Bække sogn

(Verst-B. kom.), det største i hrd., omgives af Gesten og Verst so., Slavs hrd. (Vorbasse so.) og Malt hrd. (Lindknud og Læborg so.); mod Gesten dannes grænsen delvis af Drostrup å, mod Verst af Eskilbæk. Største delen af so. er ret højtliggende (Klebæk høje, 81 m, Guldbjerg, 77 m o.h.) m. moræneler, som dog på ret store arealer dækkes af flyvesand; det er dannet af den sidste istids vestligste fremstød, som her nåede omtr. til so.s v.grænse. Gennem so. går to sandede dalstrøg, et langs n.grænsen, dannet af en smeltevandsflod, der løb fra isranden mod Grindsted hedeslette, og et, der bugter sig s. om Kragelund og Bække og går ned mod Kongeåen; denne sidste breder sig mod s. til den hedeslette, hvorpå Bække enge og Kragelund mose ligger. Mod nv. i so. ligger den store Gispelmose. I so. er der nogle mindre plantager. Gennem so. går banen Kolding-Grindsted-Troldhede (Bække stat.) og landevejene Foldingbro-Bække-Kolding, Vejen-Asbo og Lunderskov-Hejnsvig.

Areal i alt 1960: 4581 ha. Befolkning 26/9 1960: 1650 indb. fordelt på 480 husstande (1801: 374, 1850: 591, 1901: 930, 1930: 1417, 1955: 1724).

I sognet byerne: Bække (*1231 Bæcky, 1330–48 Bekky; u. 1783) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 724 indb. fordelt på 222 husstande (1921: 318, 1930: 384, 1955: 785); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 25 levede af landbr. m.v., 345 af håndv. og industri, 87 af handel og omsætning i øvrigt, 53 af transportvirksomhed, 46 af administration og liberale erhverv, 31 af anden erhvervsvirksomhed og 134 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv s. 933 – m. kirke, centralskole (opf. 1959, arkt. Sigurd Madsen) m. realafd., bibl. (Verst-B. bibl., opret. 1908; 4250 bd.), missionshus (opf. 1920), forsamlingshus (opf. 1936), kom.kontor (opf. 1950), alderdomshjem (opf. 1950, arkt. Th. Henningsen), lystanlæg, stadion, kro (nævnt 1610), afholdshotel, filialer af Kolding Folkebank og Sparekassen for Vejen og Omegn, andelsmejeri (opret. 1888, omb. 1912), cementvarefabr., savværk, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Kragelund (* 1400t. Kraglundt, Offuer Kragelundt, 1499 Nedher Kraghelwndh; u. 1782) m. forskole; Asbo (1462 Asphowet) m. forskole og telf.central. – Saml. af gde og hse: Bække Mark; Skøde Mark. – Gårde: Skødegd. (*1400t.? Skiøde, 1562 Skøde, 1584 Skødegaard); Klebækgd.; St. Hamborg; Romlundgd.; Bækkegd.; Teglgd.; Asserholt; Sejgd.; Gammelgd.; Gundersvang (Guldbjerg); Asbogd.

B. so., der sa. m. Verst so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Malt, Anst og Slavs hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Verst so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 83. lægd og har sessionssted i Kolding.

Kirken består af kor, skib og v.tårn samt våbenhus mod n. Skibet er fra romansk tid, af granitkvadre på profileret dobbeltsokkel. Mod n. er et opr. vindue bev. i tilmuret stand, mens s.vinduerne hidrører fra en i senmiddelalder el. renæssancetid foretagen ombygning. De opr. døre er begge tilmurede; et tympanon, vel fra s.døren, m. en tronende Kristus ml. to små, knælende figurer (Peter og Paulus?) er indsat i korets s.mur (Mackeprang.JG. 174f.). Bev. er korbuen, m. skråkantede kragsten, hvorimod hele koret synes ombygget i senmiddelalderen. Over en høj kampestenssyld er murene af rå kamp, munkesten og enkelte kvadre; i gavlen ses tre rundbuede blændinger og flere savsnitskifter. Våbenhuset, af mursten, har svungen renæssancegavl og blændinger; det anvendes nu som redskabsrum. Hovedindgangen er nu i n.siden af det 1922 for frivillige bidrag opf. tårn (arkt. Hagerup, Kolding). Den partielt hvidkalkede kirke er tækket m. bly og tegl. Koret har fladt bræddeloft (forhen bjælkeloft) og skibet et kassetteret bræddeloft m. rosetter lignende Anst kirkes, men enklere. – På skibets n.mur er fundet spor af kalkmalerier. – Det murede alterbord omgives af et antependium. Altertavlen, skænket af Johanne Sørensen, f. Prüsse, 1941, er et maleri af Rud-Petersen (»Kommer, thi nu er alle ting beredt«) i udskåren ramme, tegnet af arkt. Helge Holm. Om den tidl. altertavle fra 1860 se Arch. 30/11 1912. Svære alterstager af sengotisk form. Den monolitte granitdøbefont, m. keglestubformet kumme, er antagelig romansk. Sydty. dåbsfad m. Habsburg-våben fra o. 1550. Et lille, udskåret krucifiks ved prædikestolen er vistnok eftermiddelald. Rigt udskåren prædikestol fra 1638 m. Kristus og evangelisterne i relief under karyatidebårne bueslag; lydhimmelen er delvis fornyet. Nyere, tarvelig staffering. Skibet har høje vægpaneler i renæssancestil (jf. Gesten og Egtved, Jerlev hrd.). Stolegavlene er fra omtr. sa. tid, slutn. af 1500t., degnestolen, m. foldeværksfyldinger, bærer sengotisk præg. Et orgelpulpitur er indr. over tårnrummet. Klokken er støbt af Adam Nielsen i Kolding år 1600. Nogle helgenfigurer fra kirken opbevares i museet på Koldinghus. – Et ligkapel er opf. 1963.

Skødegård, der tidl. hørte til Vorbasse so., henlagdes 1584, da kongen oprettede et fårehold her, til Bække so.; den blev også jagtgård. 1634 afskaffedes fåreholdet, og S. blev fæstegd. under Koldinghus. 1720 var den (6 tdr. hartk.) udlagt til ryttergods. Endnu på Pont.Atlas’ tid sås ruinen af et kgl. jagthus ved søen.

I so. fandtes tidl. en stor sten, Svingelands- el. Svinglingstenen, som blev kløvet i slutn. af 1700t. (ført til Nørholm og lavet til trappe og trug). Til denne sten knyttede et gl. sagn Saxos fortælling om, at Harald Blåtand var ved at føre den til sin moder Thyras gravhøj i Jelling, men opgav det, da en mand på hans spørgsmål, om han nogensinde havde set et menneske drage en større byrde, svarede, at han havde set hans søn Svend fornylig drage hele Danmarks rige til sig.

I so. nævnes 1583 en bebyggelse Kvodbøl som øde.

Skove: Spredt findes en del plantage, der tilh. egnens gde, således hører 21 ha under Gammelgd. (gdr. Jens Schelde). 15 ha plantage ejes af propr. S. Simonsen, Wissingsminde, Lunderskov.

Fredede oldtidsminder: En langdysse m. to ødelagte kamre og 14 høje, hvoraf de 7, alle mindre, ligger i en gruppe nordøstligst i so. Hertil kommer så Bækkemonumentet el. Klebæk høje (1638 Karls legoms høye): To høje og en række større, oprejste sten, hvoraf den ene har en runeindskr.; nyere undersøgelser har vist, at det i virkeligheden drejer sig om en imponerende skibssætning m. runestenen i den ene ende og den ene høj i den anden, idet den ene stenrække er fjernet; men de huller, hvori stenene har stået, kunne spores (Olfert Voss i AarbRibe. 1956–59. 660–70). – Sløjfet el. ødelagt: To langdysser og 117 høje. I den sløjfede Høghøj fandtes to flintdolke, skifersmykke, 3 ravperler, en pålstav og en guldspiralring. – Runestenen i Bækkemonumentet er 1,25 m høj; den stammer fra vikingetiden og bærer indskriften: Revne og Tobbe gjorde disse kumler efter deres moder Vibrog. En anden runesten, der nu står på en lille høj ml. kirken og vejen, blev 1810 fundet i kirkegårdsdiget; dens indskr. lyder: Tue, Ravns ætling, og Funden og Gnyble, de tre gjorde Thyres høj (DRun. 54–57). (Bill. I, s. 335). I Kragelund, ø. for Ribe-Vejle landevej, er fredede vejspor.

Litt.: John Kvist. Bække Sogn. 1936.