Barløse sogn

(B. kom.) omgives af Ørsted, Vedtofte, Turup, Holevad, Sandager og Kerte so. Til so. hører Bastholm og Småholme i Lille Bælt. So.s østl. del er et småkuperet, lermuldet bakkeland, hvorover der rejser sig adsk. fremtrædende bakkekupler som Myllerup Bjerg (72 m), der består af lagdelt ler, mens bakkerne ø.f. Kaslunde, der ved Kildemosegd. s. 462 når 72,2 m, indeholder istidssand. De er ligesom så mange andre bakker i denne del af Fyn opstået som isdæmmede søer. Den vestl. del af so., omkr. Barløse, er mere ujævnt bakket, med bugtede sandrygge, der antagelig er spalteudfyldninger i en isrand. En af disse når s.f. Barløse til 56 m (trig. stat.), og hele partiet begrænses i v. af en lavtliggende, jævn sandslette, en hedeslette, med noget eng (Grindsmose, Langemose) og so.s eneste skov, Barløseborg skov. Ved s.grænsen løber Pugemølle å mod v. i en dybt nedskåret dal. Gennem sv.hjørnet af so. går landevejen Middelfart-Assens. – Den lille ø Bastholm (6,2 ha) og de to Småholme (1,3 ha) i Lille Bælt under Årø er alle tre ubeboede, lave øer, med morænekerner og (på Bastholm) lidt mose og marint forland i s. Højeste punkt på Bastholm er 3,4 m (trig. stat.).

Areal i alt 1950: 1674 ha. Befolkning 7/11 1950: 849 indb. fordelt på 237 husstande. (1801: 539, 1850: 675, 1901: 855, 1930: 914). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 511 levede af landbrug m.v., 202 af håndværk og industri, 26 af handel og omsætning, 18 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv og 69 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Barløse (1393 Bardeløse; u. 1791) m. kirke, præstegd. (nedbrændt 1859 og flyttet mod ø.), skole (nybygget 1937, arkt. H. C. Andersen), forskole, sognebibl. (opret. 1942, 800 bd.) i forsamlingshus (opf. 1906), ml., andelsmejeri (»Bregnehøj«, opret. 1891), andelskølehus (opret. 1949) og vandværk (anl. 1910); Barløse Tårup (1472 Taarop, Toropp, *1492 Barløstorp; u. 1791); Bæring (1393 Berdinghe; u. 1791); Myllerup (1504 Myldroppe; u. 1792); Kaslunde (*1455 Kalslunndth; u. 1792) m. skole (opf. 1879), andelskølehus (opf. 1949), vandværk (anl. 1906) og trævarefabrik. – Saml. af gde og hse: Dyrhøje (1508 Dyrehoygh); Langemose m. andelskølehus (opf. 1953); Grindsmose; Salbrovad m. vandværk (anl. 1935) og telefoncentral. – Gårde: Barløsegd. (15,5 tdr. hartk., 87 ha, hvoraf 4 skov; ejdsk. 200, grv. 129); Skovlund (14,6 tdr. hartk., 89 ha; hvoraf 3 skov; ejdsk. 215, grv. 127); Barløseborg (15,2 tdr. hartk., 88 ha, hvoraf 2 skov; ejdsk. 200, grv. 125); Stuegd. (1600 Stuen); Fåremosegd. (1600 Formoße); Pugemølle (1559 Puge Mølle), vandml.

B. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Bågø so. So. udgør 3. udskrivningskr., 198. lægd og har sessionssted i Assens.

Den højtliggende, hvidkalkede kirke, der nu er en langhusbygn. på i alt 4 hvælvingsfag, har i romansk tid haft skib, kor og apsis, opf. af kvadre over profileret sokkel. S.siden af skibet er tækket med bly, n.siden, tårnet og våbenhuset med cementsten. Af den ældre kirke er v.gavlen, der ses i mellemste tårnrum, og dele af n.muren i behold; denne sidste omfatter langhusets 2 vestl. fag; nø.hjørnet kan endnu skimtes, og tidl. kunne man finde spor af den tilmurede n.dør. I gotisk tid er kirken helt ombygget. Kor og apsis nedreves, og kirken forlængedes mod ø. i skibets bredde, idet dog også s.muren synes helt nymuret ved denne lejlighed. Ø.gavlen, i hvilken er indmuret apsiskvadre og brudstykke af en romansk gravsten, har en ret rig, blændingsprydet gavlspids. En lign. blændingsdekoration (brede blændinger m. tvedelte buer, båret af dværgsøjler) findes på det ligeledes i sen. middelalder opf. brede v.tårn og er i slægt m. den finere dek. på kirken i Sandager. I tårnets n.mur er udsparet en ligeløbende trappe op til klokkestokv. På tårnets n.side en bindingsværkskvist (en »ark«) m. årst. 1609; herunder hænger den ene af kirkens klokker. Tårnrummet har stjernehvælv og spidsbuet arkade ind mod skibet. Våbenhuset på kirkens n.side er sengotisk.

Altertavle, maleri: Kristus hos Martha og Maria. Svære alterstager m. årst. 1589 og Morten Brok og fru Anne Skovgaards våben. Kalkstensfont fra 1906; sydty. dåbsfad o. 1550. Prædikestol s. 463 1616 m. evangelistrelieffer og hjørnehermer. Lysekrone skænket 1948 af J. C. A. Carlsen-Skiødt, Series pastorum 1949 af sa. To klokker, den ene støbt 1731 af J. B. Holtzmann, den anden 1799 af D. C. Herbst. – Gravsten: 1) romansk, af granit, m. lille kors, udv. i kirkens ø.gavl. 2) kannik i Odense hr. Peder Brok, † 1486 (CAJensen. Gr. nr. 6). 3) figursten over sgpr. og provst Hans Andersen, † 1675, hustruerne Anna Andersdatter og Karen Christensdatter samt en søn. Under koret muret begravelse for slægten Brok.

Barløsegård var tidl. en hovedgd., som i 1400t. og 1500t. tilhørte en slægt Brok. 1461 nævnes Anders Mortensen (Brok), 1508 væbn. Morten Andersen (Brok) og 1511 Anders Mortensen (Brok) i B. Peder Brok († 1551), der nævnes til B. 1533 og 38, formodes at være søn af Morten Andersen og slægtning af den under kirken nævnte kannik Peder Brok. Han fulgtes af sønnen, landsdommer i Fyn Morten Brok († 1591 som denne slægts sidste mand). Hans enke, Anne Jørgensdatter Skovgaard († tidligst 1607) synes derpå at have ejet gden, som 1606 tilhørte datteren Anne Brok, enke efter Erik Mogensen Mormand († senest 1603). Deres datter Birgitte Mormand bragte ved ægteskab B. til Christoffer Steensen til Grimstedgård, som 1636 skødede den til hr. Jørgen Brahe til Brahesborg (se s. 470), hvorunder den blev (o. 1700 godt 22 tdr. hartk.) til 1830, da den solgtes (skøde 1833) for 12.000 rdl. til Hans Dinsen. Sen. ejedes den af Johan Ludv. Ammentorp og 1850 af dennes enke. Marie Kirstine Ammentorp, f. Mose. 1855 ejedes B. af Hans Carlsen, hvis enke 1887 solgte den for 94.000 kr. til svigersønnen Mads Larsen, som 1928 afstod gden til sønnen Fr.V. Larsen. Nuv. ejer (fra 1947) kapt. O. C. Jørgensen.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 513–14.

En bebyggelse Ellidt, 1662 bestående af en gård og et hus, har ligget i so. En mølle Dybemølle (1662 Deye Mølle, 1682 Dybemølle) har rimeligvis ligget ved åen, der danner sognets s.grænse.

Skove: Barløseborg skov (47 ha) tilhører Brahesborg (Gamtofte so.). Terrænet i den vestl. del noget bakket, østl. fladt og lavere. Træartsfordelingen er: bøg 31 ha, eg og andet løvtræ 7 ha og nåletræ 9 ha. Enkelte mindre skove tilhører gårde som Barløsegård, Skovlund og Barløseborg. Basselund i sognets nordøstl. hjørne er delt i mange parceller.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der er sløjfet 11 høje, beliggende n., sø. og sv.f. Barløse.

Bastholm hørte tidl. til kirken (efter sagnet skænket den af en konge, som frelstes fra at lide skibbrud ved, at Barløse kirke kom til syne i det farlige øjeblik), til hvilken den gav lys. Den er sen. solgt af kirkeejeren, og tilhører nu gdr. Poul Hansen, Bågø.

Maleren Danqvart Dreyer levede sine sidste år i et bolsted i Barløse, hvor han døde 1852.

Fællesmejeriet i Kaslunde oprettedes 1875 og havde i beg. visse træk fælles med de sen. andelsmejerier, men allr. 1876 begyndte man at købe mælk fra andre leverandører, og 1900 gik mejeriet over i enkeltmandseje, nedlagdes 1940. En mindesten for mejeriet og dets 8 stiftere er rejst 1940.

Litt.: R.J. Jensen. En Mindekrans, AarbOdense. II. 1914. 116. Sa. Fra Svenskekrigens Tid, sst. III. 1915. 367–77. J. C. A. Carlsen-Skiødt, sst. XIII. 1925. 559–601. FynskHj. II. 1929. 97 f.; VI. 1933. 154–57; X. 1937. 181 f.