Hjerm sogn

(H. kom.) omgives af Handbjerg, Borbjerg, Mejrup, Måbjerg, Sir, Vejrum og Gimsing so. samt Venø bugt. Det bølgede, til dels småbakkede terræn bærer præg af at tilhøre en afsmeltningslinie fra istiden, hvorfra smeltevandet en overgang har bredt sig ud over de lavere arealer s.f. Hjerm kirke. Ved den endelige isafsmeltning har der dannet sig en række erosionsdale m. afløb mod n. gennem Hummelmose å til Venø bugt forbi Volstrup skov. Åen afvander også den store Hummelmose. Gennem so. går jernbanen Holstebro-Struer (Hjerm stat.) og banen Skive-Struer foruden den gl. vej fra Holstebro over Hjerm til Struer og vejen Struer-Vinderup, den sidstn. langs Venø bugt.

Areal i alt 1962: 3177 ha. Befolkning 26/9 1960: 1482 indb. fordelt på 445 husstande (1801: 620, 1850: 860, 1901: 1664, 1930: 1761, 1955: 1501). – Efter erhverv fordelte befolkningen s. 267 sig 1960 i flg. grupper: 778 levede af landbr. m.v., 293 af håndv. og industri, 74 af handel og omsætning i øvrigt, 90 af transportvirksomhed, 58 af administration og liberale erhverv, 13 af anden erhvervsvirksomhed og 162 af formue, rente, understøttelse olgn.; 14 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Hjerm (1330–48 Hyarm; so.s nordl. del u. 1806) kirke og præstebol. (opf. 1911); Hjerm stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1960: 532 indb. fordelt på 191 husstande (1930: 526, 1955: 528); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 11 levede af landbr. m.v., 240 af håndv. og industri, 51 af handel og omsætning i øvrigt, 61 af transportvirksomhed, 44 af administration og liberale erhverv, 11 af anden erhvervsvirksomhed og 112 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1900–01 og 1909, udv. 1943) m. afdelingsbibl. og sportsplads, missionshus (Bethel, opf. 1923, arkt. I. Bruun), forsamlingshus (opf. 1929, udv. 1957), alderdomshjem (opf. 1954, arkt. Møller Nielsen, 25 pl.), m. kom.kontor og bibl. (opret. 1902; 2550 bd.), politistation, missionshotel (opf. 1926, arkt. I. Bruun), filial af Andelsbanken, andelsmejeri (opret. 1886, nyopf. 1931), Hjerm Møbelfabr. (opf. 1953, 16 ans.), Hjerm Maskinfabr. s. 268 (opf. 1961), jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Livbjerg; Nørrehede; Snødder (1638 Snødder); Telling (1638 Telling); Kragelund (1347 Kraaklund); Østerby (1638 Østerbye); Skelsgde; Feldborg (1688 Feldborrg) m. filialkirke og missionshus (Bethania, opf. 1892); Skjettrup (1638 Skietterup); Volstrupby (1558 Volstrup); Kvium (1638 Qvimb); Kvium Hede; Hjerm Gde (* 1511 Herrwmgard); Hjerm Hede (*1494 Hieromhede mark); Nr. Avsum; Ø. Avsum (1495 Axom, 1688 Øster Ausum); Jegbjerg (1547 Egbierg); Sdr. Hjerm (1688 Sønder Hierm). – Gårde: hovedgd. Volstrup (1466 Olstrop; 21,7 tdr. hartk., 159 ha, hvoraf 30 skov; ejdv. 662, grv. 284); Skarby (1547 Skarby; 6,2 tdr. hartk., 91 ha; ejdv. 320, grv. 137); Sofienlund; V. Avsum (1585 Vester Ausum); Aldershvile; Skovly; Lindeborg; Zytphensminde; Sofieborg; Katrineborg; Tusgd. (1547 Tverskouf, 1638 Thurskov, 1688 Tueschouf); Hummelmose (1547 Homelmøsse, 1638 Hummelmoesegaardh); Ytteborg; Havbo; Lundgd.; Christiansborg; Bak (Sønderbak, Bakkegård, 1683 Bach); Hjortborg (1688 Hiortborg); Bjerregd. (1638 Bierregaardt); Kirkegd. (*o. 1500 Kierckgaard(t)); Rosenholm; Birkelund; Brøndgd. (tidl. Snuffelborg, 1683 Snøffel Borig, 1688 Snuffelborg); Hvidbjerg (1547 Hvidbierg); Smørborg (1683 Smørborg); Damgd. (1547 Dambgaard); Mosegd.; Sle; Kærgd. (1547 Kiergaardt); Korsbjerg (1683 Koers Berig, 1688 Kaarsborg); Kongsgd. (1547 Kongsskouf, 1683 Kongskougaard).

H. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Hjerm og Ginding hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Handbjerg so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 185. lægd og har sessionssted i Holstebro.

Den store, blytækte kirke har gennem talr. ombygninger fået sin nuv. form m. stærkt fremspringende korsfløj og spirkronet tårn. Kernen er en romansk bygn., bestående af kor og skib, opf. af granitkvadre på let hulet skråkantsokkel. N.døren er tilmuret; s.døren, der er noget omdannet, bruges endnu. I den sen. middelalder tilbyggedes tårnet ved v.gavlen, forneden af kvadre, derover munkesten m. kraftig teglstensornamentik om de høje glamhuller (som i Mejrup). Tårnets hvælvede underrum har spidsbue ind mod skibet; foroven krones det af et løgformet spir, mul. opsat 1791 (årst. i vindfløjen). Vistnok samtidig m. tårnet byggedes de to korsfløje (som i Borbjerg), korbuen blev nedrevet og en anden og bredere opførtes længere mod v.; den romanske korbues profilerede kragsten er nu indmuret ved døren i sdr. korsarm. De nye partier fik alle hvælv, stjerneformet i kor og korsskæring, simpelt ottedelte i begge korsarme, medens skibet stadig har bjælkeloft. Ligeledes fra sengotisk tid er våbenhuset; foran den tilmurede n.dør har der stået en 1639 opf., men forlængst nedbrudt tilbygning. – Kirkens indre er stærkt præget af vekslende herremandsslægters gavmilde udsmykning m. rig anvendelse af marmorering og staffering. Altertavlen er et snitværk fra 1606, udf. af en Viborgsnedker, opbygget i to stokv. m. tredelt storstykke og rige, korintiske prydbæltesøjler; omdannet m. nye vinger (de fire evangelister i udsavede konturer) og stafferet i slutn. af 1600t. samt forsynet m. nye malerier i felterne (krucifiksgruppe i storfeltet, i topstykke Duen), skænket af Klingenbergerne og Jermiinerne, hvis våben er malet på tavlen. Alterkalk skænket 1636 af Axel Juul til Volstrup. To store alterstager fra sidste halvdel af 1500t. Alterskranke fra beg. af 1700t. m. udsavede og stafferede engle i akantusløvværk, samt Lindernes og Obelitzernes våben. Prædikestolen, anbragt i koret, fra sa. værksted som altertavlen, har koblede, toskanske søjler som ramme om høje arkadefelter; marmoreret og stafferet m. emblem-malerier fra 1770, samt Obelitzernes og Jermiinernes våben. Romansk font af granit (Mackeprang.D. 407). Senmiddelald. korbuekrucifiks, fra 1400t. (rest. 1938). Stoleværket er overvejende fra 1700t., men m. nogen anvendelse af renæssancedele. Volstrups herskabsstol står i sdr. korsarm m. Lindernes og Obelitzernes våben samt årst. 1706. I tårnrummet, nu tjenende som orgelskranke, står resterne af et gl. pulpitur m. malerier fra 1700t. – Series pastorum i marmoreret ramme fra slutn. af 1700t. I tårnet to klokker: 1) 1507 og 2) omstøbt 1869. – Kirken er rig på gravminder, m. flere gravkrypter. Under sdr. korsarm findes Munkernes begravelse; under koret Juulernes. Linde-Obelitz s. 269 har krypt i ndr. korsarm, Jermiinerne under tårnet (de fleste er nu ryddet). I sdr. korsarms ø.mur er indmuret to gravsten, 1) over rigsråd Mogens Munk, † 1558, m. 6 børn, og 2) over dennes søn Ribebispen Oluf Munk, † 1569, og hustru Drude Rantzau, † 1606 (CAJensen. Gr. II. 557). På skibets n.mur et epitafium over provst Anders Pedersen, † 1659, samt hustru og 18 børn. På korets n.mur et stort sandstens- og marmorepitafium fra 1678 over Axel Juul, † 1671, og hustru Elisabeth Friis, † 1677, m. portrætmalerier og 64 anevåben (rest. 1898 og 1955). På ndr. korsarms ø.mur en mindetavle, hvorpå er gengivet Chr. V.s bevilling fra 1673 til Lisbeth Friis om at indrette en muret begravelse. På tårnets n.væg er indmuret en sten over sgpr. Henrik Jensøn, † 1689, og 3 hustruer. På ndr. korsarms yderside over indgangen til gravkælderen (der nu er fyr- og redskabsrum) er indmuret en tavle til minde om, at Christen Linde og hustru Ellen von Obelitz 1707 havde indr. denne begravelse for Volstrups ejere. I ndr. korsarm er desuden opbevaret 8 kisteplader over Linde- og Obelitzslægterne. 1939 fremdroges på korsskæringens hvælvingskapper en serie våbenskjolde, 16 i alt, for slægten Munk til Volstrup; istandsat s.å. Kirken blev rest., m. nyt gulv og tag 1954–55. Ved kgd., der delvis hegnes af gl. kampestensdiger, er 1907 opf. et ligkapel.

Litt.: AarbHards. 1942. 107–44.

I kirken er desuden bl.a. begr. præsten og godsejeren Jens Jermiin, † 1742.

Filialkirken i Feldborg (kaldet »Østre kirke«), der ligger på en høj bakke, er opf. 1904 (indv. 11/12) efter tegn. af arkt. V. Ahlmann som en korskirke m. tårn mod v. Materialet er røde teglsten, s. 270 m. skifertag. Det indre er hvidkalket m. gipsede spidsbuehvælv. Altertavlen er en kopi efter J. J. Enders: Opstandelsen. Kirken, hvis opførelse kostede 24.581 kr., hvoraf staten ydede 17.000, har 200 siddepladser.

Volstrup tilhørte Ribe bispestol og er if. Huitfeldt opf. 1313. 1492 var den forlenet til Jens Kaas, og 1500 forlenede bisp Iver Munk den til sin broder rigsråd Mogens Munk († 1558), som efter reformationen, da V. gik over til kronen, fik lenet på livstid af kongen. Hans søn biskop Oluf Munk fik 1542 skøde på V., som han dog først overtog efter faderens død. Efter Oluf M.s død 1569 blev V. og Kvistrup ved skiftet 1573 tildelt hans sønner Ludvig og Jørgen Munk efter deres moder Drude Rantzau († 1606), og fra 1580 skriver Jørgen M. († 1589) sig til V. Hans datter Karen blev gift med Iver Friis († 1623), der skrev sig til V. 1606 og 1610 købte den part af V., som ovenn. Ludvig Munks søn Oluf M. til Kvistrup havde arvet efter Drude Rantzau og sin søster Johanne M. 1609 nævnes både Oluf Munk og Iver Friis som ejere af V. Iver Friis’ anden hustru Dorete Budde fik 1626 af kongen tilladelse til at udløse sin søn Jørgen Friis til Oksholm og steddatter Mette Friis, der fik udlagt Blæsbjerg, hvorefter hun 1627 solgte V. til rigsråd Iver Juul († 1627), hvis enke Ingeborg Parsberg († 1665), der var datterdatter af Oluf Munk til Volstrup, overlod den til sin søn Axel Juul († 1671), der skrev sig til V. fra 1632 (1638: 120, 1662: 100 tdr. hartk.). Straks efter hans død fik Matthias Broberg til Sjelle Skovgd. 1672 indførsel i en part af gden, og da Axel Juuls enke Elisabeth Friis var død 1677, blev den part af gården, som skulle tilfalde hendes søn Niels J. til Gunderupgd., 1678 udlagt til rådmand Jacob Hasse i Viborg og H. J. Majoner, smst., der antagelig har afstået den (28 tdr. hartk.) til ovenn. Broberg, hvis arvinger 1683 skødede deres part (57 tdr. hartk.) m. gods til Christen Linde, som endv. af Elisabeth Friis’ dødsbo 1682 havde fået tilskødet 18 tdr. hartk. En fjerdepart af V. var 1675 af Johanne Lykke, enke efter Henrik Below til Hvidstedgd., skødet til Erik Qvitzov til Sandager, der 1678 solgte den til Christen Linde, som således fra 1683 ejede hele gården (1688: 63 tdr. hartk.). Han havde 1681 fået kgl. bevilling på at nyde sit jordegods m. adelig frihed og blev 1704 adlet. Efter hans død 1706 fulgte hans søn Christen L. († 1723), hvis datter Jytte Dorothea († 1732) bragte V. til sin mand kapt. Ernst Friderich Zytphen († 1756), hvis anden hustru Øllegaard Marie Jermiin († 1784) 1757 blev gift m. major Poul Klingenberg til Tanderup († 1771) og 1777 testamenterede V. til sin datter Hedevig Cathrine Zytphens (gift 1. m. præsten A. F. Grib, † 1761, 2. m. major L. V. Høegh til Kvistrup, † 1784) to døtre Øllegaard Sophie Grib († 1846), gift m. Mogens Christian Skow til Bustrup, og Ytte Dorothea Grib, gift m. Christen Linde til Møltrup. 1786 skødede Hedevig Cath. Zytphen († 1787) og hendes ene svigersøn Christen Linde gården til den anden svigersøn M. C. Skow († 1818), der 1798 fik tilladelse til, at V. måtte beholde sin frihed, når godset frasolgtes, og 1802 af rentekammeret tilladelse til fra V. (63 1/2 tdr. hartk.) at afhænde en del parceller, hvorefter gården kun blev 34 tdr. hartk. Hans enke skødede 1819 V. (33 tdr. hartk., hvoraf 5 mølleskyld) for 9500 rbdl. sølv til sin mands brodersøn provst Anton Frederik Skow i Hjerm († 1828), hvis enke Engel Elisabeth, f. Drebing, overtog den efter ham. 1853 ejedes V. af Hans Peter Rygaard, hvorefter den kom til C. F. Ingerslev til Handbjerg Hovgd. og C. H. Vorbech til Allinggd. Rygaard måtte atter overtage den og solgte den (24 tdr. hartk.) o. 1860 til Ole Thuesen Schultz, efter hvis død 1865 den solgtes for 51.500 rdl. til Hagen Jørgensen til Tangsgd. og Peder Hagensen til Ullerup. 1867 blev Hagensen eneejer og overdrog gden til sin søn Frantz Hagensen († 1889), hvis enke Amalie H., datter af ovenn. Hagen Jørgensen, 1904 overdrog den til sin svigersøn Jens Gottrup († 1933), hvis enke Jensine G. derefter overtog den. 1956 overdrog hun den til svigersønnen A. S. Mikkelsen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: H. C. Hansen i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 389–94.

Den trelængede hovedbygning ligger højt på et firsidet voldsted, der er helt omgivet af grave. Den er grundmuret og i ét stokv. m. tegltag. Midtfløjen har gennemgående gavlkvist i midtaksen og pinakler på alle gavle. Af de to ulige lange vinkelfløje er den vestre – ligesom hovedfløjen – opf. 1875, medens den østre er bygget 1935 (arkt. Chr. Jensen). I sidstn. er indmuret 2 sandstenstavler m. Christen Lindes og hustruens Ellen Marie von Obelitz’ våben.

Volstrup birk. I en da. oversættelse af Tvis klosters fundats fra 1163 nævnes bl.a. »Hiarm birch«. Bl. klostrets besiddelser i Hjerm so. var »alle Stallerup byggesteder«. 1510 mageskiftede klostrets abbed til biskop Iver Munk i Ribe »al Stallerup mark til bispedømmets gd. Volstrup, som var 4 øde byggesteder, og løber øster ad, ind til Volstrup birks mark vedtager«. Hvor meget der opr. hørte til birket, der nævnes bl. biskoppens birker 1468, vides ikke, men da der 1545 tages tingsvidne på Volstrup birketing om en gd. i Telling, har birket vel også omfattet denne s. 271 bebyggelse. 1638 siges det, at Hjerm so. er et frit birk, og endnu 1753 omfattede birket hele Hjerm so. 26/3 1777 blev det lagt under Hjerm-Ginding hrdr.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 216, 331.

Sofienlund beboedes o. 1800 af prok. Jacob Lindam († 1818 som herredsskriver for Ulfborg-Hind hrdr.), men købtes 1803 m. en anden parcel fra Volstrup for 8425 rdl. af Christen Jakobsen Holst, som 1804 solgte den (7 1/2 tdr. hartk.) for 9020 rdl. til Jens Kierulf Sand († 1814), efter hvis død den solgtes på auktion for 16.720 rbdl. navneværdi til Anders Nielsen Hauboe, der 1815 skødede S. for sa. sum til L. H. Kjær, Holstebro, som 1817 solgte den for 21.000 rdl. navneværdi til Søren Nielsen, Ganer Møllegd. Han mageskiftede den 1818 for Lærkenborg i Fjends hrd. til I. I. Bonne († 1834), fra hvem den 1824 ved tvangsauktion atter kom til ovenn. L. H. Kjær, der 1825 solgte den for 1600 rbdl. rede sølv til Jens Nielsen Damgaard af Mosgd., som 1831 skødede den for 3700 rbdl. sølv til løjtn. Ludvig Saxtorph Lassen. 1838 kom den til Mads Quistgaard for 9500 rbdl., 1840 til Kristian Ludvig Wille til Lindtorp for 14.550 rbdl. rede sølv (1850: 15 tdr. hartk.) og 1851 til S. Andreas Knudsen, hvis enke solgte den 1878 for 120.000 kr., til C. E. Ægidius, fra hvem den 1904 kom til sønnen Carl Ægidius og 1917 til dennes broder C. D. Ægidius; 1961 overtoges den af sønnen M. M. Ægidius.

Thoklund i Hjerm so. blev 1321 af ridderen Niels He skænket til Ribe domkirke.

Ved Kongsgaard (tidl. Kongskov) laa den Skovejendom, Quimæruth, som Erik Glipping 1259 skænkede til Ribe Domkirke. Ø.f. den nu forsvundne Høj (el. Voldsted?) Kongsgaardshøj har man fundet Sten og Murgrus. Der er nu ikke paa Stedet synlige Spor, som tillader en nøjere Tolkning af Lokaliteten.

I præsteindberetningen 1638 omtales Blegedal på Hjermgd.s mark, hvor den kalk, der benyttedes ved kirkens opførelse, skal være brudt.

Her lå i mange år et betydeligt kalkværk, der blev nedlagt 1957.

Skove: Volstrup skov, 30 ha, hvoraf bøg 19 ha, andet løvtræ 9 ha og nåletræ 2 ha, tilh. propr. Anthon S. Mikkelsen, Volstrup. Skoven er en af landets vestligste løvskove af betydelig størrelse. Den og enkelte andre løvskove af mindre udstrækning står som vidne om, at egnen tidl. har været rigere på skov, hvad også særdeles mange stednavne tyder på. I præsteindberetn. fra 1638 nævnes også forsv. skove, og der meddeles, at der i en mose ved Hummelmose ofte optages store stammer m. rødder af grantræer.

V.f. Volstrup har der ligget en bebyggelse Stallerup (*1495 Stallerup marck, som nu kaldis Wollstrup wester march), se ovf. Endv. nævnes i so. tidl. gdene Klem (1665 Klimb), i so.s sydl. del, og Lajgård (1599 Laigaard). Om Toklund og Kvimerud se ovf.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 12 nu sløjfede høje. – Ved n.siden af Hummelmose er der fundet bopladser fra gudenåkulturen. Fra Nr. Avsum kendes en boplads fra keltisk jernalder, og flere steder i so. er der fundet lerkargrave fra ældre romertid, således ved Skjettrup.

I H. so. fødtes 1678 præsten og godsejeren Jens Jermiin, 1855 forf. og præst i Amerika Kristian Østergaard, 1887 havearkitekten P. Wad.

Litt.: J. P. Jacobsen, H. Stationsby, i Jyske Byer og deres Mænd. IX. 1917. P. Nørskov Lauridsen. En Barnemordssag i H. 1767, AarbHards. 1926. 140–54. P. Nørskov Lauridsen og J. Søndergaard Jacobsen. H. So. I–II. 1945 og 1959.