Skyum sogn

(S.-Hørdum kom.) omgives af Limfjorden (Vilsund), Villerslev, Hørdum, Harring og Stagstrup so. Det jævnt bakkede terræn kulminerer i nø., hvor det højeste punkt når 47 m. Her ligger de smukke, lyngklædte og fredede Skyum Bjerge, der danner et system af stejle kløfter og kamme ned mod Limfjorden. Bakkerne er et yndet udflugtssted. Mod s. i so. findes en bræmme med hævet havbund ved Gudnæsstrand, hvor der er god badestrand. Jorderne er næsten overalt lerede og frugtbare, de bedste i herredet.

Areal i alt 1955: 1207 ha. Befolkning 1/10 1955: 490 indb. fordelt på 135 husstande (1801: 332, 1850: 587, 1901: 633, 1930: 548).

I so. byen: Skyum (1555 Skyom; u. 1800) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1941) m. sognebibl. (opret. 1949; 1500 bd.) og forsamlingshus (opf. 1914). – Saml. af gde og hse: Gudnæsstrand (tidl. ladeplads); Bangsgde. – Gårde: Ringgd.; Dybdal (* 1467 Dybdal); Knakkergd.; Bisgd.

S. so., der sa. m. Hørdum so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sønderhå so. So. udgør 5. udskrivningskr., 219. lægd og har sessionssted i Vestervig.

Kirken er en blytækket, romansk kvaderstensbygn. på skråkantsokkel, bestående af skib og kor samt sen. tilføjet tårn og våbenhus. I koret ses to opr. vinduer, hvoraf et i altervæggen ses som indvendig niche, mens et andet i n.muren endnu er i brug. I skibet er n.døren tilmuret; s.døren ved våbenhuset er stadig i funktion. En billedkvader på skibets sydl. sidemur nær ved gavlen har relieffremstilling af tre dyr. På den nordl. sidemur over den tilmurede dør ses et udhugget mandshoved. I senmiddelalderen opførtes et tårn foran v.gavlen af gule munkesten i munkeskifte; årst. i murankre: 1752 og 1879 hentyder til reparationer. Det nyere våbenhus af uvis alder er opf. af munkesten i krydsskifte. Kirkens indre dækkes af bjælkelofter, mens tårnrummet, der er afskilret fra den øvr. kirke, har spor af en nedbrudt krydshvælving. Korbuen er høj og slank og stammer m. de profilerede kragbånd fra romansk tid. På kirkens vægge har man siden 1889 gentagne gange fundet spor af kalkmalerier, hvis bevaringstilstand var så slet, at man ved hovedrest. 1939 fjernede de sidste rester. Det romanske alterbord af granitkvadre har plade m. helgengrav samt udsk. forsidepanel fra o. 1600; altertavlen fra 1638 er et naivt billedskærerarb., tredelt ved søjler, m. topstykke og sidevinger, egetræsmalet, genopstillet i koret 1939 efter i nogen tid at have veget pladsen for en alterdekoration m. maleri af A. Dorph (1889), Kristus og synderinden, nu ophængt på skibets nordl. sidevæg. Romansk granitfont m. runeindskr., mandsnavnet Kir (Ger; DRun. 153). På skibets ø.væg et korbuekrucifiks fra o. 1500. Prædikestol fra slutn. af 1500t.; i arkadefelterne malede evangelistbilleder fra 1700t. Ved skibets v.ende står et pulpitur fra 1. halvdel af 1600t. En lysekrone fra o. 1730 er if. indskr. på ovenn. korbuekrucifiks skænket af sgpr. Chr. Jochumsen Lassen og hustru og hænger i koret. I skibet hænger to epitafier, et over sgpr. Peder Jacobsen, † 1654, og hustru, og et andet over Maren Jespersdatter, † 1770, og Else Rasmussen, † 1794. En gravsten over provst Chrf. Hansen Bang, † 1597, er nu i våbenhuset; en anden over ovenn. sgpr. Chr. Lassen, † 1735, ligger nu som brudstykker under orgelpulpituret. En middelald. klokke, støbt 1497 (Uldall. 232), er omstøbt 1885. Ved istandsættelsen af kirken 1939 indsattes nye vinduer i kor og skib, der lagdes nyt bjælkeloft i skibet, og koret fik loft af de gl. loftsbjælker i skibet (arkt. Jens Foged).

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 512–22.

Skyum birk. Birkemændene havde vel opr. hørt til en særlig gd., og Skyumgård nævnes endnu s. 626 1603. Sen. var de ugedagsmænd til Ørum slot. Birket blev solgt 1661, og 11/4 1691 blev det forenet med Ørum birk. Birketinget skulle holdes på Ørum, og herunder skulle svare alle Poul v. Klingenbergs bønder, der boede inden for to mils afstand af denne gd., samt Skyum birks bønder. De bønder, som hørte under andre propr., men hidtil havde været tingpligtige under de to birker, skulle lægges under herrederne (Kronens skøder. III. 73). 30/10 1744 fik sønnesønnen Poul v. Klingenberg bevilling til, at birketinget blev henlagt til Tandrupgård. Under det nye birk skulle svare det 1691 nævnte gods samt det af Tandrupgårds og hans øvr. gods, som lå belejligt, mod at der til herrederne blev henlagt lige så mange tdr. hartk., som der blev taget derfra (Kronens skøder. V. 246f.). 18/8 1779 blev denne jurisdiktion lagt under Hassing-Refs hrdr.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 246 f.

Fredede oldtidsminder: 24 høje, hvoraf en ualm. smuk gruppe på 7 ligger på et fredet areal på Skyum Bjerge; sydl. i so. ligger de anselige Storehøj og Lillehøj; i den sidste ses resterne af en stengrav. – Sløjfet el. ødelagt: 69 høje, hvoraf en stor del lå på Skyum Bjerge; en af dem indeholdt en grav fra ældre bronzealder med dolk, bøjlenål, guldspiralring m.m.

Om runeindskriften på døbefonten se ovf.

I Skyum so. fødtes 1850 boghandleren og forf. Andreas Dolleris, 1879 diplomaten Marinus Yde.

Litt.: AarbThisted. 1915. 44–48 (om degne); 1921. 220–21 (visitatsindberetninger).