Skæve sogn

(S. kom.) omgives af Hørby, Albæk, Voer, Hellevad og Hellum so., Børglum hrd. (Jerslev so.) samt Torslev so. Gennem so. strømmer Voerså, der bl.a. danner skel til Torslev so., samt flere mindre tilløb, hvoraf Spånbæk og Tøsbæk danner grænse til Voer so. Mod n. og v. strækker so. sig ind i det høje, bakkede istidslandskab, der går under navnet Jyske Ås, og som ved Fejborg når en højde af 90 m, mens Topperholt bakke er 84 m. So.skellet mod Hellum følger nogenlunde skellet ml. Rye å og Voerså. Resten af so. ligger inden for Voersådalens store, skålformede bækken, der i slutn. af istiden var en havbugt fra Kattegat. Denne strakte sig så langt op som til gården L. Nejsum i nv. og til Hugdrup i nø. På et sen. tidspunkt, i stenalderen, nåede en ny havstigning op i Voersådalen, men denne gang kun til Åleng i so.s sydl. del, mens en gren nåede frem til Dybvad. s. 255 På den hævede havbunds noget lette jorder findes fl. st. små plantager, mens løvskov især er udbredt i bakkelandet. Her ligger Stagsted skov, Vrængborg skov, Øghave og Store Nejsum skov, de sidste på skrænten omkr. Nymølle bæk. Nogle stenfri leraflejringer omkr. Dybvad bruges i teglindustrien. Gennem so. går jernbanen Ålborg-Sæby (Dybvad stat.) og hovedvej A 10.

Areal i alt 1955: 4583 ha. Befolkning 1/10 1955: 2339 indb. fordelt på 673 husstande (1801: 766, 1850: 1008, 1901: 1607, 1930: 2480). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1237 levede af landbrug m.v., 623 af håndværk og industri, 136 af handel og omsætning, 104 af transportvirksomhed, 82 af liberale erhverv og administration og 198 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 20 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Skæve kirke (1408 Skøuæ soghen) m. præstegd., forsamlingshus (1912), konditori, Skæve Sogns Sparekasse (opret. 1894; indskud 31/3 1959: 1,8 mill. kr., reserver: 96.000 kr.), andelsmejeri (1888), maskinstat., stor frugtplantage og telf.central; stationsbyen Dybvad – bymæssig bebyggelse med 1955: 849 indb. fordelt på 280 husstande (1930: 878 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 57 levede af landbrug m.v., 402 af håndværk og industri, 94 af handel og omsætning, 72 af transportvirksomhed, 62 af liberale erhverv og administration og 104 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. baptistkirke, kom.kontor, skole (1900) m. bibl. (opret. 1926; 6000 bd.; filial i Skæve 1960), realskole, teknisk skole, forsamlingshus, D.A.F.s forsamlingsbygning, missionshus, De gamles Hjem (1953), byanlæg samt Søparken (indret. i tidl. lergrav), stadion, biograf, hotel, Dronninglund Herreds Landboforenings kontor, Hedeselskabets kontor, filial af Skæve Sparekasse og af Sæby Bank, fællesmejeriet Dybbro (opret. 1847 af Dybvadgårds ejer), andelsvaskeri, teglværk, andelskartoffelmelsfabrikken Vendsyssel (opf. 1933, 25 arb.), savskæreri, maskinfabr., maskinstat., planteskole, gartneri, rutebil- og jernbanestat., postkontor og telf.central; i D. udgives Østvendsyssels Folkeblad; Hugdrup (*1493 Hugdrup; u. efter 1804) m. skole, andelsmejeri, maskinstat. Stenhøj; Ørvad; Spånhede (1662 Spanhød); Stagsted (1500 Stagstet; u. efter 1804) m. skole; Skævebro m. Blåkilde Mølles fabr.; Brønden m. posteksp. – Saml. af gde og hse: Hugdrup Fælled; Smågde; Råholdt (1579 Roholt); Barkholt (1579 Barckholt); Nyborg Huse; V. Mellergde; del af Kærsgde (1662 Kiersgaard) (resten i Voer so.); Stagsted Hede; Ovnstrup (*1435 Onstrup); Stensholt; Føltved (1662 Foltued, 1688 Store-, Lille Føltved); Bollebakken; Vrængmose (1579 Vrengemose); Molbjerg Huse (1662 Maalbachen); Nejsum (*1463 Nør-, Sønder Næsum, 1566 Store-, Lille Nesom); Karmisholt (1662 Karmes Holt) m. skole. – Gårde: hovedgd. Dybvadgd. (1408 Dyybwadh) (17 tdr. hartk., 143 ha; ejdsk. 425, grv. 206); Knudseje (1578 Knudtsege) delvis udstykket til 24 husmandsbrug; Solholt (*1459 Swoellholltt), udstykket; Langholt (1521 Langholtt); Sdr. Krogsdam (1610 Kroegdamb); Skæveled (1579 Skevveledt); Birket (1579 Byrcket); Bollerhøj (1662 Bolle Høy); Bås (1562 Booes); Fejborg; Tuebakken (tidl. Hatten); Tuen (1662 Thuen); Krogen (1688 Krogen); Hytten (1662 Hutten, 1688 Hytten); Sdr. Ravnsholt (1610 Raffuenshollt); Ålegårdsodde (*1492 Aallgaards aade); Byrdal (1566 Bydal, 1662 Byrdall); Nymølle (1662 Nye Møll); Nødbakken (1662 Nødbachen); Snurren (1662 Snuren); Avnkødt (*1492 Awnkiith); skovejendommen Topheden m. Føltved skov (4,8 tdr. hartk., 523 ha; ejdsk. 510, grv. 75).

S. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under s. 256 de sa. kr. som Volstrup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 453. lægd og har sessionssted i Sæby.

Kirken består af romansk kor og skib, sengotisk v.forlængelse (opr. underdel af tårn) samt v.tårn fra 1789. Af den romanske bygn., der er opført af granitkvadre på skråkantsokkel, står kun korets og til dels skibets n.side nogenlunde uændret, hver med ét rundbuevindue. N.døren spores. Allr. i senromansk tid er der med tegl foretaget betydelige ombygninger på korets ø.- og s.side, der har savsnitgesims. Skibets s.side er dels i gotisk tid, dels sen. helt omsat i tegl, og der er indsat store, falsede vinduer. Indvendig fik koret ét, skibet to otteribbede krydshvælv, og der tilføjedes i v. et tårn med krydshvælvet underrum og spids tårnbue. Dette tårn er sen. nedskåret til skibets murhøjde, og der opførtes i stedet v.f. det 1789 af Jørgen Gleerup og hustru (jerninitialer) et nyt, spinklere tårn, der har gavle med murede vindskeder og ovale åbninger. Våbenhuset mod s. nedbrødes ved midten af 1800t., og indgangen henlagdes til tårnets v.side (nu flyttet til s.siden). Et blyindfattet vindue fra o. 1600 fra korets n.vindue er nu i Nationalmus. I korhvælvet blev der 1884 fremdraget livlige kalkmalerier fra o. 1560, lidelseshistorien, rest. 1919 af E. Rothe (MagnPet. K. 58). – Alterbordet har panelværk fra slutn. af 1600t. med malet efterligning af intarsia. Altertavlen i landlig renæssance er vist fra beg. af 1700t. med samtidige malerier. Prægtig sølvforgyldt kalk og disk fra 1568, skænket af Aksel Juel til Villestrup og Kierstine Lunge. Oblatæske givet af Ide Sophie Skeel. Renæssancestager, givet af præsten Jens Mørk og hustru Sophie Nielsdatter. Præstestol fra 1700t. Sengotisk korbuekrucifiks. Lille, romansk granitfont med rudemønster og uforholdsmæssig stor fod (Mackeprang. D. 152). Sydty. fad o. 1575 med bebudelsen. Prædikestol i højrenæssance 1587 med hjørnehermer. Nyere himmel. Jernbeslået pengeblok. Klokke fra slutn. af 1400t., skriftløs, men med støberen PLPs mærke (AarbVends. 1937. 6). – I våbenhuset under tårnet gravsten over Kirsten Madsdatter Wolf, † 1697, g. m. forp. på Dybvad Ove Jespersen Haugaard. På kgd. sten over sgpr. H. Kampmann, † 1795. Her også begr. departementschef Frederik Graae, † 1948, og hustru Christiane Henriette, f. Winkel, † 1948.

Dybvad var formentlig i middelalderen en landsby. 1408 omtales en øde gd. i D. som en del af en gave, dronn. Margrete 1393 havde skænket Børglum bispestol. Efter reformationen må gden være kommet under kronen, der 1578 mageskiftede Voergård m. meget andet gods, bl.a. en gd. i D., til fru Karen Krabbe til Skovsgård († 1586), enke efter Niels Skeel til Nygård (Brusk hrd.) († 1561), og Otte Eriksen Banner til Asdal († 1585) på hans hustru, fru Ingeborg Skeels vegne. Efter hendes død arvede fætteren Hans Axelsen Arenfeldt Voergård, som ved hans død 1611 kom til sønnen Jørgen Arenfeldt. Mellem ham og hans søskende deltes det tilliggende gods, og D. synes at være kommet til søsteren Ellen Arenfeldt, men Jørgen Arenfeldt købte den 1634 tilbage. I hans tid er D. formentlig blevet gjort til en hovedgd., herved er formentlig gden Kløven, nævnt 1408 og 1578, blevet nedlagt. 1640 opførtes en stor egebindingsværkslade til D. Efter hans død 1658 beholdt enken Rigborg Lindenov D. og boede 1660 selv på gden, hvis hovedgdstakst da var på 37 1/2 tdr. hartk. og dens tilliggende bøndergods på 351 1/2 tdr. hartk.; hun døde 1661, og D. tilfaldt da datteren Ellen Arenfeldt, g. m. Manderup Parsberg til Jernit († 1675), der ejede den 1663. 1677 erhvervede Otte Ottesen Skeel til Birkelse D.; 1688 havde gden 46,97 tdr. hartk. med 150,9 tdr. land dyrket areal. Otte Skeel overdrog 1696 D. og Knudseje på livstid til sin broderdatter Ide Sophie Albertsdatter Skeel og hendes ægtefælle Chr. Reedtz til Børglumkloster og Boller; hun skal – efter Bircherod – have forhugget skovene ved D. og Knudseje og faret hårdt frem mod bønderne, men udtalelsen er mul. subjektiv. Ægteparret døde 1704, og de to gde arvedes af Ove Ottesen Skeel til Birkelse († 1723), der s.å. solgte dem (D. med 47 tdr. hartk. og Knudseje med 13 7/8 tdr. hartk.) med tiender (16 tdr. hartk.) og en hel del fæstegods til Sophie Christiansdatter Reedtz († 1732), sen. g. m. generalmajor Carl Ferdinand Stauffenberg († 1740). De bortforpagtede først D., men solgte 1733 denne gd. og Knudseje til Jens Pedersen Todberg, efter hvis død 1745 enken Margrethe Foss beholdt godserne, til hun døde 1748. På auktionen efter hende blev D. (47 tdr. hartk.) og Knudseje (14 1/4 tdr. hartk.) med tiender (16 tdr. hartk.) og fæstegods (280 1/4 tdr. hartk.) s.å. for 22.010 rdl. solgt til krigsråd Jens Jakobsen Gleerup († 1799), som tilkøbte bøndergods (1769 havde D. 314 tdr. hartk. heraf), men 1776 skødede begge gdene til sønnen Jørgen Gleerup, der ombyggede el. nyopførte D.s bygn. Efter hans død 1798 drev enken Inger Lauridsdatter Wadum gdene, indtil hun 1813 overdrog Knudseje (se ndf.) til sønnen Jens Gleerup og 1814 D. (47 tdr. hartk.) og 227 tdr. hartk. fæstegods for 88.125 rbdl. n.v. til en anden søn Lauritz Gleerup. Denne døde 1835, enken Kirstine Lycke Gleerup 1836, s. 257 hvorefter arvingerne 1837 ved auktion solgte D. med 236 tdr. hartk. fæstegods for 100.100 rbdl. sølv til stænderdeputeret, cand. jur. Adolph Nicolaj Winkel, der lod hoveriet afløse, efterhånden bortsolgte fæstegodset, udvidede skovene og 1847 byggede mejeri ved D.; han flyttede 1854 til Kbh., men bortforpagtede gden (bl.a. 1881–95 til sønnen Janus Henrik Winkel). Efter A. N. Winkels død 1885 overtog enken Oline Hansine Winkel, f. Roulund D., som ved hendes død 1900 kom til sønnen, ing., cand. polyt. Søren Winkel († 1921). Hans søn civilingeniør Petrus Kabell Winkel († 1945) arvede hovedgden, hvorfra han 1925 solgte ca. 25 tdr. land til gden Ryk-ind (i Voer so.) og 1937 hele herregden til Statens Jordlovsudvalg, som n.å. udstykkede den i 24 husmandsbrug og 1 gd. (på 30 tdr. land), mens hovedparcellen (m. 18 1/2 tdr. hartk.) bortforpagtedes til A. Kjærgaard-Jensen, der sen. blev ejer. Han solgte gden 1956 til Kvægavlsforeningen for Hjørring Amt.

Ved Søren Winkels død overgik skovene under Dybvad til svigersønnen, departementschef Chr. Fr. Anton Hastrup Graae († 1948); denne ejendom, Stagsted skov (o. 550 tdr. land), udvidedes siden ved køb (bl.a. af distriktet Topheden) til ca. 1000 tdr. land under navnet Dybvad skov. Topheden m.v. (525 ha) overgik o. 1950 til handelsgartner J. Nissen-Petersen.

Litt.: P. Birkelund i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 334–39. DLandbr. VII. 1935. 118–20. Vendsyssel Folk og Land. I. 1908. 156 f. (Taksation til brandforsikring 1788); IX. 1919. 38–52 (Hoveriforening 1792). Adolf Winkels Optegnelser om sin Faders Liv 1876 – Minder om Adolf Winkel og Livet paa Dybvad indtil 1854, trykt som ms. 1909. P. Christensen. Voergaard. 1930. 195 f.

Knudseje var i 1500t. en bondegd., der 1578 af kronen mageskiftedes til rigsråd og rigsadmiral Peder Munk (Lange) til Estvadgård (sen. til Sæbygård) († 1623). 1648 ejedes gden af fru s. 258 Margrethe Ottesdatter Marsvin († 1650), enke efter rigsmarsken hr. Jørgen Urne til Alslev og Næs († 1642); hun pantsatte den til fru Birgitte Lindenov († 1648), enke efter rigsråden hr. Otte Christensen Skeel til Bangsbo og Hammelmose m.v. († 1634). Datteren Dorthe Urne († 1699), sen. g. m. Holger Mormand til Esperød († 1705), skal 1655 have solgt K. til Erik Hvas, men mul. er Hvas skrivefejl for Kaas, idet Erik Nielsen Kaas (Sparre-K.) til Rævskærgård og Aggersborg 1656 skrev sig til gden, som han o. 1655 ved tilkøb af bøndergods indrettede til en adelig sædegd. (6 1/2 tdr. hartk.). Han skødede 1662 K. m. ml., to gde m.v. til ridefogeden på Odden Eiler Eilersen Holm, hvilket dog ikke opretholdtes, idet Erik Kaas igen 1663 skødede gden til Otte Christensen Skeel til Vallø m.v. († 1695), der synes at have ejet den 1669; også denne handel må dog være gået tilbage; thi først 1675 fik dav. forv. på Stensbæk Eiler Eilersen Holm af Erik Kaas endeligt skøde på gden og en del fæstegods; han afstod den 1677 til Otte Ottesen Skeel til Birkelse m.v. († 1696); denne bortforlenede 1696 på livstid K. (1688: 13,83 tdr. hartk. m. 122,8 tdr. land under plov) og Dybvad til sin broderdatter Ide Sophie Albretsdatter Skeel († 1704), g. m. Chr. Reedtz til Børglumkloster († 1704 på K. i stor fattigdom). I den flg. tid havde K. fælles ejer med Dybvad (se ovf.). Krigsråd Jens Jakobsen Gleerup, ejede gdene fra 1748 og fik fæstegden Øster Leden lagt under hovedgdstaksten (1776 kaldtes K. en privilegeret, men ukomplet hovedgd.). Sønnen Jørgen Gleerup døde 1798, hvorefter enken Inger Lauridsdatter Vadum 1813 skødede K. (14 tdr. hartk.) m. ml., Skæve kirke, bøndergods m.v. for 52.500 rbdl. n.v. til sin søn Jens Gleerup. Efter hans død 1823 solgtes K. (knap 14 tdr. hartk.) med 3 1/8 tdr. mølleskyld, 1/8 td. skovskyld og 106 tdr. hartk. bøndergods på auktion n.å. for 14.600 rbdl. sølv til exam. jur. Carsten Andreas Færch, i hvis ejertid en del bøndergods frasolgtes. Han skødede 1838 gden til propr. Jørgen Gleerup, efter hvis død 1854 enken Christiane Gleerup, f. Schunck, drev den, til hun 1859 ægtede godsforv. Claus Tommerup Henrichsen til Albertinesminde († 1890). Denne solgte 1875 K. (24 1/2 tdr. hartk., hvoraf 21 tdr. dreves under hovedgden) samt en del fæstegods for 200.000 kr. til propr. Fr. Henckel, hvis enke 1888 solgte gden (24 7/8 tdr. hartk.) og 81/2 tdr. hartk. fæstegods til forp. Johs. Fr. Henckel. Denne mageskiftede 1891 K. (24 1/2 tdr. hartk.) og lidt fæstegods (samlet vurdering 140.000 kr.) til P. Christensen, Kalum, som 1898 for 135.000 kr. afstod den til propr. C. Petersen, i hvis ejertid hele avlsgden 1901 brændte. Straks efter solgtes gden til godsejer Chr. Hartmann, der opførte en avlsgd. med tre sammenbyggede længer og i årene 1901–08 solgte o. 55 ha fra. Ved tvangsauktion 1909 overtoges K. af panthaverne (Christensen og Vestergaard), som dog straks videresolgte den til Th. Sørensen, der 1912 afstod den til Hjørring Amts Udstykningsforening; denne udstykkede o. 60 ha til 7 statshusmandsbrug, men solgte hovedparcellen (m. 117,5 ha) til propr. Lars Larsen; efter yderligere udstykning ejes den nu af C. C. Jensen.

Litt.: P. Birkelund i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 376–80. DLandbr. VII. 1935. 120–22. Vendsyssel Folk og Land. VII. 1916. 39–50, jf. II. 1910. 188–91.

Hovedbygn. er opf. efter en brand 1710 og består af to fløje i ét stokv. af grundmur med en sen. tilføjet tredie længe, alt ombygget o. 1800.

Ved hovedgden Knudseje lå tidl. en vandml., der nævnes 1578. 1829 fik den kgl. bevilling at bruge et s.k. grubbeværk til grynmaling. Efter en landvæsenskommissionskendelse 1906 købtes vandmøllen til nedlæggelse.

Litt.: Anton Jakobsen i AarbVends. XI. 1935–36. 12–14.

Solholt er ved kgl. bevilling af 1832 oprettet af godsejer, exam. jur. Carsten Andreas Færch til Knudseje ved sammenlægning af to halvgde. Gden (m. 14 tdr. hartk.) solgtes 1835 til propr. Lars Larsen fra Linderup (Ø. Brønderslev so.). 1856 erhvervede propr. Fr. C. F. Waagepetersen, tidl. Postgården (v. Ålborg), den for 37.000 rdl. af Mette Bertelsdatter, men Kbh.s overformynderi overtog den 1863 for 27.000 rdl. Den videresolgtes s.å. for 32.000 rdl. til forp. N. Petersen på Skjoldemose, som 1874 solgte den (m. 13 tdr. hartk.) for 45.000 rdl. til forv. Bornemann Lundbye, fra hvem den overgik til propr. Chr. Nielsen; denne afstod den 1896 til fhv. gæstgiver C. G. Frederiksen, sen. ejer af Knivholt. 1919 overgik den til hans søn, propr. C. Helmer Frederiksen, hvis broder, propr. Jens Frederiksen 1924 overtog den. 1934 overtoges den af jordlovsudvalget, der udstykkede den.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 123 f. Vendsyssel Folk og Land. VII. 1916. 21–27.

På Langholt, en enestegd., der 1688 havde 8,20 tdr. hartk. med 54,9 tdr. land under plov, boede ved midten af 1700t. frk. Ida Margrethe Høg († 1755), datter af Gregers Ulfstand Høg til Vang († 1695); under L. lå da kun to hoverigørende fæstegde.

Litt.: Vendsyssel Folk og Land. VIII. 1917. 75 f.

Gden Øster Leden ø.f. Knudseje blev i 1770erne lagt under Knudsejes hovedgdstakst. Til gengæld udlagdes 6 tdr. hartk. af hovedgdens jord 1778 til fæstegods, hvorved bl.a. stederne Bollerhøj og Aftenkrogen fremkom (jf. P. Birkelund i DSlHerregd., Ny Saml. II. 1945. 379 og Vendsyssel Folk og Land. II. 1910. 188–91).

Til fæstegden Avnkødt, en gl. enestegd., hørte i hvert fald i 1500t. en lille vandml. 1688 lå den under Dybvad hovedgd., sen. under Voergård, hvis ejer 1842 solgte den sa.m. A. gd. og Avnkødtlund (i alt o. 8 tdr. hartk.) til sen. gårdejer Niels Bodelsen († 1866).

Litt.: Anton Jakobsen i AarbVends. X. 1933–34. 298 f.

I Hugdrup fandtes i 1500t. en vandml. (jf. Anton Jakobsen i AarbVends. XI. 1935–36. 1).

Ved gden Byrdal er fundet rester af en vandml., der skal have heddet Vadets mølle (jf. Anton Jakobsen, AarbVends. X. 1933–34. 300f.).

Store Nejsum vandmølle var 1688 en lille skvat- el. græsml.; nedlagt før 1830 (jf. Anton Jakobsen i AarbVends. XI. 1935–36. 28f.).

Ved Nejsum fandtes 1894 rester af en formentlig fra 1500t. stammende glasovn.

I so.s nordl. del nævnes 1408 gden Kløuen (1610 Kløuindt), 1610 gden Felden og 1688 huset Røfven, i dets sydøstl. del 1610 gden Vester Ann.

Skove: I so.s nordvestl. og sydvestl. dele lidt spredt skov. I sv. således en del af Dybvad skov (i alt 523 ha, hvoraf bøg 71 ha, eg 6 ha, andet løvtræ 25 ha og nåletræ 344 ha) med Stagsted skov (Topheden skov, 63 ha). Skoven står på moræneterræn med vekslende jordbundsforhold. Bøg trives ikke godt, men har stor æstetisk værdi. Skoven ejes af handelsgartner J. NissenPetersen, Vedbæk. I so.s nordvestl. del findes flere mindre skove og plantager, der tilhører forsk, gårde, således Øghave, Store Nejsum skov, Ravnholt plantage (25 ha), anlagt 1895, og Nymølle plantage (20 ha).

So. er bekendt for den »dronninglundske mordsag« 1841, da 5 beboere af Skæve og 2 af Hellum so. tog sig selv til rette og dræbte nogle forbrydere, der længe havde huseret i egnen, uden at øvrigheden havde formået at udrette noget.

Litt.: Urban Hansen. Tyvebanden paa den jydske Aas. 1919.

Fredede oldtidsminder: En hellekiste (ved Brønden), 4 langhøje og 31 høje, næsten alle i so.s vestl., bakkede del; flere af disse høje er anselige, således 4 på begge sider af Brønden og 4 i og ved Stagsted skov. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse og 87 høje, næsten alle i so.s vestlige del.

Fra Lykkesholm mose stammer et offerfund fra yngre bronzealder med 3 halsringe, en guldbelagt armring, en bøjlenål og 4 nåle. Ved St. Nejsum er fundet en stensat grav med flere ejendommelige kar fra ældre romersk jernalder.

Mindesten i Søparken for realskolebestyrer Søren Clausen († 1950) og i Dybvad skov for godsejer A. N. Winkel († 1885) og hans søn godsejer Søren Winkel († 1921).

Genforeningssten ved hovedvej A 10 1920.

På Dybvad fødtes henh. 1841, 1844 og 1852 de tre brødre, landmanden Janus Henrik Winkel, ingeniøren Søren Winkel og ingeniøren Rikard William Winkel.

Litt.: P. M. Rørsig. Fra Skæve Præstegaard, AarbVends. 1915. 154–57.