Låsby sogn

(L. kom.) omgives af Århus a. (Skørring og Sdr. Galten so. i Framlev hrd.), Hjelmslev hrd. (Veng so.) samt Tulstrup, Linå og Dallerup so. Den sydl. del fremtræder som et småbakket landskab, rigt på dødishuller, mens den nordl. del er storbakket, og her når Klankballehøj 120 og Storhøj 115 m. Ved n.-grænsen forløber en ø.-v.-gående tunneldal, der afvandes mod ø., til Lyngbygård å. På de stejle dalsider er der en del skov (Kalbygård skov, Låsby Østerskov). Desuden Sønderskov og Flensted s. 589 krat, hvorimellem ligger Lysmose. Jorderne er jævnt gode. Gennem so. går hovedvej A 15 (Århus-Silkeborg) og landevejen Skanderborg-Hammel-Randers.

Areal i alt 1960: 2074 ha. Befolkning 26/9 1960: 1139 indb. fordelt på 370 husstande (1801: 320, 1850: 778, 1901: 1026, 1930: 1246, 1955: 1123). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig i flg. grupper: 549 levede af landbr. m.v., 316 af håndv. og industri, 63 af handel og omsætning i øvrigt, 40 af transportvirksomhed, 39 af administration og liberale erhverv, 13 af anden erhversvirksomhed og 106 af rente, formue, understøttelse olgn.; 13 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Låsby (1200t. Lasby; u. efter 1805) m. den dermed sammenhængende bebyggelse Korsvej – bymæssig bebyggelse m. 1960: 528 indb., fordelt på 174 husstande (1955: 323 indb.); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 89 levede af landbr. m.v., 232 af håndv. og industri, 48 af handel og omsætning, 26 af transportvirksomhed, 33 af administration og liberale erhverv, 12 af anden erhvervsvirksomhed og 84 af rente, formue, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, centralskole (opf. 1962–63, arkt. H. Ehlers), bibl. (opret. 1932; 2200 bd.), forsamlingshus (opf. 1896), kom.kontor i alderdomshjemmet (opf. 1956, arkt. H. Ehlers), sportsanlæg m. friluftsbad, kro, café (ved korsvejen), filialer af Skanderborg Bank og Andelsbanken, andelsmejeri (»Korsvej«, opf. 1893, omb. 1907), J.U. Bloch & Søns Metalvarefabr. (ca. 60 arb.), Arthur Andersens cykle- og gummivarefabr. (ca. 30 arb.), posteksp. og telf.central; Flensted (*1341 Flensted, Flindsted; u. efter 1805) m. afdelingsbibl. (i tidl. skole). – Saml. s. 590 af gde og hse: Låsby stationsby ved den nedlagte jernbanestat.; Elleskovhuse; Bjarupmose huse. – Gårde: Hovedgd. Kalbygd. (*2. halvdel af 1100t., *1183 Karlebu, *1489 Karlebygaard; 13,7 tdr. hartk., 211 ha, hvoraf 92 skov; ejdv. 1020, grv. 366); Thorsminde (4,3 tdr. hartk., 79 ha, hvoraf 16 skov; ejdv. 290, grv. 122); Kalbylund; Ersholt (1573 Ersholt); Østerskovgd.; Åsbæk (*1419 Asbech marck).

L. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Dallerup so. ét pastorat under Hjelmslev og Gjern hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Dallerup so., bortset fra at det hører under a.s 2. folketingsopstillingskr. (Skanderborg). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 206. lægd, og har sessionssted i Skanderborg.

Kirken, der ligger i byen på en skråning m. fald mod s. og ø., er en romansk kvaderstensbygn. bestående af kor og skib, sen. tilføjet våbenhus og en lille tagrytter over v.gavlen. Kernen i bygn., koret og den østl. del af skibet, er opf. af hugne granitkvadre på skråkantsokkel. Flere rundbuede vinduer m. monolitoverliggere er bev., alle tilmuret: et på skibets s.side, et på korets n.side og et i korgavlen, dette sidste har indadtil profilerede kanter. Af skibets to portaler kan den ndr., som er tilmuret, endnu skimtes; s.døren har rig billedudsmykning: i tympanon en kæmpende mand ml. to vilddyr, på karmene små dyr og mennesker i cirkelslag (Mackeprang.JG. 183f.). Skibet blev i sen. middelalder forlænget mod v., til dels m. genanvendte kvadre; således er den opr. v.gavls sokkel flyttet til den nye gavl på denne forlængelse, der utvivlsomt er underdelen af et planlagt tårn, hvis rum åbnede sig mod skibet m. en spidsbuet arkade. I ny tid, uvist når, er tårnets overdel nedbrudt og erstattet m. en tagrytter af egebindingsværk (rest. 1951). Våbenhuset er senmiddelald. og opf. af munkesten. I det indre, hvor kor og skib har fladt, gipset loft, er korbuen bev. m. granitkarme og kragsten smykket m. dyrefigurer. – På et alterbord m. panelfelter fra renæssancetiden står en senkatolsk fløjaltertavle fra beg. af 1500t. m. 14 små helgenfigurer; midtskabets større figurer er forsv. og blev i ny tid erstattet af et maleri, den tronende Kristus, malet af den russiske maler S. Gribkov og skænket af digteren Thor Lange, som tillige gav kirken en alterkalk. Ved en moderne rest. af tavlen 1949 blev maleriet udtaget og flyttet til skibets n.væg, og i stedet er indsat et lille sengotisk korbuekrucifiks over en indskrifttavle fra 1594. To malmstager på alteret har indskr. RIS ASD 1682, men menes at være ældre. Romansk granitfont m. dobbeltløver (Mackeprang.D. 271 f.). Den meget enkle prædikestol m. simpelt profilerede panelfelter er utvivlsomt fra renæssancetiden. I det fordums tårnrum hænger et maleri fra tiden o. 1800, ærkeenglen Mikael. Rester af kalkmalerier fremdroges 1945, men blev atter tildækket. I våbenhuset er opstillet en slidt gravsten m. to portrætfigurer fra 1600t. Kirken har 1961 fået nye lampetter ved væggene.

Kalbygård testamenterede biskop Svend af Århus 1183 til Øm kloster, der endnu 1489 og 1554 ejede gden. 1457 var den forpagtet til væbneren Mads Nielsen. 1554 var K. delt i 2 gde; 1601 lå de under Skanderborg slot, og før 1696 udlagdes de (22 tdr. hartk.) til ryttergods. Ved rytterdistriktets nedlæggelse 1767 gjordes K. til hovedgd. (22, gods 215 tdr. hartk.) og solgtes på auktion til generalkrigskommissær M. Beringskjold for 30.730 rdl.; 1769 tilhørte K. justitsråd Hans Henrik de Lichtenberg til Bidstrup, fra 1771 Jacob Jensen Rosborg († 1804), der 1800 testamenterede den til sin umyndige slægtning Mads Anthony Rosborg. Sen. solgtes gd. og gods til fæstebønderne, der udstykkede godset, så K. 1814 blev ukomplet og skattepligtig. Derefter har den været ejet af Rosenørn, insp. E. J. Hepke, sen. til Skaungd. († 1840), kapt. Thor N. H. Lange († 1844) og dennes søn kammerråd A. E. F. C. Lange († 1882), der 1872 solgte den og afbyggergden Thorsminde (opkaldt efter hans far) (34 tdr. hartk. i alt) for 145.000 rdl. til forp. på Brahesborg A. M. Jensen, som 1896 måtte afstå den til livsforsikringsselskabet Hafnia, der straks solgte den til forp. på Møllerup Rudolf Heilmann for 215.000 kr.; denne mageskiftede 1906 K. (24 tdr. hartk., vurderet til 290.000 kr.) til landbrugskand., kapt. Ingolf H. Dohlmann, der frasolgte en del jord, bl.a. gd. Kalbylund, og 1933 for 230.000 kr. solgte den til Lars Larsen. 1934 købtes den af V. Hahn, 1938 af gross. E. la Cour Bentzon for 274.000 kr., 1956 af E. Blach, tidl. Stenalt, for 1.061.000 kr., 1961 af Poul Karlshøj for 2.202.800 kr. og 1963 af J. Kragh for 2.840.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 604–06.

Den ældste hovedbygn., der var af bindingsværk, stod til 1874. Nævnte år opførte A. M. Jensen på de gl. kældre et anseligt, trefløjet, grundmuret rødstensanlæg m. smukt udformede, trekoblede, rundbuede vinduer, gennemgående midterkvist og spåntag. Denne bygn. nedbrændte 1906, og 1907 opførtes den endnu stående, grundmurede, hvidpudsede hovedbygn., en palæagtig villa i én etage m. mansardtag, fremspringende siderisalitter m. liséner og midterrisalit m. trekantfronton mod gården og tresidet, tårnagtig karnap m. kobberklædt, gennembrudt spir mod haven. Bygn., der ikke er uden en vis elegance, flankeres af to enkle grundmurede bygn. og ligger ud til en stor have.

Thorsminde (jf. ovf.) købtes 1877 på auktion for 110.500 kr. af kass. Jespersen, Århus, som 1884 solgte den for 160.000 kr. til W. Kocken, der 1897 afhændede den (9 tdr. hartk.) til Johannes Frich. Siden århundredskiftet har der været flere ejere, og jord er skilt fra til 5 statshusmandsbrug. Nuv. ejer er Troels Ravn.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 607–08.

I so. er der 1921 rejst to genforeningssten: en i et lille anlæg i Låsby ved landevejen og en af form som en stendysse i Flensted (arkt. V. H. Hammer).

I so. nævnes i 1600t. og 1700t. en mølle Brøndsmølle (1610 Brøndsmølle).

Skove: Kalbygård skov, 92 ha, hvoraf bøg 37 ha, andet løvtræ 8 ha og nåletræ 47 ha, ligger for største delen på meget bakket terræn m. vekslende jordbund. Skoven tilh. godsejer J. Kragh, Kalbygård. Sønderskov, 16 ha, hører under Thorsminde (propr. Ravn) og Låsby Østerskov, 18 ha, under Østerskovgård (propr. E. Baastrup). Flensted krat er opdelt i flere parceller.

Fredede oldtidsminder: Den anselige, men stærkt afgravede Storehøj på Kalbygård. – Sløjfet el. ødelagt: To høje.

Låsby var tidl. anneks til Sjelle og Skørring (Framlev hrd.), indtil det 1855 blev anneks til Dallerup.

Litt.: Anders Nielsen Kaae. Husmandsliv i Gern H. for 100 Aar siden, ØstjyHj. 1945. 33–51. Alfred Kaae. Laasby So. 1949. Aksel R. Søndergaard. Erindringer fra L., ØstjyHj. 1955. 48–71.