Dronningborg sogn

(D. kom.) omgives af Lem og Gimming so., Randers fjord samt Randers kbst. En bakkeknude i so.s vestl. del når 60 m og har underlag af tertiært, plastisk ler m. askelag, som kommer frem i en forladt lergrav. Resten af so. har mere jævne former og består dels af god morænejord og dels af hævet stenalderhavbund langs fjorden. I so. Dronningborg skov. Bebyggelsen har s. 768 karakter af forstad til Randers. Gennem so. går jernbanen Randers-Hadsund og landevejen ml. de sa. byer.

Areal i alt 1961: 514 ha. Befolkning 26/9 1960: 2746 indb. fordelt på 853 husstande (1801: 72, 1850: 115, 1901: 590, 1930: 1282, 1955: 2294). – Efter erhverv fordelte kom.s befolkning sig 1950 i flg. grupper: 130 levede af landbrug m.v., 1157 af industri og håndværk., 312 af handel og omsætning i øvrigt, 98 af transportvirksomhed, 169 af administration og liberale erhverv og 221 af aldersrente, pension, formue olgn.; 25 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byen: Dronningborg, der er en forstad til Randers, m. kirke, kommuneskole (Rismølleskolen, opf. 1959, arkt. Buhl og Klithøj, som forbundsskole for D. og Gimming-Lem kom.), åndssvageforsorgens eksternatskole (i den gl. skole), kommunekontor, alderdomshjem (opf. 1955, arkt. Buhl og Klithøj), sportspl., biograf, filial af Randers Diskontobank og jernbanehpl. I byen flere større industrivirksomheder:

A/S Vognfabrikken Skandia, Udbyhøjvej 66, fabrik for jernbanevogne, tankbiler og sænksmedegods, grl. 1861 af firmaet Peto, Brassey & Betts, A/S 1929. Aktiekapital 2 1/2 mill. kr. 1962: 711 arb., 162 funktionærer (G. Nørregaard. Skandia. 1961).

A/S Dronningborg Maskinfabrik, Udbyhøjvej 113–15, fabrik for mejetærskere, tærskeværker, kværne, halmpressere, grl. 1894 af M. Kr. Nielsen, A/S 1930. Aktiekap. 550.000 kr. 1962: 450 arb., 100 funktionærer.

A/S Danar, Udbyhøjvej 87, radiatorfabr., grl. 1937 af H. Hollesen som A/S. Aktiekap. 4 mill. kr. 1962: 225 arb. og funktionærer.

A/S Elsug, Udbyhøjvej 146, fabr. for støvsugere, grl. 1950 af landsretssagf. Bogh, murerm. Uttrup og cykelhandler Mikkelsen som A/S. Aktiekap. 76.000 kr. 1962: 32 arb., 8 funktionærer.

Den ældre bebyggelse Torupkær er nu helt indesluttet i byen. – Gårde: hovedgd. Dronningborg (*1550 Drottningborrigh) (23,9 tdr. hartk., 137 ha, hvoraf 33 skov; ejdv. 450, grv. 233); hovedgd. Bjellerup Ladegd. (1578 Biellerup Ladegaard), udstykket; Rahrseje (16,3 tdr.hartk., 67 ha; ejdv. 350, grv. 171); Marienborg.

D. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Støvring og Galten hrdr.s provsti, Århus stift, hører under 67. retskr. (Randers byret) og har tingsted i Randers, under 44. politikr. (Randers), 40. lægekr. (Randers), under Randers amtstuedistr. m. amtstue i Randers, 46. skattekr. (Hobro), Randers a.s skyldkr. og a.s 2. folketingsopstillingskr. (Randers). So. udgør 4. udskrivningskr., 386 b. lægd og har sessionssted i Randers.

Opførelsen af kirken (arkt. Peer Kock) i nygotisk stil begyndtes 1953; endnu er kun skib og våbenhus (på tårnets plads) opf.

Bjellerup Ladegård tilhørte sa. m. byen B. Mariager kloster, fra hvilket den 1552 kom til kronen, hvorefter den var ladegd. til Dronningborg slot. Sen. lagdes den under Dronningborg rytterdistr., og da dette ophævedes og 1765 blev stillet til auktion, købte kbmd. Jens Rudolfsen Bay den ældre i Randers († 1781) 3 parceller af B. L.s og Mariagerklosters hovedgårdstakst, i alt 28 1/2 tdr. hartk. samt 64 tdr. hartk. bøndergods for 13.598 rdl. og oprettede heraf en ny gd. s. 769 m. navnet B. L. Denne tilhørte 1778 Hans W. Randrup († 1799), hvis enke Helene J. Bredsdorff 1799 ægtede Joh. Fr. Nielsen. Få år sen. tilhørte gden (uden gods) Gerhard Fasting, som 1806 fik tilladelse til at udstykke den i 36 parceller, så at han selv kun beholdt 17 tdr. hartk. Han døde 1808, og hans enke Severine Møller ægtede 1809 tiendekommissær Hans Hemmer Broch († 1855), hvis søn L. B. F. Broch 1875 solgte B. L. (26 tdr. hartk.) for 172.000 kr. til N. Mogensen, der 1896 solgte den for 165.000 kr. til gross., etatsråd Johan Martin Christoffer Ankerstjerne († 1913). Gden kom derpå til Randers Amts Husholdningsselskab, der 1918 overdrog den for 312.000 kr. til et konsortium. 1930 købtes den af Randers kom., som efter at have fraskilt en del arealer 1954 solgte hpcl. (38 ha) til landsretssagf. K. Vester-Petersen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VI. 86–88. C. Rise Hansen i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 36–40.

Hovedbygn., der er opf. 1877–78 af N. Mogensen Haslund, er et grundmuret hus m. en midtfløj i én etage og for hver ende en to-etages tværfløj, alt på en høj kælder.

Bjellerup teglværk anlagdes af etatsråd Johan Ankerstjerne, men nedbrødes 1922, da leret var dårligt og vanskeligt tilgængeligt.

Af Bjellerup Ladegd.s enge kom 17 tdr. hartk. 1765 under Støvringgd.; 1804 udparcelleredes 30 parceller, og de resterende 7 tdr. hartk. udstykkedes 1807 i 39 parceller.

På auktionen over Dronningborg ryttergods 1765 købte kbmd., etatsråd Ditlev Kirketerp for 60.605 rdl. en del parceller af Bjellerup Ladegd.s og Mariagerklosters hovedgårdstakst (53 1/2 tdr. hartk.) kaldet Dronningborg hovedgd., samt tiender og gods (102 og 374 tdr. hartk.); han skødede 1775 gden (63, 102 og 304 tdr. hartk.) for 70.000 rdl. til major, kmh. Christian Frederik Juul († 1821). 1784 solgtes gden til sukkerraffinadør Niels Ammitzbøll († 1805), og godset fraskiltes. 1803 skødedes D. til oberst Tycho v. Arenstorff til Trudsholm († 1844), der udparcellerede gden. 1850 tilhørte den (23 tdr. hartk.) landvæsenskommissær, kammerråd N. Langballe († 1870), derefter hans søn H. F. M. Langballe, efter hvis død 1907 den (26 tdr. hartk.) straks solgtes for 230.000 kr. til et konsortium, som s.å. afhændede den til cand. jur. Hilmar Stilling. Efter hans død 1938 overtoges D. af enken Tonnie Winsløw, fra 1947 af sønnen Jørgen Stilling. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I. 327–28. Ejler Haugsted i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 31–35.

Hovedbygn. er opf. 1907 af cand. jur. Hilmar Stilling. Det er et grundmuret hus m. en hoved- og en mansardetage over høj kælder og står gulkalket m. hvide, knækkede chambrandler om vinduerne, hammerliséner på hjørnerne, samt til gårdsiden en midtrisalit m. rundbuet indgangsdør, indrammet af palmetliséner.

Dronningborg teglværk nedlagdes 1908.

Rahrseje tilhørte længe fam. Rahr. 1910 forøgede N. P. Nielsen gdens størrelse til 16 tdr. hartk. 1954 overtoges den efter G. Skovsgaard af P. la Cour.

Litt.: DStørreGde. I. 329–331.

Sørup ejedes o. 1400 af Erik Nielsen (Abildgård), hvis søn Niels Eriksen (Abildgård) 1407 skødede S. til sin frænde bisp Niels Jakobsen Lunge i Strängnäs; den var da pantsat for 90 lødige mark til bisp Peder i Roskilde (tidl. Århus). 1504–44 ejedes den af væbneren Marqvard Lauridsen (Ferke), der vist 1547 overdrog den til Hans Stygge til Holbækgd., som 1551 mageskiftede den til kronen, hvorefter den lå under Bjellerup Ladegd. (Paul Gleerup. Hovedgden S., i AarbRanders. 1931. 48–89).

Hvidemølle grundlagdes 1617 og forsynedes m. bindingsværksbygn. af rådmand Mogens Nielsen 1643; 1876 indlemmedes H. i Randers kbst. og nedbrødes (Henning Heilesen. Hvidemølle i Randers, AarbRanders. 1961. 115–28).

Rismøllegård var opr. en vandmølle; dens mølleskyld overførtes o. 1780 til Dronningborg vejrmølle, der 1897 omdannedes til maskinfabrik; denne flyttedes efter en brand 1915 til Udbyhøjvej, se ovf.

Flere byer i so. er forsv.: Bjellerup og Torup byer nedlagdes ved Bjellerup Ladegd.s oprettelse 1552. Desuden lå i so. Voldum (*1367 Woldum Mark, *1450 Wollum), undertiden forvansket til Vallev olgn., Hyging (*1464 Hyging) og Stigstrup (*1464 Stistrup, 1477 Stigstrvp). s. 770 Om de tre sidstn. var der i sidste halvdel af 1400t. stridigheder ml. Randers by og Vor Frue kloster i Randers på den ene side og Mariager kloster på den anden. Se i øvrigt ovf. s. 622. – Gden Sørup (1407 Syøthorp), om hvis historie se ovf., har ligget i den nordl. del af so. 1850 er der oppløjet grundsten og munkestensmurværk.

Skove: Ø. i so. ligger den under Dronningborg hovedgd. hørende Dronningborg skov, 33 ha, hvoraf ca. 1/3 er dækket af nåletræ, mens 2/3 bærer løvskov, bestående af træarter som elm, ahorn, asp og eg. Jorden er meget stiv lerjord, der i nogen grad vanskeliggør træartsvalget. Skoven ejes af godsejer Jørgen Stilling, Dronningborg hovedgd.

Fredede oldtidsminder: En høj på Dronningborg mark. – Sløjfet el. ødelagt: 6 høje. – På Fjordvej er fundet et smukt hængekar og to store spiralarmringe fra yngre bronzealder.

D. so., der tidl. under navn Randers Skt. Mortens østre landdistrikt udgjorde en del af Randers kom., blev 1904 en selvstændig kom.; den havde kirke sa. m. Randers Skt. Mortens so. indtil D. kirke opførtes 1953.