Vester Tostrup sogn

(V.T.-Roum kom.) omgives af Roum, V. Bjerregrav, Skals, Låstrup, Ulbjerg, Fjelsø og Hvam so. Det skilles fra Låstrup, Ulbjerg og Fjelsø ved Simested å, der især mod s. omgives af smukke, lyng- og nåleskovsklædte skrænter. Længst mod n. i so. ligger flere ø.-v.-gående bakkedrag, der kulminerer i den høje, smalle ryg Tulsbjerge, hvis højeste punkt er Hørhøj (69 m). Ellers er terrænet mest jævnt og med jorder af sandet beskaffenhed. Af den tidl. hede er der intet tilbage. So. passeredes af den 1960 nedlagte bane Viborg-Ålestrup.

Areal i alt 1960: 2141 ha. Befolkning 26/9 1960: 927 indb. fordelt på 290 husstande (1801: 210, 1850: 219, 1901: 490, 1930: 794, 1955: 865).

I so. byerne: V. Tostrup (Tostrup; 1406 Dosdorph; u. 1795) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1910); Møldrup stationsby (delvis i Roum so.) – bymæssig bebyggelse m. 26/9 1960: 700 indb. fordelt på 239 husstande (1930: 338); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 84 levede af landbrug m.v., 268 af håndværk og industri, 53 af handel olgn., 67 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv og 82 af aldersrente, pension, formue olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. centralskole (købstadsordnet, opf. 1956, arkt. William Splittorff, Viborg), bibl. (opret. 1946; 2700 bd.), missionshus, sognesal, lystanlæg, afholdshotel, kafé, filialer af Ålestrup Landbobank og Sparekassen i Skals, ml., andelsmejeri (opf. 1955, arkt. E. V. Lind, Skive), 3 møbelfabrikker, tømmerhandel og savskæreri, rutebilstat., posteksp., telf.central og maskinstat.; Troelstrup (1478 Troelstrvp; u. 1798–99). – Saml. af gde og hse: Ugelris (*1461 Vgelriiss, 1483 Wgelriis; u. 1799); Spanggde (*1440 Spaaeggaard, *1481 Spangord; u. 1802). – Gårde: Torsgd.; Vestergd.; Fruergd. (*1497 Fruergaardt, Froffuergaardt); Skinderup vandml.

V. T. so., der sa. m. Roum so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rinds og Nørlyng hrdr.s provsti (Viborg stift), har tingsted i Viborg og hører under 85. retskr. (Viborg) og 57. politikr. (Viborg), men i øvrigt under de sa. kr. som Vester Bølle so. So. udgør 5. udskrivningskr., 327. lægd og har sessionssted i Viborg.

Kirken består af romansk kor og skib med opr. el. lidt sen. tårnunderbygning, sengotisk våbenhus mod s. og nyt tårn mod v. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel og har bev. sin s.dør med rundstavprydet tympanon, hvorpå der er et græsk kors. I korets ø.mur et tilmuret rundbuevindue. Den romanske tårnunderdel står ved en dobbeltarkade af sa. art som den i Hvilsom i forb. m. skibet, og forhallen har rekonstruerede kuppelhvælv. Kor og skib har bjælkelofter, og korbuen står uændret. Våbenhuset ved s.siden er af kvadre og munkesten, vist fra reformationstiden, men uden væsentlige enkeltheder. Over den nordvestl. del af forhallen var tidl. et lille † tårn af mursten, der 1928 erstattedes af det nuv., samtidig med s. 282 at bygn. blev restaureret (arkt. S. Vig-Nielsen). Den enkle altertavle i renæssance har opr. maleri, opstandelsen, i topstykket og moderne maleri 1947, korsfæstelsen, af J. Th. Skovgaard i storfeltet. Stafferingen fra 1752, bekostet af Ole Jacobsen, er lagt til grund for en istandsættelse 1945. Et altermaleri fra o. 1850, korsfæstelsen, er ophængt i kirken. Kalk 1631, givet af Thames Piesen Spanggaard. Balusterformede barokstager på svær fod med initialer CLSS MPDK 1691. God prædikestol i renæssance, beslægtet med den i Gedsted og ejendommelig ved de ganske romansk virkende dobbeltløver. I felterne evangelistmalerier fra 1700t. Romansk granitfont, ganske enkel. Kirkeskib, fuldriggeren »Hilda«, fra 1929. I koret epitafie 1773, opsat af sgpr. Johs. Holst over en dødfødt datter, samt metalplade over dyrlæge Andr. Seerup, † 1821.

Spanggård hørte 1440 og 1649 til Skals præbende ved Viborg domkirke. 1553 gav kongen Thomas Svendsen (Orning?) livsbrev på den, efter at han havde overladt Nøragergd. (Durup so., Gislum hrd., Ålborg a.) til Lisbeth Juel. Også Fruergård har if. Pont.Atlas været en adelig gd.

Ved Spanggård har ligget en kirkelandsby Mendrup (*1159 Menethorp), der forsvandt o. 1600. Endnu i slutn. af 1700t. sås rudera af kirken; en del af stenene skal være brugt ved bygningen af Løvel bro. I so. nævnes i øvrigt gden Hedegård (*1469 Hedegaard) samt møllerne Melmølle (1664 Meel Mølle) og i Simested ådal Herredsmølle (*1474 Herritz mølle).

Rinds hrd.s ting holdtes i slutn. af 1600t. ø.f. Skindesbro på T. mark; tidl. skal det være holdt på heden ved Guldhule.

Skove: Til ejendommen Egelund hører 12 ha egekrat og 9 ha granplantage. Egekrattet, der er fredet, skal forny sig selv, og hugst foretages kun sjældent. Nåletræet er plantet i tidl. hede. Endv. findes flere mindre plantager i so.

Fredede oldtidsminder: En langdysse med to sammenfaldne kamre, jættestuen Langmosehøj med 2 kamre sø.f. Troelstrup og 44 høje. 17 af disse høje danner en smuk række på kammen af den lange bakkeryg Tulsbjerge; af disse er Fingerhøj, Bavnehøj, Harhøj og endnu en høj ganske anselige. Det sa. gælder Tinghøj v.f. Tostrup, Vathushøj ved s.skellet og de to Potshøje n.f. Troelstrup. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, to jættestuer, en hellekiste og 48 høje. Både i Langmosehøj og i en sløjfet jættestue ved Ugelris er der fundet flintdolke og andre stensager. – Omkr. Langmosehøj er der fundet en hustomt og 4 grave, omsat med sten, fra ældre romersk jernalder; en stensat grav ved V. Tostrup fra sa. tid indeholdt en kniv og 7 lerkar.