Bodum sogn

(B.-Ydby kom.), opr. en ø, men ved landhævning siden stenalderen forvandlet til en halvø, omgives af Limfjorden (Næssund, Skibsted fjord) samt Ydby so., hvorfra det skilles ved Brokær, et tidl. sund, hvis sidste rester er vigen Doverkil, der ved en vejdæmning over til Doverodde er afspærret fra Limfjorden. Den vestl. og sydl. del af so. (Bodum bakker) er et af kløfter gennemskåret landskab, der med sine smukke bevoksninger af lyng og plantage er et søgt udflugtssted. Højeste punkt er Kløvenhøj (41 m). Resten af so. har mest jævne jorder, omgivet af en bræmme af marint forland, og af ret sandet beskaffenhed, men i øvrigt ganske gode. Til so. hører øen Lindholm (65 ha). En landevej fører fra Bodum by over Doverodde til hovedvej A 11.

Areal i alt 1241 ha. Befolkning 1/10 1955: 415 indb. fordelt på 110 husstande (1801: 223, 1850: 388, 1901: 447, 1930: 434).

I so. byen: Bodum (1344 Bothum; u. 1793) m. kirke (ved Doverkil), præstegd., skole, forsamlingshus (opf. 1912), missionshus (opf. 1913) og maskinstat. – Gårde: hovedgd. Gl. Bodum Bisgård (1600 Bodum bisgrd) (15,6 tdr. hartk., 75 ha; ejdv. 345, grv. 153); Ny Bodum Bisgård; Burhøjgd.; Bodum Præstegd. (1688 Bodum Prestegaard); Brunsgd. (1686 Brunsgaard); Snever (1699 Snever); Sletsgd. (1700 Sletzgaard); Siggd. (1664 I Sig); Skindhøjgd. (1694 Schindhøi).

B. so., der sa. m. Ydby so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vestervig so. So. udgør 5. udskrivningskr., 238. lægd og har sessionssted i Vestervig.

Kirken er en romansk granitkvaderkirke bestående af kor og skib, med våbenhus i v. fra 1880–81, hvor der ses fundamentrester af et m. skibet jævnbredt, måske senromansk tårn. Kor og skib har skråkantsokkel; i det ydre er kvadrene så stærkt omsatte, at ikke ét opr. vindue er bevaret på plads; kun korets ø.vindue står som indvendig niche. Begge de gl. døre er tilmuret, og indgangen er nu i v. I en sokkelkvader på skibets n.side er indhugget et ejendommeligt tavlemønster. I det indre, der har bjælkelofter, er alle vægge kvaderklædte, triumfgavlen helt til tops; korbuen står velbevaret m. profilsokkel og ensartede kragbånd. Kirken har seks nyere, fladrundbuede, falsede vinduer, 1 + 1 i koret, 3 (i s.) + 1 i skibet. Kirken står nu m. s. 667 blanke kvadre, hvide kalkstriber om vinduer og under sugfjæl; våbenhuset er hvidkalket. Tagværkerne, m. rester af gl. egetømmer, er blytækt, våbenhuset har skifertag. N.f. våbenhuset ligger tre romanske vindueskvadre, hvoraf de to har dannet cirkelvindue; på den ene af disse to fremspringende menneskehoveder. Stammer vistnok fra Bodum Bisgård; se ndf. – På triumfmuren fandtes tidl. kalkmalede våben fra 1701 for Holger Thott († 1695) og Helvig Rosenkrantz (Bodum Bisgård).

Inventar. Alterbord af renæssancepanel fra o. 1600. Altertavle af Næssund-type, o. 1590 (sml. Villerslev), firsøjlet, m. tre trekanttopstykker. De malede nadverord i sidefelterne er opr., mens midtfeltets krucifiksbillede er sign. Jens Jensen Thrane 1701 (rest. 1868 og sen.). Alterstager (som Odby), skænket 1625 af »Her Christen i Bodum oc hans Hustru«. Romansk alterkrucifiks af Limoges-arbejde, o. 1250, i Nat.mus. Romansk granitdøbefont, variant af tybo-typen (Mackeprang. D. 407). Nyt dåbsfad. Lille korbuekrucifiks af Sjørring-type, o. 1375 (jf. Søndbjerg-Odby) på spinkelt kors m. evangelistfelter. Nyere staffering. Prædikestol af Næssund-type 1584, m. samtidig himmel; nystafferet 1925 (Harald Munk). Stoleværk 1878, orgel 1955, pulpitur delvis fra 1879 nedtaget 1955, pengeblok 1811, lampetskjold o. 1700 (over prædikestol). Støbestålsklokke 1871 (Bochum). – Gravsten. 1) O. 1625 over sgpr. og provst Christen Jensøn Morsing († 1625) og hustru, på korets s.væg. 2) O. 1650 over sgpr. Claus Christensen Morsing († 1652) og hustru, m. livfuldt relief (Kristus som verdensdommer m. fire forbedere, borgerlige våben), på korets n.væg. – Om møntfund i kirken se ndf.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 693–700.

Bodum Bisgård (c: B. Bispegård) tilhørte i middelalderen Børglumbisperne. Der vides dog meget lidt om deres gods i Refs hrd. 1361 pantsatte bispestolen sine ejendomme i Bodum og Ydby sogne til Esger Havel, som 1367 overdrog dem til kong Vald., og 1435 mageskiftede bisp Gert i Børglum gods med prior Jens i Dueholm, hvorved bispestolen bl.a. fik en gård i Bodum. Der synes dog ved begge disse lejligheder kun at være tale om bøndergods. Bodum Bisgård er rimeligvis identisk med Bodumgård, som Henrik Stampe (slægten Stampe af Klarupgård) († ca. 1539) 1537 skødede til sin søstersøn Thomas Galskyt, hvis søn Christoffer Galskyt ejede den 1568. I beg. af 1600t. synes B. at have tilhørt Ove Lunges enke Anne Maltesdatter (Sehested) († 1621), hvis svigerdatter Sophie Steensdatter Brahe († 1659), enke efter Jørgen Lunge († 1619), i hvert fald ejede den. Deres datter Margrethe Lunge († 1653) var først g. m. Mogens Bille († 1648), derefter med rigsråd Christen Skeel († 1659), hvis sønner Otte og Mogens Skeel arvede gården (24 tdr. hartk.). Sidstn. († 1694) blev sen. eneejer, og 1698 testamenterede hans enke Helle Helene Rosenkrantz den til sin sindssyge søster Helvig Rosenkrantz, Holger Thotts enke, † her 1707. Sønnen kapt. Oluf Thott måtte 1732 pantsætte B. til Henrich Lasson (slægten Lasson II) († 1732) til Åkær, hvis enke Christiane Dorothea v. Rheder 1735 lod sig den (16, 65 og 207 tdr. hartk.) udlægge for 8000 rdl. 1739 indløstes den dog fra hende af Henrich Lassons faster, kancellirådinde Anne Jensdatter Lasson († 1747) til Rødslet, som 1745 solgte den til Ernst Hjelm Andersen Hviid. Han solgte 1746 B. til kommerceråd Niels Andersen Sommer i Thisted, der 1753 opførte nye bygn. (tre teglhængte bindingsværksfløje) og anlagde haven. Af hans dødsbo købte justitsråd Peder Severin Fønss 1789 på auktion B. (16, 77 og 267 tdr. hartk.) for 32.350 rdl. 1793 lagde han den efter bevilling af 1792 under stamhuset Todbøl, men fik 1799 tilladelse til at afhænde stamhuset mod at erstatte det med en fideikommiskapital på 100.000 rdl., hvorefter han 1804 solgte den (16, 56 og 201 tdr. hartk.) for 46.000 rdl. til Hans Hansen senior. Denne skødede straks efter B. (31 tdr. hartk., hvoraf 15 ufri) og tiender (24) for 17.000 rdl. til Lars Toft Kjærulf († 1850). Den tilhørte derefter Poul S. Breinholt († 1897), som 1884 solgte den (16 tdr. hartk.) for 105.000 kr. til N. Buch, men tilbagekøbte den 1893 og afhændede den 1895 til N. L. Bruhn, hvis enke 1915 solgte den for 162.000 kr. til G. A. H. Stender. Hans enke afhændede den 1917 for 190.000 kr. til landbrugskandidat Carl C. Sørensen († 1948), der øgede gårdens omfang til 17 1/2 tdr. hartk. Hans enke solgte den 1956 til J. Krabbe for 513.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Kr. Andersen i C. Brunsgaard og Henry Pedersen. Landet mod Nordvest. I. 1946. 110–11, hvor ejerrækken er delvis uoverensstemmende med den her anførte.

Vedrørende gårdens ældste historie se også ndf.

I de side Brokær Enge, opr. et smalt Sund ml. Skibsted Fjord og Doverkil, ligger et lille Voldsted, Voldhøj. En gl. Hulvej fører fra Ø. ad Langdal ned gennem Bakkerne til Engen lige ud for Voldstedet. Dette bestaar af en ganske lille nærmest kvadratisk Borgbanke (en Motte), der maaler ca. 18 × 18 m ved Foden, omgivet af en Grav og en svag Vold, der nærmest har s. 668 Karakter af en Dæmning. Formodentlig har der fra det faste Land til Borgen været en Bro, hvoraf der dog nu ikke er Spor. Der er aldrig paa Voldstedet gjort Fund af nogen Art.

Litt.: Danske voldsteder. Tisted amt. 1957. 231–38.

1344 nævnes væbneren Anders Jensen »van Bothum« (mul. af slægten Benderup). 1348 omtales hans da afdøde broder Ivar Jensen »de Bothum« og 1457 optræder væbn. Ivar Eriksen »in Bothum«. Det er ikke givet, at dette Bodum har noget at gøre med Bodum Bisgård; denne adelige sædegård må nok snarere sættes i forb. m. borganlægget Voldhøj i Brokær.

Litt.: Danske voldsteder. Tisted amt. 1957. 231–38.

Parcelgården Ny Bodum Bisgård (9 tdr. hartk.) blev opf. 1861 af Poul S. Breinholt, der 1882 solgte den til J. Christian Pedersen. Sen. kom den til Søren Krabbe, der 1923 solgte den for 150.000 kr. til Statens jordlovsudvalg til udstykning.

Gdene Ballumgård (1664 Balumgrd), Ved Leddet (1664 Wed Leed, 1688 Ved Ledet), Kongensgård (1608 Kongensgrdt) og Pilegård (1512 Pilegord) har tidl. ligget i so.

Under arbejder i Bodum kirke 1880 fandtes under kirkens gulv 1070 mønter, den yngste fra 1626. Pengene er sandsynligvis skjult under kejserkrigen.

Fredede oldtidsminder: En langhøj og 33 høje, hvoraf den store Gravenhøj er ret forgravet; også Oksdalhøj er ret anselig. – Sløjfet el. ødelagt: 44 høje.

I so. fødtes 1788 boghandleren Jacob Deichmann.

Litt.: Aarb Thisted 1918. 66–68 og 1922. 309–10 (om degne). A. Christensen. En Foregangsmand i Thy [P. Breinholt], sst. 1921. 231–47. Sst. 1931. 153–54 (om visitatsindberetninger). A. Sørensen. Lidt om Færgefarten over Skibsted Fjord, sst. 1955. 372–74.