Hornstrup sogn

(H. kom.) omgives af Hatting hrd. (Engum so.), Vejle fjord og Vejle kbst. (Vejle Nørremark), Tørrild hrd. (Hover so.) samt Grejs og Ø. Snede so. Den smukke Grejsdal m. de høje, skovklædte sider danner grænse til Tørrild hrd., mens Keglebjerg bæk skiller so. fra Grejs so. De meget smukke skråninger ned mod Vejle fjord ved Bredballestrand hører til vejlensernes yndede udflugtssteder. Her ligger de dybe dalkløfter Ulvedal og Bybækdal, sidstn. ved skellet til Vejle Nørremark. En tilsvarende, stejl dalslugt leder ned til Grejsdalen ved Hornstrup fra det ellers småkuperede, lermuldede moræneplateau, hvis højeste punkt når 104 m.

Areal i alt 1960: 2162 ha. Befolkning; 26/9 1960: 2678 indb. fordelt på 832 husstande (1801: 438, 1850: 957, 1901: 1266, 1930: 1677, 1955: 2403). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 444 levede af landbr. m.v., 1046 af håndv. og industri, 369 af handel og omsætning i øvrigt, 147 af transportvirksomhed, 230 af administration og liberale erhverv, 40 af anden erhvervsvirksomhed og 373 af formue, rente, understøttelse olgn.; 29 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Kirkeby (*1496 Kirckebye) m. Hornstrup kirke, skole, bibl. (i skolen; opret. 1904; 2500 bd.) og sportsplads; Hornstrup (o. 1330 Hornstorp; u. 1790); Øster Hornstrup (Møllebyen) m. forsamlingshus (møllen nedlagt 1962) og telf.central; Bredballe (*1469 Bredebalgh, 1471 Bredhballigh; u. 1792) m. filialkirke, skole (opf. 1914, arkt. Frits Jensen; en ny centralskole påbegyndes 1964) m. filialbibl., missionshus (opf. 1890), forsamlingshus (opf. 1902, arkt. Frits Jensen), sportsplads og frugtplantage; Bredballestrand, villakvarter (forstad til Vejle) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1400 indb. fordelt på 442 husstande (1955: 1092, 1930: 437 indb.) – m. administrationsbygn. (opf. 1962, arkt. Ejnar Mikkelsen og Helge Andreasen), alderdomshjem (opf. 1957, arkt. Ejnar Mikkelsen; 22 pl.) og lystanlægget Brønsodde; Bybæk, villakvarter, m. Skovkroen; en del af Grejsdal – s. 1029 bymæssig bebyggelse m. 1960: 494 indb. fordelt på 184 husstande (1955: 416 indb.). I de to forstadsbebyggelser var fordelingen efter erhverv 1960 flg.: 68 levede af landbr. m.v., 901 af håndv. og industri, 315 af handel og omsætning, 123 af transportvirksomhed, 179 af administration og liberale erhverv, 39 af anden erhvervsvirksomhed og 246 af formue, rente, understøttelse olgn.; 23 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. hotel, jernbanestat. og posteksp. – Saml. af gde og hse: Bredballe Handelsplads m. Th. Wittrups nye tæppe- og uldvarefabr. (under opførelse); Lysholt (1323 Lyusholth) m. præstebol. (opf. 1908, arkt. N. Christof Hansen); Bredballe Mark. – Gårde: hovedgd. Store Grundet (*1459 Grunydh, 1480 Grunnet; 38,1 tdr. hartk., 336 ha, hvoraf 97 skov; ejdv. 1797, grv. 762); Øster Grundet (23,5 tdr. hartk., 159 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 1216, grv. 435); Lille Grundet (12,9 tdr. hartk., 135 ha, hvoraf 39 skov; ejdv. 825, grv. 297); Juulsbjerg; Charlottenlund; Store Lysholt; Sandagergd. m. Indre Missions børnehjem (opret. 1906, nybygn. 1950, 90 pl.); Bybækgd.; Havrbjerggd.; Boegd.; Bredballegd.

H. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørvang og Tørrild hrdr.s østre provsti, Haderslev stift, hører under 54. retskr. (Vejle herredsret) og har tingsted i Vejle, under 39. politikr. (Vejle), 31. lægekr. (Vejle), 37. skattekr. (Bjerre m.fl. hrdr.), under amtsskyldkredsens 2. vurderingskr. (Hatting hrd.) samt under a.s 3. folketingsopstillingskr. (Vejle). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 96. og 97. lægd og har sessionssted i Vejle.

Den hvidkalkede kirke, der m. undt. af det blytækte tårn er teglhængt, består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn i v. og våbenhus fra reformationstiden mod s. Den romanske bygn. er s. 1030 opført af rå granit og frådsten uden synl. sokkel. Koret har bev. rester af en opr. murdek. bestående af smalle hjørnelisener, ml. hvilke der på ø.siden i tagfodens højde løber en rundbuefrise. S.døren, der er i brug, er udvidet, mens n.døren er helt forsv. I korets n.side ses indvendig en tilmuret, fladbuet dør, der mul. kan være oprindelig, men dog snarest har ført ud til et sakristi. Indvendig står den runde korbue m. retkantede kragsten. I gotisk tid, vist o. 1400, er kor og skib overhvælvet, koret m. ét, skibet m. tre fag krydshvælv, alle m. pærestav-profilerede ribber. I sengotisk tid tilføjedes af munkesten tårnet, der har krydshvælvet underrum m. spidsbue mod skibet. Klokkestokværket har mod s., v. og n. høje, rundbuede glamhuller, et par til hvert verdenshjørne. De glatte gavle, der vender i ø.-v., viser tagværkets fodtømmer. Våbenhuset er overvejende bygget af munkesten i krydsskifte og synes således snarest at stamme fra 1500t.s midte. Dets udvidede fladbuedør, der flankeres af to cirkelblændinger, har siddet i et rundbuet spejl. Dårligt bevarede kalkmalerispor fra o. 1500 afdækkedes 1903 i kor og skib, men blev atter overhvidtet. – Altertavlen er et jævnt snedkerarb. i barok fra 1685 m. maleri fra 1914, kopi efter Carl Bloch: Christus Consolator, ved Chr. Bang. Romansk granitfont m. stærkt ophuggede, indristede figurer: fire løver, parvis adskilt af træer, nært beslægtet m. fonten i Korning (s. 1012; Mackeprang.D.281). Sydty. fad o. 1575 m. bebudelsen. Prædikestol i landlig senbarok, o. 1750. I skibets v.ende pulpitur m. orgel. I våbenhuset en naiv træfigur, Moses, fra 1700t. Klokke fra beg. af 1300t. m. majuskelindskr.: IHESUS CRISTUS GHODEHARDUS (Uldall. 49–50). – Gravsten over Iver Vind til Grundet, † 1586, og hustru Anne Henrichsdatter, † 1579, fire våben og skriftkartouche under arkade, et arbejde af Roskilde-mesteren Oluf N. Krog (CAJensen. Gr. nr. 813).

Litt.: Marius Hansen. Fra H. Kirke, AarbVejle. 1917. 121–54.

Filialkirken i Bredballe, der ligger højt nær ved Vejle fjord, er opf. 1905–07 (indv. 8/12 1907) efter tegn. af arkt. N. P. Jensen, Odense, for 23.000 kr. Den består af apsis, kor og skib m. tårn i v. Den skiftertækte bygn. er af røde mursten, og tårnet har pyramidespir. Altertavlen består af en udsk. træramme m. maleri af Jensen Egeberg. Under tårnet pulpitur m. orgel. Kirkeskib: Barken »Enten Eller« fra 1934.

På Hornstrup kgd. er bl.a. begr. officeren og godsejeren Mathias Lüttichau, † 1870.

Store Grundet. Fr. II mageskiftede 1578 landsbyen Grundet på 7 gde til Iver Vind († 1586); han skrev sig allr. s.å. til G., som efter hans død kom til sønnerne Christen Vind († 1605), Henrik Vind († 1607) og Jakob Vind († 1607); sidstn.s enke Else Høeg (Banner) ejede endnu gden 1609, men derpå kom den til hans brorsøn Niels Albertsen Vind til Ullerup († 1615), dennes enke Kirsten Juel († 1627) og søn Niels Vind († 1646). 1638 var G. på 68 tdr. hartk.; Kirstine Nielsdatter Vind († 1690), g. m. Tage Krabbe til Gunderslevholm († 1676), arvede den, men solgte den (m. gods i alt 412 tdr. hartk.) 1679 for 20.594 rdl. til oberst Otto Fr. v. Gamm († 1698), som hun sen. ægtede. På skifte efter ham udlagdes gd. m. tiender og gods (88, 86 og 310 tdr. hartk.) for 18.938 rdl. og hovedbygn. for 800 rdl. til sønnen Christoffer Fr. v. Gamm († 1701), hvis halvbror major Erik Krabbe († 1709) 1705 skødede den til oberst Ditlev Brockdorff til Hvolgd., som 1710 skødede den m. afbyggergd. og tiender (73, 14 og 48 tdr. hartk.) samt en del gods til sin bror generalløjtn., friherre Schack Brockdorff til Schelenborg († 1730). Gden skødedes 1722 til hans svigersøn oberst Henrik Brockdorff til Stovgd. († 1730), hvis enke Charlotte Amalie Reedtz 1731 overlod sin arveret i G. for 12.000 rdl. til sin stedsøn oberst Schack von Brockdorff til Højgd. († 1761). Hans enke Sophie Hedevig v. Grabow ejede G. til sin død 1784, hvorefter svigersønnen kmh. Hans Helmuth v. Lüttichau til Tjele († 1801) på auktion købte G. (88 tdr. hartk.), Højgd. (21), tiender (60), kirkegods (4) og bøndergods (417) for 86.700 rdl. Han fik 1791 kgl. bevilling på at afhænde godset uden at miste hovedgårdens frihed og 1796 tilladelse til at udparcellere gden (jf. ndf.). Hans enke Johanne (Julie) Brockdorff skødede 1806 G. (80 tdr. hartk.) til sin søn generalkrigskommissær Schack v. Lüttichau († 1819). Ved skifte efter ham udlagdes G. 1823 til hans sønner overpræsident, kmh. Hans Helmuth v. Lüttichau († ugift 1869) og generalløjtn., kmh. Mathias v. Lüttichau († 1870). 1872 udlagdes den (ansat til 280.000 rdl.) til sidstn.s svigersøn grev Johan Sigismund Knuth († 1885), 1887 (ansat til 768.000 kr.) til hans 3 børn, af hvilke sønnen, cand. jur., hofjægerm. grev Christian Frederik Knuth blev eneejer. Han solgte 1905 25 tdr. hartk. af gden for 200.000 kr. til hestehdlr. Niels Skou til Lille Grundet, og 1909 skødede han G. (43 tdr. hartk.) for 430.000 kr. til sa., efter hvis død 1930 arvingerne overtog den. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: M. Hansen. Hgden G. og dens Ejere, AarbVejle. 1914. 1–62. DLandbr. V. III–13. Mogens Lebechi DSlHerreg. Ny S. III. 283–87.

Hovedbygningen (fredet i kl. B), der ligger højt og frit ud til Grejsdalens skovklædte skrænt, er et anseligt, grundmuret, trefløjet bygningsanlæg. Den ældre hovedbygn., der var af bindingsværk og opført af oberst Schack von Brockdorff, blev 1750 indv. af biskop H. A. Brorson, men var ved 1800t.s midte brøstfældig, hvorfor kmh., generalløjtn. Mathias von Lüttichau 1840–47 opførte den nuv., stort dimensionerede hovedbygn. Hovedfløjen, der ligger i s., er i to etager af stor dybde og uden kælder, opført af svær grundmur på en lav sokkel, der kun løfter sig lidt over niveau. Den er ganske enkelt udformet m. cordongesims og bloktandgesims under taget, samt bred, gennemgående midterrisalit, der på gårdfaçaden er ført op i en trekantsfronton, medens den på havefaçaden opr. var afsluttet m. en attika, der nu er nedtaget. Om hovedindgangen er en enkel portal m. pilastre og fronton, der gentager gårdfaçadens opbygning.

Til hovedfløjen, hvorpå der står 1847, slutter sig to brede, énetages sidefløje, hver m. to indgange ml. joniske pilastre og m. rustikbehandlede hjørner. På gavlene er friser m. årst. (henh. 1840 og 1842), samt en dekorativ blænding. Bygningerne, der har halvt afvalmede gavle, står hvidkalkede m. gule detaljer.

Hovedbygn., der havde stået ubeboet siden grev Chr. Fr. Knuths tid, blev 1940 lejet af justitsministeriet til interneringslejr for eng. og amer. statsborgere og blev efter krigen internat for politiske og kriminelle fanger. Lejemålet er nu overgået til Jydske Trænregiment, Ålborg. Som følge af mangeårig uhensigtsmæssig anv. fremtræder bygningerne nu i stærkt forkommen tilstand. Hovedbygningens cour d’honneur afgrænses af tre store lindetræer.

Den store, grundmurede, trefløjede ladegård omslutter et stort gårdsrum; den er opført i dette årh. til afløsning af et ældre bindingsværksanlæg.

Haven, der går i ét m. skoven, er nu stærkt tilgroet. En stor allé fører op til hovedvejen.

Lille Grundet er dannet af 8 parceller af St. Grundet, som Hans Helmuth v. Lüttichau 1800 skødede til Jens Sørensen i Rødemølle, som s.å. skødede den til Laurids Kilstrup († 1823), tidl. til Rugballegd., som 1804 skødede Ll. G. (7 tdr. hartk.) for 7760 rdl. til Jørgen Nielsen Bang. Han skødede 1812 gden til kbmd. i Vejle Bertr. Hansen († 1853), som 1817 solgte den for 22.000 s. 1032 rbdl. til kbmd. i Vejle J. J. Fevejle. Efter hans død 1842 kom den til Danqvart Neergaard († 1881), tidl. til Haraldskær, som 1875 afhændede den til oliemøller William Olsen fra Kbh. († 1890), hvis enke 1891 solgte den for 135.000 kr. til hestehdlr. Niels Skou, som forøgede gdens størrelse til 45 tdr. hartk. ved køb fra St. Grundet, men sen. reducerede den ved udskillelse af Grundet Avlsgd. (nu Øster Grundet). Efter hans død 1930 kom gden til sønnen N. Skou.

Litt.: DLandbr. V. 110–11.

Hovedbygningen, der ligger meget smukt, højt hævet over Grejsdalens skovklædte slugter, er en grundmuret, hvidkalket, toetages bygn. Det ret korte, men høje og dybe hus, der mul. er opført af Danqvart Neergaard i 1840erne, står over den høje kælder kvaderfuget og har gennemløbende bånd under etagernes vinduer, der er fladrundbuede, og som i underetagen har gevændere, der ligesom båndene er gulkalkede. Gavlene er halvt afvalmede og taget af skifer. På s.gavlene er sen. tilbygget en toetages, femsidet karnap. I n. er hovedbygn. sammenbygget m. ladegården, der er genopført efter brand 1922.

Øster Grundet (tidl. Grundet Avlsgaard; se ovf.) tilhørte Kr. Skou († 1958), hvorefter den overtoges af datteren, fru Iris Lundgaard, Ausumgd.

Litt.: DLandbr. V. 107–09.

En egentlig hovedbygning fik gden, der 1905 blev udskilt fra St. Grundet, først 1938, da Kr. Skou lidt s.f. avlsgden opførte en herskabelig, toetages rødstensvilla m. fronton og valmtag samt korte sidefløje mod haven.

Juulsbjerg, der 1845 tilhørte branddir., overkrigskommissær Niels Juul Binderup, som øgede dens tilliggende, blev 1857 solgt af I. Gierstrøm for 38.000 rdl. til C. F. Møller, der 1866 afhændede den til kapt. Amondsen fra Pinneberg. Han solgte den 1868 for 43.000 rdl. til baron Frederik Axel Reedtz-Thott, sen. til Biskopstårup, som 1873 afhændede den til sagf., hospitalsforst. Steph. Møhl, der længe ejede den. Efter en del handeler kom J. 1912 for 96.000 kr. til A. Hansen, der 1915 solgte den til J. Jørgensen; nuv. ejer er, siden 1945, sønnen V. Jørgensen.

Litt.: DLandbr. V. 109–10.

En gd. i Lysholt mageskiftede kronen 1546 til Peder Ebbesen Galt; efter hans brorsøn Ebbe Andersen Galt († ugift o. 1553) kom gden L. til dennes morbror Christoffer Gøye († barnløs 1584), der ejede den 1562. Sen. tilhørte den Hans Axelsen Arenfeldt til Rugd. († 1611), hvis søn rentem. hr. Axel Arenfeldt til Basnæs endnu 1626 skrev sig til den. 1638 var L. 2 gde og 1 bol; 1773 lå Store L. (2 gde à 6 tdr. hartk.) under Grundet.

Esbern Jensen skødede gods i Lysholt til hr. Niels Brok den ældre, der lod det bruge af Peder Hamundsen; 1323 måtte Christoffer II efter 4 forgæves domme lade Niels Brok indføre i godset med magt.

Grundet birk nævnes første gang 1495 og har tilsyneladende omfattet de 7 gde, som udgjorde Grundet by. Byen har sikkert tidl. tilhørt Roms birk, der nævnes 1401 og 1469. I tiden 1401–1533 var der strid ml. den kgl. lensmand over Nørvang hrd. og herren til Tirsbæk om Bredballes retslige tilhørsforhold. 1469 hedder det, at Bredballe-mændene blev tvunget til at gøre tov i Roms birk, men da striden blussede op på ny efter 1500, holdt lensmanden på, at de hørte under Grundet birk. Hermed stemmer også, at herremanden på Tirsbæk 1533 hævder, at Grundet birk var »lagt på ny i hr. Thomas Nielsens tid«. Thomas Nielsen Lange var lensmand i Nørvang hrd. og døde 1521.

Ved det mageskifte 1578, hvorved Iver Vind erhvervede Grundet by, omtales også Grundet birk. Dets omfang blev efterhånden udvidet og omfattede 1687 i Hornstrup 9 gde og 6 bol, i Lysholt 1 gd., i Kirkeby 1 gd. og i Grønholt 4 gde. På den tid anvendes også udtrykket Hornstrup birk. 14/3 1806 blev birket nedlagt, idet ejendommene kom under herredsjurisdiktionen.

1638 fortæller sgpr., at Grundet birketing lå »hartad ml. kirken og gården«.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 214, 326f. Marius Hansen i AarbVejle. 1914.4.

Ege el. Egebjerg birk synes allr. nævnt 1401, da der på dets ting blev taget tingsvidne om gods i Bredballe og Tirsbæk. 1492 nævnes Ighæ birketing og 1502 Egebergs birketing. De mænd, der udsteder de to kendte breve fra tinget el. heri optræder som stokkemænd og vidner, er dels fra Bredballe og Tirsbæk, dels fra Romsgård og Grundet. Enkelte udstedere er også fra fjernere steder. Man kunne derfor være fristet til at tro, at birket har omfattet Roms birk, Grundet birk og Bredballe. Men da der fra sa. tid m. sikkerhed er nævnt et Grundet birketing, kan det ikke betyde, at de nævnte lokaliteter har hørt under tinget. Der kan derfor næppe være tvivl om, at dette birk har været for Bredballe og Tirsbæk.

Der var gang på gang strid om Bredballe, hvor kongen kun havde et øde bol, men den kgl. lensmand søgte at lægge hånd på 2 gde, ligesom han også prøvede at få Bredballe-bønderne til at høre under Roms birk. Det var Niels Bugges svigersøn, hr. Johan Skarpenberg, † o. 1415, som tvang mændene i Bredballe til at »gøre tov« i Roms birk. Dette blev dog forbudt ved rigsrådets afgørelse 1469. Stridighederne ml. kongens lensmand og godsherren til Tirsbæk hørte dog ikke op dermed. Efter at Roms birk var indlemmet i Vejle, søgte man at få bymændene i Bredballe til at søge Grundet birk. 15/8 1532 udstedtes imidlertid et kgl. brev, hvorved Ove Lunge fik bevilling på at måtte have Bredballe by, hovedgden Tirsbæk og begges rette tilliggende som et frit birk, ligesom hans forældre havde haft Bredballe med tilliggende som frit birk. 1533 blev dette brev bekræftet ved en dom, afsagt af rigsrådet. Sml. også Tirsbæk birk.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 211, 314ff. T. A. Becker i Orion. I. 1843. 150ff., 273ff. Marius Hansen. Tirsbæk. 1923. 20f., 37–40.

En hellig kilde fandtes på Stejlbjerg i Bredballe (Schmidt.DH. 149).

En mindesten for Danqvart Neergaard, † 1881, ejer af Lille Grundet, er rejst af beboerne i Kirkeby 1883.

Ved rydning af en lille skov på Hornstrup mark fandtes 1842 en mængde mønter, hvoribl. nederl. dalere og kronemønt fra Chr. IV til samlet vægt af 2118 g; sidste mønt fra 1624 (Jørgen Olrik. Drikkehorn og Sølvtøj. 1909. 143 nr. 2).

Sindholt (1478 Sinholtt) er Navn paa et Areal ml. St. Grundet og H. Kirke, hvor der if. Præsteindberetning fra 1638 skal have staaet et Kloster(!), »Sindholtsborg«; der var da endnu Rester af Kældre.

Grundet var opr. en landsby, se ovf. I nærheden lå endnu en landsby Grønholt (1638 Grønholtt), der 1664 siges at bestå af 8 bol, hvoriblandt Podehuset (1683 Podehuesed) og Munkehuset (1683 Munchehues, Monckhuussz).

Skove: Langs Grejsdalen på særdeles kuperet terræn ligger en del skov. Helt mod s. således Ll. Grundet skov, 39 ha, hvoraf bøg 18, andet løvtræ 2 og nåletræ 14 ha. 1 ha af skoven (gl. bøgeskov) ligger dog på Vejle kbst.s jord. N.f. nævnte skov ligger St. Grundet skov, 97 ha, hvoraf bøg 55, andet løvtræ 10 og nåletræ 32 ha. Skovene tilh. henh. godsejer Niels Skou, Ll. Grundet, og fam. Skou, St. Grundet. Hornstrup skov er opdelt i mange parceller m. forsk. ejere. Trædenlund ved Bredballe er ligeledes delt ml. flere ejere. Øster Grundet skov, 8 ha, tilh. fru Iris Lundgaard, Ausumgård. Til Ll. Lysholt hører 7 ha skov.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 6 høje, deribl. den stenkransede Gammelhøj ved Bredballe. – I Grejsdalen er fremkommet et betydeligt offer- el. depotfund af tyknakkede flintøkser. En jernalders skaldynge kendes fra Bybæks munding, og fra Bredballe mark kendes affaldsgruber og urnegrave fra keltisk jernalder.

Hornstrup so. blev 27/3 1700 anneks til Vejle, men ved resol. af 9/8 1908 blev det igen et eget pastorat.

I H. so. fødtes ca. 1510 skolemanden Jens Pedersen Grundet, 1832 politikeren Kristian Højmark.

Litt.: Marius Hansen. Hornstrup so. 1949.