Albøge sogn

(Lyngby-A. kom.) omgives af Lyngby, Tirstrup og Nørager so. samt Djurs Nørre hrd. (Tøstrup og Ginnerup so.). Grænsen til Djurs Nørre hrd. følger midtkanalen i Kolindsund (se s. 545), mens Skodå skiller so. fra Nødager so. I s.kanten af Kolindsund løber den bugtede s.kanal. Det noget bakkede istidslandskab stikker mod nø. et næs ud i Kolindsund (Skarnæs). På de temmelig sandede jorder vokser nogle mindre plantager. Gennem so. går jernbanen Ryomgård-Grenå (Hallendrup hpl.).

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1961: 1952 ha. Befolkning 26/9 1960: 511 indb. fordelt på 147 husstande (1801: 312, 1850: 402, 1901: 676, 1930: 662, 1955: 541). – Efter erhverv fordelte befolkningen i so. sig 1950 i flg. grupper: 459 levede af landbrug m.v., 20 af håndværk og industri, 7 af handel og omsætning i øvrigt, 15 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv og 47 af aldersrente, pension, formue olgn.; 14 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. byerne: Albøge (1469 Albøgi; u. 1798–99) m. kirke, forskole (centralskole for Lyngby-Albøge kom. i Lyngby so.), so.bibl. (i skolen; opret. 1941; 2100 bd.) og forsamlingshus; Hallendrup (o. 1300 Haldænthorp; u. 1798) m. jernbanehpl.; Søby (1469 Syøby; u. 1779–80). – Saml. af gde og hse: Albøge Mark; Andkær; Svenstrup; Kærby; Nederst. – Gårde: Kathrinesminde (12,1 tdr. hartk., 126 ha, hvoraf 18 skov; ejdv. 400, grv. 162); Søbygd. (10,3 tdr. hartk., 134 ha, hvoraf 1 skov; ejdv. 380, grv. 184); Søholm (1,2 tdr. hartk., 137 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 750, grv. 161); Ellegd.; Skarnæs.

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

A. so., der indtil 1/4 1962 har udgjort en selvstændig sognekom., er fra 1/4 1962 sammensluttet med Lyngby so. til én sognekom.: Lyngby-Albøge kom. A. so. udgør sa. m. Lyngby so. ét pastorat under Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti, Århus stift. So. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lyngby so. So. udgør 4. udskrivningskr., 370. lægd og har sessionssted i Grenå.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

s. 971

Den højtliggende kirke har nu form af et langhus m. tårn ved v.gavlen, men havde tidl. romansk skib m. smallere kor af granitkvadre på skråkant. I senmiddelalderen må denne bygn. være nedrevet og en ny kirke rejst m. genanv. af de gl. kvadre i de østl. partier, opf. som et langhus m. tresidet korslutn. og ydre støttepiller; to kragsten fra den romanske korbue m. reliefhugne rankeslyng ses nu indmuret som sokkelsten på n.siden. Kirken fik fire fag gotiske hvælv; der planlagdes et sakristi ved n.siden (fortandingerne står der endnu), ligesom der byggedes et smalt tårn m. helt åben v.side. Skibets to sengotiske portaler er i behold, den ndr. tilmuret, mens den sdr. stadig bruges. Foran denne sidste er opf. et nyere våbenhus, der i murankre bærer årst. 1793 (mul. hentydende til en istandsættelse). – Det murede alterbord har senmiddelald. forsidepanel, malet m. tæppemønster. Altertavlen er i højrenæssance m. tredelt hovedstykke (i midtfeltet et maleri, hyrdernes tilbedelse, af C. Tilly 1855) og nyere topstykke. To gotiske alterstager. Knæfaldsskranke m. udsavede balustre og Krag-Høg-våben fra o. 1700 (jf. bl.a. Homå og Ålsø kirker). Simpel, romansk granitfont m. løvefigurer (Mackeprang.D. 277). Prædikestol fra 1. halvdel af 1600t.; på himmelen Kragernes og Høgernes våben og årst. 1740. Nyere stoleværk; enkelte renæssancepaneler er bev. og opsat under orgelpulpituret i skibets v.ende. På skibets n.væg en mindetavle over sgpr. Lauritz Jensen, † 1620. En middelald. klokke uden indskr. er omstøbt 1900. Ved kirken findes Chr. III.s bibel 1550.

Jan Steenberg dr. phil.

Kathrinesminde solgtes 1915 af J. P. Nielsen til N. Møller; senere ejere: 1926 J. Stenslund, 1929 J. Bach, 1934 F. Holste († 1956), frk. F. L. Holste og 1961 ing. J. Thygesen, der gav 715.000 kr. f. den.

Søbygd. solgtes 1917 af S. O. Svendsen til T. Jensen, der frasolgte en del jord og solgte hpcl. 1919 til L. A. la Cour; 1939 overtoges den af O. la Cour, som 1946 solgte den til propr. J. J. Legarth, Søholm, der 1953 overdrog den til datteren, fru A. M. Nielsen.

Søholm, en af de største gde i Kolindsund, solgtes 1921 af aktieselskabet til J. J. Legarth († 1958), hvis søn J. C. Legarth nu ejer den.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Kapitlet i Århus mageskiftede 1336 gods i Hallendrup til hr. Stig Andersen (Hvide).

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

Skove: Enkelte småskove, således til Kathrinesminde 18 ha plantage og til Ellegård ca. 9 ha.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: Et dyssekammer m. halvt nedstyrtet dæksten ved Hallendrup, en hellekiste ved Søby og 12 høje, hvoraf Brokshøj n.f. Hallendrup og Kummelhøj el. Torshøj sv.f. Albøge er ganske anselige. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, 3 langdysser, et dyssekammer og 40 høje, hvoraf mange lå på det høje land sydl. i so. – Ved Nederst findes en betydelig køkkenmødding, ved Søby en mindre.

Om Lyngby og Albøge sognehistorie se under Rosmus so.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.