omgives af Notmark, Ketting og Tandslet so. og har en kystlinie mod Lille Bælt på 4 km. Det forholdsvis lille so. omfatter en firkantet blok af det høje og storbakkede ø.land samt et kilometerbredt bælte, der skyder sig mod v. ind ml. Ketting og Notmark so. Det østl., storbakkede felt danner en fortsættelse af bakkelandet i Tandslet so. og har en lign. topografi m. ret store arealer i højden 40–50 m og en kilometerbred skråflade mod Lillebæltkysten, hvis klinter her ligger i højder omkr. 10 m. Oven over 50 meter-niveauet ligger endnu et landskabeligt element, nogle høje bakker m. adsk. toppe over 70 m og en enkelt, Høgebjerg, på 81 m. Dette område er det højestliggende på Als. Det er imponerende, såvel ved sin placering som ved relieffets skarphed. Høgebjergs ø.side falder således meget stejlt, over 30 m, ned mod en ganske smal, delvis vanddækket rende, og lign. snævre, ofte afløbsløse furer adskiller de andre høje punkter. Udsynet fra Høgebjerg når fra Skamlingsbanken og Bregninge kirke på Tåsinge til Ærø og Femern og mod v. rækker det over hele Als og Sundeved. Den lille, v.gående tunge af so. er langt svagere i relieffet og falder mod v. til højder o. 30 m ved grænsen mod Ketting so. Den dominerende jordbundsform er også i dette so. moræneleret, navnlig i den sydl. del og på skråfladen mod Lille Bælt. På strækningen Høgebjerg-Asserballe har man imidlertid en zone, hvor lagdelt sand og grus går frem i overfladen og præger denne. I de afløbsløse lavninger i det høje, storbakkede land ligger et antal småvande. Asserballe so. udgør den sydligste del af de so., som har kystskov mod Lille Bælt. Dette giver hele det nordøstl. Als en særl. karakter. Skovene har i regelen en bredde af omkr. 1 km og er ofte af brudt af dyrkede marker, som følger skråningen ned til klintens overkant.
Bebyggelsens fordeling er meget karakteristisk. Det gl. centrum er storlandsbyen Asserballe, som ligger ved v.randen af det høje område, i den lille kile, som so. sender ind ml. de to store so. mod n. og s. Asserballe og omliggende bebyggelse er i vore dage i et vist omfang blevet bymæssigt præget. En anden koncentration af befolkning og bebyggelse ligger langs overkanten af skråfladen mod Lille Bælt. Der er ikke tale om nogen egl. landsbydannelse, men om en 4 km lang, afbrudt zone af enkeltgårde, gårdgrupper og huse, som i øvrigt fortsætter sig s.over i Tandslet so. og n.over i Notmark so. Stednavnene bærer her endelser som skov og kobbel, og hele bebyggelsens karakter tyder på en kolonidannelse, som er yngre end den gl. landsby Asserballe. Endelig har man sydligst i so. langs en vejlinie fra kysten ved Kettingskov til Gammelgård i Ketting so. en typisk, ny kolonibebyggelse. Et beskedent antal enkeltgårde skjuler sig i de lave dele af terrænet, men største delen af det høje område er meget folkefattigt, således landet ml. Asserballe og den østl. skovbygd samt største delen af skråfladen mod Lille Bælt. Den sydvestl. del af so. har i denne henseende et særl. præg, fordi betydelige strækninger tilhører, og navnlig har tilhørt, storbesiddelser, i dette tilfælde herregårdene Vertemine og Gammelgård. Der er således en intim sammenhæng ml. hele so.s struktur m. h. t. overflade og jordbund og den bebyggelsesmæssige udvikling begyndende s. 1259 m. en gl. landsbyorganisation, derefter storbesiddelsen og i tilknytning til denne en ældre og en helt ung oprettelse af nye brug. De enkelte trin i denne udvikling har sat sit præg på de forsk. typer af bebyggelse. Asserballe repræsenterer således et meget gl. element, storbesiddelsen et noget yngre, endnu yngre er skovkoloniseringen langs so.s østl. grænse og endelig de helt nye udstykninger langs vejlinien Gammelgård-Vertemine-Kettingskov. Nutidens vigtigste vejlinie er Tandslet-Asserballe samt den østl., n.gående vej langs kanten af skråfladen mod Lille Bælt.
Niels Nielsen professor, dr. phil.
Areal i alt 1960: 1555 ha. Befolkning 26/9 1960: 999 indb. fordelt på 326 husstande (1930: 860, 1955: 967). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 414 levede af landbr. m.v., 343 af håndv. og industri, 32 af handel og omsætning i øvrigt, 27 af transportvirksomhed, 40 af administration og liberale erhverv, 4 af anden erhvervsvirksomhed og 122 af formue, rente, understøttelse olgn.; 17 havde ikke givet oplysning om erhverv.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byerne: Asserballe (*1343 Atzerballige, 1483 Atzerbalghe; u. ca. 1772) m. kirke, præstegd., skole (opf. ca. 1820) m. bibl. (opret. 1937; 3050 bd.), kom.-kontor, sportsplads og kro; Asserballeskov (1652 Asserballig-Holtz) m. skole (opf. 1828 af hertugen som »Frederiksværk«) m. afdelingsbibl., børnehjem (tidl. Voigtsminde), Frederiksberg Kommunelærerforenings feriekoloni (i tidl. kro), af holdshjem, Asserballeskov Andelskasse, andelsmejeriet »Pomose« (opret. 1887) og maskinbyggeri. – Saml. af gde og hse: Kettingskov (1705 Kiettingskou; u. 1775) m. møbelfabr.; Asserballe Station m. mølleri; Asserballe Mark; Pinnesholm (*1552 Pendesholm, *1572 Pinnesholm). – Gårde: Vertemine (*1774 Wertemina; 91 ha, hvoraf 9 skov; ejdv. 720, grv. 326); Snur-om; Arnkulgd.; Særmosegd.; Harevadgd.; Høgebjerg; Ringmosegd.; Myrbjerg (*1660 Myr(e)bjerg); Løkkesled (*1680 Løgisled, 1690 Liködsley); Toftegd.; Storkereden; Pomosegd.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
A. so., der udgør ét pastorat under Sønderborg provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ulkebøl so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 194. lægd og har sessionssted i Sønderborg.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken ligger på en bakketop midt i landsbyen. Den kampestenshegnede kgd. er gentagne gange udvidet, mod v., sv., nv. (mindeanlæg for 1. verdenskrigs faldne) og sidst 1943–45 mod syd. Den teglhængte, hvidtede kirke har fra romansk tid foruden koret det østligste par meter af det opr. ganske korte skib bev., opført af kampesten m. hjørnekvadre af granit. O. 1716 forlængedes skibet mod v., 1741 byggedes en korsarm mod n., der ved en ombygning 1867 af bygningsinsp. J. F. Holm forsynedes m. nygotisk blændingsgavl, ligesom kirkens hovedindgang flyttedes hertil. Samtidig opførtes en korsarm mod syd. Sakristiet mod ø. fra 1874 er mul. udv. 1894. 1589 nævnes et †klokkehus, der sa. m. †våbenhus mod s. blev nedrevet 1867. En sen. †tagrytter nævnes 1589. Spids korbue. Skib og korsarme har bjælkelofter, mens koret er overhvælvet o. 1715. Tagværkerne over det romanske kor og skib er af eg og opr., men stærkt suppleret og omsat 1714–19. I koret to store glasmalerier (den lidende og den velsignende Kristus), o. 1900, sign. af ty. kunstner, F. Müller. Kirkens rest. 1939/40 lededes af Gotfred Hansen og Erik Olsen, Danebod højskole. – Storvinget altertavle fra o. 1719, sign. på to træplader (fastgjort på tavlens bagside) af Ernst Günter Lund, Sønderborg, og hans svend Hans Ebesen, i akantusbarok m. fri søjlestilling. I storfeltet et nadvermaleri, sign. af I. H.Jacobsen 1719, mens topfeltets maleri har Kristus på korset; altertavlen rest. 1907 af H. Hampke, Slesvig. Sengotiske alterstager hvilende på tre løver. Senmiddelald. døbefont (som i Hjordkær, Åbenrå a.). Sydty. dåbsfad af messing, o. 1575. Korbuekrucifiks, fra o. 1450–75, m. staffering af W. Jensen, Garding, 1914; nu på nordl. korsarms n.væg. Prædikestol m. himmel fra 1745/46, af Hans Christian Snedker i Hundslev, fem fag, m. blomsterranker på hjørnepilastrenes skafter; nyere opgang. Nygotiske stolestader, 1867. Orgel fra 1878, Ph. Furtwängler og Søn, Elze, Hannover; hovedistandsat 1949 af Marcussen og Søn, Åbenrå; i skibets v.ende. Klingpung fra 1715, skænket af sognepræstens hustru, Margrethe Thomsen, er nu i museet på Sønderborg slot. s. 1260 Series pastorum, 1939/40 m. ornamenter i nyrokoko, på n.korsarms n.væg, samtidig m. salmenummertavler. Kirkeskib fra 1781, orlogsfregatten »Fortuna«. Klokke støbt 1677 af Claus Asmussen, Husum, ophængt i klokkestol af genanvendt materiale fra det nedbrudte klokkehus; i ndr. korsarms tagrum. Kirkens pulpiturer mod v. og i tilbygningerne mod n. og s. fjernedes alle ved rest. 1939/40. Mindetavle over legatstifteren Iakob Iakobsen, † 1834, og hustru, † 1848, udvendig i skibets v.mur. Kirkegårdsmonument, 1922, over so.s 22 faldne i 1. verdenskrig.
Litt.: DanmKirk. XXIII. Sønderborg a. 1961. 2441–53.
Jørgen Steen Jensen museumsinspektør, cand. art.
På kgd. er bl.a. begr. præsten Jørgen Eriksen, † 1941, gårdejeren og politikeren Christen Ernst Christensen, † 1944, og gårdejer, national foregangsmand Ernst Christensen, † 1966.
Gudrun Ebbesen frue, cand. mag.
Vertemine er 1773 opret. som augustenborgsk avlsgård ved en deling af Gammelgård i Ketting so., hvorved der henlagdes 26 hovpligtige bolsmænd og 23 kådnere under V. Avlsgden opførtes af Hans Chr. Snedker og Chr. August Bohlsmann. Hans Chr. Hansen forpagtede gden 1773 for en 10-årig periode for 2500 rdl. årl., men gik konkurs 1777 og efterfulgtes af Hans Peter Boysen († 1790). Henrik Gerhard Henningsen († 1809) havde forpagtningen fra 1791–1806, hvorefter gden m. henblik på gennemførelse af store grundforbedringsarbejder dreves ved forvalter. Først bestyredes den af F. C. Böhndel, sen. af W. Stannius. Fra ca. 1810 er den igen bortforpagtet. Den havde 1811, da den var bortforpagtet til Peter Jessen, en besætning på 92 køer, 4 tyre, 10 søer og 7 arbejdsheste. Efter Peter Jessens død (før 1831) havde enken Sophie Jessen forpagtningen til 1856. 1857 solgte den da. stat, der havde fået V. og de øvr. augustenborgske godser overdraget 1852, ejd. m. et areal på 420 tdr. à 240 kvadratroder og en besætning på 92 køer og 4 tyre, samt heste og inventar for 160.500 rdl. til Nicolaj Ahlmann († 1890), den sen. kendte, sønderjy. politiker og rigsdagsmand. 1875 overdrog han gden til sønnen Nic. Ahlmann, der 1883 solgte den til friherre Gisbert v. Romberg i Westfalen for 500.000 mk. Sønnen Clemens v. Romberg overtog gden 1888 og dennes søn Gisbert v. Romberg 1924. 1925 købtes den sa. m. de andre v. Romberg’ske ejd., Gammelgård i Ketting so. og Rumohrsgård i Notmark so., af den da. stat for ca. 2 mill. kr. Den ca. 230 ha store ejd. udstykkedes derefter i de nærmest flg. år. Der oprettedes 17 nye husmandsbrug, hvert med 6–7 ha, og en gd. på 15 ha, medens stampcl. på 91,3 ha solgtes til Kr. Ravn, som 1954 solgte den til F. H. Møller.
Peter Kr. Iversen landsarkivar, cand. mag.
Hovedbygningen er en langstrakt, hvidkalket, grundmuret længe på høj, sorttjæret kampestenssokkel og m. halvt afvalmet tegltag. Den enkle, men holdningsfulde bygn. er if. v.gavlens murankre opf. 1772, men den smallere ø.ende er vistnok yngre.
Ladegården brændte ved lynild 8/9 1888, umiddelbart efter at forpagteren havde ødelagt det ene dyssekammer i den store langdysse på marken ø.f. Vertemine, og hvoraf gårdens brand efter overtroen var afhængig. Derefter fik det andet dyssekammer lov til at blive stående. Ladegården blev genopbygget af baron Gisbert von Romberg som et H-formet anlæg af meget store mål, opført i blank gulstensmur m. rødstensmurbånd og trætrempel. Gden ligger højt og kønt i det bølgede terræn, omgivet af store asketræer; i den tidl. have ø.f. gården (nu fold) bemærkes en prægtig gruppe af syv store linde.
Litt.: J. Raben i Fra Als og Sundeved. XXX. 1951. 24.
Præstegården i Asserballe, der er fredet i kl. B, udgør en meget smuk helhed. Stuehuset er en ganske enkel, hvidkalket, grundmuret længe m. tjæret sokkel og halvt afvalmet stråtag; kun indgangen, der sidder i et fremspringende fag, er betonet ved en rund kvist. I v.gavlen er indsat en mindetavle for forfatteren Herman Bang, der fødtes her i »det hvide hus« 20/4 1857. Til hovedhuset slutter sig to gl., stråtækte bindingsværkslænger m. rødtjæret tømmer og hvidkalket tavl. I v. ligger den meget interessante lade, en karakteristisk alsisk hjelm, opført til forsk. tid, men det midterste parti, der er af meget svært, delvis bræddebeklædt tømmer, stammer vistnok fra 1637. Den sen. tilbyggede ndr. ende er tre tavl høj, og langs v.siden er et udskud. I n. ligger en meget bred ladebygning af holstensk type, m. tværgående stald i den ene ende og port i gavlen. Bindingsværket er delvis udskiftet med grundmur.
I Asserballeskov er bev. en del pæne, gl. bindingsværks huse; et er vistnok opf. 1763, et andet dateres ved dørhammerens indskr. til 10/5 1795. Den gl. skole opførtes 1828 af hertug Frederik Christian m. navnet Frederiksværk.
Flemming Jerk arkivar
I Kettingskov ligger voldstedet Blomestårn, firkantet, 22 × 24 m, m. en 6 m bred grav, stærkt udjævnet.
I Blomeskobbel skov ligger resterne af voldstedet Rytterkulen, stærkt nedbrudt af havet, 19 m i diam., m. en 6 m bred grav.
1946 indlemmedes en del af Ketting so., hovedsagelig statshusmandsbrug fra Gammelgd., i Asserballe so.
På pladsen foran kom.kontoret er rejst en genforeningssten.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
I Sønderborg lens skatteregnskab 1483 opføres 13 mænd i Asserballe, i regnskabet fra 1514 er der tale om 12, hvoraf 2 dog sidder på én gd. I Sønderborg a.s Jb. 1535 nævnes 12 gde m. 16 besiddere. Ved delingen 1564 kom disse gde til Hans d. Yngre. Da de var en del af hans moder dronn. Dorotheas livgeding, kom han dog først i besiddelse af dem ved hendes død 1571. Ved hertugens mageskifte m. kongen af 6/3 1584 fik han 3 gde i Asserballe og 1 i Smørhole. Der var her tale om gods, som indtil da havde ligget under riget. Af en Jb. fra 1571 fremgår det, at den ene af disse gde havde tilhørt kalentet, 1 hørte under kapellanen i Egen, 1 under sognepræsten i Asserballe. Gden i Smørhole var Notmark-præstens fæster. Christiern Lille havde til Asserballe og Notmark kirker skænket 2 »zeting« i skoven Kornbæk. Denne gave bekræftedes 1343 af Biskop Niels til Odense. Kirken i Asserballe havde desuden fået skøde på »Nusbugge«. Da Hans Blome 6/1 1584 solgte Gammelgd. til hertugen, medfulgte 3 gde og 3 kåd i Asserballe.
I en hertugelig Jb. fra beg. af 1600t. over Gammelgd.s len er i Asserballe opført 12 gde, hvortil kommer de, som hertugen selv havde erhvervet. Foruden dem, han havde fået fra Hans Blome, havde han af Jørgen Hartvigsen til Munkegd. købt 7 gde og 4 kåd. 1609 oplyser præsten, at på den tid, hertugen lod denne gd. opbryde, blev dens marker lagt under Gammelgd., og samtidig blev de taget fra Asserballe so. 1690 fortæller præsten, at under hertug Hans blev en del bøndergde i so. gjort til kåd. De bønder, hvis gde blev opbrudt, blev henvist til at bygge kåd på andre bønders grund. Derfor var der så mange kåd i sognet. Den nævnte Jb. oplyser, at hertugen af Bendix Ahlefeldt 1578 havde købt 1 gd. og 2 kåd i Asserballe, fra Henneke s. 1262 Meinstorp til Snogbæklund havde han 1600 erhvervet 2 gde og 8 kåd, hvoraf 2 dog var lagt til hertugens kobler. Af Ditlev von Rumohr fik han s.å. 3 ejendomme samt 2 gde i Pinnesholm. Der var på denne tid 2 gde i Trædholm, og i Svelstrupskov var der 2 gde og 8 kåd, som var købt af Bendix Ahlefeldt 1578, samt 4 gde og 25 kåd, som 1600 var købt af Ditlev von Rumohr. I en ikke særl. pålidelig oversigt fra o. 1601 over hertugens godskøb nævnes, at han også havde erhvervet 5 kåd i Myrbjerg ved handelen m. Bendix Ahlefeldt 1578. Herefter skulle af de ejendomme, han erhvervede fra Jørgen Hartvigsen, 2 gde og 18 kåd have ligget i Smørhole. Asserballeskov nævnes ikke i Jb. el. fortegnelsen, men omtales i so.s kirkeregnskab 1585.
Ved delingen 1622 kom Gammelgd. len og dermed Asserballe so. under den sønderborgske hertug. Ved denne linies konkurs 1667 kom lenet til kongen. I en matrikel over det kgl. gods 1668 opføres herunder 15 gde og 15 kåd i Asserballe, 8 gde og 21 kåd i Asserballeskov, 6 gde i Svelstrupskov, hvoraf én dog er fordelt ml. bønderne. Her var der desuden 27 kåd. Der omtales »10 kådnere, som bor nord i skoven«, men de er dog mul. med i ovenn. tal I Trædholm var der 2 kåd. Det oplyses, at 3 gde i Asserballe og 1 gd. i »Benedixholm« el. Pinnesholm var lagt ind under Gammelgd.
1705 var der i Asserballe 23 gde og 21 kåd, hvortil kom 2 møller og 1 gartner m. have. I Asserballeskov var der 17 kåd, i Svelstrupskov 4 gde og 28 kåd, i Trædholm 2 kåd.
Gammelgd. len kom 1730 under hertugen af Augustenborg. O. 1835 hørte der herunder 23 gde, 86 mindre steder med jord, 4 uden jord i Asserballe og Asserballeskov. I Svelstrupskov, der nu kaldtes Kettingskov, var der 5 gde, 39 mindre steder med jord, 4 uden.
So. hørte under Als Sdr. herred. Selv om det 1730 kom under Augustenborg, blev der ikke ændret noget heri før 1754, da hertugen fik Gammelgd. som ejendom og ved særligt brev af 23/4 dette år erhvervede »tingpligtigheden og jurisdiktionen på samme gods«. Ved patent af 2/3 1854 blev so. indlemmet i Sønderborg a., og 20/8 s.å. blev det en del af Augustenborg herredsting.
Asserballe so. hørte i middelalderen under Fyns stift. Efter reformationen var en flensborgsk præst en kort tid »visitator«, men 1540 kom so. på ny under dette stift, hvortil det hørte indtil 1819, da der blev udnævnt en særl. biskop for Als og Ærø. 26/8 1864 kom so. under generalsuperintendenten i Slesvig, 1922 under det nyoprettede Haderslev stift. Indtil 1676 var det en del af det fælles provsti for Als, derefter hørte det under Als Sdr. herreds provsti, fra 1/5 1879 under Sønderborg provsti.
Johan Hvidtfeldt rigsarkivar, dr. phil.
Kettingskov hed tidl. Svelstrupskov (*1572 Schwelstrupschow), der må være skoven ved en forsv. landsby Svelstrup, hvis nøjagtige beliggenhed ikke er kendt. Ca. 1 km sø.f. Asserballe har at dømme efter marknavnet Husbytoft (*1649 Husbytofft) ligget en landsby Husby. Ved Vertemine lå to huse Trædholm (1604 Tredholm) og en gd. Pinnesholm, der blev nedbrudt o. 1600 og jorderne lagt under Gammelgård. Navnet er genoptaget som bebyggelsesnavn i nyere tid. I Asserballeskov lå gden Smørhole (1604 Schmörhoell). 1690 forklares det, at gden lå i en hule, og at bonden gav Notmark-præsten en afgift i smør af den. Det er næppe den sa. gd. som Smørholm i Notmark sogn.
J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.
Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 220 da., 2 ty.; 1884: 148 da., 9 ty.; 1912: 117 da., 40 ty., 2 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 500 da., 25 ty. (tilrejsende 64 da., 13 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 323 da., 5 ty., 11 S.; 11/4 1924: 273 da., 5 ty., 34 S.; 2/12 1926: 281 da., 7 ty., 41 S.; 24/4 1929: 278 da., 9 ty., 79 S.; 16/11 1932: 319 da., 4 ty., 81 S.; 22/10 1935: 301 da., 7 ty., 99 S.; 3/4 1939: 479 da., 17 ty.; 28/10 1947: 479 da., 2 ty.; 5/9 1950: 435 da., 0 ty.; 22/9 1953: 464 da., 1 ty.; 14/5 1957: 459 da., 4 ty.; 15/11 1960: 505 da., 6 ty.; 22/9 1964: 530 da., 3 ty.
Bjørn Hanssen redaktør
Skove: En del statsskov under Sønderborg distr., i alt 104 ha, fordelt på Blomeskobbel, 41 ha, Oleskobbel, 59 ha, og Græskobbel, 4 ha. Terrænet er gennemgående bølget. I Oleskobbel er det højt langs v.grænsen og falder herfra mod ø., hvor det langs stranden danner ca. 5 m høje skrænter til denne.
Desuden enkelte skove til gde.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Fredede oldtidsminder: En runddysse, 8 langdysser, to dyssekamre og 3 høje. – I skoven Blomeskobbel ligger en ualmindelig smuk gruppe mindesmærker, bestående af to langdysser og en runddysse; den ene langdysse er 53 m lang m. 69 store randsten og 2 kamre, der begge har dæksten; den anden langdysse er 34 m lang m. 54 randsten og 2 kamre, det ene m. dæksten på plads; runddyssen har 17 små randsten og dæksten over kammeret. I sa. skov er der langdyssen s. 1263 Gyngestenen m. rester af 2 kamre og en oval høj m. et dyssekammer uden dæksten. I skoven Oleskobbel ligger en dobbelt-langdysse m. et kammer uden dæksten i hver. En af højene er den ret store, men noget afgravede Arnkulhøj ved Gammelgd. – Sløjfet el. ødelagt: 4 langdysser, 4 ubestemmelige stengrave og 12 høje.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Under den prøjsiske administration hørte so. først til Augustenborg herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det Asserballe amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Asserballe, Asserballeskov og Kettingskov (m. Vertemine). Under Sønderborg forstdistrikt hørte Oleskobbel og Græskobbel.
Personregisterdistr.: Asserballe.
H. H. Worsøe arkivar, cand. mag.
I A. so. fødtes 1652 journalisten Jesper Als (el. Alsing), 1857 forf. Herman Bang, for hvem der findes en mindetavle på præstegården, hvor han er født, 1866 gymnastikpædagogen J. P. Muller, 1873 gårdejeren og politikeren Christen Ernst Christensen, 1876 husmand Chr. Becker.
Gudrun Ebbesen frue, cand. mag.
Litt.: J. Raben. Minder fra Asserballe So. I–II. Fra Als og Sundeved. 1959–60. Vider. V. 271–75. En landsbyvedtægt for Svelstrupskov 1661 i Jørgen Hansen. Die Flurverfassung der Dörfer auf der Insel Alsen. 1914. 95–97.