Asdal sogn

(Horne-A. kom.) omgives af Uggerby, Mygdal, Bjergby og Horne so. samt Skagerrak (Tannis bugt). Tre enklaver ligger i Horne so. Mod s. når so. ind i den »bakkeø«, som fra Horne strækker sig mod sø., og som er en del af en israndslinie. I denne når Hellehøj 89 m (trig.stat.). Mod n. sænker bakkerne sig ned mod den hævede, senglaciale havbundsflade omkr. Allingdam, og denne er igen ved en markeret skrænt skilt fra en endnu lavere liggende flade af marin oprindelse, der strækker sig helt frem til klitten. Klitbæltet har en bredde af 2 km og gennemstrømmes af Kjul å, der får tilløb fra flere mindre åer. De bedste jorder findes i morænebakkerne og på den højestliggende flade, mens de lavere flader er mere el. mindre præget af sandflugt.

Areal i alt 1955: 1997 ha. Befolkning 1/10 1955: 689 indb. fordelt på 194 husstande (1801: 236, 1850: 547, 1901: 696, 1930: 754).

I so. ligger Asdal kirke (1393 Asedal); Åbyen (ved Kjul å) m. A. nordre skole; Allingdam m. skole, forsamlingshus (opf. 1890, udv. 1957), missionshus (opf. 1912), idrætsa læg og andelsmejeri (opf. 1908). – Saml. af gde og hse: Skovsgårde (1638 Schouffgaard); Rækær (1662 Rikier, 1688 Ree Kier); Skoven (1688 Schoufven); Bækken; Heden (1688 Heeden); Puthede (1662 Putheede); Mosen (1688 Mossen); Kjul (N. og S.) (1419 Kyle Mølle, 1662 Nør Kiil, Sønder Kiil, 1688 Nør-, Sønderkyfvel) m. damkulturer; Klitten. – Gårde: Hovedgd. Asdalgd. (20,2 tdr. hartk., 156 ha, hvoraf 4 skov; ejdsk. 460, grv. 216); Mølgd.; Stejlbjerg (1662 Steilberig) (7,8 tdr. hartk., 106 ha, hvoraf 14 skov; ejdsk. 260, grv. 110); Rugtved (1688 Routued); Hulskov (1662 Halschou, 1688 Houl Schouf); Rynken (1688 Røncken); Gravholt (1688 Graufverholtz Huus).

So., der sa. m. Horne so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Uggerby so. So. udgør 5. udskrivningskr., 495. lægd og har sessionssted i Hirtshals.

Den lille, hvidkalkede kirke, der ligger ensomt sø.f. Asdal hovedgård, har fra begyndelsen blot været kapel for denne (sognet kaldtes tidl. for »Asdal kapels so.«, og 1476 nævnes Niels Persøn, kapellan på A.). Det er en sengotisk, rektangulær langhusbygning fra sidste halvdel af 1400t. med våbenhus i n. af bindingsværk, vist fra 1700t. Den gotiske bygning er opf. af munkesten iblandet enkelte granitsten, uden synlig sokkel, men på n.siden med kraftig profileret gesims. Den falsede, spidsbuede n.dør ledsages af et løberskifte. Indvendig i n.væggen, længst mod ø. ses en bred spidsbueblænding, mul. en tilmuret arkade til et senere nedbrudt sakristi eller gravkapel. Loftet i det udelte rum er bræddeklædt. Det lille, pyntelige våbenhus har sorttjæret bindingsværk. – Fra en sengotisk †altertavle er nogle figurer samt en krucifiksgruppe 1921 indsendt til Nationalmus. Altertavlen er af lutheransk fløjtype fra o. 1575 med sen. korsfæstelsesmaleri fra o. 1700 og i fløjene nadverordene. Den er istandsat 1921 (Poul Jensen). Kalk fra 1700t. Sengotiske malmstager o. 1550, hver med et indgraveret Bannervåben. Et senromansk røgelseskar, fundet på Asdal voldsted, men sikkert fra k., er nu i Nationalmus. Romansk granitfont, halvkugleformet kumme på keglestubfod med stregornamentik (Mackeprang. D. 151). Sydty. fad, o. 1575, med bebudelsen. Prædikestolen er et godt renæssancearbejde fra 1578, opsat af Otto Banner til Asdal og hustru Inge Skeel med disses forældrevåben, istandsat 1905 (Magn. Petersen). Stoleværk fra samme tid og herskabsstolene med sa. våben. Klokke fra 1627 af Hans Kemmer med Fr. Rantzaus navn (AarbVends. 1937. 1). – I koret marmorepitaf med fronton og sørgende engel over forv. Christen Speitzer Follerup, † 1789. Gravsten: 1) forvalter H. P. Holst, † 1682; 2) Anders Follerup, † 1792 (førnævnte F.s fader). På kgd.: 3) kbmd. Balzer Nielsen, † 1796; 4) Chr. Jensen til Asdal, † 1798; 5) trapezformet bondegravsten af granit over (»kone MGD død 1800«. – Ligkapel opf. 1956.

Asdals historie kan føres tilbage til 1300t., da hr. Niels Ovesen (Panter) og hans ægtefælle s. 212 fru Johanne Andersdatter (Stenbrikke) ejede gden, der arvedes af deres søn væbner Anders Nielsen (Panter) († senest 1406), som 1393 skrev sig af A. og var g. 2. m. fru Ide Lydersdatter Holck († tidligst 1425); hun skrev sig 1406 til A. og ægtede siden hr. Lyder Kabel til Fuglsang († tidligst 1440), som 1415 skrev sig til A. Han på sin frues vegne og Bonde Due til Torp (Hillerslev hrd.) på sin frues vegne fik ved en arvedeling 1419 2/3 af Asdal, mens 1/3 af gden tilfaldt ovenn. Anders Nielsens søster fru Ingeborg Nielsdatters (Panter) († tidligst 1411) ægtefælle, rigshofmesteren hr. Anders Jakobsen Lunge († 1429). Bonde Due († tidligst 1430) var g. m. fru Ides datter Johanne Andersdatter (Panter) († 1479) og overtog 1419 hr. Lyders part i A.; fru Johanne, der skal have været den sidste af sin slægt og 1462–63 var kgl. lensmand i Vendsyssel, var g. 2. m. hr. Niels Eriksen (Banner) til Vinstrup († tidligst 1444), der 1425–43 skrives til A. En slægtning af ham, Jens Eriksen (Banner) († tidligst 1444), må også have haft part i A., som han 1423 skrev sig til. Efter Niels Eriksens død skrev fru Johanne sig 1455–74 til gden; på skiftet efter hende blev A. og A.fang m. adskilligt gods udlagt til sønnen, rigsråden hr. Anders Nielsen (Banner), der allr. 1454 og 1463 havde skrevet sig til denne gd. Ved hans død 1486 var hans eneste søn Erik Andersen Banner, der 1480 skrev sig til A., død få år forinden (senest 1483), men dennes enke Karen Stensdatter Gøye nævnes 1480–88 af A.; hun ægtede siden rigsråden hr. Niels Høg (Banner) til Eskær († 1524). Ovenn. Anders Nielsen (Banner)’s datter Anne Andersdatter (Banner) († senest 1490), der var g. m. Jens Due (Thott) til Egholm (Volborg hrd.), havde arvet en søsterlod i A., som hun – if. rettertingsvidne 1492 – overdrog sine broderbørn. Blandt disse arvede sen. rigsråd og rigsmarsk Erik Eriksen (Banner) († 1554) gd. og gods, der siden kom til hans søn Otte Eriksen (Banner), g. 1560 m. Ingeborg Skeel til Voergård, der efter hans død 1585 beholdt A. til sin død 1604, idet Otte Banner før sin død havde tilskødet sin slægt gd. og gods, men sål. at fru Ingeborg beholdt godset el. en del af det som len på livstid. To brodersønner, Erik Andersen Banner til Gjessingholm († 1597) og Otte Andersen Banner til Studstrup (Rinds hrd.) († 1625), arvede A., hvortil førstn. 1595 skrev sig, mens Otte Banners søstre Berete Banner († 1592), g. m. Knud Bille til Lindved († 1592)), Magdalene Banner († 1597), enke efter Iver Krabbe til Krabbesholm († 1561), og Karen Banner til Høgholt (enke efter Gregers Trudsen Ulfstand til Gl. Estrup m.v. († 1582)) fik del i strøgodset. Sidstn. erhvervede Beretes andel for 2500 dl., og efter årelange indviklede retstvister (jf. P. Christensen. Voergaard. 1930. 127–29) tilfaldt A. hende, og efter hendes død 1611 må gden på skiftet være tilfaldet dattersønnen Gert Bryske til Katholm m.v. († 1651), der ejede den (el. en part deraf) 1613, men allr. før 1622 antagelig må have solgt den til fru Sophie Ulfstand til Vemmetofte m.v. († 1625), enke efter Claus Podebusk til Krapperup m.v. († 1616). Hun skødede 1622 sin del i gden til svigersønnen Fr. Rantzau til Krapperup m.v., som 1624 skrev sig til A., mens en anden del af gden var kommet til rigsråden hr. Otte Christensen Skeel til Hammelmose († 1634), hvis datter Ide Skeel 1632 ægtede ovenn. Fr. Rantzau (i dennes 2. ægteskab), hvorved A. samledes helt hos ham. Efter hans død kom A. til sønnen Otto Rantzau, der 1671 fik grevepatent og beholdt gden til sin død 1719. (1688: 69,92 tdr. hartk. med 328,8 tdr. land under plov). Hans søn, sen. stiftamtmand Chr. greve Rantzau arvede bl.a. gods A. og efter den ældre, ugifte broder, generalmajor Fr.greve Rantzaus død 1726, mere gods. Ved kgl. brev af 10/9 1756 bevilgedes det, at A. hovedgård m. afbyggere (ager og eng 148 5/8 tdr. hartk., 3 1/2 tdr. skovskyld og 1 3/4 tdr. mølleskyld, 37 tdr. hartk. tiender, og bøndergods: 333 1/4 tdr. hartk. ager og eng, 3 3/4 tdr. skovskyld og 1 td. mølleskyld) sa.m. Rosenvold (i alt 528 1/2 tdr. hartk.) og det halve Hammelmose (i alt 275 3/8 tdr. hartk.) samt forsk. strøgods måtte erigeres til det grevelige Rantzauske forlods (præcipuum) (i alt 1264 3/8 tdr. hartk.). Dette nedarvedes efter hans død 1771 til sønnesønnen Chr. Fr. greve Rantzau, † helt ung 1782. Hans farbroder, amtmand Carl Adolph greve Rantzau, lensgreve til Brahesborg, blev derefter besidder af forlodset og opnåede 1793 kgl. bev. til at afhænde såvel A. (hvis gods lå spredt i 27 sogne) som Hammelmose og strøgodset, hvorefter A. (hovedgdstakst o. 153 1/2 tdr. hartk., o. 89 tdr. hartk. tiender og o. 313 tdr. hartk. bøndergods) sa.m. det øvrige frigivne gods for 74.000 rdl. da. kur. solgtes til Søren Hillerup fra Lemvig. Denne fik 1797 kgl. bevilling, at hovedgden måtte beholde sin frihed også efter fæstegodsets bortsalg. Hovedgdsjorden udparcelleredes i h.t. bev. af 1799, hvorefter han 1801 solgte hovedparcellen (33 1/2 tdr. hartk. og 25 tdr. hartk. tiender) til Arent Hassel Rasmussen og skudehandler Peder Baltzersen i Kjul. Sidstn. solgte n.å. sin halvdel til Rasmussen, som allr. 1803 afstod hele gden til Morten Madsen, der 1804 for 30.200 rdl. videresolgte den (33 tdr. hartk.) til Chr. Jensen († 1806), hvis arvinger 1810 skødede den til propr. Thomas Jensen. Efter hans død 1849 kom gden til sønnen, propr., cand. phil. Thomas Jensen, som 1868 solgte den (25 tdr. hartk.) m. tiender (24 tdr. hartk.) for s. 213 78.000 rdl. til gdens hidtidige forp. Ole Chr. Olesen, som 1895 opførte den nuv. hovedbygn. (af grundmur i ét stokv. med kviste). Denne skødede 1914 A. til sin søn, propr. Niels Olesen († 1915), hvis enke Eva Olesen 1916 solgte den til landbrugskand. Jesper Jørgen Jespersen, Århus († 1951); han afstod den s.å. til Peder Simonsen fra Horne, som 1917 for 395.000 kr. solgte den til et konsortium, fra hvem gden 1918 for 500.000 kr. overgik til et andet, no. konsortium (Anders Meland, Eyvind Viker og August Hansen). 1925 overtog Meland alene ejendommen. 1922–28 udstykkedes ca. 82 ha fra A. (bl.a. til en gd. på 33 ha og 5 statshusmandsbrug (à 7,5–10 ha)). 1934 overtog Kreditforeningen af Landejendomsbesiddere i Nørrejylland ejendommen ved fogedudlæg som ufyldestgjort panthaver, men overdrog den for 200.000 kr. til Anton Jørgensen og Jens Andreasen fra Guldager (Vrejlev so.). Sidstn. blev 1935 eneejer af A. og ejer endnu (1959) gden. – Godsarkiv i NLA.

I en niche over hovedindgangen findes det s.k. »Karl Pølses flæsk«, en lille indtørret skinke af et svin (vildsvin?) som i hvert fald allr. i beg. af 1700t. fandtes på A. og da mentes at have været der i nogle hundrede år (jf. Chr. Molbech. Uddrag af Biskop Jens Bircherods hist.-biografiske Dagbøger. 1846. 453 (under 11/8 1704)). Sagnet fortæller om en strid ml. herremanden på A., Karl Pølse, og herremanden på Odden, der kom i trætte om et svin. Afgørelsen blev, at svinet skulle deles i to lige store dele, hvoraf den ene skulle ophænges på A., den anden på Odden; den herremand, hvis del rådnede først, havde uret. »Karl Pølses flæsk« er bevaret endnu, hvorfor han må have haft ret (jf. J. M. Thiele. Danmarks Folkesagn. I. 1843. 282f.). Andetsteds (Pont.Atlas. V. 1769. 322. jf. Hofman. Fund. IV. 1759. 252) gengives sagnet i noget ændret form; i st.f. Odden træder her således herregden Birkelse, på hvilken der efter Hofman. Fund. o. 1750 hang en side tørret flæsk mage til den på A.

Litt.: C. Klitgaard. Asdal slot, AarbVends. XXI. 1955–56. 158–74. C. Rise Hansen i DSlHerregd. Ny Saml. II. 1945. 366–70. DLandbr. VII. 1935. 280–82. L. Bobé, G. Graae og F. Jürgensen West. Danske Len. 1919. 271–82. R. Mejborg. Gamle da. Hjem det 16de, 17de og 18de Aarh. 1888. 1 f.

Umiddelbart V.f. Asdals Avlsbygninger ligger det imponerende græsklædte Asdal Voldsted, der bestaar af en firkantet ca. 11 m høj Borgbanke (ca. 63 × 37 m) omgivet af Grave, der endnu delvis er vandfyldte. Terrænet hæver sig V.f. Voldstedet, hvis Ø.grav er skaaret ind i denne Højning. Mod S. og V. begrænses Graven af lave Rygge, der langs det nordvestl. Hjørne antager Karakter af en betydelig Dæmning, der har forhindret Gravens Vand i at løbe ud i den omgivende Eng, der i øvrigt af Kjul-Aaen har kunnet sættes under Vand ved et System af Dæmninger, hvoraf der er betydelige Rester af den ene et godt Stykke V.f. Voldstedet, lige S.f. Mølgaard, mens den anden Dæmning et Stykke N.f. Voldstedet nu kun vanskeligt lader sig spore. Adgangen til Borgbanken har været fra S., formodentlig opr. ad en Bro paa det Sted, hvor nu en Jorddæmning fører over Graven. Paa Borgbanken har staaet et trefløjet Bygningskompleks; endnu spores enkelte Bygningsrester paa Topfladen. 1662 stod der to Huse af Grundmur i to Stokv. og et af Bindingsværk i ét Stokværk. 1769 bestod Borggaarden af to grundmurede Huse, det ene to, det andet tre Stokværk højt, og det ene af disse Huse (kaldet Brunshuset) siges da tidl. at have været en Etage højere. Efter Traditionen skal der paa den nordl. Fløjs to Sider have staaet to mægtige Taarne (»Vagttaarnet« og »Brandtaarnet«), hvis Rester skulde være nedskudte i Krigen 1807–14. Gaardens tidl. Ejer, O. C. Olesen, har foretaget Udgravninger paa Borgbanken og fundet Murværk.

Gårdbo birks tingsted flyttedes efter kgl. bev. af 11/4 1702 (kgl. konfirmeret 27/4 1731) 1731 el. 1732 til Asdal, og birket omtales derefter hyppigt som Asdal birk (jf. JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 229. AarbVends. 1915. 123f.).

Ved Kjul strand var der først i 1600t. et betydeligt fiskeri, men fiskerbyen her var næsten helt forsvundet o. 1650. Siden blev der drevet skudehandel herfra på Norge, i hvert fald fra o. 1725 af betydeligt omfang, bl.a. af den sagnomspundne Balser Nielsen († 1797). Af hans sønner blev Peder Baltzersen († 1852) en kort tid medejer af Asdal, men gik 1820 fallit; han ejede da et pakhus ved K. strand. 1811–21 drev Lars Sørensen Jelstrup på Mølgård ligeledes skudehandel fra et pakhus her, men fallerede 1821.

Litt.: C. Klitgaard i AarbVends. I. 1915–16. 324–36. XIV. 1941–42. 40–46; XX. 1953–54. 82 f.

I so. nævnes 1688 gden Bastved og husene Waant og Røfven.

Skove: Mod n. en mindre del af Lilleheden Klitplantage (jf. omtalen under Horne so. s. 210). Sydligere i so. flere spredte, mindre skove og plantager, således Rugtved skov.

Fredede oldtidsminder: 3 høje, bl.a. den højtliggende Hellehøj; en af dem er mul. en rest af en stengrav. – Sløjfet el. ødelagt: 13 høje, alle i so.s sydl., bakkede del. Ved Rugtved findes en gravplads med stengrave fra ældre romersk jernalder, og på det lave terræn nær grænsen mod Uggerby er der fundet en boplads med agre fra keltisk jernalder. Fra Stejlbjerg stammer antagelig et fund med 3 guldbrakteater og 18 glasperler.

Ved Kjul å har der ligget en hellig kilde (Schmidt. DH. 130).

I Asdal so. fødtes 1876 zoologen Emil Nielsen.

Litt.: se under Horne. – P. Christensen. Nordmænd, der bosatte sig i Asdal og Tornby, AarbVends. 1941–42. 97. 109. A. Sørensen. Et Par Hoverikonflikter, sst. 119–31.