Skellerup sogn

(S.-Ellinge kom.) omgives af Ullerslev, Avnslev, Nyborg landso., Kullerup og Ellinge so. samt Odense amt (Rønninge so. i Åsum hrd.). Her ligger ved skellet den lille Vommesø. I so. ligger 5 enklaver af Kullerup, og selv har so. 3 enklaver i Kullerup so. De lidt bakkede jorder når længst i sv. 49,8 m (Bøgebjerg), mens Keglebanke ved Skovballe er 47,3 m og Degnens Høj 36,5 m. Landet sænker sig i nordl. og østl. retning s. 886 ned mod de af Vindinge el. Hindemae å afvandede enge, der efter regulering af vandstanden er blevet gjort tjenlige til opdyrkning. Sandjorder findes ved Biskopstorp og endnu et par steder, men ellers er jorderne gennemgående lermuldede. I so. ligger Hindemae skov m.fl. mindre skovparceller, og af moser Åmose, Hulemose, Bjernemose samt dele af Kullerup mose. Landevejen Kerteminde-Svendborg går gennem so.

Areal i alt 1950: 1129 ha. Befolkning 7/11 1950: 624 indb. fordelt på 172 husstande. (1801: 335, 1850: 675, 1901: 689, 1930: 639).

I sognet byerne: Skellerup (1414 Skeldorp; u. 1795) m. kirke, præstegård (genopf. efter brand 1836), forskole og skole (opf. 1890, udv. 1911) m. sognebibl. (opret. 1900; 1500 bd.), forsamlingshus (opf. 1933) og andelskølehus (opf. 1953); Skovballe (*1489 Skowballi, 1578 Skoffballig; u. 1793); Såderup (*1482 Saaderop; u. 1793), delvis i Kullerup so., m. »Såderup Samlingssal« (tidl. friskole, opf. 1933). – Saml. af gde og hse: Boveskov Huse; Bøgebjerg; Bønderskov Huse, delvis i Ellinge so.; Skovhave, delvis i Kullerup so.; Såderup Mark, delvis i Kullerup so. – Gårde: hovedgd. Hindemae (*1326 Hindemarck, Hundemark, 1486 Hindemad; 32,6 tdr. hartk., 175 ha, hvoraf 33 skov; ejdsk. 485, grv. 256); Biskopstorp (*1489 Beskops torpp, 1537 Biscopstorp; 23,3 tdr. hartk., 102 ha, hvoraf 3 skov; ejdsk. 325, grv. 197). – Grøftemølle (o. 1600 Greffte Mølle); Grønnemølle (1557 Grønnemosse Mølle, 1610 Grøne mølle), vandml. (se ndf.); Hindemae Mølle, motorml.

S. so., der sa.m. Ellinge so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Avnslev so. So. udgør 3. udskrivningskr., 73. lægd og har sessionssted i Nyborg.

Kirken, if. traditionen fordum viet til Skt. Katharina, består af skib og kor m. sen. tilføjet tårn og våbenhus. Kernen er en romansk teglstensbygn., omfattende det nuv. skib og kor. Af enkeltheder fra den ældste tid er bev. et rundbuet vindue i korets ø.væg og i skibets s.mur, tilmuret i lysningen, men synlig som niche udvendig og indvendig; i skibet er s.døren stadig i funktion, men omdannet og udvidet, mens den tilsvarende n.dør forlængst er tilmuret og kun synlig som fladbuet niche indvendig. Den lave og runde korbue er i ny tid ommuret m. små sten. I den sen. middelalder blev kirken dækket af krydshvælvinger, to fag i skibet, eet i koret. Tårnet, hvis nedre, af et ottedelt hvælv dækkede, rum åbner sig mod skibet m. en spidsbuet arkade, er fra den seneste middelalder; det har på n.siden et trappehus og umiddelbart ø.f. dette en opr. dør, fladbuet i spidsbuet spejl (de fleste fynske tårndøre sidder i v.muren). Det høje, ligeledes sengotiske våbenhus har opr. haft to stokv., det øverste beregnet til opbevaring af tiendekornet og forsynet m. en nu tilmuret luge, hvis placering har gjort gavlens fine og gennemarbejdede blændingsarkitektur usymmetrisk. Den hvidkalkede kirke blev rest. 1943 (arkt. Mindedal Rasmussen) og fik ved den lejlighed nye trævinduer. Kgd., der er udvidet mod sø., har til de andre sider overvejende gl. kampestensdiger og mod s. en velbev., muret portal m. sammenbygget køreport og ganglåge.

Sengotisk altertavle, o. 1480, fra sa. værksted som Frørup, m. store figurer i midtskabet af Peder, jomfru Maria, Skt. Katharina og evangelisten Johannes, i fløjene de 12 apostle; rest. 1944. Alterstager, skænket 1691 af admiral Frederik Giedde og hustru. Barok trædøbefont fra 1666 m. opr., bibelske malerier, rest. 1944. Krucifiks fra slutn. af 1600t. Prædikestol i renæssance fra 1597, fra sa. værksted som Munkebo (Odense a.), m. hjørnesøjler og arkader, hvori bibelske relieffer. To lysekroner, skænket 1733 af schoutbynacht Seneca von Hagedorn til Hindemae og hustru Elisabeth Birgitte Rantzau. Een klokke, støbt 1837 af L. Mortensen i Kerteminde. – Gravsten: 1) Niels Nielsen Blimester, som boede på Hindemae og døde 1601; 2) sgpr. Chr. Frandsen, † 1632, og hustru Cecilie Mortensdatter, † 1633; 3) junker Chr. Giedde, søn af Fr. Giedde, † 1712; 4–5) sgpr. Chr. Drachardt, † 1743, og hustru Else Reutze, † 1751. – I kirken er begr. ovenn. Seneca v. Hagedorn, † 1750.

På kgd. er begr. arkitekturhistorikeren, dr. phil. h. c. Jacob Helms, † 1906 (sgpr. her fra 1874).

Hindemaes første kendte ejer er formentlig den Niels af »Hindemarck«, som nævnes 1326. Sen. tilhørte den »store« hr. Jørgen Urne († 1480) og efter ham sønnen, landsdommer, rigsråd Jørgen Urne († 1510), som måtte udkøbe sine brødre Lage og Peder Urne og nævnes til H. 1486–1506. Han fulgtes af sønnen Claus Urne († 1531) og denne af enken, Margrethe Eriksdatter (Ravensberg) († 1558), som nævnes hertil 1544–46, men snart efter overlod H. til sønnen, væbn. Jørgen Urne († 1548), der 1548 pådrog sig kongens unåde ved at fejde mod sin slægtning Christoffer Urne til Rygård. Han fulgtes af broderen Erik Urne († 1561), hvis enke, Margrethe Wulfsdatter Pogwisch († tidligst 1596) under sine børns mindreårighed bestyrede H., som sønnen Frands Urne († tidligst 1596) sen. overtog. Han havde strid m. sine medarvinger og vægrede sig 1584 ved at give sin søster Mette, hvad der tilkom hende af H. 1585 lod kongen sig efter dom indføre i gden, men 1586 lod han på nogle rigsråders forbøn sagen falde og Frands Urne få H. gd. og gods tilbage. 1588 fik fru Helvig Hardenberg til Arreskov († 1599), Erik Rosenkrantz’ enke, indførsel i H. hos Frands Urne, hvis broder Claus Urne († ugift tidligst 1606) 1605 solgte sin part af den til Breide Rantzau til Rantzausholm (Brahetrolleborg) († 1618), som 1599 havde arvet det øvr. efter Helvig Hardenberg, m. hvis datter Sophie Rosenkrantz († 1593) han havde været gift. Han fulgtes af svigersønnen hr. Hans Johansen Lindenov »den rige« til Gavnø m.m. († 1642), g.m. Lisbeth Sophie Rantzau († 1652). Efter hendes død kom H. til svigersønnen, sen. rigsråd hr. Sigvard Urne til Rårup († 1661), hvis enke efter 2. ægteskab, Catharine Caisdatter Sested († 1670) 1661 tilbyttede sig stedsønnen Jørgen Urnes halvpart i H. mod hendes halvpart i Sanderumgård. Ved nyt ægteskab s.å. bragte hun derpå H. til generalløjtn. Hans v. Ahlefeldt til Glorup († 1694), som 1662 skødede gd. og gods til kommandant på Bornholm, oberstløjtn., sen. generalløjtn. Hans Schrøder (1669 adlet under navnet von Løwenhielm) († 1699), der 1690 skødede H. til svigersønnen, viceadmiral, sen. admiral, generalpostdir., stiftamtmand og gehejmeråd Fr. Eiler Giedde († 1717). Efter hans død fik sønnen, ritm., sen. oberst Carl Vilh. Giedde (fra 1742 friherre af Wintersborg) († 1757) 1719 for 13.000 rdl. auktionsskøde på H. (hovedgdstakst 37, tiender ca. 38 og bøndergods 216 tdr. hartk.). Han skødede den 1725 for 16.500 rdl. til kommandørkapt., sen. admiral Seneca Christophersen Hagedorn († 1750), efter hvis død den ved auktion 1751 solgtes for 25.100 rdl. til herredsfoged Hans s. 888 Pedersens enke, Karen Jacobsdatter, der ved nyt ægteskab bragte H. til kancelliråd Fr. Pedersen, som 1778 skødede den for 38.000 rdl. (i alt 342 tdr. hartk.) til hofjægerm., major Ove Johan Vind († 1805). Han opf. den nuv. hovedbygn. og skødede 1801 H. for 84.500 rdl. til Charles Adolph Denys Mourier († 1859), som bortsolgte fæstegodset og gennemførte store forbedringer i driften. 1839 solgte han ved auktion H. til kmh. Carl baron Juel-Brockdorff til stamhuset Tåsinge og baroniet Scheelenborg († 1859). Han fulgtes af sønnen Frederik (Frits) Carl Vilh. Niels Adolph Krabbe baron Juel-Brockdorff († 1876) og denne af sønnen Carl Fr. Sophus Vilh. baron Juel-Brockdorff († 1900), hvis enke, Julie Sophie Thora Anna Caroline, f. baronesse Reedtz-Thott († 1936) derpå ejede den. Hun fulgtes af sønnen, dir. i Østasiatisk Kompagni, kommandørkapt. Niels baron Iuel-Brockdorff, som 1940 skødede H. for 386.000 kr. til sønnen, den nuv. ejer, dir. for A/S Nyborg Mælkecentral, hofjægerm. Erik baron Iuel-Brockdorff. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Aage Fasmer Blomberg i DSlHerreg. III. 1943. 281–85. DLandbr. III. 1930. 108–09. Chr. Elling. Klassicisme i Fyen. 1939.

Den grundmurede hovedbygn. er hvidpudset, har eet stokv. og kælder og på begge langsider trefags, fremhævet midtparti i to stokv. m. à réfends fugning og kronet af trekantsfrontoner. M. sit nuv. udseende må bygn. være opf. omkr. 1790erne af hofjægerm. Ove Johan Vind.

Biskopstorp var if. 1688-matr. en landsby på 6 gde og 1 hus. Den udskiftedes 1793. 1834 ejedes B.gd. af propr. Edelus Fridericus Benedictus Petersen, der betegnede den som »en sædegd.« Han udvidede den i årenes løb til en betydelig gd. og solgte den 1879 for 166.000 kr. til ritm., hofjægerm. og kmh. Fr. Axel Ludv. Aug. baron Reedtz-Thott († 1916), som 1891–99 på B. drev et stutteri, nærmest baseret på opdrætning af remonteheste og til dels støttet af krigsministeriet. Han fulgtes af enken, Sophie Magdalene Pauline, f. baronesse Berner-Schilden-Holsten († 1928), efter hvis død gden overtoges af sønnen, hofjægerm., ritm. Holger Gustav Tage lensbaron Reedtz-Thott († 1941). Nuv. ejer er dennes datter fru Gudrun Høegh-Guldberg. Hovedbygn. er opf. i beg. af 1800t.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 106–07. Chr. Elling. Klassicisme i Fyen. 1939.

Ø.f. Skellerup ligger Grønnemølle i det ene hjørne af en 4-længet, stråtækt bindingsværksgård. Møllen drives stadig af et overfaldshjul.

Skove: Kun lidt skov. Størst er Hindemae skov (33 ha, hvoraf bøg 22, eg 2, andet løvtræ 5 og nåletræ 4), der tilhører baron E. Iuel-Brockdorff. Terrænet er i hovedsagen bølget. God skovjord.

I Hindemae Skov Spor af et Teglværk (jf. SvendbAmt. 1916. 23).

1688 nævnes i so. gårdene Bierregaard (v.f. S. kirke), Kattesund (ved Skovballe) og Rohtsteensgaard (ved Hindemae).

Fredede oldtidsminder: En høj i Hindemae skov. – Sløjfet: En høj ved Møllegd. – Ved Møllegd. en gravplads m. 10 brandpletgrave fra keltisk jernalder og lidt derfra en gravplads med 16 brandgrave fra ældre rom. jernalder.

Litt.: E. Albrectsen. Fynske Jernaldergrave. I. 1954. 32–33; II. 1956. 59–62.

Om en stor sten i so. se Schmidt. DK. 213.

I Skellerup har der i middelalderen været et Skt. Katharina Gilde, nævnt 1520.

I Skellerup so. fødtes 1726 officeren, fabrikinsp. Friderich Andreas Pflueg.