Vester Velling sogn

(V. V.-Skjern kom.) omgives af Ø. Velling, Langå, Torup, Sdr. Vinge, en enklave af Skjern so., Hjorthede og Skjern so. samt Sønderlyng hrd. (Ålum so.), hvorfra so. skilles ved Nørreå. Det ujævnt bakkede terræn, der stedvis er rigt på småmoser og vandhuller, har overvejende lermuldede jorder, der hører til de bedste i hrd. Mod n. ligger Nørreådalen, begrænset af stejlskrænter, hvorpå en del småskov, og med flere dalkløfter, der strækker sig 1–1,5 km ind i bakkelandet. Ml. skræntfoden og åens enge ligger en tør, sandet terasse. Gennem so. går en landevej fra Randers til Silkeborg via Ans.

Areal i alt 1960: 1708 ha. Befolkning 26/9 1960: 515 indb. fordelt på 161 husstande (1801: 263, 1850: 453, 1901: 554, 1930: 681, 1955: 555).

I so. byerne: Vester Velling (*1231 Wæling, *1440 Velling, *1453 Wester Welling; u. 1792) m. kirke, præstegd., forsamlingshus (opf. 1889), Vester Velling-Skjern Spare- og Laanekasse (opret. 1872; 31/3 1961: indskud 1.018.000 kr., reserver 103.000 kr.) og genforeningssten; Terp (*1492 Terp; u. 1797) m. forsamlingshus; Lille Torup (1475 Torrwp, 1492 Litle Torropp; u. efter 1805). – Gårde: Dengsø (1600 Dengsiøe); Torupgd.

V. V. so., der sa. m. Skjern so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Middelsom og Sønderlyng hrdr.s provsti, hører under 67. retskr. (Randers byret) og har tingsted i Randers, under 44. politikr. (Randers), 53. lægekr. (Viborg), Viborg amtstuedistrikt m. amtstue i Viborg, 64. skattekr. (Viborg), 20.skyldkr. (Viborg amtskr.) og amtets 4. folketingsopstillingskr. (Sønder Vinge). So. udgør 4. udskrivningskr., 523. lægd og har sessionssted i Randers.

Kirken består af kor og skib fra romansk tid samt sen. tilbygget tårn mod v. og våbenhus mod s. De opr. mure er af granitkvadre på skråkantsokkel. I alt fire romanske vinduer er i behold: et i korets ø.mur (tilmuret), et i korets og to i skibets n.mure. Bev. er også begge dørene, den ndr. tilmuret, men synlig som niche ud- og indvendig m. en indre svær overligger af træ. S.portalen, der stadig er i brug, har hjørnestave og et tympanonrelief, en bedende mand. Det senmiddelald. tårn er forneden opf. af genanvendte kvadre, foroven af munkesten, m. n.-s.-vendte gavle. Våbenhuset af røde mursten på granitsokkel er opf. 1888 i st. f. et ældre, ved en rest. af kirken (arkt. F. Uldall). I kirkens indre dækkes kor og skib af bjælkelofter, mens det smalle tårnrum, der helt fyldes af orgelet og åbner sig mod skibet m. en rundbuet arkade, er krydshvælvet. Triumfbuen ml. skib og kor er gotisk omdannet, men m. bibeholdelse af de svære kragsten og nedre indfatningskvadre. 1939 fremdroges ubetydelige rester af kalkmalet s. 390 dekoration (atter tildækket) samt under koret en tøndehvælvet gravkrypt m. næsten helt formuldede kister. På alterbordet, der er muret af kvadre og nu bærer et moderne forsidepanel (arkt. Ebbe Norn 1957), står en renæssancetavle fra o. 1600 m. storfelt, sidevinger og topstykke, stafferet og forgyldt 1957; i storfeltet, der omgives af korintiske søjler, er indsat et moderne maleri, Den Korsfæstede ml. Maria og Johannes, sign. Harald Slott-Møller 1936, mens det ældre altermaleri af sa. emne, fra 1700t., står ved tavlens bagside. Romansk granitfont m. dobbeltløver (Mackeprang. D. 275f.). Prædikestolen i renæssance har skåret årst. 1632, koblede ioniske søjler m. bosserede prydbælter og indlagt stjernemønster i felterne; samtidig himmel. Af det gl. stoleværk fra o. 1600 er to paneler bev. ved indgangen samt to låger øverst i skibet. I korets n.væg er indmuret en ligsten over sgpr. Jens van Haven, † 1778. I skibet en mindetavle over sgpr. Clemens Müller, † 1788. Udvendig i tårnets s.mur er indsat en korsmærket romansk gravsten m. indskr. i runer: »Loddens grav« (DRun. 128f.). En skriftløs middelald. klokke omstøbtes 1911.

Litt.: AarbViborg. 1942. 62f.

På kgd. er bl.a. begr. leksikografen Ludvig B. Meyer, † 1854.

I so. har ligget en landsby Løjnstrup (1683 Løinstrop), hvis navn kun er overleveret som marknavn, samt en gd. Mogensgd. (1664 Morgeness Gaard).

Skove: Der findes en del mindre skove og plantager, således den 15 ha store Terp skov, der er opdelt i flere skifter, tilhørende gde på egnen.

Fredede oldtidsminder: 4 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 22 høje, hvoraf en halv snes lå i en gruppe tæt n.f. kirken; kun to af disse er bev. – Om runestenen i kirken se ovf.

Litt.: E. Poulsen. Mag. Jens v. Havens Testamenter, AarbViborg. 1931 35–51. Johan Hvidtfeldt. Optegnelser om Præster i V. V. og Skjern So., AarbViborg. 1953. 121–27.