Herlufsholm sogn

(H. kom.) omgives af Præstø amt (Skelby, Rislev og Fensmark so. i Tybjerg hrd., Holme Olstrup og Rønnebæk so. i Hammer hrd. og Næstved kbst.) samt Fodby, Vallensved og Gunderslev so. En mindre del af so. (Ringstedgade) hører til Tybjerg hrd. i Præstø amt. Grænsen til Skelby og Rislev so. dannes af Suså, der derefter strømmer tværs gennem so. til Karrebæk fjord. So.s østl. del er et ret højtliggende bakkeland (Jeshøj 65 m), og den sa. bakkeform gentager sig, om end i lavere udformning, nærmest v.f. Suså, hvor Egehøj når 36 m. Disse egne rummer samtidig de bedste jorder. Derimod er den sydvestl. del et uroligt, småbakket landskab af vekslende bonitet og med megen spredt bebyggelse. I nærheden af Næstved flader terrænet ud, og her kan fl.st. konstateres spor af flodterrasser, frembragt af en smeltevandsstrøm i slutningen af istiden, den samme som skabte Mogenstrup ås, i hvis fortsættelse terrasserne ligger. Til so. hører skovene omkr. Herlufsholm (Rådmandshave, Friheden, Kohave), største delen af Kalby Ris og en mindre del af Stenskov (1485 Stenskoffuen). Hele so. regnes som forstad til Næstved, men kun de nærmest byen liggende dele er af bymæssig karakter. Gennem so. går jernbanerne fra Næstved til Slagelse, Ringsted og Køge og landevejene til Slagelse, Skælskør, Sorø, Ringsted og Fakse.

Areal i alt 1950: 3441 ha. Befolkning 7/11 1950: 6500 indb. fordelt på 1957 husstande. (1801: 1155, 1850: 1566, 1901: 2594, 1930: 3594).

En del af Ringstedgade og Ny Holsted i Herlufsholm so. (1950: 24 ha, 484 indb. fordelt på 166 husstande), der hører under Tybjerg hrd., Præstø amt, er indbefattet i ovenstående tal; i amtskommunal henseende hører H. so. og kom. helt under Sorø amtsrådskreds.

Hele Herlufsholm so. opfattes som forstad til Næstved kbst. (Præstø a.).

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 940 levede af landbrug m.v., 2151 af håndværk og industri, 652 af handel og omsætning, 349 af transportvirksomhed, 415 af administration og liberale erhverv og 507 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 70 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Lille Næstved (*1135 Næstweth parva, 1422 Lillenestuidt; u. 1791), bymæssig bebyggelse, m. skole, børnehave, menighedshus, alderdomshjem, kom.kontor, biograf, sportsanlæg, ml. og vandværk; Guderup (o. 1370 Gwdorp; u. 1793); Ladby (*1135 Lathbu, 1239 Lathby; u. 1792) m. skole og teglværk; Vridsløse (*1231 Writhløs, o. 1370 Vrezløsæ; u. 1794); Holsted (1239 Halstath, 1400t. Holstedh; u. 1793) m. skole og andelsmejeri; Ny Holsted, bymæssig bebyggelse, m. skole og vandværk; Øverup (1239 Øpæthorp; u. 1792). – Saml. af gde og hse: Overdrevshuse (*1135 Lathbuworæ, *1488 Ladby orædreff); Vridsløse Huse; Øverup Huse; Ringstedgade, bymæssig bebyggelse. – Gårde: Hovedgd. Herlufsholm (i alt 139 tdr. hartk., 1077, ha hvoraf 760 skov; ejdsk. 2777, grv. 1111, hvoraf under hovedgården 48,8 tdr. hartk., 207 ha; ejdsk. 1507, grv. 400). Godset tilhører Herlufsholm Skole og Opdragelsesanstalt (se ndf.). Fælleseje (14,7 tdr. hartk., 80 ha; ejdsk. 197, grv. 123). Skovgd.

Herlufsholm so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Næstved og hører under de sa. kr. som Krummerup so., dog under amtets 4. folketingsvalgkr. og under Præstø amts. 7. forligskr. (Næstved). Den del af Herlufsholm so., som hører til Præstø amt, hører under Næstved amtsstuedistrikt. So. udgør 2. udskrivningskr., 285. lægd og har sessionssted i Næstved.

I Herlufsholm so. ligger ruinerne af to romanske kirker, Vridsløse og Ladby (fredet 1921); de ligger på hver sin side af Susåen og er derfor i Roskildebispens jordebog o. 1370 opregnet under henholdsvis Tybjerg og Flakkebjerg herreder. Ladby var indbefattet i det gods, som Peder Bodilsen 1135 skænkede til oprettelsen af Skovkloster. Ved kongebrev af 8/7 1560 blev begge so. henlagt til nævnte kloster, og Herluf Trolle fik ornamenter, klokker og andet til brug for klosterkirken. 1738 siges begge kirker, der selv efter sognenedlæggelsen havde været benyttet til ligprædikener, at være ganske nedbrudt; endnu o. 1850 anvendtes Vridsløse kirkegård dog til begravelse. Vridsløse, der var opført af kamp blandet med faksekalk, havde tre gotiske tilbygninger, ø.forlængelse (af kamp), våbenhus i s. og tårn i v. med trappehus i s. (de sidste af munkesten). Fra denne kirke stammer en romansk fontekumme (nu opstillet i Herlufsholm klostergård) samt en trapezformet granitsten med årstallet 1644 og mange initialer (ved tårnets v.mur). Ladby kirke, kor og skib, var af granitkvadre, over hulkantsokkel; dørene kan endnu ses og murene er bev. i 3–4 skifters højde, ved Vridsløse i godt en halv m.s højde. Fra Ladby stammer en påbegyndt romansk fontekumme el. vievandskar (i Nationalmus.).

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 1176–80.

Ved Næstved Skt. Peders klosters oprettelse 1135 skænkede fru Bodil halvdelen af landsbyen Lille Næstved hertil. O. 1164 var hele byen kommet til klosteret, som lejede dens gde og hse bort til talr. adelige og næringsdrivende. Som lejer af byens største gd. nævnes 1405–13 væbn. Mads Persen (Raadenraa). Sen. nævnes hertil medl. af slægten Baden. Villum Sort (Baden) († o. 1510) var 1462 klosterets foged i Lille N., 1464 lejede han nævnte gd., på hvilken han fulgtes af sønnen Hans Villumsen (Baden) († o. 1548), der nævnes hertil endnu 1544. Medens han på gden formentlig er efterfulgt af søstersønnerne Søren og Villum Grubbe, nævnes 1549 som foged Erik Andersen. Herluf Trolle, som ved sit store mageskifte 1560 med Fr. II fik Ll. N. skænkede 1563 en gd. i byen, formentlig denne, til præstegd. for Herlufsholm so. Som sådan bestod den til 1932. Af andre adelige, som havde forpagtninger i LI. N., nævnes (i abbed Jeips regnskaber) Jesper Bryske 1468, 1471–72 og 1483, Evert Truedsen (Rosensparre) 1472, et medl. af slægten Griis 1468–71, Oluf Lunge 1468–71 og Herman Roløff van Leveren.

Litt.: H. J. Helms. Næstved St. Peders Kloster. 1940. 421–28.

I Ladby har der i middelalderen været et Skt. Andreas gilde.

Herlufsholm so. var 1823–44 anneks til Skt. Peders so. i Næstved. – I et kongebrev af 18/8 1561 siges, at Herluf Trolles to byer Holsted og Offuerdrup (Øverup) med ca. 20 bønder fremtidig må søge Herlufsholm kirke, medens de hidtil har søgt kirken i Næstved.

Skove: Ca. 1/3 af so. er dækket med skov, der tilhører Herlufsholm. Skovenes beliggenhed i umiddelbar nærhed af Næstved har forårsaget, at en del (65 ha) drives som lystskov. Af skovnavne nævnes Friheden med Skytteskov og Klokker Kohave, Kohave samt Rådmandshave, i alt 244 ha. Ø.f. Næstved ligger hovedparten af Kalby Ris (ca. 200 ha) i Herlufsholm so., og mod n. en mindre del af Stenskov. Terrænet er bølget-bakket. Jordbunden er god skovjord (lerbl. sand el. sandbl. ler). Bøg er absolut den dominerende træart.

Fredede oldtidsminder: I Stenskov (under Herlufsholm) en noget forstyrret langdysse. Under Vridsløse Kephøj og en anden høj. I Kalby Ris 3 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 2 langdysser under Ladby, 2 høje under Vridsløse.

I skoven Friheden fandtes 1870 ved gravning en lerpotte med 202 mønter, formentlig nedgravet ved tiden for slaget ved Næstved 1259.

Genforeningssten rejst 1921 ved korsvejen ud for Rødehus.

I H. so. fødtes 1739 korttegneren Chr. J. Pontoppidan, 1753 grønlandsmissionæren Hans Buch, 1839 retshistorikeren Chr. Kier, 1868 fabrikant M. B. Richter, 1876 forstanderinde Charlotte Munck.

Litt.: Bylov for Lille Næstved. Vider. I. 1904–06. 193–97. I øvrigt se u. Herlufsholm.

Skovkloster og Herlufsholm

Den sjæll. stormand Peder Bodilsen († tidligst 1142) stiftede 29/11 1135 tillige m. sine brødre Hemming og Jørgen og deres moder fru Bodil et benediktinerkloster i Næstved, indviet til Skt. Peder (jf. IV. bd.). De henlagde hertil i fællesskab kirken i Næstved (Skt. Peders) samt hver for sig flg. jordegods: Peder sin gd. i Ladby og Bukkerup (Ø. Flakkebjerg hrd.) samt 1/6 af skoven Faxingeore (ved Præstø) og gods i Keldby på Møn; Hemming gods i Ålebæk på Møn og i Gedesby på Falster; Jørgen gods i Gedesby, Skelby og Vålse på Falster; Bodil halvdelen af Lille Næstved og af skoven Ladby Ore, (Ladby) Torp og i Store-Næstved en del gods samt møllen (Magle mølle). Eskil, biskop i Roskilde, sen. ærkebiskop († 1181), der mul. var den drivende kraft ved stiftelsen, udfærdigede stiftelsesbrevet, som kendes i en kopi fra 1245, og bidrog i øvrigt selv til klostret med sin del i ovenn. kirke i Næstved samt med kirkerne i Tjæreby og Hårslev (V. Flakkebjerg hrd.) m. tilliggende og fritagelse for bispelige afgifter. Dertil bispetienden af en fjerdedel af Tybjerg hrd. samt af alle klostrets daværende og kommende besiddelser i Roskilde stift. – Fra dette udgangspunkt voksede klosteret i tidens løb – især ved gaver – til en meget rig stiftelse, hvis saml. gods o. 1480 af H. J. Helms på grundlag af abbed Jeips regnskaber er udregnet til nær ved 30.000 tdr. land. Største parten heraf lå ret samlet i de nærmeste herreder, men over hele Sjælland samt på Møn og Lolland-Falster og i Skåne ejede klosteret bøndergods og kirker, ligesom det ejede købstadsejendomme ikke blot i Næstved, men også i Køge, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kbh. – Over Næstved by besad det middelalderen igennem betydelige rettigheder, som havde deres udspring i Erik Lams gavebrev af 21/3 1140. (Om dette på Herlufsholm opbevarede dokument, som er det ældste af alle breve, der er udstedt og helt bevaret her i landet, se Aarb. 1882 og 1890). Foruden de rettigheder, som fulgte af den i tidens løb voksende ejendomsbesiddelse i byen, fik klosteret herved tillagt byens torv med alle torverettigheder, al domsret og heraf flg. bøder, også 3-marks og 40-marksbøder, som ellers overalt tilkom kongen. Endvidere byens midsommergæld og endelig en lempelig afløsning af dens ledingspligt. I tidens løb noget s. 943 ændrede bevaredes disse højhedsrettigheder i det væsentlige lige til reformationen. – Klosteret, der må antages opr. at have ligget inde i Næstved i umiddelbar forb. m. Skt. Peders kirke, er sen. flyttet ud n.f. byen, hvor endnu Herlufsholm ligger. Denne flytning er tidl. sat i forb. m. klostrets brand 3. påskenat 1261, hvorom »Yngre Næstved-årbog« beretter, men arkæologiske undersøgelser og fornyede kritiske studier af de skriftl. kilder har godtgjort, at den må være sket allr. o. 1200. I den sen. tid er også den opfattelse gjort gældende, at klosteret allr. opr. er anlagt på dette sted (DanmKirk. VI. 72). – Klosteret havde både før og efter udflytningen navn efter byen. I gavebrevet af 1140 kaldes det »Cenobium Nestweit«. Fra 1200t. og lige til ophævelsen træffes varianter af navnene Skt. Peders kloster af Næstved, Næstved kloster og Skt. Benedikts kloster af Næstved. Også formen De sorte munkes kloster i Næstved træffes – ikke at forveksle m. det Sortebrødrekloster (Dominikanerkloster) i Næstved, som bestod fra 1200t. Navnet Skovkloster træffes første gang 1363 og bliver efterhånden det dominerende, men synes først sen. at blive off. anerkendt. Det træffes første gang i et pavebrev 1457 og i de kgl. privilegier 1514. – Intet andet da. munkekl. har så fyldige kilder som Skovkloster. Foruden af diplommaterialet belyses dets hist. især af 4 vigtige håndskrifter opstået i selve klosteret: 1) Næstved-kalendariet (Calendarium Nestvediense) indeholdende a) en liste over klosterets velgørere 1135–1461, b) en broderliste, d.v.s. en opregning af klostre og gilder, som stod i broderskab med Skovkloster (o. 1200–1344), c) et nekrologium (ført fra o. 1265–1503), d) den s.k. »Ældre Næstved-årbog« (1130–1228) og e) forsk. smånotitser; 2) Obituariet el. Dødebogen (Obituarium Monasterii beati Petri Nestvediensis) (ført fra 1488 til o. 1525), en liste over klosterets afdøde velgørere; 3) abbed Jeips regnskaber (1467–81) og 4) Gavebogen (liber donationum), en fortegnelse over klosterets privilegier, skøder, tingsvidner m.m., som abbed Rasmus Daw lod affatte 1528, da den begyndende reformationsbevægelse tegnede sig som en trusel for klosteret. Foruden ovenn. årbog er i klosteret også opstået den s.k. »Yngre Næstved-årbog« (821–1300), der modsat hin indeholder oplysninger til klosterets egen hist. – På grundlag af oplysninger i kalendariet har munkekonventets størrelse tidl. været anslået til 11, men nyere undersøgelser godtgør, at kalendariet er meget ufuldstændigt, og at tallet i reglen snarere har været ca. 30. Dertil kom novicer, lægbrødre (laici), konverser (conversi, også en slags lægbrødre), det tjenende personale, som på abbed Jeips tid var ca. 50, og endelig de indgivne, dvs. folk – især adelige – der mod donationer fandt ophold og pleje på el. ved klosteret på deres gl. dage. Hans Tidikesen († 1500, hans ligsten findes i kirken), som skrev sig til Skovkloster, har tidl. været antaget for forstander over klosterets gods, men var sa.m. sin hustru og datter indgiven. Sa. stilling indtog Bo Jensen (Liljesparre), som 1486 skænkede hele Gerdrup by (Tybjerg hrd.) til klosteret. – I spidsen for klosteret stod en abbed, som if. Benedikt af Nursias regler skulle vælges af munkesamfundet. For Skovklosters vedk. tilkom det Roskildebispen at stadfæste valget og indvi abbeden, en ret der til tider synes at have formet sig som en reel indsættelsesret. I et brev fra Chr. I til klosteret minder kongen således om, at »bispen og provst i Roskilde haver befalning af paven at sætte kloster formænd«. Det er dog sandsynligt, at abbedvalgene i Skovkloster normalt skete på regelret vis af munkene selv. Trods de relativt gode kilder til klosterets hist. kendes abbedrækken kun ufuldstændigt. Den første s. 944 kendte abbed var Oluf (o. 1200), derefter kendes: Niels († 1250), Niels Pink († 1265), mul. den Niels III, der har signeret klosterets klokke »Katerina«, Jens (o. 1273), Peder Rud († 1279), Peder Esrethorp (1279–tidligst 1286), Bo († 1294), Sven Capdur (trak sig tilbage 1297), Jens (o. 1299), Jens (fra 1300, tidl. abbed for Allehelgens kloster i Lund), Ebbe († 1309), Oluf Corn († 1326 som fhv. abbed), Jens (o. 1328, mul. † 1363), Jens Buze († 1363 som fhv. abbed), Thrugillus (Troels) (senest 1353–tidligst 1378), Matthæus (1391 til sin død 1419), hvis ligsten endnu er bevaret i Herlufsholm kirke og melder, at han var en fremragende styrer af klosterets timelige anliggender og genrejser af dets forfaldne bygninger, Jakob (1419–tidligst 1423), Niels Ravn (o. 1431), Jakob Germundsen († senest 1448), der kendes både fra indskriften på klokken »Gertrud« og fra en ligsten i kirken, Jens Brok (o. 1448–58?, sen. stedfortræder for abbed Jeip, måtte mul. fratræde i anledning af klosterreformen 1458, † 1490), Jeip (1458? til sin død 1482), Oluf Pedersen (1482 til sin død 1503), kendt for sin meget kraftige ledelse af klosterets anliggender, navnlig de timelige, førte utallige processer, Niels (1503), Knud Jonsen (o. 1503–08), Tidikinus (1508–12), Rasmus Daw (1512 til sin død 1532) og Christoffer Hansen (1532 til sin død 1559), klosterets sidste abbed, som under grevefejden for en tid måtte afstå dets ejendomme i Næstved, herunder Magle mølle, til byen. I hans tid sækulariseredes Skovkloster, der 1537 blev et kgl. len under den tidl. Århusbiskop Ove Bille († 1555). Efter dennes død overtog Chrf. Hansen ved siden af sin abbedværdighed posten som lensmand indtil sin død 1559, hvorpå klosteret lagdes under Vordingborg, efter at de tilbageværende munke var overført til Sorø og Antvorskov. – Ved Næstved Skt. Peder klosters stiftelse havde Benediktinerordenen allr. bestået over 600 år. I dens lange hist. indtrådte perioder med stærkt forfaldspræg. Den cluniacensiske genrejsningsbevægelse fra 900t. var antagelig forudsætningen for ordenens indtrængen i Danmark, men et nyt forfald gjorde sig efterhånden gældende. Herimod opstod i 1400t. med udgangspunkt i den s.k. Bursfelderkongregation en ny klosterreformbevægelse. 1458 reformeredes Skovkloster efter ansøgn. til paven fra nogle af dets egne munke, som erklærede, at de ikke for deres samvittighed kunne forsvare at blive i klosteret, hvis ikke en reform gennemførtes. Denne foregik imidlertid under stor indre strid, hvorunder flere misfornøjede munke forlod klosteret. Reformen synes dog i det hele ikke at have været meget dybtgående, og livet i Skovkloster havde formentlig nu som før et i mange henseender temmelig verdsligt præg.

Herlufsholm. 1/7 1560 mageskiftede Fr. II Skovkloster m. Magle mølle og 126 beboede og 5 øde gde samt nogle huse (af klosterets i alt 440 ejendomme; resten solgtes efterhånden af kronen til forsk. købere) til rigsråd og admiral hr. Herluf Trolle († 1565) og hustru Birgitte Gøye († 1574) mod deres nordsjæll. hovedgde Hillerødsholm og Græsegd. samt forsk. bøndergods. 8/7 s.å. fik H. T. tillagt fri birkeret for sin nye hovedgd. m. tilliggende gods, som han (inden 18/8 1561) gav navnet Herlufsholm . Sa. dag fik han desuden jus patronatus til Skovkloster kirke, der nu blev so.kirke, medens kirkerne i Ladby og Vridsløse blev nedlagte (deres ruiner ses endnu, se s. 941 f.). Herluf Trolle og Birgitte Gøye, som var barnløse, bestemte ved fundats af 23/5 1565, at Herlufsholm skulle være en skole for »adelige og andre ærlige mænds børn«. H. T., der kun en måned sen. (25/6 1565) døde af sine s. 945 sår fra slaget ved Femern 4/6, nåede hermed at skabe et varigt udtryk for sin store interesse for studier og lærdom, som allr. tidl. havde givet sig mange udslag, bl.a. ved hans virksomhed som Sjællands stiftslensmand, ved gaver til skolerne i Helsingør, Roskilde og Næstved, ved gavmilde understøttelser til unge studerende både ved Kbh.s og ved fremmede universiteter og ved hans nære forhold til mange af tidens lærde, ikke mindst til Niels Hemmingsen, der spillede en stor rolle i disse års skolereformplaner og 1567 var medforfatter (eneforf.?) af Herlufsholms skoleordinans. Ved fundatsen indsatte stifterne rigsrådet til patron og forsvarer for skolen. Selv ønskede de, så længe de levede, den ene efter den anden, at være forstandere, men efter deres død skulle rigsrådet indsætte en forstander, som på tro og love – uden regnskabspligt – skulle styre stiftelsen. I løbet af 1566 er skolen formentlig kommet i gang med fru Birgitte som forstander. 22/3 1567 frasagde hun sig imidlertid forstanderskabet, overgav rigsrådet et stadfæstelsesbrev på afståelsen, hvori hun dog ændrede fundatsen derhen, at forstanderne fremtidig skulle vælges af stifternes slægt, og at de årlig skulle aflægge regnskab for rigsrådet. Dette viste hende sin erkendtlighed ved at anmode hende om at overtage et øverste tilsyn med skolen. Hun forlod derefter Herlufsholm og havde i sine sidste år skiftende opholdssted på forsk. len, sidst på Sortebrødreklostret i Næstved, hvor hun døde 1574. Hendes dispositioner 1567 skal mul. ses på baggrund af den modstand, som broderen Christoffer Gøye og andre slægtninge rejste mod ægteparrets donation. For udfaldet af de flg. års processer, der endte 1575 med dom for, at stiftelsen var i lovlig besiddelse af Herlufsholm gd. og gods, var de i hvert fald afgørende. Få dage efter hendes fratræden udstedtes 30/3 1567 en ordinans for skolen, som fastlagde regler for administrationen og undervisningen. Der normeredes en rektor og to hørere samt et ordinært discipelantal på 42, som nød fri undervisning og ophold. Desuden kunne optages et antal betalende expektanter. Stiftelsen skulle inspiceres af biskoppen og af universitetets første teologiske professor. – Til 1731 beklædtes stillingen som forstander (fra o. 1600: skoleherre) af stifternes slægtninge: 1567–71 hr. Børge Trolle († 1571), Herlufs broder og g.m. Birgittes søster Pernille, 1571–73 rigsråd Oluf Mouritsen Krognos († 1573), søn af en tredie søster, Eline Gøye, 1573–77 endnu en søstersøn, Albert Oxe († 1577), 1577–83 landsdommer Herluf Skave til Eskilstrup († 1583), 1583–1609 Herluf Trolles søstersøn, den kendte rigskansler og historieskriver Arild Huitfeldt († 1609), der til sit historieværk kunne drage nytte af hist. samlinger, som H. T. havde tilvejebragt. Under Huitfeldt var den sen. biskop Jesper Brochmand knyttet til skolen, 1601–03 som hører, 1608–10 som rektor. Næste skoleherre 1609–15 var Mogens Gøye til Gunderslevholm, kaldet »den lystige« († 1615), som fulgtes 1615–20 af Christopher Ulfeldt til Svenstorp († 1653), derpå 1620–30 generalkrigskommissær Palle Rosenkrantz til Krenkerup († 1642), der kun førte et overordnet tilsyn, medens den dagl. ledelse 1622–31 varetoges af den kendte mag. Poul Jensen Kolding som forstander, 1630–53 på ny Christopher Ulfeldt, under hvem skolen gik stærkt tilbage. Derpå fulgte 1653–75 Jørgen Rosenkrantz til Keldgd. († 1675), som tillige var hofmester for Sorø akademi. Han havde i sit arbejde for at genrejse stiftelsen en god hjælper i forstander Christen Bollesen Luxdorph († 1669). s. 946 Næste skoleherre var 1675–84 gehejmeråd Corfitz Trolle til Sandholt († 1684), under hvem det gik tilbage for stiftelsens økonomi. Efter at en kommission havde undersøgt forholdene, blev 1685 Marcus Gøye til Hvidkilde og Brahesborg udnævnt til skoleherre. Med kongens bistand lykkedes det ham at bringe økonomien på fode igen. Han døde 1698 som den sidste af Gøyernes slægt og fulgtes af Frederik baron Trolle til Brahetrolleborg († 1700). Derefter kom 1701–16 Jørgen Brahe til Gavnø († 1716), hvis virke var »til liden både for skolen«. Under efterfølgeren Børge Trolle til Lykkesholm († 1739) kom stiftelsen helt i opløsning, og han afsattes 1727, da han ikke ville aflægge regnskab. 1729 måtte skolen helt lukkes, men kom dog i gang igen året efter. 1731 udnævntes generalløjtn. Gregers Juel, som blev den sidste skoleherre af stifternes slægt. Han døde allr. s.å., men nåede dog at udarbejde en række hårdt tiltrængte regler for stiftelsens indre og ydre administration. Derpå udnævntes 1732 Sjællands stiftamtmand Johan Ludvig Holstein, sen. lensgreve til Ledreborg og statsminister († 1763), som 1735 tillige blev oversekr. i da. kancelli, med hvilket embede skoleherreembedet herefter var forenet til 1848. 1732–37 havde Holstein, hvis bestyrelsestid regnes for en af de bedste perioder for stiftelsen, biskop Christen Worm († 1737) til meddirektør. Sen. havde han en fortrinlig medarbejder i prof. Johan Ludvig Bernth, der var rektor fra 1755 til sin død 1804. Holsteins efterfølger var den som bogsamler kendte Otto greve Thott til Gavnø († 1785), derpå fulgte J. O. Schack-Rathlou († 1800), der 1787 fik titel af præsident for da. kancelli, men allr. 1788 trak sig tilbage fra denne stilling og dermed også som skoleherre. Derefterfulgte gehejmeråd Christian Brandt († 1805). Efter hans død deltes styrelsen, således at selve undervisningen blev lagt under kommissionen (sen. direktionen) for universitetet og de lærde skoler, medens kancellipræsident Frederik Julius Kaas († 1827) overtog den økonomiske forvaltning. Allr. 1807 samledes imidlertid hele overbestyrelsen hos Kaas som direktør. Han fulgtes af P. Chr. Stemann († 1855), som tillige var administrator for Sorø Akademi. 1848 afgik han fra kancelliet, men fortsatte til 1851 som direktør for Herlufsholm. Ved kgl. resol. af 25/7 s.å. henlagdes overtilsynet til statsrådet, og derpå udnævntes fhv. minister Frederik Marcus lensgreve Knuth til Knuthenborg († 1856) til »forstander for Herlufsholms skole og gods«, som årl. skal forelægge det saml. ministerium stiftelsens regnskab. Efter ham udnævntes minister C. C. Hall († 1888), derpå K. T. Tage O. lensbaron Reedtz- Thott til Gavnø, sen. konsejlspræsident og gehejmekonferensråd († 1923), som fulgtes af sønnen, kmh. Otto lensbaron Reedtz-Thott († 1927). Han fulgtes af nationalbankdirektør, kmh. Hans Carl Oluf lensbaron Rosenkrantz til Rosenholm († 1936). Nuv. forstander er sparekasseinspektør Ernst greve Moltke.

Litt.: H. J. Helms. Næstved St. Peders Kloster (Skovkloster). 1940. Vilh. Lorenzen. Kl. X. 1933. 247–66. C. Neergaard. Næstved St. Peders Kloster og Francis Beckett. Herlufsholm Kirke. 1915. P. Kierkegaard i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 615–30. R. Nielsen. Næstved Købstads Hist. I–IV. 1925–32. Otto Smith. Næstved 1135–1935. 1935. H. B. Melchior. Hist. Efterretn. om den frie adl. Skole Herlufsholm, 1882; ny omarb. og fortsat udg. af Albert Leth. 1865. Chr. Listov. En Udsigt over Skolens Hist. fra dens Stiftelse indtil vore Dage. 1865. A. K. Hasselager. Herlufsholm 1865–1915. 1915. G. L. Wad. Meddelelser om Rektorerne paa H. 1878. Sa. Breve til og fra H. Trolle og Birg. Giøe. I–II. 1893. T. A. Becker. Herluf Trolle og Birgitte Gøie. 1865. Henry Petersen. Minder om Herluf Trolle og Birgitte Gjøe væsentlig i H. Kirke. 1897. Johs. Forchhammer. Herlufsholms Historie 1872–92. 1931. Fr. Reinau. Traditionernes Herlufsholm. I–II. 1928–31. AarbSorø. 1918. 39; 1937. 103–08; 1939. 7–9. Ebbe Neergaard. Ordbog over Skolesproget paa Herlufsholm. 1922. Kj. Hasselbalch-Larsen. Bibliographia Herloviana. 1934. Skovkloster-Herlufsholm 1135–1935. 1935. Se endv. Herlovianeren 1923 ff (bl. a. Helge Finsen 1942–44) og de årl. skoleprogrammer. Herlovianasamfundet gennem 100 år. 1950.

Kirken, som udgør n.fløjen i klosteranlægget, er påbegyndt kort tid efter klosterkirkerne i Sorø og Ringsted og antagelig fuldendt endnu før 1200. Den er opf. af munkesten, men indtil en højde af tre m er murene dog hovedsagelig af genanvendte granitkvadre; disse kan stamme fra den kirke, som var blandt det jordegods, Peter Bodilsen m.fl. skænkede 1135 til oprettelse af benediktinerklostret (sml. s. 949), der viedes til Skt. Peder. – Den nuv. bygn. er en eenskibet korskirke med et kor fra overgangstiden og et senmiddelald. tårn ved skibets sv. hjørne. Gravninger 1913 har vist, at kirkens ø.parti opr. havde en langt rigere udformning, idet der til hver af korsarmenes ø.sider har sluttet sig to ens store apsider. Der kan ikke være tvivl om, at dette ø.parti var en direkte efterligning af den plan, som benediktinerordenen havde benyttet i Ringsted, og som blev opgivet allerede inden 1170. Muligvis har da også det ældste kor i Herlufsholm været meget kort og forsynet med apsis ligesom forbilledet. Skibet, der er 10,75 m bredt (Danmarks bredeste enskibede kirkerum) og korsarmene, der kun er 6,5–7 m, stod opr. med træloft i modsætning til Skt. Peder i Næstved (landets næststørste enskibede korskirke), der tilhørte klostret og må være ombygget på et lidt senere tidspunkt end munkenes egen kirke. I hver af skibets langmure har der været fem vinduer, men kun det vestligste i n. er i brug; korsarmenes vinduer stammer fra hvælvslagningen (se ndf.), hvorimod to af sdr. korsfløjs tre døre er opr., s.gavlens med siksakornament og den ndr. i v. med rudeornament. Arkaderne til sdr. korsarms nedrevne apsider spores indvendig, men de er stærkt ændrede ved restaureringen 1861–63 (J. D. Herholdt); s. 948 korsarmsgavlene og skibets v.-gavl er alle delvis ombygget, men ialt fald sidstnævnte har haft en rig blændingsdekoration.

Opførelsen af det senromanske kor, der har medført korsarmsapsidernes delvise nedrivning samt indbygningen af hvælv i hele kirken, må have fundet sted efter klosterbranden 1261, thi Næstved-kalendariet siger, at Nicolaus Wærøsund, der levede o. 1260, »grundlagde denne helligdom (koret) på ny« Dette kor, hvis gavl blev ommuret 1861–63, har af opr. enkeltheder et mærkeligt, nu blændet vindue i s., hvis femkløverformede, smigede bue, ses indvendig (tilsvarende, men med syv småbuer, findes i Hvidding kirke, Tønder amt). – Hvælvene, der indbyggedes med to i koret, fire i skibet og eet i hver korsarm, er krydshvælv (dog seksdelte i korsarmene) med profilerede ribber, rundstave langs kappekanterne, dværgsøjler og helstens kapper; vinduesfordelingen i skib og delvis i korsarmene ændredes, og for at skaffe adgang til loftet opf. et trappehus ved v.gavlens n.hjørne.

I middelalderens løb synes kirken kun at have fået tre tilbygn., to nu forsvundne kapeller og tårnet. Pladsen for det ene kapel, der var viet Skt. Bendt, kendes ikke, men det andet, som var viet Skt. Erasmus og opf. o. 1440 af abbed Jakob Germundsøn, har sikkert ligget på skibets s.side (inde i klostergården), hvor der spores en spidsbuet arkade.

Det sengotiske tårn, af munkesten, har i underetagen ansats for borttagne hvælv; såvel i dette stokv. som i de to følgende er der døre til klosterets nedrevne v.fløj. Tårnets fjerde stokv. og de n.-s.vendte gavle stammer fra renæssancetiden, og fra sa. tid er nogle gravhvælvinger under koret og ndr. korsarm. Fra Herholdts restaurering hidrører støttepillerne på kor og skib samt de gotiserende stavværksdelte vinduer. – Talrige ornamenterede og glaserede gulvfliser af midtsjæll. type opbevaredes i Nationalmus.

Ved restaureringen 1863 afdækkedes på korets ø.hvælv en fornem dekoration med monumentale figurer, men den fandtes for medtagen og blev overhvidtet tillige med en del indskrifter og plantemotiver i andre hvælvfag. Et eneste middelald. maleri, en ørn. på sdr. korsarms v.væg, blev bevaret, da de nuv. dekorationer udførtes efter udkast af V. Ahlmann 1885.

Af Benediktinerklostret, der sa.m. kirken dannede et firfløjet anlæg, er kun ø.fløjens underetage bevaret. Hele det middelald. anlæg (af munkesten) stod ret uforandret til lidt ind i 1800t. og er forholdsvis veloplyst (sml. ovf. Melchior, Leths, Hasselagers og Finsens arbejder). 1819–23 blev overetagen i ø.fløjen erstattet af s. 949 de nuv. to etager (af gule sten), men det alvorligste overgreb på anlægget sket med J. D. Herholdts fuldstændige ombygning af de to andre fløje 1868–70. Ø.fløjen, den såkaldte kirkegang, er mod sædvane ikke bygget i forlængelse af kirkens sdr. korsarm, men rykket så stærkt østover, at der ikke er nogen direkte adgang fra fløjen til kirken, og den er derfor næppe den opr. ø.fløj. Den bevarede underetage, som ud mod Susåen rummer tre hvælvede rum, heriblandt en lille sal, hvis seks hvælv hviler på to murede søjler, stammer antagelig fra tiden o. 1250, hvorimod den hvælvede klostergang »munkegangen« ind mod gården først er opf. »i det Herrens år 1502 under abbed Olavs ledelse« (indskr. i kridtsten); fra denne gang er der brudt en dør til kirkens korsfløj. De to nedbrudte fløje, som vistnok var fra o. 1500, havde ligeledes hvælvet underetage; en stor sal i v.fløjen, refektoriet, havde otte krydshvælv båret af tre fritstående piller. De to stokv. høje, gotiserende fløje, som Herholdt opf., hviler på de tidl.s fundamenter, men for at skaffe en større dybde i bygningerne blev der på fløjenes indvendige side bygget svalegange, som åbner sig mod gården med store buer, og portindkørselen, der tidl. fandtes i s.fløjen, flyttedes nu til v.fløjen. Skolens festsal i s.fløjens 1. etage blev 1870 smukt dekoreret af G. Hilker.

S. for dette anlæg, som stadig kaldes klosterbygningen, lå klosterets avlsgård, en middelald. bygn., der 1743 afløstes af en stor muret lade (vistnok tegnet af Thurah), som 1809–12 ombyggedes til skole (arkt. Schwartzkopff) og 1852–53 fik endnu en etage og sin nuv. form; projektet udarbejdedes af F. Meldahl, men gennemførtes på en sådan måde, at han fralagde sig ansvaret; bygningens prydgavle efterligner de svungne gavle, som Herluf Trolle udstyrede selve klostret med o. 1560. I flugt med skolen ligger en museumsbygn. fra 1874–76 (Herholdt) og v. herfor godsforvalterboligen, der 1812 (Schwartzkopff) afløste den gl. portbygn. – Alleen, som omslutter Herlufsholm, og den smukke granitbro over Susåen (hårdt behandlet 1930), er anlagt o. 1740 af forstanderen grev J. L. Holstein, hvorimod bygningsanlæggets hovedfærdselsåre, Nyvej, der går fra alleens nv. hjørne forbi klosterbygn.s v.fløj er fra 1812. Hvor Nyvej forlader alleen, ligger et lille hus (nuv. lærerbolig), formentlig opf. af Holstein o. 1750 som sogneskole, og mod ø. en lærerbolig fra 1873 (Herholdt); dernæst følger mod v. sygehus fra 1905, mod ø. bibliotek fra 1915 (begge af G. Tvede) og endelig over for klosterbygn.s v.fløj rektorboligen, rejst 1794 af Philip de Lange.

Fra det middelald. alterbord stammer en kalkstensplade med indvielseskors, nu anbragt i korets ø.fag. Af Birgitte Gøyes egenhændigt baldyrede fløjlsalterklæde m. perler og våben opbevares endnu ca. 600 ægte perler i en montre. Den s. 950 nuværende alteropsats er fra 1863, udført af F. Oxelberg, Kbh., efter tegning af Herholdt. I den indgår en sengotisk alterbordsforside, o. 1525, m. maleri af korsnedtagelsen (på bagsiden Kristus på korset); i det spidsbuede felt herover er det berømte elfenbenskrucifiks anbragt (armene af hvalrostand), sikkert et nordfransk arbejde fra o. 1220–40, opr. anbragt på lektoriet; desuden har alteret spirgavle fra korstole (o. 1500) samt relieffer af apostlene fra et sengotisk lektorium. Før denne opbygning stod der en enkel trætavle fra 1811 som baggrund for elfenbenskrucifikset. Indtil 1811 var altertavlen den af Birgitte Gøye 1568 skænkede alabasttavle, der indgik i udsmykn. af Trollernes gravkor og nu er anbragt i sdr. korsarm; i virkeligheden er den en epitafietavle udført af Cornelis Floris i forbindelse m. sarkofagerne og viser Herluf Trolle og Birg. Gøye knælende foran et dommedagsrelief; fra første færd har den været indfattet i et fløjskab som Peder Oxes tavle fra 1579 i Bråby kirke (p. 802). Denne tavle afløste den katolske, nu forsvundne fløjtavle, fra 1520, m. billeder af Chr. II og Fr. I. Pragtfuld alterkalk fra 1515 m. våben henvisende til rigsråd Laurids Skinkel til Egeskov og hustru Hilleborg Bille og kopi fra 1904 m. våben for Reedtz-Thott og Bülow. Alterstager skænket 1567 af Birg. Gøye. Chr. IV.s bibel 1633. Kirken har ejet en »Kristi grav«, der nævnes i klosterets dødebog, og har endnu et »Kristi kors« (ca. 440 cm højt), der aldrig har båret nogen figur. Romansk døbefont af gotlandsk kalksten, smuk, af særpræget type, m. fire søjler (Mackeprang. D. 386). Dåbsfade: 1) sydtysk, o. 1550, 2) m. fremstilling af Kristi dåb, skænket 1692 af rådmand Hans Pape. Prædikestol 1623, smukt renæssancearb. af Ejler Abelsen billedsnider, m. evangelistfigurer og hvilende på en stor Mosesfigur; desuden våben for Palle Rosenkrantz til Glimminge, hans to hustruer, Helvig Rantzau og Elisabeth Rosensparre og dennes første mand Axel Brahe. Fra det sengotiske lektorium, der indtil 1811 havde plads tværs over korbuen, stammer foruden de ovf. nævnte figurer i alteropbygningen relieffer, der nu er anbragt på korstolene; af disse, der er sengotiske fra o. 1500, er bevaret 24, nyopstillet i koret 1863, og i korbuen står to rigere, tresædede, samtidige korstole; på det moderne rygpanel relieffer bl.a. af klosterets ordenshelgen, Benedikt af Nursia, ligeledes fra lektoriet. Bl. de mange senere indskårne navne: Knud Lyhne Rahbek (student fra H. 1775); derimod er korstolenes fire våbenskjolde (bl.a. for Hans Tidikesen, jfr. gravsten) kun bevaret i Søren Abildgaards tegninger. Stolestaderne stammer i hovedsagen fra 1627 (Mens snedker i Næstved), ø.stolene m. Herluf Trolles og Birg. Gøyes våben. Barok lænestol 1692. To sengotiske egetræsskabe i koret. Et par våbenfyldinger (Trolle-Gøye) stammer vel fra et renæssanceskab. Orgel 1863. Præsterækketavler, den ældste opsat af sgpr. Povl Munkgaard (1673–1717). Klokker: 1) unggotisk, o. 1250, skriftløs, 2) henimod 1300 m. majuskelindskr.: Jeg kaldes Katerina, Morten gjorde mig; flere relieffer, bl.a. klokkestøberen, der knælende rækker klokken til Skt. Peder, 3) 1440, lang minuskelindskr., bl.a. Gertrud kaldes jeg, Jens Nielsøn var Mesteren, 4) 1848.

Kirken er vel især kendt som Trollernes og Gøyernes begravelsesplads. Efter sin mands død 1565 lod Birg. Gøye korets ø.fag indrette til gravkapel med kælder til kisterne for ham og sig selv († 1574); udsmykn. af gravkoret skyldes Cornelis Floris van Vriendt fra Antwerpen: den allr. omtalte alabasttavle 1568, den fritstående tumba af sort og rødflammet kalksten m. ægteparrets liggende figurer i alabast, han rustningsklædt, hun i enkedragt, og ved sarkofagens hjørner store, s. 951 frie figurer af de fire evangelister, endv. en vægtavle af sort kalksten i alabastramme m. udførlig indskr. om Herluf Trolles levned; et epitaf er forsv. Af andre Trolleminder må nævnes Herluf og Børges rustninger og sværd m. fine, ciselerede beslag; af Pernille Gøye († 1552) er en halvfigur i gips opstillet i gravkoret, af F. Beckett henført til Jacob Binck.

I nordre korsarm, bag et lavt smedejernsgitter, står Marcus Gøyes store gravmonument, gjort af »Tomas Quellin anno 1700«; det er hugget i sort kalksten og hvidt ital. marmor og p.gr.af gravkælderen hævet højt over gulvet. Fire hvide søjler bærer monumentets brudte gesims; det brede midtfelt optages af en skrifttavle m. 16 anevåben, og foran hviler den rustningsklædte Marcus Gøye i halvt oprejst stilling; foran sidefelterne står retfærdigheden og Pallas Athene, mens Fama svæver over gavlen. Foran epitafiet står tre sarkofager: 1) »Marcus Giøe«, † 1698, 2) jomfru »Sophia Giøe«, hans femårige datter, † 1700, og 3) hans hustru, fru »Jytte Dorthe Thot«, † 1717; Sophias sarkofag skyldes vistnok også Quellinus. I krypten står to kister: 1) »Mandrup Due«, faldt 10. marts 1710 ved Helsingborg, 2) »Charlotta Amalia Giøe«, Marcus’ datter og første gang gift m. Manderup Due, † 1724. – Epitafier: 1) over Povl Jensen Kolding, forstander for Herlufsholm, † 1640, og hustru; sandsten, 2) Povl Munkgaard (jf. ovf.), træplade, 3) Maria Ørn, † 1768, maleri på lærred af sørgende kvinde. – Mindetavler: 1) 1624 over Herluf Trolle, sort kalksten i sandstensramme, 2) 1624 over Birgitte Gøye, tilsvarende, 3) 1639 over Hans Povlsen Resen, Sjællands biskop, † 1638. – Gravsten: 1) Ridder Oluf Bjørnsen, † 1381, 2) skolar Lambert Jakobssøn, † 1408, 3) munken Jens Jakobssøn, † 1409, figursten, s. 952 4) abbed Matheus, † 1419, figursten, 5) Henrik Goltsmet, † 1422 (jf. Næstvedkalendariet: Henricus Dulken, dictus Golsmyt), 6) abbed Jakob Germundssøn, † 1440erne, 7) Hans Tidikesøn og datter, døde 22. juli 1500 (han nævnes i kalendariet som klostrets velgører; for denne og de flg. fem sten se CAJensen. Gr. nr. 24, 25, 146, 508, 510 og 500), 8) sgpr. til Gunderslev Johs. Alexanderssøn, † 1503, 9) o. 1520, jomfruerne Else Jakobsdatter Griis og Magdalene Pedersdatter Griis, 10) abbed Christoffer Hanssøn, † 1559, figursten, 11) jomfruerne Sophie, † 1562, og Anna, † 1575, døtre af Jens Grubbe, 12) Børge Trolle, † 1571, og hustru Pernille Gøye, † 1552, figursten, 13) historieskriveren, skolens forstander, rigskansler, rigsråd m.m. Arild Huitfeldt »de Odisberga«, † 1609, 14) 1668, sgpr. Gregers Michelsen, † 1668. Blandt disse må særlig fremhæves Børge Trolles pragtfulde sten, en af landets fineste renæssancesten; desuden kendes talr. forsv. gravsten, dels fra Søren Abildgaards tegninger, dels fra ældre afskrifter. Kgd.smonumenter: 1) prof., rektor Johs. Ludvig Bernth, † 1804, m. portrætmedaillon af T. Muhle, 2) statsminister, forstander Fr. Julius Kaas, † 1827, og hustru, 3) overlærer, skolens historieskriver Hans Bøchman Melchior, † 1831, m. relief af H. E. Freund, 4) rektor Anders Winding Brorson, † 1833, m. relief af Freund, 5) rektor Gustav Adolph Dichman, † 1853, m. relief af Freund, 6) statsminister, forstander Poul Christian Stemann, † 1855 (jerntavle foran stendysse), 7) skolens historieskriver, overlærer Albert Emil Leth, † 1844 (bronzegenius af A. F. Pacht), 8) konsejlspræsident, skoleforstander Carl Christian Hall, † 1888, og hustru.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 1112–75.

1947 afsløredes i sdr. korsarm 7 mindetavler over gl. herlovianere, der satte livet til under 2. verdenskrig: kapt. G. Mackeprang, læge Oluf Munck, Java, dir. A. Clod-Hansen, Frankrig, major Anders Lassen, løjtn. John Christmas Møller, Ludvig greve Reventlow, styrmand Poul G. Hansen.

På kgd. er foruden de ovenn. begr. skolemanden Chr. Listov, † 1893, præsten og politikeren P. Chr. Zahle, † 1898, zoologen M. P. A. Traustedt, † 1905, redaktør Carl Hall, † 1908 (monument efter tegning af A. Clemmensen, portrætmedaillon af V. Bissen), rektor Johs. Forchhammer, † 1909, overlærer J. Hammershaimb, † 1922, rektor J. Krarup, † 1940, rektor O. F. Bache, † 1943, lektor Paul Götzsche, † 1948.

H. er efter de nugældende bestemmelser en kostskole, der er indrettet som de øvrige højere almenskoler (gymnasier). Kontingentet for en discipel er efter faderens indtægt 2000–3600 kr. årlig, hvortil kommer skolepenge efter de for s. 953 statens skoler gældende takster. Skolen har 1954 ca. 180 disciple, der alle bor på skolen. Ved opdragelsesanstalten og skolen er ansat en rektor, 12 lektorer og adjunkter, i tegnelærer, i musik- og sanglærer, der samtidig bestrider hvervet som organist ved kirken, der tillige er sognekirke for H. so., 1 oldfrue, 1 sygeplejerske, 1 økonoma foruden det tekniske personale til køkkenets og havernes drift etc. Biblioteket, hvoraf hovedstammen er skænket af ovenn. forstander Otto Thott og Chr. Brandt, tæller ca. 50.000 bd., bl. hvilke ca. 50, som har tilhørt stifterne, og en manuskriptsamling; desuden er der en fysisk og naturhistorisk samling, en oldsamling, en møntsamling, en portrætsamling, en botanisk have og et pinetum (plantn. af nåletræer) og store sportspladser.

Herlufsholm stiftelse har tidl. ejet Herlufsholm konge- og kirketiende og nogen kongetiende af Kalby og Nåby, men if. lov af 15/5 1903 er tienderne afløste. Den allerstørste del af jordegodset er i sin tid solgt til arvefæste (efter lov af 18/9 1918 er nu samtl. arvefæsteafgifter afløst). Selve hovedgd. har tidl. været forpagtet bort, men drives nu af stiftelsen selv, medens et par mindre ejendomme er bortforpagtet. Stiftelsen ejer en kapitalformue og adskillige legater. Hovedgd. ligger helt i Herlufsholm so. Ved godset er ansat en skovrider, der tillige er godsforvalter, 3 skovfogeder og en bestyrer af gden. N.f. rektorboligen og lige over for kirkens hovedindgang stod den 1900 restaur. »Store Pil«, en over 36 m høj Populus nigra, vistnok den største og ældste i landet (stammens omfang ca. 7,5 m), vistnok omkr. 300 år gl. (se J. Baagøe, i skoleprogr. 1901, og tidsskr. »Haven«, 1/1 1902); den knækkede over ved grunden i en storm i jan. 1954 og er fjernet. Ved avlsgården står en over 25 m høj Fraxinus Excelsior.