Væggerløse sogn

(V. kom.) omgives af Nykøbing kbst., Idestrup so., Østersøen, Gedesby og Skelby so. samt Guldborg sund. So.s hoveddel udgøres af det gl. istidslandskab, der som en smal halvø strækker sig mod s. mellem Guldborg sund og Bøtø nor. Det er et jævnt bølget bakkeland, der ml. Stovby og Væggerløse kulminerer med 22 m (trig. stat.), og som rummer den gl. landsbybebyggelse. Ø. herfor breder sig det udtørrede Bøtø nors vidtstrakte, jævne flader, næsten uden bebyggelse, men nu praktisk taget helt opdyrket. Det afvandes af Marrebæk kanal, der 1861 gravedes gennem istidslandskabet ud til Guldborg sund. Mod ø. begrænses noret af de tidl. øer Bøtø og Bøtø Fang, begge havskabte dele, der kun stedvis hæver sig mer end 2 m over havfladen, og hvis fligede inderkyst s. 969 næsten går i eet med norets tørlagte dele. Bøtø er et system af unge feddannelser vokset op i læ af den lange tange, som kastet op af havet danner Falsters østl. begrænsning. For at hindre gentagelser af oversvømmelseskatastrofen 1872 er kysten forstærket med et 4 m højt dige, og bag dette ligger, delvis skjult i de unge plantager, en af Danmarks største sommerhusbebyggelser, og den fortrinlige badestrand besøges i sæsonen af 5–6000 feriegæster. Mod nv. i so. ligger Hasselø, der 1870 blev gjort landfast med Falster ved inddigning, og af det tørlagte land hører 177 ha til so. På den lave, flade »ø« ligger der kun et relativt tyndt morænedække over den her højtliggende kalkgrund, hvis overflade er stærkt oprodet af istidens gletsjere. Flere kalkværker udnytter denne fordel. Ved s.kysten strækker sig det 1,5 km lange fiskerleje Hasselø by, mens bebyggelsen i Hasselø plantage mod nv. er villaer. So.s bedste jorder er istidslandskabet i v., mens Bøtøs sandjorder hører til de ringeste i hrd. og på de da. øer. Af skove findes dels de gl. løvskove på morænen i v. (Marrebæk, Rabjerg og Højet skove) og dels plantagerne langs Østersøkysten. Gennem so. går jernbanen Kbh.-Gedser (Væggerløse stat. og Marrebæk hpl.) og hovedvej 2, der er ført frem over Bøtø nor.

Areal i alt 1950: 5310 ha. Befolkning 7/11 1950: 1879 indb. fordelt på 559 husstande. (1801: 805, 1850: 1083, 1901: 1590, 1930: 1830). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 900 levede af landbrug m.v., 505 af håndværk og industri, 118 af handel og omsætning, 97 af transportvirksomhed, 65 af administration og liberale erhverv og 189 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Væggerløse (*1231 Wikærløsæ; u. 1814?) m. kirke, præstegd., skole (opf. o. 1890), forsamlingshus (opf. 1904), missionshus, sportsplads, vandværk (opf. o. 1940), andelskølehus, jernbanestat., post- og telegrafeksp. og telf.central; Stovby (*o. 1250 Stokby; u. 1815) m. ml. og andelsmejeri; Hasselø (Hasselø By; *1231 Halsø, fejl for Haslø; u. ml. 1805–09) m. skole (opf. 1942) og vandværk (opf. o. 1944); Højet (*1231 Høky, 1509 Høge; u. 1778 og før 1809) m. alderdomshjem m. kom.kontor; Rabjerg (*o. 1250 Rabærgh; u. 1783 og 1803); Marrebæk (*1231 Marbæc; u. 1799 og 1805) m. skole (opf. 1885, udv. 1923 og 1955), vandværk (anl. 1941), andelskølehus (anl. 1951), bryggeri, jernbanehpl. og telf.central; Bruserup (*1231 Brusethorp; u. 1814?); Bøtø (Bøtø By; 1509 Bøtte; u. 1835–36) m. skole (opf. 1897). – Saml. af gde og hse: Marielyst, sommerhusbebyggelse m. fl. hoteller (bl.a. Marielyst Østersøbad), vandværk (opf. o. 1939) og telf.central; Hasselø Plantage; Stovby Klit m. rekreationshjem og vandværk (opf. o. 1940); Nykøbing Strandhuse; Laksenborg Plantage; de 3 sidstn. er sommerhusbebyggelser ved Østersøen. – Gårde: Bøtøgd. (11,8 tdr. hartk., 430 ha, hvoraf 219 skov; ejdsk. 211, grv. 101); Fynbogd.; Vestervang; Kåregd.; Adriansminde (9,9 tdr. hartk., 88 ha; ejdsk. 179, grv. 97); en gd. i Marrebæk (9,5 tdr. hartk., 100 ha; ejdsk. 186, grv. 101); Østergd.; Skovlyst; Petersdal.

V. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Systofte so. So. udgør 2. udskrivningskr., 205. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Kirken (viet Skt. Olav) ligger på en høj bakke og består af romansk kor og skib, gotisk tårn i v. og moderne apsis og våbenhus. Kor og skib er af munkesten m. profileret sokkel og gesimser m. tandsnit og savskifte. I korets s.side en snæver, rundbuet, tilmuret præstedør i lille fremspring; skibets s.dør er nymuret, n.døren borthugget og tilmuret. I korets n.side et tilmuret, opr. vindue, to andre spores over skibets n.vinduer. Tårnet er ligeledes af munkesten m. hvælvet tårnrum, v.siden er skalmuret til forsk. tider (1806 i jerncifre). Ved en hovedrest. s. 970 1861 (arkt. Ernst Heinrich Glüer, Hamburg) ombyggedes apsiden og korets ø.gavl af små gule mursten, kirken fik store stavværksvinduer, et bindingsværks våbenhus afløstes af et muret, og tårnet fik et trappehus på v.siden. 1955 fik kirken nye vinduer (arkt. Albert Petersen). – I tårnhvælvets v.kappe et kalkmaleri fra o. 1510–20, Kristus i Emaus, afdækket og rest. 1906–07. – Altertavle, maleri: den opstandne Frelser, sign. A. Hofman 1868, i samtidig nygotisk ramme. † Altertavle m. malet årst. 1691 fjernedes 1867. Alterstager fra slutn. af 1500t. Font af cement; kummen af en romansk granitfont står i en have i Højet (Mackeprang. D. 121). Sydty. dåbsfad o. 1575, købt 1691 af Nykøbing kirke. Smukt, unggotisk korbuekrucifiks fra slutn. af 1200t., beslægtet m. Nørre Vedby. Prædikestol o. 1640 af Jørgen Ringnis, svarende til Åstrups, m. evangelistfigurer og dydehermer. Nye stolestader. Pengeblok vist fra 1600t. Klingpung o. 1750. Præsterækketavler fra 1695 og 1800t., i apsis. Lysekrone o. 1650 m. våbenskjolde og indskr.: »Otto Scheel Reedtz Elisabeth Catrine Poppe 1720«. Den ene klokke middelald., den anden støbt 1708 af Konrad Kleimann. – Epitafium (malet trætavle m. lille portræt) over præstedatteren Karen Olufsdatter Lundt, † 1701, på skibets v.væg.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1345–58.

Bøtø nor var tidl. en 15 km lang og 1 km bred lavvandet bugt på Falsters sø.kyst, begrænset mod Østersøen af Langø, Bøtø og Bøtø Fang og altså med to udløb, som efterhånden sandede til, så bugten omdannedes til en strandsø. Allr. i 1700t. opstod tanken om at inddæmme og udtørre søen, men først 1860 blev arbejdet dermed for alvor taget op, idet lodsejerne omkr. Bøtø nor dannede I/S Bøtø Nors Udgravning og Inddæmningsinteressentskabet i Gedesby so. (sen. omdannet til I/S Kobbelsøen). Der byggedes dæmninger langs ø.kysten og udgravedes en kanal til Guldborg sund m. pumpestat. ved Marrebæk. Ved stormfloden 13/11 1872 blev dog hele arealet oversvømmet; flere gårde og huse blev ødelagt, og 26 mennesker omkom. Efter loven af 23/5 1873 (se afsnittet Inddæmninger s. 597) genopførtes digerne i en længde af 19 km, nye kanaler blev gravet, og pumpestationen ved Marrebæk genopbyggedes. Noret blev tørlagt m. undtagelse af de laveste partier, der dannede Møllesø, Søndersø og Kobbelsø – men også disse søer blev efterhånden tørlagt og udskiftet. I 1940erne og 1950erne er der ved Det Danske Hedeselskab yderligere foregået en forbedring og sikring af afvandingsforholdene, således at hele arealet nu er under kultur. Fra 1954 er de gl. interessentselskaber ophævet og erstattet med Landvindingslaget Bøtø Nor, som har et areal på 3905 ha fordelt som flg.: I/S Bøtø Nor 1730 ha, I/S Kobbelsø 131 ha, Søndre Sø 151 ha og Møllesø 133 ha, tilsammen 2145 ha, hvortil kommer randarealer 1760 ha. Pumpestationen ved Marrebæk kan sænke vandet til kote ÷ 4,20 m.

Litt.: Kendelse og Vedtægt for Landvindingslaget Bøtø Nor. 1954. Knud Hansen. Stormfloden paa Lolland-Falster 1872. 1922. Niels Skriver Svendsen. Flod og Dige. 1947.

På det inddæmmede areal er 28/11 1952 opret. et fuglereservat.

Bøtø synes i middelalderen at have henligget til græsning. Blandt Nykøbing lens indtægter 1509 findes en afgift på 25 mark 2 1/2 skilling for græs på Bøtø. Efter traditionen, bl.a. hos Huitfeldt, skal øen på Chr. II.s tid være blevet beboet af hollænderne, som tidl. havde boet på Amager. Først 1552 foreligger sikre vidnesbyrd om dem, idet Chr. III dette år gav 11 hollændere livsbrev på øen, således som de nu havde inddiget den. De skulle svare en afgift på 70 joachimsdalere årl., og når kongen kom til Falster, skulle de forsyne ham med de nødvendige rødder og løg. De blev fritaget for ægt og arbejde, men øen skulle efter deres død falde tilbage til kronen. 1575 fik hollænderne på Bøtø et overdrev, som før havde ligget til Gedser, og næsten samtidig fik de lov til at sejle frit omkring som andre indbyggere på Falster, hvad der havde været forbudt for dem siden syvårskrigen. 1586 fik de tilladelse til fra havnen Bøtøminde at udskibe, hvad de selv havde avlet af varer såsom kål, rødder, roer, lam, høns og gæs, og de måtte smst. indskibe, hvad de havde købt til eget behov. De måtte dog ikke udskibe korn, øksne, køer og heste, og de måtte ikke tage andre bønder på Falster i kompagni. Hollænderne specialiserede sig særligt i mejeribrug, 1641 leverede de syltemælk til Nykøbing slot.

Svenskekrigene 1657–60 gik hårdt ud over B., og efter krigen lå nogle af gårdene øde. 1674 blev 3 af gårdene nedlagt, og der blev i deres sted oprettet en mejerigård, som blev bortforpagtet. 1680 blev de sidste 5 bønder sat ud af gårdene, og en ny mejerigård blev oprettet. Mejeribruget gik imidlertid dårligt, og 1686 blev det besluttet at nedlægge den, og de gl. beboere fik lov at vende tilbage til B. 1701 var dog kun 5 af øens gårde beboet. Ved det falsterske krongods bortsalg blev B. købt af overvisitør Lars Sørensen Leegaard for 66 rdl. pr. td. s. 971 hartk. Efter dennes død 1783 købtes øen af Chr. Hincheldey, der solgte jorden til beboerne. Først 1835 blev øens jorder udskiftet af fællesskabet. O. 1800 forsøgte Niels Ditlev Riegels forgæves at udtørre Bøtø nor. Endnu i slutn. af 1700t. havde beboerne på B. og i Idestrup so. hollandsk præg i dragter og navneskik.

Litt.: H. Hjelholt. Falsters Historie I–II. 1934–35 (se registeret). Gunnar Olsen. Landbrug, Havebrug og Digebygning, i Danmark-Holland. 1945.

Den nuv. Bøtøgd. hørte under Orupgd., indtil den ved kmh. Edw. Tesdorpfs død 1937 overtoges af datteren Fritze grevinde Ahlefeldt-Laurvig.

På Hasselø skal der ligesom på Bøtø have været en hollænderkoloni; den skal være indkaldt fra Amager af enkedronning Sophie. Der foreligger dog ikke så sikre vidnesbyrd om den som om Bøtøhollænderne, og den har næppe eksisteret længe. Dog synes hollændernes specielle næringsvej, havedyrkning, at have fået indpas på øen. 1718 hedder det om den, at den har dårligt sædeland og græsning, men indbyggerne har indtægter af rødder, roer og andre køkkenurter, som de sælger i Nykøbing. Ved krongodsets bortsalg 1766 blev Hasselø solgt til overvisitør Lars Sørensen Leegaard for 80 rdl. pr. td. hartk. Efter hans død købtes den 1783 af Chr. Hincheldey, af hvem beboerne købte gårdene til selveje.

Litt.: H. Hjelholt. Falsters Historie. I–II. 1934–35 (se registeret).

Hasselø nor har hidtil været afvandet ved Nykøbing F. Sukkerfabriks foranstaltning, men efter lov om landvinding af 1940 er der nu omtrent fuldført et omfattende arbejde med norets afvanding (et areal på ca. 600 ha; digerne har en samlet længde på 2250 m).

Marielyst Østersøbad anlagdes 1906 (jf. Frederik Graae. Erindringer fra »Sydhavsøerne«. 1934. 102–31).

I Falsterlisten (o. 1250) i ValdJb. nævnes først sognebyen, hvis navn skrives Wygærlef, (m. 14 bol og 336 ørtug skyldjord), dernæst Warløsæ (se ndf.; 1 bol, 72 ørtug), Stovby (8 bol, 192 ørtug), Rabjerg (4 bol, 192 ørtug), Egy (ɔ: Højet; 3 bol, 96 ørtug), Marrebæk (6 bol, 144 ørtug) og Bruserup (1 bol, 81 ørtug). Kongen ejer 3/5 af Væggerløse by, 27 ørtug i hver af byerne Warløsæ, Stovby og Bruserup, 54 i Højet og 1/3 af Marrebæk, i alt godt 1/3 af hele so. Næststørste jordbesidder er Flic med i alt 93 ørtug (60 i Væggerløse, 12 i Warløsæ, og 21 i Rabjerg), og den under Idestrup so. nævnte Kietil Sluffæ har ejendomme i Væggerløse (8 ørtug), Warløsæ (18) og Marrebæk (12). – Navnet Warløsæ, der ikke kendes fra andre kilder, er måske blot en fejlagtig gentagelse af sognebyens navn, næppe en forsv. bebyggelse.

På Væggerløse bys marker skal der if. Pont.Atlas. VI. 563 have ligget voldanlægget af en gård, Jerlitsegd. (en mark ved skellet mod Rabjerg og Højet kaldes endnu »Jerlitse marken«), (1809 Ierlise Skov og Agre); mul. sigter ordene i Pont.Atlas. til den ndf. omtalte vejspærring. – Tæt s.f. Væggerløse har der fra Guldborg sund strakt sig en lige vold med foranliggende, mod s. vendt grav hen til Bøtø nors n.spids. Volden, der nu kun spores som en svag højning, har flere steder været mandshøj og må betragtes som en gl. vejspærring. Efter en allr. i 1600t. optegnet tradition skal volden være opkastet af Falsters bønder 1427, under kong Eriks kampe med hansestæderne.

På Flatø er der fundet mursten, vist af en teglovn. (H. Hjelholt. Falsters Historie. II. 1935. 60f.).

Skove: Mod v. ligger Marrebæk skov (26 ha) m. ti ejere, endv. her småskovene Rabjerg skov og Højet skov. Langs ø.kysten en hel del nåletræplantninger på fladt terræn m. sandbund. Skovfyr udvikler sig helt godt, mens rødgran ofte lider af nålesvamp. Den største plantage, Bøtøgårds plantage (240 ha) tilhører Fritze grevinde Ahlefeldt Laurvig.

Fredede oldtidsminder: Ved præstegården en høj, ø.f. byen den anselige Blishøj og sv.f. byen en større høj; v.f. Stovby en større høj; s.f. Rabjerg 3 høje. – Sløjfet: En ubest. stengrav og 10 høje, hvoraf enkelte mul. kan have indeholdt stengrave. – Ved Rabjerg er i en mose oppløjet 2 bronzelurer. Fra Rabjerg kendes også en boplads fra ældre romersk jernalder.

Litt.: H. C. Broholm. Danmarks Bronzealder. III. 1946. 171.

Befrielsessten i Marielyst rejst 1945.

Stormflodssten ved Nørrevang (Marielyst), rejst 13/11 1922, viser vandstandens højde ved stormfloden og er omgivet af 26 sten, en for hver druknet.

I Højet fødtes 1839 veterinæren N. Bruun Pedersen, i Væggerløse so. i øvrigt 1889 ingeniøren Arnold Poulsen.

Litt.: O. Carlsen. Om Riegels’ Femte Christians historie (om hans ophold i Højet), AarbLollF. 1929. 58–71. Helene Strange. Maren Frederiksdatter og hendes Slægt, smst. 1929. 119–26. Magister Oluf Lunds optegnelser i Væggerløse kirkebog ved Gudrun og Alfr. Larsen, AarbLollF. 1952–54. 354–72; 1955. 117–33. Karen Toxværd. Fra Glahns Tid i Væggerløse, smst. 1928. 96–102. Sa. Kroen i Væggerløse, smst. 1929. 72–74.