Ring sogn

(R.-Føvling kom.) omgives af Tønning, Træden, Føvling, Tyrsting og Grædstrup so. En tunneldal m. yderst ujævn bund skærer sig tværs gennem so. fra sø. til nv., og i den ligger Ring sø (23 ha). På begge sider heraf ligger et højtliggende, småbakket morænelandskab (Brokhøj 135 m, Bavnehøj 133 m, Gl. Galgehøj 132 m), hvis jordbund hører til hrd.s bedste. Den største skov er Ring skov ved stat.byen Brædstrup. Desuden Ringknude skov. Gennem so. går jernbanen Horsens-Silkeborg (Brædstrup stat.) samt landevejen ml. de sa. byer.

Areal i alt 1960: 1283 ha. Befolkning 26/9 1960: 1990 indb. fordelt på 685 husstande (1801: 232, 1850: 405, 1901: 951, 1930: 1701, 1955: 1999).

I so. byerne: Brædstrup (*1344 Brestrup, 1610 Bredstrup; u. 1783) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1619 indb. fordelt på 566 husstande (1930: 1307, 1955:1625); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 55 levede af landbr. m.v., 542 af håndv. og industri, 232 af handel og omsætning i øvrigt, 127 af transportvirksomhed, 278 af administration og liberale erhverv og 76 af anden erhvervsvirksomhed, 296 af formue, rente, understøttelse olgn.; 13 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, skole (B. Folke- og Realskole; opf. 1892, udv. 1901, 1924 og 1954, arkt. H. Sørensen), handelsskole (opf. 1954), bibl. (i skolen; opret. 1919; 5900 bd.), tinghus (omb. og udv. 1883 og 1919, arkt. Frimodt-Clausen), dommerbol., kredslægebol., kom.kontor (opf. 1956, arkt. H. Ehlers), amtssygehus (opf. 1892–93, arkt. Hansen, udv. 1915, arkt. V. Norn, 1920, arkt. H. Bojsen-Møller, 1950–52, arkt. H. Sørensen, og 1959–60, arkt. Vinther og Roldsgaard, m. plads til 24 kronisk syge), apotek (opret. 1856), A/S Banken for Brædstrup og Omegn (opret. 1906, omb. 1937; 31/12 1962 havde den en aktiekapital på 400.000 kr., reserver 940.000 kr., samlede indlån 11,4 mill. kr., udlån 11,8 mill. kr.), Brædstrup Landbobank (filial af Horsens Landbobank), Sparekassen for Brædstrup og Omegn (filial af Landbosparekassen i Horsens); hoteller: Centralhotellet (opf. 1919), Hotel Brædstrup Kro (opf. 1919), »De unges Hjem« (tidl. Afholdshotellet; købt 1948 af Indre Mission, K.F.U.M. og K.F.U.K.), alle opf. af arkt. H. Sørensen; alderdomshjem (opret. 1935, udv. 1951), vandrerhjem, Falckstation, Folkeparken (købt fra Ring skov af B. Håndværker- og Borgerforening) m. 5. maj-sten og kongeeg, stadion, biograf, andelsmejeri (opret. 1908, nybygget 1952), B. Mølle (opret. 1887, korntørringsanstalt 1955, kornsilo 1962), U.K. Ostefabr. (Danablue; opf. 1929), møbelfabr., vinduesfabr. (»Napal«), betonvarefabr., B.Ægeksport (opret. 1939), 4 gartnerier, bogtrykkeri, jernbanestat., posthus (opf. 1920, arkt. H. Kampmann) og telf.central; Ring (*1344 Rind, 1. halvdel af 1400t. Rindh; u. 1784) m. præstegd. og forskole. – Saml. af gde og hse: Vestermark.

Brædstrup by ligger i morænebakkeland n.f. det store dalføre, hvori Ring sø ligger, og som vestligere er udformet som typisk tunneldal. Byen ligger under 55°58’11” n.br. og 9°36’40” ø.l. for Grw. (2°58’ v.l. for Kbh.), beregnet for jernbanestationen. s. 629 Fra Brædstrup til Horsens er der ad landevejen 21 km og ad jernbanen 27 km, til Silkeborg ad landevejen 23 km og ad jernbanen 34 km, og til Skanderborg ad landevejen 23 km og ad jernbanen 56 km. Jernbanestationen ligger 110 m o.h., og i byens nordligste udkant når terrænet 120 m o.h. Hovedgaden i B. udgøres af landevejen Horsens-Silkeborg, der går gennem byen i hovedretningen s.-n., mens Horsens-Bryrup-Silkeborg jernbane løber gennem byen fra ø. mod v. N.f. jernbaneoverskæringen kaldes hovedgaden Bredgade, og denne er byens vigtigste forretningsgade, m. pengeinstitutter m.m. Mod n. fortsætter Bredgade som Nørregade i landevejen mod Silkeborg; i Nørregades begyndelse udgår Østergade mod ø. og Vestergade mod v. Fra Bredgade, umiddelbart n.f. jernbaneoverskæringen, fører Jernbanegade mod v. forbi stationen og Rosengade mod ø. Ml. Rosengade og Østergade ligger amtssygehuset. Bredgades fortsættelse mod s., Søndergade, fortsætter i landevejen mod Horsens. Fra Søndergade udgår mod v. Søgade, som fører mod ssv. Denne passerer i byens sydl. udkant tæt forbi stedet for den nedrevne Ring kirke, den gl. sognekirke, der ikke har ligget ved nogen landsby el. lign. S.f. jernbanen ligger et anlæg, som mod ø. fortsætter i Ring skov.

B. er opvokset som vigtig stationsby og vejby i det købstadsløse, men frugtbare område ml. Horsens og Silkeborg. Industri m. håndværk og byggevirksomhed er vigtigste erhverv, men handelen m. oplandet og visse kulturelle funktioner (skoler, s. 630 sygehus o.a.) er også meget vigtige sider af erhvervslivet. Det bør også påpeges, at industrivirksomhederne (mejerier, mølleri, cementvarer o.a.) i ret høj grad er baseret på markedet i byens handelsopland. Som trafikalt knudepunkt har B. overvejende kun lokal betydning.

R. so., der sa. m. Føvling so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Tyrsting og Vrads hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Grædstrup so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 175. lægd og har sessionssted i Brædstrup.

Kirken, der ligger i den sydvestl. udkant af Brædstrup, er opf. 1940–41 (indv. 14/12 1941) af kgl. bygningsinsp. V. Norn. Den består af apsis, kor og skib m. kraftigt tårn i v. og udbygning m. ligkapel etc. ved skibets n.side. Den er bygget af røde mursten på glat granitsokkel (fra so.s ældste kirke) i meget enkle former m. store, fladbuede vinduer. Apsis har halvkuppelhvælv, kor og skib grathvælv. Korbuen er rund. Indgangen er gennem tårnets underrum, og tårnet krones af et højt, ottesidet kobberspir. På triumfvæggen freskomaleri, Hyrderne på marken og de tre vise mænd, udf. 1953 af Johan Vilhelm Andersen og bekostet af lærer Christiansen. – Alterbordet er muret af granitkvadre fra den gl. kirke og bærer et metalkrucifiks, givet af dommer J. Jensen, der 1937 også har givet alterstagerne. Kalk 1797 m. initialer TJF fra den gl. kirke ligesom den romanske granitfont af Horsens-type m. løver og bladværk (Mackeprang.D. 258–59). Muret prædikestol m. gotiserende trækant. Tremastet kirkeskib, koffardifarer »Sixtus«, udf. af skipper Petersen, Fanø, og givet af hotelejer Hansen. Tårnur givet af lærerinde frk. Fogh-Christensen, suppleret m. anonym gave. Klokker: 1) 1758, Caspar Kønig; 2) 1945, Smithske støberier, Ålborg.

På den gl. kgd., der ligger ca. 1 km sydl., lå indtil 1940 en kirkebygn. fra 1870 (arkt. Hansen, Svendborg) af røde mursten, bestående af langhus og svagt fremspringende korsarme m. spirprydet tårn mod v. Denne bygn. var opf. i st. f. en enkel, romansk granitkvaderkirke, bestående s. 631 stående af kor og skib m. ubestemmeligt våbenhus. I en udslidt barokligsten på tomten er der i få ord gjort rede for so.s tre successive kirkebygninger.

Ved dommerboligen i Brædstrup er der 1913 af beboerne rejst en mindesten m. portrætrelief (E. Ølsgaard) for herredsfuldm., justitsråd A. S. Warthoe.

Foran apoteket er 1921 rejst en genforeningssten, en 18 t stor granitblok, slæbt af egnens beboere fra Løndal gods.

Ved amtssygehuset er der 1923 af egnens beboere rejst en mindestøtte m. portrætrelief (Hansen- Jacobsen) af kredslæge L. T. Lundgaard.

Skove: Mod ø. en del (resten i Føvling so.) af Ring skov m. Sillebjerg skov, der hører under Mattrup skovdistr. (jf. Tyrsting so. s. 627). Ring skovs samlede areal er 217 ha. Terrænet er temmeligt fladt. Jordbundsforholdene veksler fra leret sand til sandblandet ler, ofte fladgrundet. Der forekommer mange eng- og mosearealer. Ca. 1/3 af skoven er løvskov. Væksten er bedst for rødgrans vedk. Da. sen. kmh. de Thygeson 1851 solgte Mattrup, beholdt han Ring skov, der til dels er dannet af skovlodder til fæstegods, som er frasolgt Mattrup. Ved hans død 1905 arvede frk. Ch. Trap de Thygeson skoven. Skoven er 7/1 1935 sa. m. Tranholm plantage (i Klovborg so.) tilbagekøbt til Mattrup af godsejer Westenholz. Den næststørste skov er kingknude skov, 30 ha, hvoraf 19 ha er plantage. Herudover findes enkelte, mindre skove og plantager.

I so. lå gdene Hevelgård (*1508 Heffuelgaard) og Ringholle (1573 Ring Holle).

Fredede oldtidsminder: 9 høje, hvoraf de 6 ligger i Ring skov. – Ret anselig er Klovenhøj s.f. Brædstrup. – Sløjfet el. ødelagt: 34 høje.

I R. so. fødtes 1849 præsten Albert Schack.