Hasle

Købstaden Hasle ligger i Hasle købstadskom. i Nørre hrd. under 55° 11’ 5” n.br. og 14° 4’ 36” ø.l. for Grw. (2° 7’ 56” ø.l. for Kbh.) beregnet for kirkens v.ende. Bebyggelsen ligger dels på den gl. kystklint, dels på den ovenfor liggende, mod ø. skrånende flade (højeste punkt ved kirken ca. 26 m o.h.). Mod s. grænser den til den store, sandede, delvis klitdækkede flade, der nu er skovklædt, og hvoraf den nordl. del kaldes Hasle Lystskov. Den øvrige, ikke bebyggede del af købstadskommunen er frugtbart, om end noget sandet agerland. Ad landevej er der 11 km til Rønne og 35 km til Neksø.

Det egl. byområde har form som en ligebenet trekant med spidsen mod n. Længdeudstrækningen fra s. til n. er ca. 1000 m, i den sydl. del er udstrækningen fra v. til ø. ca. 700 m. I den nyeste tid er byområdet vokset mod ø., især langs landevejen til Rønne. Hovedfærdselsåren og vigtigste forretningsgade er Storegade, der fra sø. fortsætter vejen fra Rønne, gennemløber byen i en bue mod v. og n. og fortsættes mod nø. i landevejen til Rutsker. Midt i byen udvider den sig til Torvet. Parallelt med kysten løber flere gader v. og ø.f. Storegade, forbundet med denne ved et uregelmæssigt gadenet. Gaderne er gennemgående snævre, husene er lave, de fleste i eet stokv., velholdte, ofte med stærke farver. De udmærker sig ikke ved alder el. arkitektur.

Hasle kom.s samlede areal var 1950: 209 ha og den samlede længde af gader 1955: 13,0 km.

Af arealet i Hasle kbst. samt Hasle købstads landdistrikt, tilsammen 417 ha, var 1951 124 ha landbrugsareal, 3 ha gartnerier og frugtplantager, 198 ha skove og plantager, 13 ha bebygget grund og gårdsplads, 17 ha private haver, 30 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 10 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 15 ha heder, klitter, sumpe, stenmarker olgn. og 7 ha vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtl. ejendomme 8,0 mill. kr., deraf grundværdi 1,3 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadskommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1/4 1954 20 mill. kr.

Om Hasle købstads landdistrikt se ndf. under Nørre hrd.

Bygninger og institutioner.

Kirken (1569: Hasle Capell) er en lille fordringsløs bygning bestående af sengotisk langhus m. tresidet afslutning mod ø., moderne våbenhus og over v.gavlen en 1758 ombygget tagrytter. Det hvidkalkede langhus er over en syld af store kampesten opf. af rå og kløvet kamp. Der er bevaret rester af en kampestensgesims, som iøvrigt er afløst af en sugfjæl. Af de opr. fladbuede, munkestensindfattede døre er den sdr. udvidet, den ndr. tilmuret og forstyrret af et vindue. s. 440 Hovedindgangen er siden 1887 i v.gavlen, der tidl. har haft kamtakker. De nuv. store trævinduer sidder overvejende på de opr. pladser. Våbenhuset, mod s., er 1882 opf. af mursten efter tegn. af Herholdt til afløsning af et 1748 fornyet bindingsværksvåbenhus. Tagrytteren, af egebindingsværk m. rødkalkede murtavl og spånklædt spir, bæres af fire slanke træsøjler. Skibets fladbuede trætøndehvælv stammer fra en hovedistandsættelse 1847.

Sengotisk, lybsk fløjaltertavle fra o. 1500 m. gode billedskærerarbejder; i midten en krucifiksgruppe, i fløjene fire passionsscener. Tavlen er 1847 rest. af Hilker og 1902 af Alfr. Larsen. Et par malede yderfløje fjernedes 1847. En lille sengotisk Skt. Olafstavle fra o. 1520 er nu i Nationalmuseet. Sengotiske alterstager m. snoet skaft, unggotisk døbefont af gotlandsk kalksten. Renæssance-prædikestol fra o. 1600 m. grove relieffer af bebudelsen, Jesu fødsel og korsfæstelsen. Lysekrone fra o. 1600, skænket 1772. To klokker, den ene middelald., vist fra 1463, den anden fra 1703. Om kirkegården se ndf.

Litt.: DanmKirk. VII. Bornholm. 72–83.

Luthersk Missions hus, Sandløkkegade 3, opf. 1885.

Evangelisk luthersk Missions hus, Julegade, opf. 1896.

Indre Missions hus, Vestergade, opf. 1900.

Baptistkapellet, Heroldsgade 4, indret. i et ældre hus 1907.

Pinsemenighedens missionshus, Krummevej, indret. 1946.

På den gl. kirkegård, der omgiver kirken, findes en runesten, Marevadstenen (Klemensker-sten 4), fundet i en bro i Klemensker, ført til H. 1853. Den bærer indskriften »Ølak lod rejse denne sten efter sin fader Sasser, en velbyrdig bonde. Gud og sankt Mikkel hjælpe hans sjæl«. (D.Run. 461f.). På kgd. er begr. kgl. kammersanger Vilhelm Herold, † 1937 (monument tegnet af Jens Ingwersen med bronzebuste af J. Meister). – Den nye kgd. er anl. 1906 på Fælleden s.f. byen, udv. 1936. Ligkapellet, opf. 1906, blev ligeledes udv. 1936.

Rådhuset Storegade 64 ved Torvets ø.side er opf. 1855 i 2 stokv. (arkt. brandkapt. D. J. Nielsen), tillige Nørre hrd.s Ting- og Arresthus samt borgmester- og kom.kontor. Det tilbyggede arresthus er i nyeste tid blevet ombygget til politistat., dog m. plads til 1 arrestant.

Det kommunale skolevæsens bygninger ligger ml. den gl. kgd. og Kirkegade. Skolen er indviet 1853, udv. m. et andet stokv. 1895 og m. et gymnastikhus 1906. Ny udv. har fundet sted 1951–52, således at der nu er 7 klasser m. ca. 200 elever. Ved skolevæsenet er ansat 1 inspektør, 1 overlærer og 6 lærerinder og lærere. – Teknisk skole, opret. 1881 af H. Håndværker- og Industriforening, havde opr. undervisning i kommuneskolens lokaler; egen bygn. 1909 på Storegade 34, hvor Kirkegade og Sandløkkegade løber sammen (arkt. M. Bidstrup). – H. bibliotek (opret. 1921) har lokaler på Teknisk skole. Ca. 4000 bd.

Etatsrådinde Kofoeds legatstiftelse, opret. 1812 af Maria Kofoed, lå opr. i Kirkegade. 1915 ny bygning i Malerstræde (arkt. M. Bidstrup) m. 8 lejligh. for enligt stillede kvinder.

Det kommunale gasværk, Gasværksvej, er opf. 1906. – Vandværket ligger v. Marevadgd. i Klemensker, 4,5 km fra byen. Vandet fordeles fra et vandtårn, beliggende tæt ø.f. kirken.

Af andre bygninger nævnes: Hasle Bank, Storegade. – Herolds Hotel, Vestergade. s. 442 – Hotel Hasle, Storegade 71 ved Torvet. – Præsteboligen, Storegade 44. – Forsamlingshuset m. teatersal og biograf, Kirkegade.

På Fælleden s.f. byen ligger det tidl. ammunitionsdepot, der nu ejes af kommunen. Det anvendes dels til magasin for kommunens vejmateriel, dels er der indrettet klubhus til H. boldklub og toiletter til lejrpladsen, der optager en del af Fælleden. Her ligger desuden H. stadion og vandrehjemmet, opf. 1946 af en tidl. tysk militærbarak. Plads til 150 vandrere. – Området inden for havnens nordl. læmole er indr. til friluftsbad.

I H. findes flg. mindesmærker: På Torvet en granitsten m. indskr.: Til Minde om Hovedmændene for Drabet paa Printzensköld og Bornholms Befrielse fra det svenske Aag d. 8. Dec. 1658, og herunder navnene på 10 af byens borgere, der udmærkede sig særligt ved opstanden (afsløret 8/12 1908). – På Torvet blev 1946 rejst en buste af Chr. X. – På Teknisk skole, der er opf. på det sted, hvor kgl. kammersanger Herolds fødehjem lå, er opsat en mindeplade.

Hasle ligger uden for det bornholmske jernbanenet. Trafikken besørges af De bornholmske Jernbaners rutebiler m. rutebilstation på Krummevej 2 ved Torvet. Byen er udgangspunkt for ruter til Rønne og Åkirkeby og passeres af ruterne Rønne-Allinge-Hammershus og Rønne-Rutsker-Allinge-Sandvig. – Post- og telegrafstationen i Storegade. – Telefonstation, Storegade 55. – Toldkontoret ved havnen er opf. 1907. – Brandstation, Julegade 18.

Af industrivirksomheder findes en maskinfabrik, et savværk i tilknytning til en byggeforretning og flere silderøgerier.

Havnen er anl. i beg. af 1800t. Tidl. har der været en anløbsplads, men den forfaldt, således at end ikke fiskerbåde kunne gå ind. 1829 var der bygget to moler, omgivende et mindre bassin. 1834 blev dette uddybet m. benyttelse af en ejendommelig fremgangsmåde. I bunden af bassinet blev fundet et kulleje, omgivet af sandstenslag. Havnen blev spærret af fra havet, kullejet blev tømt fra land, og af det sandstenslag, der lå ud mod havet, blev udsavet en blok, der ved havvandets pres styrtede ind i kulgraven. 1874–77 blev foretaget en ny udvidelse, der blev dannet en yderhavn, og dybden i inderhavnen blev 3,8 m. Omkostningerne blev delvis dækket af Hasle Kulværk, nu Hasle Klinker- & Chamottestensfabrik (se landdistriktet), som samtidig anlagde en skinnevej, der endnu er i brug. 1892–94 uddybedes havneløbet og havnen til 4,4 m, og en ny yderhavn m. lavt vand blev anlagt ved opførelse af en 19 m lang læmole mod n. – Havnen har nu 825 m kajplads, fordelt over en lille bådehavn i yderhavnen (1,7 m dyb), mellemhavnen (4,4 m dyb) m. Det østbornholmske Dampskibsselskabs kajplads og pakhus og inderhavnen (4,4 m dyb) m. slæbested for fiskerbåde. Bolværkerne er af granit og beton. På vestmolen rødt, fast ledefyr og tågesirene, på ovenn. pakhus findes radiofyr. Ved havnen er ansat en havnefoged, der tillige er havnelods. Den ledes af en bestyrelse bestående af borgmesteren og 4 medl., hvoraf 2 kan vælges uden for byrådet. H. har ruteskibsforbindelse m. Kbh. og de øvr. bornh. havnebyer, bortset fra Rønne. – S.f. havnen en redningsstation m. raketapparat.

Indbyggerantallet i H. kbst. var 7/11 1950: 1531 indb. fordelt på 509 husstande. (1801: 513, 1850: 853, 1901: 1252, 1930: 1335).

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 207 levede af landbrug m.v., 649 af håndværk og industri, 128 af handel og omsætning, 112 af transportvirksomhed, 65 af administration og liberale erhverv og 231 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 36 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1954 var der ved H. toldsted hjemmehørende flg. skibe over 20 brt.: 4 sejlskibe m. motor m. i alt 281 brt.

Skibsfarten på H. omfattede 1953: 570 indgående skibe m. 10.458 tons gods, hvoraf 58 m. 4820 tons fra udlandet, og 570 udgående skibe m. 35.909 tons gods, deraf til udlandet 47 skibe m. 8448 tons.

Af det udlossede gods var 2566 tons sten, kalk, cement, hvoraf 2/3 fra udlandet, 2005 tons kul og koks næsten udelukkende fra udlandet og 3267 tons gødningsstoffer, overvejende fra indenlandske havne. De store mængder indladet gods var især 21.917 tons sten, kalk og cement og 7214 tons teglværksprodukter, næsten udelukkende bornh. produkter bestemt til andre indenlandske havne, samt 3460 tons forsk. styrtegods, praktisk taget udelukkende til udlandet.

Der var i H. kbst. 1/1 1955 i alt 76 automobiler, hvoraf 34 personbiler, 3 drosker, i rutebil og 37 vare- og lastvogne samt 2 motorcykler af scootertypen og 27 andre motorcykler. 6 af amtets omnibusruter på fra 27 til 56 km udgår fra eller berører byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 59 håndværks- og industrivirksomheder m. i alt 306 beskæftigede og 679 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 1 engrosvirksomhed m. 1 beskæftiget og en omsætning s. 444 på 0,1 mill. kr., 29 detajlhandelsvirksomheder m. 76 beskæftigede og en omsætning på 4,4 mill. kr., samt endelig 6 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 19 beskæftigede og en omsætning på 0,3 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1952/53 492.000 kr., skatterne indbragte 414.000 kr. (heraf opholdskom.skat 385.000 kr., erhvervskom.skat 2000 kr. og aktieselskabsskat 13.000 kr., ejendomsskyld 6000 kr., grundskyld 7000 kr.), afgifter og kendelser 35.000 kr., overskud af vandværker 7000 kr., el-værker 5000 kr., mens gasværker gav et underskud på 15.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 491.000 kr., var sociale udg. 130.000 kr., udg. til skolevæsen 64.000 kr., biblioteksvæsen 1000 kr., medicinalvæsen ÷ 22.000 kr., vej- og kloakvæsen 35.000 kr., gadebelysning 4000 kr., snekastning 1000 kr., off. renlighed i øvrigt 15.000 kr., brandvæsen 3000 kr., administration 48.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1953 1,9 mill. kr., hvoraf 1,3 mill. kr. i faste ejd. og 0,6 mill. kr. i værdipapirer olgn.; kom.s gæld 0,9 mill. kr. og legatkapitalen 46.000 kr.

Kommunens skatteprocent var 1952/53 12,6, ligningsprocenten 12,00, i 1953/54 12,8 og 12,00. H. havn, der er kommunal, havde 1952/53 en indt. til et beløb af 79.000 kr., udg. 38.000 kr. og pr. 31/3 1953 en formue på 519.000 kr. og en gæld på 32.000 kr.

Hasle Bank (opret. 1902) havde 31/12 1954 en aktiekapital på 0,2 mill. kr., reserver 0,4 mill. kr.; indskudene i banken var 4,9 mill. kr.

H. kbst. udgør i kirkelig henseende sa.m. Hasle købstads landdistrikt eet so., der sa.m. Rutsker so. udgør eet pastorat under Bornholms vestre provsti. Pastoratet betjenes af en sognepræst.

Øvrighed. Byrådet består af 9 medlemmer.

H. kbst. har tingsted i H. og hører under 25. retskr. (Rønne kbst. m. Vester hrd. samt H. kbst., Nørre hrd. og Hammershus birk), 18. politikr. (Bornholm), Bornholms amtstuedistrikt m. amtstue i Rønne, Bornholms lægekr., 22. skattekr. (Rønne), 18. skyldkr. (Bornholms amtr.kr.), amtets 1. folketingsvalgkr. og udgør sa.m. Hasle købstads landdistrikt 6. udskrivningskr., 7. lægd. H. kbst. er sessionssted for lægderne nr. 7, 9, 10 og 11.

H. kbst. udgør sa.m. Hasle købstads landdistrikt 26. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 18. politikr.

Skove: En mindre del af den kom. tilhørende skov, Hasle Lystskov, ligger på H. bys markjorder. Der henvises i øvrigt til omtalen af Hasle købstads landdistrikt under Nørre hrd.

Langs kysten ligger flere fredede skanser.

Fredede oldtidsminder: N.f. byen en mindre boplads fra maglemosekulturen. S.f. byen en stor gravplads m. brandpletter fra ældre jernalder.

Historie. Hasle (*1335 Haslæheret, 1555 Hasle, Hassell; antagelig glda. hasli, »hassellund«) er uden tvivl en gl. by, da Nørre hrd. allr. 1335 kaldes Haslæheret, men når den er blevet købstad, vides ikke; den nævnes som sådan 1555, hvorimod der 1499 kun nævnes Åkirkeby, Rønne og Neksø som købstæder. Antagelig er den opstået af et fiskerleje, der først i 1400t. når nogen størrelse, så der kan bygges kirke der; 1569 kaldes kirken udtrykkelig Hasle Capell, og de til den henlagte indtægter var ganske ringe i forhold til sognekirkernes; tienden bestod kun i fisk og lidt penge. Den har altid været en lille by, som led under Rønnes nærhed; under Chr. IV var der 1624 endog tale om at fratage den dens købstadsrettigheder p.gr.af dens lidenhed. Som de andre bornh. byer led den under pesten 1618 og 1654, da der døde henh. 138 og 131 indb. I de for øen vigtige begivenheder 1658, da byen kun havde ca. 60 borgere, spillede den en væsentlig rolle, idet en del af lederne i sammensværgelsen s. 445 mod oberst Printzensköld havde hjemme her (se s. 415), således sognepræsten Poul Ancher (præst her 1654–97), Jens Pedersen Kofoed, borgmesteren Peder Olsen og byfogden Niels Gumløse (begr. i Hasle kirke). 1769 havde byen 428 indb. – Borgerskolen oprettedes ved kgl. reskr. af 13/11 1789. – Om den opdigtede person Jens Madsen Koefoed, der skulle være gjort til frimand af ærkebisp Birger Gunnarsen 14/6 1514 og skulle være født i Hasle 1481, se Hist. Tidsskr. 5. Rk. IV. 701, 704 flg.

H. har haft socialdemokratisk borgmester siden 1922.

I H.-Rutsker var den teologiske skribent A. P. Adler sgpr. 1841–45.

I Hasle fødtes 1697 østr. general Poul Bohn, 1865 kgl. kammersanger Vilh. Herold, 1868 forf. Jakob Hansen.

Litt.: M. K. Zahrtmann. Hasle-Minder i Bornholms Social-Demokrat 21/12 1932. Aage Seidenfaden i Jul paa Bornholm. 1954.