934–36 (arkt. Axel Hansen, Ribe, † 1935, og Øhlenslæger, Esbjerg). Tårnet er en senmiddelald. munkestensbygn.; det ottekantede, skiferdækkede spir skyldes Winstrup. Tårnrummet, m. en stor (nu blændet) spidsbue mod skibet, er indr. til forhal og venteværelse m.m.; det har nu fladt loft, men har forhen haft hvælving. Tårn og apsis er hvidkalket, tagene skifertækkede. – 1875 fandtes rester af kalkmalerier fra romansk tid s. 949 (Nørlund-Lind.K. 305). – Alterbordet er et panelværk fra 1577, rest. og suppleret 1934. Sengotisk fløjaltertavle fra o. 1500 m. korsfæstelsen i midtskabet og apostlene på fløjene. Et på tavlens predella malet nadverbillede er vistnok fra en istandsættelse 1693. Altertavlen er sidst rest. 1936 (ved P. Kr. Andersen). Sengotiske alterstager, givet til Skt. Nicolai alter af Morten Jensen (platty, minuskelindskr.). Bag alteret er 1934 indr. en lukket præstestol, hvori indgår dele af en lign. fra 1577. Den romanske døbefont har granitkumme af vestjy. type, mens foden er af Wesersandsten og smykket m. to små menneskefigurer og to vædderhoveder, hvilket tyder på en vis afhængighed af Ribe domkirke (Mackeprang.D. 166f.). Foruden et tarveligt, nyt dåbsfad findes i kirken et glat messingfad fra 1600t. m. udslidte adelsvåben. Over korbuen et lille, sengotisk krucifiks. Prædikestolen, m. lydhimmel, er opsat 1589 efter Caspar Markdanners befaling; staffering fra 1695 m. malerier (evangelisterne, gudslammet, Moses, Aron og Paulus); rest. 1936. Stolegavlene er fra renæssancetiden, men noget ændrede. I salmenummertavlerne er anv. 3 arkadefelter m. bibelske relieffer fra o. 1620. Series pastorum fra o. 1850 og senere. Et maleri af Morten Luther er på reformatorens 400-års dag skænket af menigheden. Et orgelpulpitur i barokstil er 1936 udv. og fornyet; på forsiden malerier (Kristus og de 12 små profeter) af N. Steenholdt. Klokken er støbt af Caspar König i Viborg 1736. – På kgd. et gravmonument m. portrætrelief over sgpr. Carl Julius Moe, formand for Kirkelig Forening for Indre Mssion, † 1927. Mindesten over 3 ukendte, da. soldater, faldne i slaget ved Ejstrup 23/4 1849. – Et ligkapel er opf. 1922.

Valgmenighedskirken er indr. 1922 (indv. 24/9 s.å.) ved ombygning af en kaseinfabr. (tidl. andelsmejeri). Byggeriet, der kostede 40.000 kr., lededes af arkt. Th. Rolver, Kolding. Den s. 950 korsformede, skifertækkede kirke består af skib m. lidt smallere kor og et kort, bredt tværskib samt et tårn m. fladt pyramidetag. De pudsede ydermure dækkes helt af rådhusvin. I korgavlens vinduer er indsat 4 glasmalerier af J. Th. Skovgaard. Det indre har pudset tøndehvælving. Alterbordet er af røde mursten, døbefonten af granit. I kirken hænger et portrætmaleri af præsten A. B. Eskesen († 1954), udført af Jacob Meyer 1958.

Litt.: Asger Højmark og Uffe Hansen. De grundtvigske Fri- og Valgmenigheder. 1944. 293–98.

I Skanderup, Lunderskov, Nagbøl og Dollerup har ligget nogle små, adelige sædegårde, der tilhørte en gren af slægten Sandberg, som snart skrev sig til den ene, snart til den anden af dem. I Skanderup nævnes 1485 Maren Mikkelsdatter, 1509 Anders Esbernsen (Sandberg), 1538 Christiern Andersen, 1580 Anders Christiernsen og 1597 og 1612 Las Christiernsen. Fru Bege Christiernsdatter (Glambek?) gav 1556 en gd. i S., som hun havde arvet efter sine forældre, til sine datterbørn Erik, Jørgen og Otte Jensen i Egum. – I Lunderskov nævnes 1496 og 1523 væbneren Las Esbernsen (Sandberg) og 1503 Anders Esbernsen. 1538 nævnes Las Stygge i L. – I Nagbøl nævnes 1612 unge Las Christiernsen (Sandberg). – I Dollerup nævnes o. 1480 Esbern Andersen (Sandberg) enke Else, 1490 og 1496 Anders Esbernsen, 1503 Las Esbernsen og Jes Esbernsen og Jes Esbernsen, 1523 og 1538 Morten Andersen og 1597 unge Las Christiernsen, der solgte sin gd. i D. til Caspar Markdanner.

Dollerupgård skødede Mikkel Laursen Møllers enke Else Hartvigsdatter 1831 (9 tdr. hartk.) til sin svigersøn Hartvig Møller, der 1849 sammenlagde sin gd. i Dollerup (13 1/2 tdr. hartk.) m. en anden smst. (6) og 1868 solgte D. (20 tdr. hartk.) for 53.100 rdl. til baron Holger C. F. Stampe (sen. lensbaron Stampe-Charisius til Viufgd.), som 1875 afhændede den for 170.000 kr. til kbmd. M. V. Meyer, Kolding (også til Viufgd.), der 1877 solgte den for 232.000 kr. til sagf. M. Pagh i Fredericia († 1882). Derefter tilhørte den I. P. Hansen, Jørgen Vrang, F. M. Jensen, F. W. Petersen, atter F. M. Jensen og endelig Semler, som 1902 solgte den (20 tdr. hartk.) for 106.000 kr. til N. Bengtson, Ferupgd., hvorefter den atter deltes. D. kom til H. Hansen, som 1907 solgte den til Halfdan Sahlertz, der 1910 solgte den (8 1/2 tdr. hartk.) til konsulent P. Henneberg († 1923), hvis enke 1925 afstod den til sønnen Chr. Henneberg. 1964 købtes den af A. Buhl.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 371–73.

Pastor Hans Wissing i Højen arvede 1827 fra Hans D. Buck en gd. i Skanderup (15 tdr. hartk.), som han testamenterede til Peter Schultz († 1867), der 1837 fik læst deklaration på navnet Wissingsminde og 1840 tilkøbte en del jord (1845: 21 tdr. hartk.). 1850 udstykkede han ejendommen Skanderup Nygård til en søn, hvorefter han 1856 for 70.000 rdl. skødede W. (18 tdr. hartk.) til stadthauptmand J. S. Borch, C. F. Petersen, T. M. S. Qvistgaard og hospitalsforstander Hans Fønss. De solgte den 1862 for 72.000 rdl. til landvæsenskommissær Krog-Meyer, som 1875 afhændede den (17 tdr. hartk.) for 214.000 kr. til F. T. Swendsen. 1880 blev den ved tvangsauktion for 158.400 kr. tilslået udlægshaveren C. F. A. Schlegel, men 1891 kom den ved tvangsauktion til Sparekassen for Kolding og Omegn, som s.å. solgte den for 145.000 kr. til Chr. Ladiges fra Holsten, fra hvem den atter kom til sparekassen, som 1903 afhændede den (17 tdr. hartk.) for 130.000 kr. til Axel Høyer (sen. til Rodsteenseje), der 1915 solgte den for 400.000 kr. til S. P. Haue. 1941 købtes den af gross. Børge Strand, 1942 for 673.000 kr. af H. T. Lund, 1947 af N.J. og H. Buch og 1949 for 688.000 kr. af S. Simonsen.

Litt.: Aug. Klein. W., Ugeskr. f. Landmænd. 1883. I. 115–20. DLandbr. VIII. 1936. 390–91.

Gården brændte 1820 og 1882. Den nuv. hovedbygning, der er opf. 1912 af Axel Høyer, er en herskabelig, grundmuret villa i én etage over høj kælder af kampesten og m. højt valmtag samt gennemgående midterrisalit og lanternespir. Muren står blank i røde sten m. gulstenshjørnepilastre og har fint udførte enkeltheder.

Nagbølgård tilhørte fra 1826 Christen Hansen Juhl, der 1856 skødede den (14 tdr. hartk.) til Carl A. v. Bülow († 1886), som 1863 mageskiftede den til Poul Petersen, hvis enke 1870 ægtede J. C. Poulsen, efter hvem den 1885 overtoges af stedsønnen Niels Jensen Poulsen. 1926 kom den (19 tdr. hartk.) til hans søn P. F. P. Poulsen.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 383–84.

Den grundmurede, hvidpudsede hovedbygning er opf. 1909 efter en brand.

Rollesmølle tilhørte 1834 Thomas Poulsen, der 1852 skødede den (11 1/2 tdr. hartk.) til sin søn Poul Thomsen, som 1881 solgte den (13 tdr. hartk.) for ca. 146.000 kr. til C. P. Fuglsang. 1886 s. 951 købtes den ved tvangsauktion for 90.000 kr. af Vest- og Sønderjysk Kreditforening, som s.å. solgte den for 131.500 kr. til landinsp. C. A. Balslev, Ribe. 1900 kom den atter til kreditforeningen og 1901 til H. P. Jørgensen, som 1907 solgte den for 118.000 kr. til P. A. Poulsen, der efter en mislykket handel frasolgte en ejd. og 1914 afhændede den (8 tdr. hartk.) til N.J. Nielsen. Nuv. ejer er J. Moes.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 385–87.

Den anselige, grundmurede hovedbygning er opf. 1871–72 efter en brand 1871 og udformet m. rigt forsirede, høje, vælske gavle samt en lign. udformet frontispice på façaden.

Herredets tingsted synes tidl. at have været ved Tinghøj ved Dollerup, men flyttedes 1661 til Bremhøj, hvor det var til 1671 (P. Eliassen. Hist. Strejftog. 1923. 59f.).

En hellig kilde udsprang 1707 ved Dollerup og blev stærkt besøgt af syge, hvorfor sognepræsten ansøgte biskoppen om tilladelse til at lade sætte en blok ved den. Sen. synes kilden ikke at være omtalt (Schmidt.DH. 154).

Præstegården har tidl. ligget i Nagbøl, efter en tradition på heden nv.f. kirken på en toft i Tammesbøl, opkaldt efter en katolsk præst Thomas, som sidst boede her og skal være dræbt af Nagbøl bymænd, fordi han ikke ville flytte præstegd. ned til byen, hvad hans efterkommere måtte gøre. Præstegd. i Nagbøl udstykkedes og bortsolgtes 1923, og en ny præstegd. opførtes i Skanderup 1924.

Valgmenigheden i Skanderup oprettedes 1910 m. Anders Nørgaard som præst; 1922 indviedes kirken, og 1914 opførtes ungdomsskolen, hvis første forstander var Palle Kirk; 1920 købtes en lille ejd., hvori der indrettedes friskole; den er sen. blevet udbygget og moderniseret og har nu 40 elever. Ungdomsskolen solgtes 1938 til Olav Helstrup Andersen, der siden har været dens forstander; i årene efter 1945 blev den udbygget og har nu plads til ca. 80 kostelever, drenge om vinteren, piger om sommeren; 1953 tilkøbtes et areal, hvor der nu er anl. en geografisk have og en håndboldbane. Ved 50-års jubilæet 1964 skænkede tidl. elever penge til en stor granitsten, som billedhuggeren Erik Heide har prydet m. figurer.

Skove: Mod ø. i so. ligger Gelballe skov, der er opdelt i flere parceller, der tilh. egnens gde, således bl.a. 18 ha til Wissingsminde (propr. S. Simonsen), 13 ha til Rosenlund (propr. V. Thomsen), 11 ha til Gelballegd. (Koldingkredsens Kvægavlsforening). Nagbøl skov, 38 ha, tilh. propr. Poul F. Poulsen, Nagbølgård.

På Nagbøl mark lå en bebyggelse Tammesbøl (1484 Thamesbyl, Tammesbyl), jf. ovf., i Skanderup en gd. Gammelgd. (1544 Gammelgar).

Ved udbedring af et stendige på kgd. fandtes 1830 31 mønter, hovedsagelig ty., den yngste fra 1637.

Ved gravning på en mark ved Dollerupgd. fandtes 1870 rester af et strømpeskaft, hvori 2 sølvskeer og 885 mønter, hvoraf 778 da. fra Chr. IV, den yngste fra 1627.

Litt.: Jørgen Olrik. Drikkehorn og Sølvtøj. 1909. 129 nr. 1.

Ved optagning af stød i Gelballe skov fandtes 1942 5 sølvskeer, 12 sølvsnøreringe, en sølvknap, en messingsignetring og 40 ty. talere, den yngste fra 1650.

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1942. 229 f.

Fredede oldtidsminder: 3 høje, hvoraf de to, en på Dollerupgd. og Spidshøj v.f. Rollesmølle, er ganske anselige. – Sløjfet el. ødelagt: 25 høje, der hovedsagelig lå i den nordl. og nordvestl. del af so.; en gruppe på 8 lå ved gården Flavenfeldt og en på 10 høje lå ml. Petersborg og Tinghøjgd. Både i den i denne gruppe liggende Tinghøj og i Spidshøj er der fundet grave fra ældre bronzealder. – I en grusgrav ved Dollerup er der fundet flere jordfæstegrave fra ældre romersk jernalder; en af dem, en dobbeltgrav, var meget rig og indeholdt to sølvbægre, to bronzespande, to sæt beslag til drikkehorn, 3 guldfingerringe, 10 lerkar, to sporer, en bøjlenål af sølv, en af jern m.m.

Litt.: Mogens Ørsnes-Christensen og Olfert Voss i ActaArch. XIX. 1948. 209–71.

I S. so. fødtes 1867 sprogforskeren Holger Pedersen.

Litt.: Aug. F. Schmidt. Skanderup Sogn. I.–II. 1926–28. Sa. Stednavne i S. So., AarbRibe. 1923–27. 1–35. O. Korsgaard. Folkeliv i S. So., smst. 107–42.