Trans sogn

(Fjaltring-T. kom.) omgives af Ferring, Dybe og Fjaltring so. samt Vesterhavet. Det jævnt bakkede istidslandskab strækker sig frem til lidt s.f. Trans kirke, hvor ydergrænsen for sidste istids gletschere lå, og her begynder hedesletten, s. 249 der hælder svagt ned mod Dybå ved so.s s.grænse. Den nordl. del af den indtil 37 m høje klint er således udformet i morænemateriale, mens den sydl. del viser profiler i en gruset hedeslette. I denne sidste del af klinten har havet i løbet af ret få år fjernet en mere end 200 m bred kyststrimmel, hvor der 1961–63 er opført nogle få høfder for om muligt at standse denne proces.

Areal i alt 1962: 552 ha. Befolkning 26/9 1960: 127 indb. fordelt på 31 husstande (1801: 210, 1850: 251, 1901: 218, 1930: 159, 1955: 123).

I sognet Trans (1330–48 Transæ; so. u. 1800) kirke og skole. – Saml. af gde og hse: Kirkeby (*1491 Kirckebye); Rækby (1595 Reckeby); Nederby (1610 Nederbye). – Gårde: Herpinggd. (*1454 Herpinggaard; 13,3 tdr. hartk., 76 ha; ejdv. 325, grv. 129); Herping (1610 Herping, Herppingh); Emtkær (1610 Emb Kier) (udstykket); Roldborg; Norsgd. (1595 Norszgaardt); Nørgd.; Fuglkær (1610 Fogelkier); Gadegd. (1642 Gaadgaard); Nr. og Sdr. Bjerg (1638 Biergegaard); Ø. Lykke (o. 1525 Paa Løck).

T. so., der sa. m. Fjaltring so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Vandfuld og Skodborg hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Harboør so. So. udgør 5. udskrivningskr., III. udskrivningsområde, 198. lægd og har sessionssted i Lemvig.

Kirken, har en ualmindelig stolt beliggenhed umiddelbart ud mod havet. Den består nu af romansk kor og skib m. sengotisk v.tårn, men Nationalmuseets udgravning 1964 (arkt. K. Krogh) viser, at den som forgængere har haft to trækirker. De romanske dele er af granitkvadre på skråkantsokkel. N.døren og fire vinduer ses tilmurede. S.muren er omsat 1919. I n.muren har en dør ført op til et pulpitur. Tårnet har usædvanlig stejle gavle i n. og s. En s.dør fører ind til det hvælvede underrum, der har rundbue ind til skibet. Kor og skib har bjælkeloft, korbuen er ommuret i tegl. Kirken er tækket m. vingetegl på kor og skib og bly på tårnet. – Ved en brand i 1912 ødelagdes et gotisk alterbord, altertavlen fra 1655, kalk, stager m.m. Derefter opsattes på et træbord en tavle m. maleri af Niels Bjerre (Maria Magdalene ved graven). Romansk granitfont. Prædikestol fra 1655, da Henrik Krabbe til Damsgd. var kirkeværge, rest. 1924 af Poul Jensen. I skibet et gotisk krucifiks. Klokke fra 1555. I Nationalmuseet findes et par ciboriestolper fra ca. 1300, der stod bag den gl. tavle (CAJensen i Aarb. 1911). Kirkeskib: Skonnert »Kristian«, 1939.

Herpinggård var en hovedgd., hvortil Palle Krabbe nævnes 1408, hans sønner Malte K. 1454 og Hans K. 1454 og 1460, sidstn.s sønner Niels K. 1480 og Thomas K. til Engbjerggd. 1483 og 1490. 1498 nævnes Anne Eriksdatter til H., men 1537 tildømmes gden Thomas Krabbes svigersønner Bernt Angeldrup, der nævnes til H. 1549, og Laurits Andersen (Haand), der nævnes 1561, indtil Christiern Nielsen og hans søskende har indfriet, hvad deres moder Anne Eriksdatter har pantsat ud over sin arvepart. 1580 nævnes Laurits Andersens sønner Anders og Thomas Lauritsen, sidstn. nævnes også som ejer 1609 sa. m. Predbjørn Gyldenstierne. Kirsten Krabbe, datter af Godske Krabbe til Damsgd., nævnes til H. 1609 og 1619, ligesom hendes anden mand Anders Mogensen (Vognsen) skrev sig til H. Hendes broder Jakob K. († 1652) fik 1630 halvparten af gden i pant af broderen Oluf K. († o. 1632), hvis børn dog ejede den (24 tdr. hartk.) 1638. Datteren Anna bragte en part af gden til sin mand Otte Lauridsen Lunov til Rekkergd., som 1648 udkøbte sine svogre Anders Munk til Hedeås og Niels Galde til Egebjerg († 1659). 1652 solgte han sin part til jomfru Eva Unger († 1694), der blev gift første gang m. Anna Krabbes broder Henrik K. til Damsgd., men 1660 købte Otte Lunov atter en part i gden af Niels Galdes enke Barbara Krabbe († 1684). Kort efter tilhørte H. (25 1/2 tdr. hartk.) Hans Wulf Unger til Villerup († 1665), hvis ovenn. datter Eva U. bragte den til sin anden mand Gjord Galt til Viumgd. († 1684) og 1686 udkøbte sin broder Claus U. til Villerup, der var gift s. 250 m. Gjord Galts datter af første ægteskab Barbara G. I matriklen 1688 nævnes Eva Unger som beboer og eneejer af H. (13 1/2 tdr. hartk.), og 1691 solgte hun den (13 1/2 tdr. hartk.) til Rasmus Nielsen Overgaard til Kvistrup, som 1702 skødede den til inspektør på Rysensten Jens Jørgensen Seerup (sen. til Hald), der 1717 skødede H. m. gods (13 1/2 og 33 tdr. hartk.) for 3060 rdl. til friherre O. H. Juul af Rysensten, hvorefter den var allodialgd. under baroniet til 1798, da baron O. H. Juul ved auktion solgte Rammegd. og H. til P. S. Fønss og U. Chr. v. Schmidten (se under Rammegd. s. 245). De skødede 1802 H. m. tiende og gods (13 1/2, 50 og 5 tdr. hartk.) for 11.400 rdl. til Peder Høegh (sen. til Rammegd.), som o. 1808 afstod den til justitsråd F. C. Schønau, der 1809 skødede den m.m. for 7000 rdl. til Niels Stokholm († 1836), med hvis datter den 1837 kom til hendes mand O. C. Kastberg († 1879). Da hans søn N. S. K. døde ugift 1884, kom den til frøknerne Marie og Petrine Kastberg og tilhørte derefter deres søstersøn Aage Kastberg Hinrichsen († 1957), hvis søn S. K. Hinrichsen nu ejer den. – Godsarkiv i NLA.

I so. nævnes tidl. gdene Grebdal (o. 1525 I Grebedall), der gik i havet o. 1900, Mullerup (1595 Søndmollerup), Bovbjerg (1595 Bouberg), Lysenborg (Vidensk. Selsk. Kort Lysenberg), Visterup (1688 Visterup), Marshale (1614 Marszhaler, 1618 Marshalle), Blåbjerg (1610 Blaebierg), Vesterby (o. 1525 Westerby) og Oksenborg. Gdene V. Norsgd., Østermark og Lynghøj (1595 Lønhøff) er gået i havet i 1800t.

Fredede oldtidsminder: 11 høje, hvoraf de 7 i rækken langs oldtidsvejen, der ender her; en gruppe på 3 anselige høje ligger ved Herpinggd. – Sløjfet el. ødelagt: 36 høje.