Vindum sogn

(V.kom.) omgives af Bjerring so., Houlbjerg hrd. (Sahl so.), Lysgård hrd. (Høbjerg, Elsborg og Sjørslev so.) samt Sdr. Rind, Vinkel og Mammen so. Ved skellet til Vinkel so. løber Dalsgård bæk (Rinds å mod v., mens s.grænsen dannes af et markeret dalstrøg (Faldborgdalen, se Sdr. Rind so.), hvori Vindelsbæk løber til Tange å og den kunstigt opstemmede Tange sø, hvis afløb er Gudenå. I det jævne, til dels småbakkede og mest lermuldede terræn ligger en del moselavninger, hvoraf flere er drænede og mere el. mindre under kultur (Brandstrup mose). Noget mere bakket terræn findes mod sv., og her ligger den lille Brandstrup sø. Gennem so. går banen Langå-Viborg-Struer (Rødkærsbro stat.) og landevejen Viborg-Århus.

Areal i alt 1960: 3803 ha. Befolkning 26/9 1960: 1911 indb. fordelt på 576 husstande (1801: 398, 1850: 635, 1901: 1415, 1930: 1962, 1955: 1966). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1008 levede af landbrug m.v., 447 af håndværk og industri, 119 af handel og omsætning, 84 af transportvirksomhed, 58 af administration og liberale erhverv og 193 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 9 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Vindum (1349 Windum) m. kirke (n.f. byen ved hovedgd. Vindum Overgd.), missionshus, Vindum Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1869; 31/3 1960: indskud 15 mill. kr., reserver 88.000 kr.), ml. og andelsmejeri (opf. 1911, arkt. E. V. Lind, Skive); Brandstrup (1423 Branzthorp; u. ca. 1770) m. filialkirke, præstegd., forsamlingshus; Fårup (*1469 Fordrop, 1490 Fardup; u. 1782) m. forsamlingshus og anlæg m. befrielsessten; Rødkærsbro stationsby (delvis i Elsborg so.) – bymæssig bebyggelse; den i Vindum so. liggende del havde 1955: 696 indb. s. 374 fordelt på 228 husstande (1930: 614); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 50 levede af landbrug m.v., 313 af håndværk og industri, 89 af handel og omsætning, 67 af transportvirksomhed, 34 af administration og liberale erhverv og 109 af aldersrente, pension, formue olgn., 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. centralskole (opf. 1961 lidt n.f. byen), so.bibl. (i skolen; opret. 1912; 3600 bd.), missionshus, forsamlingshus, plejehjem, lystanlæg (»Lunden«, anl. 1919), sportspl., markedspl., kro, filialer af Kjellerup Bank, Kjellerup Handels- og Landbrugsbank og Andelsbanken, Viborg, andelsmejeri (opf. 1958), maskinfabr., savværk, cementvarefabr., svineforsøgsstat. og gartneri, jernbanestat. (statsbaneforb. til Viborg og Langå, privatbaneforb. til Kjellerup og Silkeborg), posteksp., telf.central, – Saml. af gde og hse: Stenhse (1688 Steenhuusit); Skovmark; Vindum Hede. – Gårde: hovedgd. Vindum Overgd. (1490 Vindom Offuergord; 25,2 tdr. hartk., 281 ha, hvoraf 20 skov; ejdv. 865, grv. 476); Skaun (1423 Skawær, 1490 Skaffuen); Dyrskovhus (*1559 Diurskouff); Hedegd. (1664 Heedegaard); Holmhus (1683 Holm Husszet); Lillemølle.

V. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Middelsom og Sønderlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vinkel so. So. udgør 4. udskrivningskr., 516 (a og b) lægd og har sessionssted henh. i Bjerringbro (516a) og Viborg (516b).

Den anselige kirke består af romansk apsis, kor og skib, samt sen. tilføjet våbenhus mod s. og tårn mod v. De romanske mure er af granitkvadre på dobbeltsokkel og m. profilgesims. En del romanske, højtsiddende vinduer er bev. (et i apsis, og på n.siden: et i koret og to i skibet), alle noget udv. i lysningen. Begge skibets døre er i behold; s.døren, der har to søjler og glat tympanonfelt, bruges endnu; den tilsvarende n.dør, der i lange tider har haft søjlerne overskåret af en ydre trappe til herskabsstolen, er nu restitueret i sin opr. skikkelse. Tårnet, der forneden er af granitkvadre, foroven af munkesten i munkeskifte, er opf. i senmiddelalderen og prydes af højt barokspir fra 1700t. Våbenhuset er opf. i 1600t., af mursten i krydsskifte m. kamtakkede gavle (if. traditionen er der også anvendt sten fra Faldborg kirke); opr. var det overhvælvet, men står nu m. åben tagstol; over våbenhusdøren et sandstensornament m. slægten Bruns våben. I det indre, der dækkes af bjælkelofter, idet dog apsis har halvkuppelhvælv (hvor der 1910 afdækkedes og atter udslettedes ubetydelige rester af kalkmalerier), er korbuen udvidet i sen. tid. Altertavlen er et snitværk fra o. 1600, formet som en søjlebygn. i to stokv.; i felterne nyere malerier, o. 1850, af Viborgmaleren A. F. Jäger, forneden Kristus i Gethsemane, foroven Nadveren. Romansk font af granit (Mackeprang. D. 36). Et lille sengotisk krucifiks af sjælden form m. gengivelse af Golgatahøjen og Livstræet hænger nu på triumfvæggen. Prædikestolen fra beg. af 1600t. har korintiske søjler i hjørnerne og adelsvåben for slægten Brun i felterne; de sa. våben sidder på nogle stolegavle i kirken, rester af herskabsstole fra 1600t. De to øverste stole i skibet har skåret årst. 1743 og navnetræk AML (for Anna Margrete Linde, enke efter J. Friedenreich til Palstrup). På n.væggen et højtsiddende herskabspulpitur, antagelig fra 1740rne, m. gittervinduer, nu omdannet til brug for orgelet. Tårnrummet er ved slutn. af 1700t. indret. til gravkapel m. hvælving (rest. 1871) for H. E. Steenfeldt, † 1779, og hustru; i åbningen fra skibet til kapellet et smedejernsgitter; begge kister står endnu på flisegulvet; på bagvæggen et nyklassicistisk epitafium af hvidt og broget marmor m. mindeskrift over de to afdøde. Series pastorum på skibets v.væg.

Litt.: AarbViborg. 1942. 46 ff. Kirke og Sogn. Viborg Stift. 807 ff.

Brandstrup kirke er opf. 1869–70 (indv. 10/7 1870) efter tegn. af F. Uldall, væsentligt for midler fra et legat stiftet af ovenn. H. E. Steenfeldt til hans familiegravsteds vedligeholdelse. Den er bygget i romanske stilformer, af røde mursten m. skifertag, og består af kor, skib og våbenhus mod v., samt over v.gavlen et lille spir. I det indre, der har fladt loft, er alterdekorationen et krucifiks, udf. af N. W. Fjeldskov. Døbefont fra romansk tid m. rankeslyngninger og palmetter, på ny fod, if. traditionen fra den nedbrudte Faldborg kirke; dåbsfad fra o. 1575. s. 375 I våbenhusets s.væg er indmuret et romansk tympanonrelief, ligeledes fra Faldborg kirke (Mackeprang. JG. 145).

Den vestl. del af so., Brandstrup og Skaungd., udgjorde tidl. et eget so., Faldborg (Faldbjerg) sogn (også kaldet Brandstrup so.), hvortil Vindum var anneks indtil 1653. Faldborg kirke blev da 1655 p.gr.af brøstfældighed brudt ned af Anders Bille, der skal have benyttet noget af materialet til ladegd. på Vindum Overgd. og vistnok også til våbenhuset i Vindum kirke. Den forsv. kirke var en romansk granitkvaderbygn. m. senmiddelald. v. tårn af munkesten. Endnu ved 1870 sås grundstenene, noget af muren og af kgd.diget. På tomten er 1934 rejst et mindesmærke i form af underdelen af en romansk apsis, m. markering af alterbordet og m. anvendelse af materiale fra kirken, bl.a. foden til døbefonten, fundet på egnen (arkt. H. C. Rasmussen). Andre kvadre fra kirken findes nu i Brandstrup kirke, bl.a. resten af fonten og en billedkvader.

Litt.: P. M. Hedelund i AarbViborg. 1936. 109–22.

I Vindum boede 1428 Johanne Hansdatter Podebusk, enke efter væbneren Mathias Nielsen (med en murtinde i våbenet). Sønnen Hans Mathiasen nævnes indtil 1468, hans enke Birgitte Maltesdatter endnu 1477. Deres datter Mette Hansdatter († efter 1534) var g. m. Hartvig Limbek († o. 1520), der 1486 og 1490 skrives til Vindum Overgård. Hans datter Anna Limbek bragte en part af V. til Johan Bagge, der nævnes i V. 1537 og 1543; deres datter Birgitte Bagge bragte V. til Mads Grøn, hvis søn Iver Grøn vist solgte den til Agnete Friis (af Haraldskær), der 1568 skrev sig til V., men måske kun havde ophold her hos sin svoger Mourids Brun. – En anden part af V. ejedes 1537 og 1539 af Jep Brun (af Vindumgd.), der var g.m. en datterdatter af ovenn. Hartvig Limbek. Han fik 1537 herredagsdom for at måtte beholde V. og V. gods indtil Johan Bagge havde sammenkaldt samtlige Hartvig Limbeks arvinger til endeligt skifte. Sønnen Mourids Brun skrev sig 1556 til V., og efter hans død deltes hans gods s. 376 vist mellem børnene: Mourids Mouridsen Brun († 1621) fik vist Søgård i V. by; hans enke ægtede præsten Peder Hansen i Sandager, der 1626 solgte to arveparter af Søgd. til nedenn. Hartvig Brun. Niels Mouridsen Brun fik Vindumgd. (vist V. Nedergd.), som han 1626 solgte til broderen Hartvig Brun, der havde fået V. Overgård (gdens fremtidige navn). I trediveårskrigen ødelagdes V., og Hartvig Bruns børn ønskede at udlægge gdene til kreditorerne. Efter at kongen 1631–32 havde bevilget salget (børnene var umyndige), solgte Mourids, Herman, Johanne og Anne Brun deres parter til Iver Christoffersen Lykke til Buderupholm († 1648). Fra ham kom V. til marsk hr. Anders Bille († 1657), med hvis datter Lisbeth Bille Jørgen Skeel til Arreskov tilgiftede sig den (50 tdr. hartk.), og efter dennes død 1696 tilfaldt den sønnerne Erik, Mogens, Albert og Anders Skeel. Sidstn. blev eneejer 1698 og mageskiftede 1700 V. (47, 69 og 249 tdr. hartk.) for Mullerup til Christen Lauridsen Krarup († 1711), som 1708 skødede den (47, 69 og 255 tdr. hartk.) til major Janus Friedenreich til Palstrup († 1755). Gden tilhørte derefter hans enke Anne Margrethe Linde († 1759) og deres svigersøn generalløjtnant Carl Gotfried Irminger († 1764), hvis enke Mette Dorothea Friedenreich og børn 1779 skødede V. (47, 79 og 324 tdr. hartk.) til kancelliråd Hans Eilersen Steenfeldts enke Cathrine Marie Foss, som 1780 overdrog den til sønnen Mathias Hansen Steenfeldt († 1801), der 1787 solgte den for 41.200 rdl. til Thomas Thomsen fra Erholm på Fyn, af hvem Jean Arnold Fischer 1794 købte den (47, 55 og 222 tdr. hartk.) for 50.000 rdl. Denne fik 1797 bevilling på at afhænde godset uden tab af hovedgdsfriheden og solgte den 1804 med gods for 200.000 rdl. til kaptajn Niels Secher til Trudsholm, som 1806 skødede den til generalkrigskommissær Johan Conrad Schuchardt, der 1815 fik tilladelse til at udstykke V. og 1819 skødede den (40 tdr. hartk.) med et teglværk m.m. for 22.000 rbdl. sølv til sin stedsøn justitsråd Hans Jørgen Ring Fønss til Ørslevkloster († 1859), som 1827 solgte den til Niels Christian Gjørup. Han afhændede den 1834 til V. F. Buurmeister fra Nivågd., som 1840 skødede den for 14.000 rbdl. sølv og 19.000 rbdl. sedler til J. M. B. Jürgensen († 1879). 1853 købtes den for 65.000 rdl. af A. V. Nohr, 1859 for 73.000 rdl. af J. Chr. J. Holm og 1868 (26 tdr. hartk.) for 95.000 rdl. af Hermann J. C. Rendtorff, fra hvem den 1887 ved auktion udlagdes for 128.000 kr. til panthaveren P. Jensen, som 1888 solgte den for 134.000 kr. til A. G. Pedersen, hvorefter den kom til etatsråd Johan Martin Christoffer Ankerstjerne († 1913), som 1912 solgte den for 230.000 kr. til H. C. J. Rømer-Bruhn. 1943 solgtes V. til Aage de Neergaard for 610.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Sv. Christiansen i DSlHerreg. IV. 1945. 141–45. DLandbr. VI. 1934. 551–52. C. J. Pape. Familien Rendtorff på Himmestrup og V., AarbViborg. 1956. 103–37. JySaml. 4. Rk. VI. 33–34, 97 m.fl.

Hovedbygningen, der ligger tæt ø.f. Vindum kirke, består nu af en grundmuret, rødkalket bygn. fra 1648 med gennemgående kamtakket fronton og tilsvarende kamtakgavle, samt en nyere udløberfløj mod s. I v.gavlen jernanker-initialer for Anders Bille og hustru. Bygn. har opr. udgjort s.fløjen i et storstilet ladegårdsanlæg, hvortil der vistnok kun var knyttet en midlertidig hovedbygn. af bindingsværk, og hvis s.fløj tidligt indrettedes til beboelse.

Skaungård skal if. Pont.Atlas være opret. af to bøndergde, der (13 tdr. hartk.) lå under Hald, men 1656 blev den mageskiftet til hr. Anders Bille og fulgte derefter med Vindum Overgd. til 1708, da Christen Lauridsen Krarup skænkede den m.m. (21 tdr. hartk.) til Mads Andersen Listo på hans datter Christine Johannes vegne. Efter hendes død 1724 skødede Listo den (12 og 33 tdr. hartk.) 1731 til sin svigersøn Seier Sommer († 1749), som 1742 solgte den til kaptajn Jens Povlson (sen. til Børglumkloster). Han solgte den 1749 til Hans Rafn, af hvem Janus Friedenreich til Palstrup købte den 1750. 1779 skænkede Cathr. Marie Steenfeldt, f. Foss, til Vindum Overgd. den (12, 24 og 88 tdr. hartk., vurderet til 7950 rdl.) til Erik Jespersen († 1791), hvis enke Christiane Ulrikka Hauch 1793 solgte S. for 15.500 rdl. til etatsråd Christian Michael Folsach til Gjessinggd. Han skødede den 1795 for 15.998 rdl. til sin svigersøn justitsråd Christian Lange til Eskær, der 1797 afhændede den (12, 24 og 88 tdr. hartk.) for 20.300 rdl. til kasserer Jørgen Gorm. Den tilhørte derefter premierløjtn. Joh. B. Schou († 1859), men blev 1817 med 6 huse ved tvangsauktion hos ham solgt for 7410 rbdl. n.v. til agent Niels A. Buchwald i Viborg († 1828), som 1818 skødede den til kbmd. H. J. Blom († 1832), der afhændede den til biskop Jens Bloch. Han solgte den 1828 til E. J. Hepke (sen. til Aunsbjerg). 1831 kom den til H. H. Dahl og tilhørte sen. prokurator J. H. Bjerring († 1877). Efter auktion 1882 kom den (10 1/2 tdr. hartk.) for 150.000 kr. til J. C. og Rasmus Christensen, af hvilke sidstn. sen. blev eneejer. 1916 overtoges den af hans søn Adam Christensen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VI. 552–53.

I so. synes at have ligget to landsbyer, Listrup ved Listrup Kær (1683 Listrup Kier) og Torup (*1466 Torup), begge vistnok forsv. allr. i middelalderen. Faldborg, nu navn på en gd., var tidligere navn på et selvstændigt so. (*1468 Falborg sogn). Af forsv. bebyggelser nævnes i øvrigt gdene Østerdi (*1457 Østerdi) og Søgård (*1457 Siøgaardt) i Brandstrup og møllen Hedegårds Mølle (1664 Heedegaardtz Mølle). Vindum Overgd. har også heddet Vindumgd. (1486 Winom goor, Winomgoordh), se ovf.

I V. so. har der været 4 helligkilder: Karlsbrønd på V. hede, Busnabbrønden på Fårup mark, Faldborg helligkilde sø.f. Faldborg kirkeruin og en kilde på Enggd. mark v.f. Brandstrup kirke (Schmidt. DH. 139).

Rødkærsbro stationsby opstod ved banens anlæg 1863 på byen Brandstrups jorder; den skal have fået navn efter en bro i nærheden; egnens beboere kaldte ofte byen »Rødkær«. Særlig efter 1900 tog væksten fart, omend banen til Kjellerup snarest skadede den.

Litt.: P. M. Hedelund. R. By, i Jydske Byer og deres Mænd. IX. 1917.

I et anlæg v.f. Rødkærsbro er 11/7 1920 rejst en genforeningssten.

Skove: N. i so. ligger den under Viborg statsskovdistrikt hørende skov, Vindum skov, 313 ha, hvoraf bøg 80 ha, eg 24 ha, andet løvtræ 25 ha og nåletræ 177 ha. Jorden er let sandmuldet. Væksten synes forholdsvis ringe for løvtræets vedkommende, men god for nåletræet. I skoven findes et betydeligt moseareal, Filsø mose. Til Vindum Overgård hører 10 ha skov og 10 ha plantage. Til mange gde hører små plantagearealer på et par ha.

På en mark i Brandstrup fandtes 1918 68 speciedalere, overvejende ty. og nederl., den yngste fra Zeeland 1629.

Fredede oldtidsminder: 22 høje og en langhøj. – Sløjfet el. ødelagt: 156 høje, hvoraf største delen lå i en række el. et bælte forbi Skaungård, over Rødkærsbro, s. om Fårup og Vindum, hvorefter den fortsætter langs n.siden af Gudenådalen, øjensynlig langs en oldtidsvej. – Fra Brandstrup mark kendes en grav fra ældre bronzealder med sværd, pålstav, bøjlenål m.m.

I Vindum so. fødtes 1830 forf. Michael Gjørup, 1885 redaktøren og landarbejderorganisatoren Carl Westergaard.