Sønder Hygum sogn

omgives af Lintrup, Hjerting, Rødding, Fole og Gram so. samt af Ribe a. (Obbekær og Kalvslund so.). Sdr. Hygum so. omfatter den vestl. del af Rødding bakkeø, og den overvejende del har bakkeøens overfladeformer og jordbund. I so.s sydvestl. hjørne, hvor so.grænsen følger Gram å-Fladså, har man imidlertid et 1–2 km bredt bælte af hedeslette, der mod v. går over i de store flader omkr. Ribe. Hedesletten ligger her i en højde af ca. 10 m og selve åløbet i ca. 7 m. Åen danner talr. slyngninger og ledsages af engflader, ca. 500 m brede, der vandes af et kanalsystem placeret på skrænten ml. ådal og hedeslette. Grænsen ml. hedeslette og bakkeø er udformet som en svagt stigende skråning. Kun ved den lille, isolerede bakkeø v.f. Lasbjerggård og nv.f. denne har man mere markerede skrænter. I øvrigt karakteriseres bakkeøen af 2 fænomener, nemlig for det første de v.gående vandløb, af hvilke Hjortvad å danner so.s n.grænse. Et andet afløbssystem samles i Kemsgård bæk, et tilløb til Hjortvad å. Disse småvandløb omgives af engog s. 319 mosedrag. Det andet karakteristiske fænomen er, at hele den vestl. del af so. er ret stærkt præget af afblæsning. Dette gælder såvel hedefladen som bakkeøen. Man finder en række af de typiske fænomener, stenede afblæsningsflader og flyvesandsdækker, og på hedefladen ved Fladså er der flere mindre områder m. indsande. De vindhærgede felter er delvis beplantede, men adsk. områder er lyngklædte. Afblæsningsfaren søges afbødet ved plantningen af læhegn, hovedsagelig i retningen n.-s. Ml. dalene og de som regel mosefyldte lavninger møder man bakkeøens kuplede landskabsformer, der mod s. når en højde af 60 m, medens man mod n. og v. træffer kuppelhøjder på 30–40 m. Dalenes øverste dele ligger i sa. niveau og skråner jævnt mod v. til o. 12 m ved deres udløb i Hjortvad å. Jordbunden er mod ø. relativ god, men mod v. har afblæsningen og måske også andre faktorer nedsat frodigheden. Engene og en del af mosearealerne er under kultur. So.s bebyggelsesmæssige centrum er Sdr. Hygum, der ligger på en kuppel i højde ca. 40 m. Langs linjen Brøstrup-Fæsted-Harreby har man åbne grupper af gårde, men desuden – navnlig i so.s sydøstl. del – et antal typiske enkeltgårde såvel på kuplerne som langs engenes rand. I so.s østl. del træffer man felter m. gl. løvskov, nu delvis reduceret til krat, og mod v. har det 1905 oprettede Fæsted Plantningsselskab på Fæsted hede anl. betydelige plantager m. nåletræer. Vejene Rødding-Ribe og Gram-Ribe går gennem so. I øvrigt er so.s veje orienteret mod Sdr. Hygum.

Areal i alt 1960: 5252 ha. Befolkning 26/9 1960: 1425 indb. fordelt på 390 husstande (1860: 1304, 1910: 1569, 1921: 1461, 1930: 1377, 1955: 1521). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 864 levede af landbr. m.v., 237 af håndv. og industri, 58 af handel og omsætning i øvrigt, 56 af transportvirksomhed, 36 af administration og liberale erhverv, 9 af anden erhvervsvirksomhed og 153 af formue, rente, understøttelse olgn.; 12 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Sdr. Hygum (*1327 Hyking, o. 1330 Hygyngh; u. 1770 og 1784) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 463 indb. fordelt på 148 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 63 levede af landbr. m.v., 194 af håndv. og industri, 42 af handel og omsætning i øvrigt, 44 af transportvirksomhed, 21 af administration s. 320 og liberale erhverv, 9 af anden erhvervsvirksomhed og 85 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (opf. 1901), centralskole (H. Fællesskole, opf. 1910, udbygget 1943 og 1960, arkt. Sv. Aakjær), bibl. (i skolen; opret. 1947; 3900 bd.), forsamlingshus (opf. 1907, arkt. Jep Fink, moderniseret 1963), kro, filialer af Sydjysk Landmandsbank, Ribe, Andelsbanken og Frøs og Kalvslund Herreders Sparekasse, posteksp. og telf.central; Brøstrup (*1334 Brotherstedt, 1449 Brøsthorp, Brøsdherop, 1482 Brøørstrup; u. 1780); Fæsted (*1478 Fæstet, Fæsth, 1481 Festii; u. 1779, 1782 og 1855 (hede)) m. andelsmejeri (»Kløvergård«, opret. 1887, udv. 1925); Harreby (*1206 Harghby, 1481 Hareby; u. 1792). – Saml. af gde og hse: Knorborg (1541 Knurborch; u. 1786); Sdr. Olling (1580 Aleng); Nørremark (Hygum Nørremark); Nymark (Hygum Nymark); Gammelmark (Hygum Gammelmark); Hygumskov; Holm (*1231 Holm; u. 1785); Sønderholm; Fæsted Toft (1661 Fested Tofft); Kamtrup (*1478 Kamdrup, 1489 Kamtrop; u. 1777 og 1855) m. fabrik for kunstindustri i træ (i tidl. skole); Kamp. – Gårde: Toftegd. (83 ha, hvoraf 9 skov; ejdv. 295, grv. 125); Søndervang (83 ha, hvoraf 9 skov; ejdv. 290, grv. 125); St. Brøstrupgd. (m. afkomstprøvestat. 74 ha, hvoraf 9 skov; ejdv. 400, grv. 138); Harreby Østergd.; Markskelbæk; Fuglbjerggd.; Lasbjerggd.; Harrebygd.; Havremark; Kløvervang; Abildskær; Okslund; St. Barslund (1542 Bastlunt; u. 1790); Kemsgd. (1585 Kembsgaard, 1649 Kempisgard); Benborg (1587 Benborrig); St. Olling; L. Brøstrupgd.

Sdr. H. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tørninglen provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ø. Lindet so., bortset fra s. 321 at Sdr. Hygum so. hører under 66. politikr. (Ribe). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 152. og 153. lægd og har sessionssted i Ribe.

Den anselige, højtliggende kirke, der i middelalderen var viet Skt. Laurentius, består af romansk apsis, kor og skib samt tårn i v. og våbenhus i n. fra sengotisk tid. Den romanske del, fra o. 1175, er opført af meget veltilhugne granitkvadre, hvorpå ses adsk. stenhuggermærker, iblandet lidt frådsten og tuf på attisk profileret sokkel. Apsis har en af Ribe domkirke påvirket dek. af fire halvsøjler m. attiske hjørneknopbaser, oventil forbundet af fladtrykte bueslag fra en sen. ommuring; romansk vindue i midtfaget. Koret har i n. et stort, rundbuet, mul. sen. omdannet, blændet vindue. Af skibets opr. fire vinduer i hver langside er der i s. bev. et og i n. to, som alle er blændede. I Nationalmuseet opbevares en træramme fra en træbygn., udtaget 1925 af skibets østligste n. vindue. N.døren, der er i brug, er afdækket af en tympanonagtig kampesten og har profilerede kragbånd. Den tilmurede s.portal har kragbånd prydet m. to par karakteristiske (løve?) masker. Den hvidkalkede frise under skibets sugfjæl dækker resterne af en middelald., kalkmalet ranke, hvoraf der vistnok også er fundet spor under korets sugfjæl. Tårn og våbenhus s. 322 er af munkesten, iblandet kvadre fra skibets v.gavl. Tårnet, der nu er skalmuret, krones af et ret højt pyramidespir m. vistnok sen. klokkekviste. De blytækte tage bæres af middelald. tagværker af eg. Vindfløj m. dragehoved og årst. 1747. Det indvendige apsishvælv består af kiledannede tufplader. Koret har attisk profileret sokkel og kragbånd; bjælkelofter i kor og skib. Det krydshvælvede tårnrum, der har en kalkmalet dek. fra 1707, åbner sig til skibet gennem en stor, rundbuet arkade. – Den tidl. renæssancealtertavle er siden 1842 i Hjerting (s. 330); den nuv., nygotiske tavle har maleri af J. L. Lund 1841, kvinderne ved graven. Alterkalk og -disk 1839, smuk oblatæske m. rokokoornamenter 1741. Tre sæt alterstager i sengotik, barok og empire. Alterkrucifiks 1919 af Jes Lind. Senromansk røgelsekar i Nationalmuseet siden 1934. Senromansk font af gotlandsk kalksten, bægerbladstype, kummen blyforet (Mackeprang.D. 413). En fontehimmel er 1843 overflyttet til Farup (IX. 1042). Af et fontelåg fra 1700t. er dækpladen anv. som bordplade, mens den smukt udskårne og malede underplade hænger i tårnrummet, stærkt defekt. Svært, glat dåbsfad af messing o. 1700. Korbuekrucifiks fra slutn. af 1200t. m. tornekrone og krydslagte fødder, samtidigt korstræ m. evangelistfelter; rest. 1925 af N. Termansen. Over skibets n.dør et støbejernskrucifiks 1837. Prædikestol 1610–20 m. hjørnesøjler og kartoucheværk; i arkaderne ret naivt skårne relieffer. Himmel m. kartouchetopstykker, Chr. IV.s monogram og årst. 1637; stol og himmel er stafferet 1930. Enkle stolestader 1827. Middelald., jernbunden kiste m. indvendig læddike. I våbenhusdøren dørfløj fra slutn. af 1600t. m. jernbeslag og graveret låsetøj. V.pulpitur m. reliefskåret årst. 1712 og Ribebispen Laur. Thuras navn samt snosøjler og naivt malede allegoriske fremstillinger på de 13 fyldinger. Orgelfaçade 1830 m. gesimser og akantusdek., hvidmalet m. forgyldte ornamenter. Stærkt jernbeslået kirkeblok 1774 m. indskriftsplade. Nyere klingpung. På skibets s.væg et stort Luthermaleri af T. J. Holm 1884. Tre lysekroner 1870. Sejerværket 1842. To klokker, den ene støbt 1686 af Claus Asmussen, Husum, m. indskr. og korsfæstelsesrelief, den anden en genforeningsklokke 1920 (De Smithske Jernstøberier, Ålborg). Klokkestol af eg, af ældre materiale m. indskåret årst. 1747. Epitaf på apsisbuens ndr. vange over sgpr. Ancher Svenstrup, † 1754, kalkstensplade m. tre sammenhængende, ovale bladkranse. I våbenhuset gravsten over sgpr. Chr. Foersom, † 1796. På kgd. monument over 504 under pesten 1659 døde sognefolk, rejst 1876, og over so.s faldne i 1. verdenskrig, rejst 1922. Kirkestald ved ndr. kgd.dige opf. 1856–57.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 742–62.

Abildskær i Harreby var opr. en 1 plov stor fæstegd. under Løgumkloster. Ca. 1700 var den fæstet bort til Mathies Mathiesen, derefter fra 1712 til sønnen, sognefoged Andres Madsen. 1723 var den udskiftede gd.s udsæd 10–12 tdr. rug, 1 td. 5 skæpper byg, 2 tdr. 5 skæpper boghvede; høbjærgning 11–16 læs, og der lejes yderligere græsslet for 50 rdlr.; besætning 6 heste, 7 køer, 24 4-årige stude, 30 får, 10 svin, 10 bistader. Herredsfoged i Kalvslund hrd. Tycho Thomæus Ægidius overtog den 1750. Efter hans død 1756 deltes gden ml. Andreas Nissen og Peter Iversen; sidstn.s søn Mathias Petersen, der overtog faderens halvgård 1796, købte sen. den anden halvgd., så at den atter var samlet på én hånd. 1836 overtoges den af Jens Mathiesen, 1866 af Mathias Peter Jensen, der 1882 tilkøbte 21 ha i Endrupskov, hvorved gdens areal kom op på ca. 145 ha; sønnerne Jens og Peter Jensen overtog den 1911; fra 1925 var Peter Jensen eneejer; fra 1942 Johannes Mathiesen Jensen. Gdens areal er reduceret m. ca. 37 ha.

Toftegård, sammenstykket gd. i Brøstrup, hvis stamparcel i slutn. af 1700t. ejedes af Hans Iversen; sønnen Iver Hansen Iversen overtog den 1802. Sønnen Peter Iversen købte 1832 og 1835 et par gårde i Brøstrup, som han sen. sammenstykkede m. sin fædr. gd., som han overtog 1847. Den gd., han overtog 1835, havde tidl. været i provst Høgsbroes eje. Jens Iversen Møller overtog gden 1865, svigersønnen Anders L. A. Gram 1881, Jørgen Pedersen Bladt 1903, amtsrådsmedl. Chr. Wonsbek 1908 og sønnen Alfred Wonsbek 1939. Gdens areal, der i beg. af årh. var 123 ha, er nu 83 ha.

Brøstrupgård, opr. 3/4 fæstegd. bestående af 6 små ottinger. Den var i slutn. af 1700t. bortfæstet til Jens Christensen Hørlück; 1811 overtoges den af Anders Hansen, 1835 af Christian Peter Andersen Aakjær, 1856 af Anders Hansen Petersen (Aakjær), 1904 af Johan Clausen, der faldt i 1. verdenskrig, derefter af enken Kirsten Abelone, f. Kloppenborg Skrumsager, fra 1930 af datteren Margrethe Clausen, fra 1942 af Bernhard Olsen; nu tilhører den Afkomstprøvestationen Brøstrupgård.

Gårdens areal, der har været 102 ha, er nu reduceret til 74 ha.

St. Barslund, opr. 2 halve fæstegde, den ene i Barslund under Haderslev a., den anden i Fæsted s. 323 under Løgumkloster a. Mads Olufsen overtog 1787 ejd. efter faderen Oluf Madsen. Hans Ebbesen overtog gden 1830; sønnen Ole Madsen Ebbesen, der blev ejer 1861, udvidede ved tilkøb 1875 og 1876, hvorved dens areal kom op på 135 ha. Sønnen Laurids Ebbesen fik ejd. 1891, Svend Trøst Ebbesen 1940, efter at 22 ha 1937 var solgt til en ny gd.

Markskelbæk har tilhørt slægten Schultz siden 1848; nuv. ejer er Ejnar Schultz.

Harreby Østergård har tilhørt slægten Kloppenborg siden ca. 1800; nuv. ejer er J. Kloppenborg.

Johan Gerhardsen Skelle (af den sønderjy. slægt m. ørneklo i våbnet) satte 1426 i pant til Jes Iversen af Høgelund sit gods i Hygum, kaldet Eskær, som han havde i pant af hj. Jon Lille, og som da lå øde.

Fra pgd. er der 1954 solgt 43 ha til et nyt brug og 10 tillægsparceller.

Genforeningssten er rejst i Fæsted 1920 og i Harreby 1923.

Af forsv. gde i so. nævnes Fæstedgd. (1400t. Fæstyghgaarth) og Munkskovgd. (* 1498 Munkeschou) i Fæsted. Munkskov kendes endnu som navn på noget eng og hede. Om Eskær se ovf.

I Sdr. Hygum nævnes Tinghøjes vang 1707, og Tinghøje omtales 1766; der var tale om en 3–4 høje. Præsten kunne fortælle, at der her i gl. dage blev holdt ting under åben himmel. Det er vel sandsynligt, at Frøs hrd.s ting i ældre tid har været her. I første halvdel af 1700t. var tingstedet i Rødding, men 1755 blev det påbudt, at Frøs og Kalvslund hrdr. skulle have fælles ting. Efter en række drøftelser om stedet blev det nye tinghus bygget i Sdr. Hygum by af entreprenør Regenburg i Åbenrå. Det blev taget i brug fra allemandstinget 1756. Der blev bygget et ting- og arresthus i Rødding 1852.

1599 nævnes i Sdr. Hygum so. 16 selvejergde, 15 kgl. fæstegde, vel alle under Haderslev a., 1 kapitelstjener på »Laffuistoft« og 1 hospitalsgd. Desuden 8 gde under Løgumkloster a. og tre s. 324 adelige fæstere. 1530 havde kapitlet i Ribe en gd., »Lavystoft«, hvoraf der blev ydet 5 ørtug korn, og en ejendom i Brøstrup, der gav 1 1/2 ørtug. 1664 var 1 mindre ejendom i Brøstrup på godt 3 skpr. hartk og 1 i Fæsted, Toftegd., udlagt til ryttergods. En ejendom på godt 3 tdr. hartk. tilhørte Ribe hospital. O. 1840 hørte under Ribe a. de 2 gde Fæsted Toft, gden Sdr. Olling og 1 inderststed i Brøstrup. Ejendommene lå under Riberhus birk. De 8 gde under Løgumkloster a. udgjorde fogderiet Frøs hrd. og var tingpligtige under Frøs hrd. I Løgumkloster JB 1607 opføres 3 hele og 1 halvgd. i Harreby, 1 helgd. i Kamtrup og 3 helgde i Fæsted. O. 1825 bestod Frøs herreds fogderi af 2 helgde og 2 kvartgde samt en mindre ejd. i Harreby, 2 halvgde i Kamtrup, 1 helgd. og 4 halvgde i Fæsted, 2 helgde og 3 kåd i Abildskær. De 3 adelige fæstere, som nævnes 1599, hørte uden tvivl under Gram gods, som 1761 havde 1 helgd. i Sdr. Hygum, helgden Kemsgd., 2 halvgde i Brøstrup, alle gl. gram-fribønder. Hertil kom 1 landbol i Fæsted. O. 1825 hørte til Gram gods og birk 1 gd. i Sdr. Hygum, 3 kåd i Fæsted, 2 gde og 1 gd-parcel i Brøstrup samt Kemsgd. De var ansat til 135 skattetdr.

O. 1710 havde kronen flg. gods i Sdr. Hygum so., som hørte under Haderslev a. og Frøs hrd.: 2 helgde, 1 femsjettedelsgd., 3 trekvartgde, 1 totrediedelsgd., 2 trefemtedelsgde, 31 halvgde, 2 tofemtedelsgde, 2 trediedelsgde, 11 kvartgde og 2 sjettedelsgde samt 1 gd. på 1 otting. 11 af disse var selvejergde, 47 fæstegde. Hertil kom 2 toftefolk og 7 landbol. Ejendommene var ansat til 13 53/72 plov. O. 1825 fordelte de haderslevske ejendomme sig på flg. måde: 2 helgde, 13 trekvartgde, 1 femottendedelsgd., 21 halvgde, 9 treottendedelsgde, 11 kvartgde og 5 ottendedelsgde. Hertil kom 21 kåd. De var ansat til 2971 skattetdr., de løgumklosterske til 319 skattetdr., således at de slesvigske ejendomme i alt var på 3425 skattetdr. Udsæden på disse var tilsammen: 327 tdr. rug, 292 tdr. havre, 71 tdr. byg. Kreaturholdet var: 440 malkekøer, 428 ungkreaturer, 207 heste, 569 får og 84 svin (v. Rosen).

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Rødding herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det Hygum amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne Fæsted (m. Harreby, Kamtrup og Sønderholm), Hjortvad (m. Bavngård og Ravning indlemmet fra Kalvslund so.) og Hygum (m. Brøstrup). Kommunen Knorborg (m. Barslund, Kemsgård og Olling) sammenlagdes 1876 m. Hjortvad kom.

Personregisterdistr.: Til 1920 Rødding, derefter delt i Hygum I og Hygum II (Fæsted) personregisterdistrikter.

1864 kom en del af Fæsted og Harreby enge og Haslund krat m. noget af Kamp til kongeriget (Obbekær so.). På den anden side gik Hjortvad, Bavngd. og Ravning i Kalvslund so. til Sdr. Hygum og derved til Slesvig (3 gde og 2 hse i Hjortvad hørte tidl. til kongeriget). Disse bebyggelser kom 1928 atter tilbage til Kalvslund.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 252 da., 6 ty.; 1884: 153 da., 16 ty.; 1912: 210 da., 45 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 1027 da., 45 ty. (tilrejsende 386 da., 46 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 483 da., 2 ty., 11 S.; 11/4 1924: 383 da., 2 ty., 49 S.; 2/12 1926: 495 da., 11 ty., 28 S.; 24/4 1929: 422 da., 2 ty., 62 S.; 16/11 1932: 450 da., 3 ty., 54 S.; 22/10 1935: 436 da., 4 ty.; 73 S.; 3/4 1939: 644 da., 10 ty.; 28/10 1947: 623 da., 0 ty.; 5/9 1950: 623 da., 1 ty.; 22/9 1953: 638 da., 2 ty.; 14/5 1957: 697 da., 2 ty.; 15/11 1960: 706 da., 0 ty.; 22/9 1964: 708 da., 0 ty.

Tæt n.f. Sønderholm ses på grænsen ml. eng og dyrket mark en ca. 10 m stor, kredsrund banke omgivet af en grav.

På Fæsted hede, s.f. Kalvslund å, påvises en forhøjning, hvor ejeren har oppløjet murbrokker. Det er formentlig et voldsted.

Skove: Fæsted plantage, 159 ha, hvoraf 153 ha tilplantet, er anl. på Fæsted hede af det 1905 oprettede A/S Fæsted Plantningsselskab. Til flere gde hører endv. skove og plantager, idet såvel Hygum skov som Brøstrup skov er opdelt i parceller af varierende størrelse.

Fredede oldtidsminder: Et areal ved Harreby m. 3 dyssekamre, en rammegrav og flere stensætninger; der er fundet flere oldsager, navnlig keramik, der viser, at gravanlægget stammer fra ældre jættestuetid. Dernæst 20 høje, hvoraf flere er ganske anselige: Den 6 1/2 m høje, men noget afgravede Valdemarshøj ø.f. Harreby, Stavsagerhøj n.f. og Løkkelundshøj s.f. Fæsted, samt 5 store høje, der ligger i en gruppe på 6 nv.f. Brøstrup; også ø.f. denne by ligger en større høj i en aflang gruppe på 5 (foruden 3 sløjfede). – Sløjfet el. ødelagt: To langdysser og 96 høje, hvoraf en stor del har ligget omkr. Fæsted og sø.f. Harreby; i en af højene sidstn. sted er fundet en ældre bronzealders grav m. pålstav, ragekniv, pincet, armring m.m. En boplads fra ældre s. 325 romersk jernalder kendes fra Harreby, en urnegravplads fra sa. tid fra Fæsted. Ved Fæsted er fundet en guldkæde m. dyrehoveder fra vikingetid.

Litt.: Therkel Mathiassen i Sdjy.Aarb. 1942. 1–16.

I Sdr. H. so. fødtes biskoppen Stephan, † 1177, 1532 præsten og salmebogsforf. Hans Thomesen (søn af Thomas Knudsen, den første evangeliske præst i Sdr. H.), 1692 biskoppen Peder Hygom.

Litt.: Præsteindberetn. fra 1766, i SdjyAarb. 1913. 129–35. Thade Petersen. Jacob Kloppenborg, smst. 1925. 108–46. Thøste Thøstesen. Fra Hygum So. 1927. K. H. Pedersen. Gl. Minder fra Hygum So., SdjyM. 1936–37. 41–52. Olav Kjems. Kjemsgaards Saga, SdjyAarb. 1939. 8–43, optrykt i sa. Kjemsgaards Saga og Slægterne Kjems. 1940. Vider. V. 178–80.