Marslev sogn

(M.-Birkende kom.) omgives af Munkebo, Kølstrup og Birkende so., Åsum hrd. (Davinde, Fraugde og Åsum so.) samt Agedrup so. So. udgør en del af den svagt bølgede moræneflade, som fra egnen omkr. Rønninge og Ullerslev langsomt sænker sig mod Odense fjord. I lave furer i fladen løber Vejrup å (ved sv.grænsen), Pilebæk og Geelså (ved nø.grænsen) mod nv. som de sidste rester af istidens smeltevandsstrømme, som i deres spor efterlod bredere el. smallere sandsletter ml. ryggenes frugtbare, lerede moræne. Ved Vejrupgd. ligger den store Kærby mose, hvoraf en del hører til so., der i øvrigt er rigt på små skovpletter (Vejrup skov, Råbækskov, Karolinelund skov, Erbo skov og Klarskov skov). Gennem so. går jernbanen Nyborg-Fredericia (Marslev stat.), hovedvej 1 (Nyborg-Odense) og landevejen Marslev-Kerteminde.

Areal i alt 1950: 1661 ha. Befolkning 7/11 1950: 864 indb. fordelt på 251 husstande. (1801: 457, 1850: 627, 1901: 726, 1930: 908).

I sognet byerne: Marslev (*1339 Marssloue; u. 1797) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1925), forskole m. sognebogsaml. (opret. 1926, 1000 bd.), kom.kontor, stadion (anl. 1951), andelskølehus, frugtsaftfabr. og elektricitetsværk (anl. 1907); Marslev stationsby m. jernbanestat., posthus, telegrafstat., telefoncentral og tidl. mejeri (opf. 1895), nu Dansk Frugtkonservesfabrik; Holev (1383 Horløf; u. 1796) m. skole (opf. 1925), forsamlingshus (opf. 1887) og andelskølehus; Radstrup (*1345 Rastrop; u. 1795 og 97). – Saml. af gde og hse: Møllelavet m. ml. (opf. 1858; tidl. kaldt Rosengd. ml.) og Fyenske Andelsmejeriers Osteri og Kondenseringsfabrik (opret. 1952 i det tidl. mejeri, opret. 1875); Rudskov Huse; Engbjerg Huse; Holev Huse. – Vejrup motorml., ved Vejrupgd. – Gårde: Vejrupgd. m. ml. (*o. 1300 Vetorp, 1437 Wethorp; 21,9 tdr. hartk., 102 ha; ejdsk. 315, grv. 198); Klarskovgd. (1383 Klaskow, *1438 Classkowfssz Gaard; 29,1 tdr. hartk., 147 ha, hvoraf 11 skov; ejdsk. 415, grv. 254); Holevgd. (13 tdr. hartk., 64 ha; ejdsk. 212, grv. 128); Brødresminde; Sarumgd.; Holstedgd.; Karolinelund; Radstrupgd. (opr. 120 ha, udstykket 1922); Rosengd.; Marslevgd.

M. so., der sa.m. Birkende so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Odense og hører under de sa. kr. som Drigstrup so. So. udgør 3. udskrivningskr., 110. lægd. og har sessionssted i Kerteminde.

Kirken, der helt igennem er en sengotisk munkestensbygn., består af skib, langhuskor, våbenhus i s. og v.tårn. En del romanske sokkelkvadre tyder på, at der mul. har stået en ældre bygn. på stedet. Skibet, der rimeligvis er den ældste del af bygn., er smukt og omhyggeligt bygget m. fire opr. krydshvælv. Der har formodentlig opr. været særskilt kor, som er veget for det nuv. langhuskor, hvis hvælv er grovere. Det var o. 1590 højere end skibet, men fik ved denne tid sa. højde (Jac. Madsen. ed. Idum. 144). Våbenhuset i s. har gavl m. nordfynske blændinger – kvadrater og trapperuder, og tårnets nedre dele er ligeledes sengotiske. Det havde o. 1590 if. Jac. Madsen overdel af bindingsværk men er sikkert ret kort efter omdannet i gængs gotisk stil. – Altertavlen fra 1592 er et anseligt arb. i højrenæssance, rest. 1912 (Fortid og Nutid I. 16). Et tarveligt altermaleri, »Nadveren«, ophængt i kirken. Alterkalk 1661. Profilerede barokstager. Romansk granitfont m. arkader, en tid lang i Sanderumgd.s have. Glat messingfad fra 1661. En bægerformet sandstensfont o. 1640 m. Jesusmonogram på kummen og englehoved på foden (sml. Birkende) står nu i våbenhuset. Prædikestol i senrenæssance m. evangelistfigurer på hjørnerne. En jernbeslået dørfløj m. minuskelindskr., givet 1533 af Hans Stigsen, er nu i Nationalmus. (Mackeprang i Aarb. 1943. 21). En egetræsdør fra 1916, tegnet af J. Vilh. Petersen, er indsat i stedet. – I korets ø.væg er n. og s. for alteret indsat to pendant-gravsten over Hans Stigsen (Ulfeldt) til Vejrup, † 1546, og fru Anne Friis, † 1536, ensartede figursten m. fire anevåben. De er udf. af »Odensemonogramisten« (CAJensen. Gr. 730–31). I koret endv. stærkt slidte gravsten: 1) Niels Bang, † 1622, og hustru, dobbelt figursten; 2) ulæselig indskr. over to kvinder; 3) sgpr. Peder Nielsen Møller, † 1619; 4) sgpr. Hans Jensen Bormand, † 1690. Fra en åben begravelse under kirken kisteplader over: 1) major Erik Løwenhielm, † 1762; 2) Edel Cathrine v. Bülow, † 1778; 3) Hans Brockenhuus v. Løwenhielm, † 1781; 4) Edel Dyre, † 1782; 5) Ide Sophie v. Bülow, † 1801. I kirken er endv. begr. officererne Hans v. Løwenhielm, † 1699, og Hans Brockenhuus-Løwenhielm, † 1734.

På kgd. er begr. landmanden Jens Hansen, † 1890, og præsten G. Strøm, † 1898 (sgpr. her 1848–97).

Vejrupgårds historie kan følges tilbage til o. 1300, da grev Henrik af Gleichen († ml. 1312–14) for 800 mk. purt sølv pantsatte alt sit gods i Vetorp m.v. til sin frænde hr. Albrecht. 1458 nævnes væbn. Hans Foged i V. og 1470 fru Christine, der formentlig var hans enke. Sophie Hansdatter Foged var g.m. sen. landsdommer i Fyn Jens Stigsen (Ulfeldt) († tidligst 1526), s. 285 som skrives til V. fra 1494 og efterfulgtes af sønnen Hans Jensen, kaldet Stigsen (Ulfeldt) († 1546), der nævnes hertil 1535. Hans datter Gertrud Stigsdatter (Ulfeldt) synes at have arvet V., som hun ved ægteskab bragte først til Christopher Oldeland til Vejlegård († o. 1557) og siden til Ulfeldt Christophersen Ulfeldt til Jershave († tidligst 1595). Næste ejer var hendes søn af 1. ægteskab Hans Christophersen Oldeland († tidligst 1608), som nævnes til V. 1598. Sen. må gden være kommet i fru Gertruds eje igen. Hun skrives hertil 1604 og levede vist endnu 1610. De flg. års ejerforhold kendes ikke. 1614 skrives Corfitz Ulfeldt (til Bavelse?, † 1614) hertil. Senest 1627 fik rigsråden hr. Mogens Kaas (Sparre-Kaas) til Støvringgård († 1656) indførsel i V., som sen. ejedes af sønnen Bjørn Kaas († 1671), der 1665 af kronen fik jus patronatus til Marslev og Birkende kirker. 1667 skødede han V. m. de nævnte kirker for 17.000 rdl. til kommandant på Bornholm, oberst, sen. generalløjtn. Hans Schrøder (1669 adlet under navnet von Løwenhielm, † 1699), som ved testamente 1696 indsatte sin dattersøn, sen. generalmajor Hans Brockenhuus (if. patent af 6/7 1697 Brockenhuus von Løwenhielm, † 1734) som arving til V. (49 tdr. hartk.). Dennes søn, ritm., sen. oberstløjtn. Erik Brockenhuus von Løwenhielm († 1762) udkøbte 1740 sine medarvinger til V. og efterlod den til sønnen, premierløjtn., sen. major Hans Brockenhuus von Løwenhielm († 1781). Ved samfrændeskifte 1783 overtoges V. af sønnen, sen. kmh. Hans Fr. Johan Brockenhuus von Løwenhielm († 1851), som fulgtes af sønnen, sen. hofjægerm. Johan Bülow Brockenhuus von Løwenhielm († 1868), hvis enke, Juliane Marie, f. Hansen († 1910) 1880 solgte V. til et sagførerkonsortium i Odense, der 1885 solgte den for 515.000 kr. til hofjægerm., sen. kmh. Sophus Holger Gustav Vind til Sanderumgård († 1913). Han overdrog den 1909 til sønnen, hofjægerm., sen. kmh., cand.polit. Ove Holger Chr. Vind († 1954), som 1918 solgte V. til P. Christiansen. Ved salget undtoges skoven, Nonnebogård (se s. 288) og ca. 83 ha, der lagdes under Sanderumgård. P. Christiansen solgte 1920 V. for 725.000 kr. til Chr. Hansen Due, der allr. 1922 solgte den til C. J. V. Perch-Nielsen, som s. 286 1927 solgte den til Th. J. Lindekilde. Han solgte 1943 V. til J. Høyer, der 1949 solgte den til den nuv. ejer J. C. E. Simonsen. Et østl. beliggende areal solgtes 1947 til kmh. Vind, Sanderumgd. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Aage Fasmer Blomberg i DSlHerreg. II. 1943. 473–78. DLandbr. III. 1930. 747–48.

Den nuv. hovedbygn., der til dels er opf. i beg. af 1600t., ligger på et mindre areal, som på alle sider er omgivet af brede, udtørrede vandgrave, der tidl. stod i forb. m. Vejrup å. Dette renæssanceanlæg, der antagelig er opf. af Corfitz Ulfeldt, er meget forandret i tidens løb. Hovedbygn., der ligger som et trefløjet anlæg, åbent mod s. mod parken, har overalt kun et stokv. over den høje kælder, som i hovedfløjen og østre sidefløj er overhvælvet. Bygn. er hvidkalket på nær sidefløjenes gavle, taget, der er højest over hovedfløjen og lavest over sidefløjene, er dækket af blå tegl. Alle gavle har svungne former, men er dog af nyere dato. Hovedfløjen har frontispice mod avlsgården og indkørselen. Opr. bestod anlægget af en 25 m lang og 9 m bred hovedfløj og 6 m lange sidefløje overalt i to stokv. Sidefløjene blev sen. forlængede, men atter gjort kortere, da bygn. sank i den bløde undergrund. Over nuv. indgangsparti er, midt for hovedfløjen, opsat Løwenhielmernes og Brockenhuusernes våbener. Det er muligt, at der her opr. har været portgennemkørsel til borggården. Den nuv. ladegd. n.f. anlægget er genopf. 1948 efter en brand året før.

Klarskovgård m.m. solgte hr. Axel Andersen 1423–24 til hr. Steen Basse til Tybjerg († 1448) på det vilkår, at han selv måtte indløse gden, der var pantsat til hr. Bjørn Olufsen (Bjørn). Steen Basse fik derpå flere gange indførsel i K. og endelig 1438 låsebrev. Han har mul. skænket den til Antvorskov kloster, som if. et sen. udat. tingsvidne havde olden til 400 svin på K. og Holev. Gdens hist. i den flg. tid kendes ikke. 1674 nævnes Oluf Knudsen i K. I beg. af 1700t. ejedes gden af Hans Lindegaard, som solgte den til landsdommer, justitsråd Andreas von Bergen († 1763), der 1734 lod oberstløjtn. Godske Hans von Brügmann til Ulriksholm († 1736) i hans sted gå ind i købet. 1766 købtes K. af Fr. V.s elskerinde Catharina Maria de Hansen (Madam de Hansen) († 1784). Hun købte s.å. af kronen af det fynske ryttergods 146 tdr. hartk. i Åsum hrd. 1768 solgte hun K. tillige m. dette gods til købmand i Odense Peter v. Westen Eilschow († 1783), som solgte K. til konsumptionsforp. Anders Haugsted, af hvem den 1771 på ny købtes af Madam de Hansen. 1774 købtes den ved auktion 2. gang af Anders Haugsted, som lod Madam de Hansen blive boende her, til hun døde. 1801 ejedes K. af insp. på Dalum Peder Leth († 1812) og derpå af sønnen Peder Leth († 1843), hvis enke, Laura Cathrine, f. Nielsen ejede den til 1890erne, da den købtes af propr. Jørgen Sørensen Hedegaard, der 1905 solgte den for 160.000 kr. til Vilh. Friis, der 1952 overdrog den til sønnen E. Friis.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 745–46.

Hovedbygn. er opf. 1793, rest. 1915, egebindingsværk m. frontispice til begge sider og tegltag. (Ill. s. 285).

Skove: I so. en del skov, dog fortrinsvis småskov. Mod n. således Klarskov (11 ha) og Karolinelund skov (14 ha, hvoraf bøg 4, andet løvtræ 8 og nåletræ 2 ha). Til Radstrupgård 8 ha og til Holevgård 6 ha skov, endvidere er der Råbæk skov (7 ha). Helt mod s. ligger ca. 20 ha af Vejrup skov (ca. 23 ha i Birkende so.), der fra 1918 hører under Sanderumgård (Davinde so.).

I so. nævnes *1497 Syndergaard, *1501 Stuegaardt.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men ved Geelshus har været en stengrav, på Holev mark to høje og på Radstrup marker langs Geelså 16 høje. – Ved Vejrupgd. er fremkommet et rigt gravfund fra yngre romersk jernalder med et stort og et mindre bronzekar, kande, dyrefigurer m.m. Ved Radstrup er fundet en romersk bronzestatuette, forestillende Jupiter.

Litt.: Fynske Minder. 1953. 143.

Genforeningssten rejst i præstegårdshaven 1923.

I Marslev er der et smukt bystævne, bestående af 12 i rundkreds stillede sten, opr. utildannede, men 1843 tilhuggede og forsynede på indersiden med bymændenes navnetræk og årst. 1843; 1893 plantedes et lindetræ i midten, stenene tilhuggedes yderligere og mærkedes på udsiden med de dalevende bymænds navnetræk, hvilket gentoges 1943.

I Marslev so. fødtes 1795 præsten og politikeren Alb. Leth, 1829 gartneren H. Chr. Bredsted, 1840 plantefysiologen R. Pedersen, 1856 forstanderinde for Lukas Stiftelsen Isabella Brockenhuus-Løwenhielm.