Ugilt sogn

(U. kom.) omgives af Horns hrd. (Hørmested og Lendum so.), Børglum hrd. (Tårs so.), Skt. Olai so., Hjørring kbst. samt Astrup og Sindal so. Ved det vestl. og nordl. so.skel løber Uggerby å (1638 Iil aa) mod ø., mens Glimsholt å på en strækning danner grænse til Horns hrd. Bakkepartiet længst mod ø, hvori Degnbakke og Trinbjerg når 81 m og et punkt ved gden Munkholt 91 m, hører til et israndsstrøg, der fra Tolne bakker strakte sig mod s. over Lendum og Ugilt. Det højtliggende istidslandskab fortsætter herfra gennem Børglum Klosterskov, og mod v. støder det op til et andet bakkeparti, der repræsenterer en randmoræne, der fra Asdal og Bjergby strækker sig mod s. østen om Ugilt kirke. I dette ligger Bålhøj (71 m) i Linderum plantage. Ml. de her nævnte bakkepartier kiler der sig et jævnere landskab ind fra Glimsholt å til Linderum og Glimsholt. Her er der tale om hævet havbund fra senglacialtiden, og den sa. landskabsform genfindes s. 184 længst mod v. omkr. Lørslev. I den sidstn. flade ligger en mindre moræneø, Ilbjerge, der hæver sig indtil 40 m over fladen. På den hævede havbund er jorderne lerede til fint sandede, og enkelte steder optræder der små klitpartier (Mølskov klit og Dalsager klit), mens morænen oftest er sandet el. gruset. So. er rigt på skov og plantage som Rovntved plantage, Mølskov Klitplantage, Linderum plantage, Børglum Klosterskov og Frk. Rottbølls plantage. De to sidstn. er besøgte udflugtssteder, og i Frk. Rottbølls plantage er indrettet lystanlæg og stadion.

Areal i alt 1950: 4951 ha. Befolkning 1/10 1955: 1539 indb. fordelt på 418 husstande (1801: 643, 1850: 1141, 1901: 1694, 1930: 1639). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1197 levede af landbrug m.v., 210 af håndværk og industri, 42 af handel og omsætning, 30 af transportvirksomhed, 38 af liberale erhverv og administration, 129 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Ugilt (*1436 Vggilt, 1474 Wgell; u. 1801) m. kirke, præstegd., kom.-kontor, alderdomshjem (i den tidl. skole) og forsamlingshus (opf. 1946); Lørslev (1408 Lødhersløf) m. skole (opf. 1956, arkt. Bertel Jensen), missionshus (opf. 1915), andelsmejeri (1908), posteksp. og telf.central; Linderum (1395 Lyndrom; u. 1797) m. skole (opf. 1936, arkt. Bertel Jensen), andelsmejeri, telf.central; Glimsholt (*1340 Grumsholt, 1532 Glymsholth); privat syge- og hvilehjem Stenskilde. – Saml. af gde og hse: Bollermark (*1474 Boolo marck, 1662 Boller); Hejselt (1662 Heselt); Rughaven; Burskov (1638 Burskoff); Drastrup (1606 Dragstrup); Fårbjerg hse (1662 Faarbiere); Åsholm (1573 Asholm); Skærshede (1586 Skiershede); Lørslev Østerhede; Ilbjerge hse; Tranehuse; Spangerhede Mark; Lørslev Vesterhede; Egebjergstavn; Tangefælled; Krathuse; Sigtenborg; Søndermark; Arndal. – Gårde: Hovedgd. Linderumgd. (*1436 Linderomsgaard) (16,3 tdr. hartk., 237 ha, hvoraf 49 skov; ejdsk. 422, grv. 185); hovedgd. Egebjerg (*1450 Eegebierg) (12 tdr. hartk., 139 ha, hvoraf 8 skov; ejdsk. 326, grv. 148); Spangerhede (1606 Spanger hiede) (7,7 tdr. hartk., 103 ha; ejdsk. 224, grv. 106); Mølskovgd. (1688 Mølle Schouf) (9,2 tdr. hartk., 183 ha, hvoraf 11 skov; ejdsk. 300, grv. 139); Mølgd. (1573 Mølgaard) (9,5 tdr. hartk., 99 ha, hvoraf 3 skov; ejdsk. 226, grv. 96); Søndenåen (*1452 Sinholt) (8 tdr. hartk., 163 ha, hvoraf 44 skov; ejdsk. 290, grv. 150); Knudsholm (1573 Knudtsholm); Tange (1638 Tange); Ajstrup (1484 Aystrop); Dalsager (1638 Dalsagger); Rogntved (1638 Roffntued); s. 185 Melbæk (1688 Meelbech); Vormstrup (1408 Wormstorp); Højbjerg (1575 Høgberg); Nålmose (1662 Nolmose); Munkholt (1586 Munckholt); Stadshede (1586 Stadtzhiede), skovridergd.; Gildeladen (1638 Gildeladen); Smørkrogen (*1436 Smørkrogh); Skajbjerg (1586 Skodberg); Kringelborg (1586 Kringelborn); Snapholt (1586 Snapholt); Horsevad (1662 Horsewad); Bukholt (1662 Boch Holt); Stensodde (1662 Steensode); Romholt (1638 Romholt); Koldborg (1586 Kolborg); Hornbjerg (1586 Hordenberg); Oven Ugilt (4,9 tdr. hartk., 84 ha, hvoraf 3 skov; ejdsk. 200, grv. 68).

U. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skt. Hans so. – dog under amtets 4. folketingsopstillingskr. (Vrå). So. udgør 5. udskrivningskr., 488. lægd og har sessionssted i Hjørring.

Kirken (viet Vor Frue) består af romansk kor og skib samt sengotisk tårnunderdel i v., og våbenhus mod n. Den romanske bygning, kor og skib, er opført af granitkvadre på profileret sokkel, rundstav under skråkant. Begge de opr., retkantet afsluttede døre er bev., s.døren tilmuret, n.døren i brug. Opr. rundbuevinduer ses mod n. i skibet (genåbnet) og i koret (tilmuret). I det indre er korbuen bev. med hulkelprofilerede kragsten og karnis-sokkel, og både kor og skib har flade bræddelofter. I gotisk tid er der af udflyttede kvadre og munkesten mod v. tilføjet et †tårn, hvoraf kun underdelen nu er bevaret med taggavl af små mursten med svejfede kamme, istandsat 1867. Ved sa. tid byggedes våbenhuset i n., nu uden karakteristiske enkeltheder. Bygn. er sidst istandsat 1946 (arkt. L. Teschl). – På det kvaderbyggede alterbord står den lille altertavle i højrenæssance fra beg. af 1600t. med maleri fra 1946 af Arne Hansen, Kristus vandrer på søen. Kalk skænket 1765 af Ditlev Fischer; oblatæske 1759 af hans sen. hustru Anne Marie Riber. Barokstager med årstal 1642 og initialer for Folmer Urne (til Linderumgrd.) og hans to hustruer, Anne Dyre og Dorte Kaas. I Nationalmus. er to fag panelværk fra en sengotisk præstestol med relieffer af Skt. Andreas og Skt. Bartholomæus. Romansk granitfont med halvkugleformet kumme, opdelt af tovstave og lav pyramidestub-fod (Mackeprang. D. 152). Meget interessant korbuekrucifiks fra 1200t.s begyndelse (Danm.Bill. 52). Prædikestol i renæssance, karnaptype, dateret 1608 og stafferet 1636, istandsat 1911 (E. Bayer). Klokke 1648 af Antoini Wisen, Lybæk (AarbVends. 1936. 354). – Epitafier: 1) sgpr. Just Schandorff, † 1759, og hustru, † 1733, akantusbarok; 2) sgpr. Porse Jacobsen Hammer, † 1734, og to hustruer, samt Hans Boje, † 1780; 3) legatstifteren Hans Pedersen Kynde, † 1775; 4) sgpr. Andreas Liste Høeg, † 1844. Gravsten foran korbuen over sgpr. Frands Christoffersen, † 1639, og to hustruer. På kirkegden gravsten over degnen Andreas P. Nors, † 1766. Der har i kirken tidl. været tre murede begravelser: 1) under koret for familierne Galde, Unger og Sefeld; 2) under mandsstolene for Folmer Urne, † 1663, og hustru Dorte Kaas; 3) under tårnet for Henrik Bugge, † o. 1695, og Henrik Kjærulf, † 1717 (AarbVends. 1921. 97).

Egebjerg var allr. i middelalderen en hovedgd. Efter traditionen er den bygget i 1300t. af hr. Niels Stigsen (Skovgaard), der skal have givet den navn efter sit fædrene gods i Sjælland. Hans søn Stig Nielsen (Skovgaard) († tidligst 1386) må have ejet den, og dennes søn Peder Stigsen (Skovgaard) († senest 1481) skrev sig 1450–63 til E. Hans søn igen Niels Pedersen (Skovgaard) († o. 1472), der dræbte præsten i Ugilt, nævnes 1465–72 og var g. m. fru Ingerd Mortensdatter (Vognsen af Stenshede) til Ellinggård. Deres søn Just Nielsen (Skovgaard) arvede E., som han ejede 1487–1531, hvorefter den kom til hans søn Mourids Justesen (Skovgaard) til Lundgård (Fjends hrd.) († tidligst 1573). Hans datter Dorte Mouridsdatter (Skovgaard) bragte ved ægteskab (før 1585) gden til ægtefællen Oluf Galde til Thom (i Norge), efter hvis død 1622 den kom til sønnen Niels Galde († 1659), i hvis tid Anders Blome 1632 var forp., indtil Niels Galde selv overtog gdens drift 1635. Med sidstn.s datter Dorte Nielsdatter Galde († 1693) kom E. ved ægteskab 1659 til ægtefællen Fr. Unger († 1686), som allr. 1663 skrev sig til gden. (1688 havde E. 14,99 tdr. hartk. m. 136,5 tdr. land dyrket areal). Siden kom E. til deres datter Hedevig Unger († 1750, g. m. degnen i Ingstrup Michael Wibe) og sønnen kaptajn Henrik Unger, sen. til Tidemandsholm († 1742). Sidstn. solgte 1701 E. (15 tdr. hartk.) og noget fæstegods til major Peter Motzfeldt († 1732), som 1705 videresolgte gden til Anders Brønsdorph til Linderumgård. De to gde havde derefter i den følgende tid fælles ejer (se ndf. under Linderumgård), og E. regnedes i denne tid nu og da med blandt Linderumgårds bøndergods. 1787 solgte propr. Ole Jørgen Billeschou († 1797) E. med et s. 186 derunder brugt areal for 8000 rdl. til kbmd. i Hjørring Nikolaj Brorsen Agerbech, der 1793 for 8500 rdl. videresolgte E. ved auktion til forp. på Vestrup Peder Giertner. Efter hans død 1801 solgtes gden på auktion for 9450 rdl. til Andreas Andkier fra Lindenborg, men han skødede den allr. 1807 til propr. Chr. Trane, der dog allr. n.å. gik fallit. E. overtoges da 1808 (skøde s.å.) for 7600 rdl. af fru Ide Cathrine Bjørn, f. Lassen, til Buderupholm († 1816), som 1811 afstod ejendommen (m. i alt 23 tdr. hartk.) for 13.500 rdl. til propr. Anders Nielsen Ræbild; ved hans død 1828 overgik E. til sønnen Niels Andersen Ræbild († 1872). Efter enken Maren Kristensdatters død 1873 overgik gden til sønnen Anders Ræbild for 126.000 kr.; han solgte den 1890 for 93.000 kr. til Carl Schibsbye, Hjørring, fra hvem den 1905 m. 17 7/8 tdr. hartk. kom til insp. Jens Jensen, Glomstrup (Mors), der frasolgte ca. 16 ha og derefter afhændede gden for 198.000 kr. til propr. M. Toft. Den handledes derefter flere gange under i. verdenskrig og ejedes en tid bl.a. af A. Pilgaard. 1921 erhvervedes E. af propr. Chr. Træholt, men kom 1932 til Hjørring Sparekasse, fra hvem den s.å. købtes af propr. Jens Skadhauge, der endnu (1959) ejer gden.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 252–54. JySaml. 3. Rk. III. 1901–03, især 172–85, 190–93, 199 f.

Linderumgård skal efter gl. slægtstraditioner have tilhørt hr. Stig Pedersen (Skovgaard), der kaldes høvedsmand for Vendelbo skibrede og må have levet o. 1300; hans søn hr. Niels Stigsen (Skovgaard) angives at have arvet L. m.v. Dennes datter Kirsten Nielsdatter (Skovgaard) († som enke tidligst 1361) var g. m. Otte Eriksen Lunov († senest 1361), hvis datter Else Ottesdatter Lunov ægtede Jens Pedersen (Taarnskytte), der med hende fik andel i L.; en anden datter Nille Ottesdatter Lunov var g. m. Jens Hagl til Villerup, som solgte sin part i gden til biskop Svend (II) Moltke († 1396), der dog o. 1380 videresolgte denne til Jens Pedersen (Taarnskytte). Efter hans død o. 1410 og hans ægtefælles vistnok noget sen. skiftede deres to sønner Johan Jensen (Taarnskytte) og Christiern Jensen (Taarnskytte) 1436 arven ml. sig, hvorved sidstn. overtog L., og 1440 skrev sig dertil. 1452 og 1461 indværgede han gden og dens tilliggende med lovhævder efter at have afvist forsk. arvestridigheder m. fjernere slægtninge. Hans søn Steffen Christiernsen (Taarnskytte), præst i Ugilt, arvede L., der efter hans død 1481 deltes i to halvdele ml. hans søstre Anne Christiernsdatter (Taarnskytte) († senest 1506), g. m. Jens Steen til Vellumgård (Rødding hrd.) († senest 1502), og Kirsten Christiernsdatter (Taarnskytte) († tidligst 1511(?)), g. m. Jon Viffertsen (Viffert) til Torstedlund, som fik den vestre halvdel, der efter hans død 1493 på skiftet 1495 kom til sønnen Mogens Jonsen (Viffert) († senest 1507). Den østre halvdel skødede Anne Christiernsdatter (Taarnskytte) til sine sønner Christen Steen til Strandbygård (Gislum hrd.) († tidligst 1516) og Jørgen Steen († tidligst 1538). Sidstn. solgte 1503 sin del til broderen, som 1515 skødede hele sin part af L. til ovenn. Mogens Jonsens (Viffert) enke fru Karen Jensdatter Vognsen til Boller (Børglum hrd.) og hendes børn; dog at han selv måtte nyde den i sin livstid; de to brødres søster fru Karine Jensdatter Steen, g. m. Ulf Kalf til Bjørnstrup, havde derimod ingen søsterlod i L. (kgl. dom af 1515). Den samlede gd. nedarvedes derefter til fru Johanne Mogensdatter (Viffert), g. m. Claus Iversen Dyre til Sø († 1547); efter hendes død 1570 tilfaldt L. på skiftet 1574 sønnen Jens Clausen Dyre og efter hans død 1587 hans søn Claus Jensen Dyre († 1610). Hans eneste datter Anne Clausdatter Dyre arvede L. og bragte gden ved ægteskab 1630 til Folmer Urne; hun døde allr. 1634 på L., hvorefter ægtefællen kom i besiddelse af gden, som han 1656 pantsatte til fru Sophie Steensdatter Brahe til Høgholt og Odden m.v. († 1659). Efter hans død 1663 udlagdes L. på skiftet 1665 til stiftamtmand Erik Rosenkrantz til Rosenholm m.v. († 1681), dog således at enken fru Dorte Nielsdatter Kaas blev boende på gden († tidligst 1672). Den nye ejer overlod 1668 L. som frit brugeligt pant til forv. på Høgholt Laurids Madsen (Bugge) († 1693), der 1681 blev ejer af gden m. afbygger (i alt 48 1/2 tdr. hartk.) og forsk. tilliggende fæstegods. Hans søn Henrik Lauridsen Bugge blev faderens fuldm. på L. og overtog vist 1689 gden til ejendom. Ved hans død 1693 overgik den til enken Beate Sofie Hansdatter Holst, som ved nyt ægteskab (1696?) bragte den til Anders Pedersen Brønsdorph. 1709 solgte denne L. og Egebjerg til Henrik Sørensen Kierulf, der først 1717 fik tinglæst skøde derpå, men døde s.å. Da boet var insolvent, måtte enken Ide Bugge († 1770) lade godset bortsælge på auktion 1718, hvor L. (53 5/8 tdr. hartk., hvoraf 31 1/2 tdr. dreves under afbyggerne), Egebjerg hovedgd. (15 1/2 tdr. hartk.) og bøndergods (208 1/4 tdr. hartk.) for 58 1/2 rdl. pr. td., i alt 16.228 rdl., tilsloges Chr. v. Ginchelbergh († 1766 på L.), der 1765 (skøde n.å.) solgte godserne for 24.000 rdl. til Sixtus Nikolaj Cortsen. Efter hans død 1775 bragte enken Anne Hedevig Høyer († 1824) ved nyt ægteskab gden til godsejer Ole Jørgen Billeschou; han solgte hovedgden Egebjerg fra 1787 og døde 1797 på L. Enken fik 1798 kgl. bev. at sælge bøndergodset s. 187 med forbehold af hovedgdens frihed, men solgte dog 1800 (skøde n.å.) L. (45 1/2 tdr. hartk. ager og eng, skovskyld 1 1/2 tdr. hartk., mølleskyld 6 1/2 tdr. hartk.) sa. m. fæstegodset (202 tdr. hartk. ager og eng og skovskyld 1/8 tdr. hartk.) for 35.000 rdl. til landeværnskaptajn, byfoged Hans Jakob Lindahl, der 1802 fik bevilling også at afhænde afbyggerne under hovedgdstaksten og s.å. (skøde 1803) bortsolgte L.s hovedparcel (19 5/8 tdr. hartk., skovskyld 1 td. hartk.) med i fæstegd. og 2 huse for 10.360 rdl. til landeværnsløjtn. Jens Fr. Schiern († 1828 på L.), som 1825 måtte gå fra gden, der blev udlagt ovenn. madam Billeschous dødsbo for 11.000 rbdl. sølv og s.å. på auktion købt af insp., prok. Chr. Fr. Bang, Bjørnholm († 1874) for 3300 rbdl. sølv med pligt at betale skatterestancer på 0.450 rbdl. 1826 udstedte han deklaration om, at han havde købt ejendommen til kammerjunker Johann Caspar de Mylius’ († 1852) umyndige børn, men han solgte dog 1827 L. til Thomas Lund i Løgstør, hvilket køb ikke gennemførtes, ligesom ovenn. deklaration aflystes 1831 og 1832, hvorefter Bang 1832 selv fik skøde på gden. Han solgte den 1853 for 65.000 rdl. til propr. Rasmus Ludv. Riis, Høgholt. På tvangsauktion 1859 overgik L. for 60.000 rdl. til Nationalbanken, som 1872 for 55.000 rdl. afstod den til godsejer Carl Julius Sønnichsen, Oksholm, der n.å. solgte den til propr. Valdemar Andreas Sundorph, Haraldsmark. Denne videresolgte 1875 L. for 116.000 kr. til propr. A. Skriver, Ulstedbo, fra hvem den 1877 for 150.000 kr. overgik til løjtn. Richard Bisgaard. 1881 købtes den (18 tdr. hartk.) for 127.000 kr. af propr. Bartholomæus Hasselbalch, Åstrup († 1917), der frasolgte 7 fæstehuse og 1898 overdrog gden til brodersønnen Johs. Thorlund Hasselbalch; denne frasolgte ca. 12 ha til 2 statshusmandsbrug. Efter hans død 1947 havde enken Ellen Hasselbalch, f. Ammitzbøll L., der nu ejes af godsejer Karl Johs. Hasselbalch, Grønnessegård.

Litt.: C. Klitgaard i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 279–84. Sa. Bidrag til L.s ældste Hist. i JySaml. 3. Rk. VI. 1908–10. 483–507. S. Nygård. Bidrag til nogle jyske Hovedgaardes Hist. i nyere Tid 1660–c. 1850, JySaml. 3. Rk. III. 1901–03. 158–205. DLandbr. VII. 1935. 255–57. Th. Hauch-Fausbøll. Slægten Hasselbalch. 1930. 182 f., 245.

Den tidl. avlsgd. Mølgård er mul. den sa. som den 1408 i Lørslev omtalte hovedgd. m. en ml. sst., som d.å. af bisp Peder i Børglum († tidligst 1425) blev mageskiftet til kapitlet sst. Efter reformationen må den være blevet krongods; 1573 skødedes M. i Lørslev sa. m. meget andet fæstegods til fru Magdalene Banner til Basnæs og Skovshoved (sen. Krabbesholm) († 1597), enke efter Iver Krabbe til Østergård m.v. († 1561). 1662 var den en avlsgd., ejet og sen. beboet af fru Mette Iversdatter Friis (af Haraldskær) til Margård († 1684), enke efter Henrik Sandberg til Bøgsted m.v. († 1651). Hun solgte 1675 denne sin »hovedgd.« (9 1/2 tdr. hartk.) m. o. 10 gde til sin søsterdatter jomfru Anne Sophie Seefeld († 1703). Hendes brødre Iver Seefeld († 1716) og Oluf Seefeld († 1697) skrev sig henholdsvis 1701 og 1695 til M., som 1688 havde 13,51 tdr. hartk. m. 74,9 tdr. land dyrket areal. 1714 skødede Iver Seefeld gden (13 1/2 tdr. hartk.) m. en del fæstegods til forp. på Baggesvogn Simon Lund († 1730), som 1723 solgte M. (13 1/2 tdr. hartk. og bøndergods, i alt 74 1/4 tdr. hartk.) til Otto Poulsen Wilholt, som lagde den under hovedgden Hæstrup (Børglum hrd.), blandt hvis bøndergods den 1741 regnedes. Med denne gd. kom M. 1736 til justitsråd Fr. Kiærskiold og efter hans død 1738 til enken Inger Pop († 1740). Arvingerne solgte 1741 godserne til forp. Laurs Thorsen († 1767), som 1750 afhændede M. (13 1/2 tdr. hartk.) m. 55 1/4 tdr. fæstegods til Chr. Brun; denne skødede 1754 gd. og gods (i alt 68 3/4 tdr. hartk.) for 4250 rdl. i 8- og 10-skillingsstykker og 10 speciesdukater til Peder Mortensen Munk, der lagde M. under Hvidstedgård, hvortil den hørte til 1811. Efter Munks død 1758 bragte enken Anne Marie Riber 1761 godserne ved ægteskab til propr. Ditlev Fischer († 1778), hvis dødsbo 1778 solgte dem til provst Hans Hansen Boje, Ugilt († 1780) (M. regnedes da blandt bøndergodset, men var bortforpagtet, ikke bortfæstet). Hans enke Helene Charlotte Schandorff († 1822) ægtede sgpr. i Ugilt Erik Jessen Trap, efter hvis død 1804 ejendommene på auktion solgtes til godsejer og justitsråd Poul Marcussen til Krastrup, der 1811 sa. m. Ugilt kirketiende (17 tdr. hartk.) solgte den for 16.000 rdl. kur. til kbmd. Jeppe Brix i Ålborg; denne skødede n.å. M. og tienden for 12.000 rdl. kur. til et interessentskab, som 1818 fik bevilling at udstykke gden, men n.å. solgte den for 2750 rdl. s.v. til propr. Hans Jørgen Nielsen, der udparcellerede den; 1832 afstod han hovedparcellen (9 tdr. hartk.) for 4000 rbdl. sedler til kammerråd Peder Zeuthen Bruun, efter hvis død 1843 den overgik til propr. Hans Henrik Degner. 1874 solgtes den (14 tdr. hartk.) for 45.000 rbdl. til J. Andreas Weimann († 1890) og siden til sønnen propr. J. Emil Weimann, der 1914–15 solgte ca. 22 ha til en nabogd. og endelig 1918 afstod M. til propr. Marinus Hansen. Denne solgte 1927 ejendommen til propr. O. Pedersen Jensen.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 257 f. C. Klitgaard. Havebrug ved Mølgaard i Ugilt Sogn, AarbVends. VII. 1928–29. 233–36.

Mølskovgård er en afbyggergd. fra Linderumgård og på dennes hovedgdstakst, udskilt af landvæsenskommissær og generalauditør Hans Jacob Lindahl († 1812), der o. 1802 på auktion bortsolgte den til Peder Mørk Kruse. Denne solgte 1804 M. til Henrik Gotfred Hollesen, efter hvis død enken 1823 solgte den til Jens Jensen Dybron. Han døde 1851, og enken Ellen Dorothea Dybron, f. Listrud, solgte s.å. gden til gårdejer Gustav Nicolai Theodor Paulsen, fra hvem den 1898 overgik til sønnen sen. bankdir. G. V. Paulsen. Han afstod M. (m. 10 1/8 tdr. hartk.) 1911 til Chr. Nielsen, der 1918 videresolgte den for 358.000 kr. til et konsortium (murermester Nielsen og rentier Christensen). Det afstod s.å. gden for 415.000 kr. til et no. konsortium, der tillige ejede Odden. 1923 erhvervede propr. Gustav Wilh. Knudsen en fjerdedel af M., hvoraf han 1931 udkøbte de øvr. medejere.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 259 f.

Spangerhede, beliggende ca. 1 1/2 km nv.f. Lørslev station, tilhørte i første halvdel af 1600t. Falk Gøye til Skærsø, Bratskov og Lundergård (Hvetbo hrd.) m.v. († 1643), der 1633 overdrog den til Niels Friis (af Vadskærgård) († 1657), da denne s.å. måtte forlade Lundergård (Hvetbo hrd.); han overdrog den imidlertid endnu 1633 til brodersønnen Laurids Friis (af Vadskærgård) til Lindtorp m.v. 1662 var den en fæstegd. (9 1/2 tdr. hartk.) under Bøgsted og sen. en avlsgd. (11 1/2 tdr. hartk.) under Hvidstedgård. 1684 beboedes den af søskendeparret kaptajn Oluf Seefeld til Mølgård († 1697) og Anne Sophie Seefeld til Mølgård († 1703) (se ovf.). 1811 solgte justitsråd Poul Marcussen til Krastrup Hvidstedgård (s.d.) og S. (i alt 46 tdr. hartk.) til brødrene Peter Severin Møller og Hans Chr. Møller. Førstn. blev 1816 enebesidder, og efter hans død 1826 solgte enken Ida Møller, f. Winther, Hvidstedgård, men bragte 1828 S. ved ægteskab til seminaristen, avlsbestyrer H. R. Færch. Denne solgte 1857 S. (m. besætning o.a.) for 66.000 rdl. til Niels Holbech, ved hvis fallit 1863 gden (vurderet til 60.000 rdl.) på auktion solgtes til 2. prioritetshaveren, gross. T. G. Petersen, Kbh. Hans søn propr. G. Barfred-Petersen overtog S. 1877 og afstod den 1909 (15 3/4 tdr. hartk.) for 100.000 kr. til propr. Chr. Aasholm, som 1910 videresolgte den til propr. Harald Henius J. Thrane. Endnu s.å. afstod denne 55 ha af gdens areal til ovenn. Aasholm, der herpå 1911 opførte gden Spangerholm. 1911 solgte Thrane S. for 137.000 kr. til propr. Chr. Pedersen, som 1925 afhændede 53 ha til Hjørring Amts Udstykningsforening, der udstykkede arealet i 10 statshusmandsbrug (à ca. 5,5 ha). 1927 afhændedes resten af S. (86 ha) til Johs. Kjærgaard. Siden ejes gden af propr. Chr. Jensen.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 262–64.

Knudsholm, da »et bygge«, blev 1573 af kronen mageskiftet til fru Magdalene Banner til Basnæs og Skovshoved (nu Krabbesholm) († 1597), enke efter Iver Krabbe til Østergård m.v. († 1561). I 1600t. ejedes den af Jens Hvas til Skjortholt († tidligst 1592), hvis søn Erik Hvas til Skjortholt og Gerumgård († senest 1662) 1649 solgte gden til Henrik Sandberg til Kvelstrup og Bøgsted († 1651); K. beboedes da af en Cathrine van Norden.

En gd. kaldet Halvodde nævnes 1638 og 1662, men blev nedbrudt 1674 og dens jord lagt under hovedgden Linderumgård som et afbygge (jf. Mog. Lebech i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 282).

Adelsmanden Jørgen Ovesen Budde, der 1736 havde boet i Lendum so., opholdt sig 1748 i Lørslev, hvor han døde 1755.

Drastrup, der 1590 af Iver Grøn til Hvidbjerggård (Mors Sønder hrd.) († 1591) blev solgt til fru Ingeborg Skeel til Voergård († 1604), var 1662 en fæstegd. under Høgholt.

I Dalsager skal i 1. halvdel af 1400t. Johan Jensen (Taarnskytte) have boet og siden vistnok hans søn Lars Johansen (Taarnskytte).

I so.s sydl. del nævnes 1688 husene Nørre- og Sønder Galdtofft samt Frisbech.

Skove: I so.s østl. og sydl. del nogen skov. Størst er Børglum Klosterskov (296 ha, hvoraf bøg 24 ha, eg 4 ha, andet løvtræ 17 ha, nåletræ 186 ha og ubevokset areal 65 ha). Skoven, der ejes af kmh. E. Tesdorpf, Gjorslev, ligger på stærkt kuperet terræn. Jordbundsforholdene er vekslende fra ret kraftig hedebund til god skovjord. Undergrunden er sand, enkelte steder ler. Al forekommer alm. Vækstbetingelserne er gode for nåletræ. Enkelte steder i slugter og dalbunde trives bøgen godt, men ellers står den uden tilvækst og synker ofte ned til at være rodskudsskov af betydelig alder, op mod 300 år. En stor del af den gl. skov er dog nu fældet og afløst af smukke nåletrækulturer. El har været alm. udbredt. Tidligere fandtes i skoven en s. 189 »hellig« kilde (Schmidt. DH. 130). Et mindre hedeareal samt nogle oldtidsagre (i alt 7 ha) er fredet. Stedet er et yndet udflugtssted. Linderumgård plantage (52 ha), anlagt 1878, på let sandmuldet jord, hører under hovedgården Linderumgård. Rogntved plantage, Mølskov klit, hvoraf ca. 10 ha delvis afskovet plantage, samt andre, mindre plantager tilhører forsk. gårde i so. Kom. ejer Frøken Rottbølls plantage (Ugilt plantage), 24 ha, anlagt 1908. Her er rejst en mindesten for frøken Otthilie Rottbøll († 1903), der skænkede kom. et plantningslegat på 15.000 kr. Endv. findes der her en genforeningssten (1920). Fåbjerg plantage (ca. 30 ha) mod s., tilhører ligeledes kom.

Fredede oldtidsminder: 12 høje, hvoraf de 11 ligger ved Linderumgård; 3 af dem, på en bakke, er ret anselige. Dernæst en langhøj og 3 jorddækkede jernalders stengrave ved Egebjerg. – Sløjfet el. ødelagt: 35 høje, næsten alle i so.s mellemste, bakkede del. Ved Linderumgård er der fundet brandpletgrave med sværd, lerkar m.m. fra keltisk jernalder. Ved Sigtenborg er undersøgt en stengrav fra ældre romertid. Ved Spangerhede er der i en mose fundet et stort antal jernalders lerkar, ildbukke m.m. I Uggerby å ved Rogntved plantage er fundet et smukt sværd fra ældre bronzealder.

Bavnen stod på Bålhøj (AarbVends. 1937. 131).

Dr. phil. Jens Kure var sgpr. i Ugilt 1917–27.

I Ugilt so. fødtes 1640 præsten Frands Mikkelsen Vogelius, 1842 politikeren, missionær Søren Olesen, 1854 politikeren, statsminister Niels Neergaard, 1875 skolemanden Axel Jensen.

Litt.: Grandebrev for Linderum By 1651, Vider. V. 1938. 64–67.