Haderup sogn

(H. kom.) omgives af Viborg a. (Vridsted og Resen so. i Fjends hrd.), Grove so., Hammerum hrd. (Simmelkær so.), Hodsager so., Hjerm hrd. (Borbjerg so.) samt Sevel so. Grænsen til Viborg a. dannes af den betydelige Karup ås løb i en ret smal, recent dal, der ved lave skrænter er skilt fra den nedre flodterrasse. På denne ligger, takket være de gunstigere fugtighedsforhold, den gl. landbrugsbebyggelse, dels i nær kontakt m. åengene og dels i nogen afstand fra disse, hvor den nedre terrasse ved endnu en kant går over i en ældre, højereliggende flodslette, og mens den første hælder mod nv., sa. vej som Skive å, skråner denne svagt mod sv. På tværs af den højere flodterrasse strømmer Haderup bæk m. tilløbet Feldborg bæk til Skive å, mens Lilleå på skellet til Hodsager so. har afløb til Storåen. De sandede hedeslettejorder er ret tyndt bebyggede, og der er store plantager på dem (Ndr. og Sdr. Feldborg plantager), men også en del lynghede og moser. Ved Haderup å ligger Gindeskov krat. Landskabet omkr. Skive å er ganske meget besøgt, ikke mindst af lystfiskere. Længst i s. går hovedvej A 16 (Viborg-Holstebro), hvortil støder en vej fra Herning.

Areal i alt 1962: 9934 ha. Befolkning 26/9 1960: 1925 indb. fordelt på 533 husstande (1801: 427, 1850: 750, 1901: 1209, 1930: 1588, 1955: 1874). Tallene for 1801 og 1850 er inklusive det i 1893 oprettede Grove sogn. – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 1023 levede af landbr. m.v., 462 af håndv. og industri, 74 af handel og omsætning i øvrigt, 93 af transportvirksomhed, 92 af administration og liberale erhverv, 13 af anden erhvervsvirksomhed og 152 af formue, rente, understøttelse olgn.; 16 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Haderup (1330–48 Haddorp, 1464 Haddrop; u. 1795) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 407 indb. fordelt på 129 husstande (1955: 324); fordelingen efter erhverv var flg.: 80 levede af landbr. m.v., 146 af håndv. og industri, 31 af handel og omsætning i øvrigt, 40 af transportvirksomhed, 57 af administration og liberale erhverv, 5 af anden erhvervsvirksomhed og 43 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1958, arkt. P. Hempel) m. sognegård og afdelingsbibl., missionshus (opf. 1923, arkt. Ginnerup), kom.kontor, landpolitistat., alderdomshjem, s. 327 apotek (opf. 1903), sportsplads, lystanlæg m. museum, restauration og campingplads, kro, Haderup Andelskasse, filial af Skive Diskontobank, mejeri, rutebilstat. (opf. 1963) og telf.central; Over Feldborg (*1486 Felborg, 1577 Ofver Feldborre) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 401 indb., fordelt på 136 husstande (1955: 350); fordelingen efter erhverv var flg.: 47 levede af landbr. m.v., 195 af håndv. og industri, 23 af handel og omsætning i øvrigt, 35 af transportvirksomhed, 23 af administration og liberale erhverv, 4 af anden erhvervsvirksomhed og 73 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. filialkirke, centralskole (opf. 1958, arkt. P. Hempel) m. sognegård, bibl. (i skolen; opret. 1892; 4250 bd.), andelsmejeri (opf. 1908, arkt. Lind), tekstilfabr. (i tidl. forsamlingshus, ca. 20 ans.), filialer af Holstebro Bank og Simmelkær Sparekasse, sportsplads, ml., teglværk og telf.central; Høstrup (1479 Heisdrup, 1489 Høgstrop; u. 1790); Fårbæk (1479 Forbeg) m. forsamlingshus (opf. 1925) og andelsmejeri (opf. 1893). – Saml. af gde og hse: Neder Feldborg (*1486 Felborg, 1571 Neder Feldborg); Egelund (*1466 Eegelund, 1510 Jeghilwndh); Vivtrup (1552 Wøyutrup); Løvig (*1490 Løguig); Haderis (*1490 Hadtriis aae, 1496 Hadderijs; u. 1793); Reshøj Hse; Stavlund (1597 Staufflund); Stavlund Hede; Egelund Hse; Feldborg Hede. – Gårde: Hagebrogd. (1683 Houbrou gaard); Højsgd. (1683 Høysz s. 328 Gaard); Vormstrup (*1464 Wormstrop); Sandvildgd.; Østergd.; Gilsbjerggd. (1496 Giffwelssborg); Mosegd.; Engholm; Højgd.; Feldborggd., skovridergd.

H. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Hjerm og Ginding hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ryde so., bortset fra at Haderup so. hører under 3. folketingsopstillingskr. (Holstebro). So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 165. a og b lægd og har sessionssted i Holstebro.

Kirken består af kor og skib, tårn mod v. og korsarm mod s. Kor og skib er fra romansk tid, af granitkvadre, koret på profileret dobbeltsokkel, skibet på alm. skråkantsokkel. I koret er mod ø. og n. bev. 2 opr. vinduer (tilmurede). Et par romanske vinduesoverliggere er bev. på kgd. De opr. døre, den sdr. m. profileret tympanon, er begge tilmurede. Korbuen, m. profilerede kragsten, er udv. Kor og skib har fladt loft. Tårnet og korsarmen er begge sengotiske tilføjelser af munkesten og udflyttede kvadre. Tårnet, der er rest. 1758 (på s.siden læses dette årst. og initialerne PF AP), har nu lavt pyramidespir. Tårnrummet, m. seksdelt ribbehvælv og stor rundbue (nu blændet) mod skibet samt dør mod s., tjener som forhal, idet et vistnok senmiddelald. våbenhus foran s.døren er nedbrudt. Den hvælvede korsarm er gennem en stor rundbue forbundet m. skibet. I korsarmshvælvet er fremdraget et lille kalkmaleri (enhjørning), mens de fundne rester af en dek. i skibet er overhvidtet. Kirken, der istandsattes 1918–19, er delvis hvidkalket; tagene er tækket m. tegl, spiret dog m. bly. – Det middelald., murede alterbord omgives af et renæssancepanel m. 3 små landskabsmalerier. Altertavle i renæssancestil m. malerier (den gode hyrde) fra 1919 af K. G. Gøtzsche. Tavlens opr. malerifelter opbevares på loftet. Alterstagerne er fra 1600t. Tøndeformet, romansk granitdøbefont. Dåbsfad i galvanoplastik m. motiver efter Lor. Frölich. Dåbskande af tin. Prædikestol i højrenæssancestil m. malerier af evangelisterne og Paulus samt – på den lidt yngre dør – Kristus. Stolestader fra 1918. I korsarmen er ophængt et oliemaleri (opstandelsen). Series pastorum i 2 afdelinger, den ældste opsat 1732 af sgpr. Peder Kragelunds enke Ellen Olufsdatter. Desuden en oval mindetavle over sgpr. (1732–33) Jacob Thillerup, opsat af enken Anna Rolak. Mod v. et pulpitur m. et orgel på 4 stemmer (A. C. Zachariasen). I tårnet har været en præstebegravelse; kisterne brændte o. 1890 ved ildsvåde. I kgd.s ellers fornyede s.mur er bev. en smuk dobbeltportal. Et ligkapel er opf. v.f. kirken.

På kgd. er bl.a. begr. forstmanden Sophus Jenssen-Tusch, † 1888.

Feldborg kirke, tidl. benævnt F. kapel, er opf. 1890 af røde mursten, men 1962 helt omb. (arkt. Møller Nielsen, Struer). Ydermurene er nu pudsede, og i st. f. den ældre forhal og en lille tagrytter er der bygget en ny forhal af gule mursten m. høj, tårnlignende rejsning. Kirken har bjælkeloft. Malet altertavle m. et olietryk (den gode hyrde) efter maleri af B. Plockhorst 1896. Døbefont af granit m. ansigter og kors i relief. Nye kirkebænke. Ved kirken er opf. et ligkapel. Kgd. ligger ca. 1 km fra kirken.

En genforeningssten rejstes juni 1920 tæt ved festpladsen i byens anlæg.

Skove: So.s vestl. del er opfyldt af de under Feldborg statsskovdistr. hørende plantager – Ndr. Feldborg plantage, 1036 ha, og Sdr. Feldborg plantage, 913 ha, der sa. m. Sevel plantage, 409 ha, i Sevel so., Borbjerg plantage, 748 ha, i Borbjerg so. og Sjørup plantage, 297 ha, i Vroue so. i Viborg a. udgør distriktets samlede areal på 3403 ha, hvoraf bøg 13 ha, eg 48 ha, andet løvtræ 62 ha og nåletræ 2990 ha, hvoraf igen 465 ha er bjergfyr, der især findes i Sdr. Feldborg plantage. Terræn og jordbundsforholdene er præget af plantagernes beliggenhed, dels på hedeflade – Karupfladen – hvor man træffer Ndr. og Sdr. Feldborg plantage, og dels på bakkeøer, hvor de øvr. plantager ligger. Feldborg skovdistrikts oprindelse går tilbage til 1827, da staten overtog 5 bøndergårde for skatterestancer og 2 andre ved magelæg i Haderup so. 1828 begyndtes beplantningen af Ndr. Feldborg plantage under ledelse af forstråd, skovrider Jens Bang († 1862) og m. plantør Chr. V. Nereust († 1847) som nær medarbejder. Til den sidste byggedes den nuv. skovriderbol., Feldborggård, i beg. af 1830erne. Plantagen var i det væsentligste tilplantet 1833. Sdr. Feldborg plantage anlagdes 1836–49, men betydelige arealer henligger stadig som kær, hede og eng. Ved en hedebrand 1857 led plantagerne meget. Ved køb af en mængde smålodder, der samledes til større plantager, forøgedes distriktets areal efterhånden betydeligt; således erhvervedes 1873–76 Sjørup plantage, 1878–81 Borbjerg plantage og s. 329 1885 Sevel plantage. De fra 1880 og flg. år erhvervede store arealer ø.f. Lemvig, Klosterheden og Kronheden, blev fraskilt distriktet 1/4 1900 (jf. Klosterheden statsskovdistr. i Gudum so. s. 212). Gindeskov krat, naturfredet, 17 ha, er rest. af gl. skov. Desuden findes der en mængde større og mindre plantager, der tilh. gde i so.

Tidl. nævnes i so. Silkegd. (1571 Silckegaard) i Over Feldborg. Gden Hulbæk (1597 Hoelbek) er nedlagt i nyeste tid. – Ved Hagebro (1638 Hagbroff), der fra gl. tid var af betydning for Vestjyllands forb. m. landstinget i Viborg, ligger gden Løvig, der i præsteindberetningen 1638 siges at være gæstegård.

Fredede oldtidsminder: En jættestue og 36 høje. Jættestuen, der ligger ved Hagebrogd., er den eneste bevarede i den nordl. del af Ringkøbing a. Ved udgravningen fandtes i bunden et af de smukkeste lerkar, der kendes fra jættestuekulturen, men desuden en del sager, navnlig lerkar, der viser, at jættestuen også er blevet benyttet af det nyindvandrede enkeltgravsfolk. Af højene er Bjerghøj ved Neder Feldborg ret stor; smukke er de 3 Søhøje på præstegd.s hede. – Sløjfet el. ødelagt: 44 høje. – En boplads fra gudenåkulturen kendes fra Gråmosedalen. To vikingetids skattefund kendes fra dette magre hedesogn: Fra Gråsand to guldarmringe; fra Grågårde et sølvspænde, 118 sølvmønter og noget brudsølv.

Litt.: C. A. Nordman i Nord.Fortidsm. II. 102–6.

Den sydl. del af Haderup so. lagdes ved kgl. resol. af 29/9 1893 under det nyoprettede Grove so., med hvilket det i kommunal henseende var forenet indtil 1/4 1927.

I H. so. fødtes 1881 husmandsføreren Peder Nielsen (Tvis).

Litt.: Se Sevel so. J. C. Hansen. Faarbækgaard, AarbViborg. 1945. 113–22.