Åbenrå

Åbenrå by ligger helt i Åbenrå købstadskom., Rise hrd. Byen ligger under 55°02’40” n.br. og 9°25’9” ø.l. for Grw. (3°9’30” v.l. for Kbh.) beregnet for kirken. Fra Åbenrå er der til Sønderborg 32 km ad landevejen og 65 km ad jernbanen, til Haderslev 22 km ad landevejen og 39 km ad jernbanen, til Tønder 41 km ad landevejen og 49 km ad jernbanen, til Løgumkloster 33 km ad landevejen, til Gråsten 21 km ad landevejen og 48 km ad jernbanen, til Kruså grænse 24 km ad landevejen, til Padborg grænse 25 km ad landevejen og 38 km ad jernbanen, og til Rødekro 7 km ad landevejen og ad jernbanen. Åbenrå er beliggende i et tunneldal-landskab i den inderste, nordvestl. del af den 10 km lange og 3,5 km brede Åbenrå fjord. Mens bycentret ligger på skråningerne af en flad bakke, som ved byens gl. kirke når en højde af 17 m o.h., og de sydl. og vestl. forstæder til dels ligger endnu lavere i det komplekse system af korte tunneldale, når de nordl. forstæder op i det unge moræneland n.f. byen, hvor de i Haderslevvej ved bygrænsen når 30 m o.h. og ved Jørgensbjerg n.f. Sommerlyst 28 m o.h. Omtr. lige så højt, 26 m o.h., ligger forstæderne s.f. Tøndervejen. Bykommunens højeste punkter findes n.f. Fredenshøj: 72–75 m. Tunneldalenes stejle, ofte skovklædte skrænter som kontrast til deres lave, engklædte bund og den brede fjord giver byens omegn stor naturskønhed. I den lave, brede dalbund løber Mølleå v. og s. om byens centrale del og udmunder i fjorden lige s.f. havnen.

Byens hovedstrøg er den gl. hovedgade, der fra n. til s. passerer bycentret under navnene (fra n. mod s.) Ramsherred, Storegade, Storetorv og Søndergade. Her findes de cityorienterede funktioner koncentreret såsom banker og sparekasser, hoteller, administration (rådhus, amtstue m.m.) og de førende forretninger. Dette strøg fortsætter mod n. i Nørreport, som igen går over i Haderslevvejen, der som hovedvej A 10 (Europavej E 3) fortsætter mod Haderslev. Mod s. fortsætter det i Sønderport, som fører til Flensborgvej; denne løber s.på umiddelbart langs fjordkysten til Styrt-om (i Ensted so.) og fører – ligeledes som hovedvej A 10 (Europavej E 3) – mod Kruså grænse. For at aflaste strøggaderne for den gennemgående trafik er der anlagt en parallelvej ø. om den indre by fra Nørreport til Sønderport; denne fører under navnene (fra n. til s.) H. P. Hanssens Gade, Skibbroen og Kystvejen ml. byen og havnen m. tilliggende industrikvarterer m.m. Fra Kystvejen udgår i de sydl. forstæder den v.gående Tøndervej, der fortsætter i landevejen mod Tønder. N.f. Tøndervejen er terrænet delvis vandlidende tunneldalbund, der anvendes til park, dyrskue plads, stadion o.a., mens der i det højere moræneland s.f. vejen er vokset nye forstæder m. énfamilieshuse og husblokke s. 803 s. 804 frem. Fra Nørreport fører Løgumklostervej mod vnv. i tunneldalskrænten; s.f. Fredenshøj teglværk fører Ribevej herfra mod nv. En vestl. parallelvej til strøggaderne er Nygade og dens sydl. fortsættelse Nybro. Fra Nørreport udgår også Jernbanegade, som løber mod v. forbi byens banegård. Fra Søndergade i strøgets sydligste del fører Slotsgade n. om det gl. Brundlund slot (se s. 809), der ligger delvis omgivet af grave i tunneldalbunden; den fortsætter i Hjelm Allé, der går mod v., passerer skoven Hjelm og munder ud i Tøndervej. Jernbanegade og Slotsgade forbindes lige v. om den gl. by ved Callesensgade og dennes sydl. fortsættelse Dronning Margrethes Vej. Endnu vestligere fører Vestvejen fra Løgumklostervej i n., over de lave områder v.f. byen, til Tøndervej i s. I den centrale by findes sammenhængende husrækker og ofte statelige huse, mens villaer og andre former for énfamilieshuse dominerer de nyere bydele. I de sidste årtier er kvarterer af husblokke opstået i forstæderne i byens nordl. og sydl. udkant.

Åbenrå er et typisk eksempel på et bysamfund m. en mangesidig erhvervsstruktur; intet enkelt erhverv dominerer. Industri, håndv. og byggevirksomhed beskæftiger flest pers. (1960: 2204 af i alt 5893 erhvervsaktive pers.). Handel og omsætning beskæftiger 1431, administration og liberale erhverv 998, samfærdsel 606, landbr., gartneri, skovbrug og fiskeri 138 pers. Serviceerhvervene spiller således en meget stor rolle for beskæftigelsen, og i samklang hermed er Åbenrås betydning som oplandsby meget stor. Dens handelsopland strækker sig fra den dansk-tyske grænse i s. til Genner og Hovslund i n., fra Varnæs og Bovrup i ø. til Branderup, Bedsted og Tinglev i v. I store træk falder oplandsområdet sammen m. Åbenrå amtsrådskreds. Industrien i Åbenrå udmærker sig ved sin alsidighed; vigtige er bl.a. levnedsmiddelindustrien (slagterier m.m.) og trævareindustrien (busser og påhængsvogne). Byen har eksportmarked for kvæg, salgsforening for gartneriprodukter og andre virksomheder, der markerer dens aktuelle betydning som handelsby. Som skibsfartsby har den stolte traditioner, men præges i dag af konkurrencen med andre havnebyer; den har dog skibsrute til København. Dens stilling som kulturby er særdeles fremtrædende: statsgymnasium, ty. gymnasium, børnehaveseminarium, købmandsskole, det sønderjy. landsbibliotek, det tyske bibliotek, Landsarkivet for Sønderjylland, teknisk skole og bibl., Sønderjyllandshallen m.m. I det da. jernbanenet ligger Åbenrå ucentralt, idet byen kun ved en 7 km lang sidebane til Rødekro er i forb. m. den østjy. længdebane, som løber i fladt terræn nær hovedvandskellet (se s. 793). I tiden 1899–1926 førte en smalsporet amtsbane fra Åbenrå til Gråsten, og i årene 1901–1926 var Åbenrå ved en anden smalsporet amtsbane forbundet m. Løgumkloster. Disse oplandsbaner, der ved bilernes fremkomst hurtigt blev urentable, bl.a. p.gr.af deres bugtede forløb, er nu erstattet af et tæt net af busruter, og Åbenrå er i dag et vigtigt centrum i rutebiltrafikken. Byen passeres af den østjy. hovedvej A 10 (Kruså grænse-Åbenrå-Haderslev-Kolding-Århus-Ålborg-Skagen), som her tillige er Europavej E 3 (Lissabon-Paris-Hamburg-Kruså-Frederikshavn-Norge), og er i øvrigt forbundet m. sit opland ved et godt vejsystem.

Åbenrå kom.s samlede areal var 1960: 1711 ha og den samlede længde af gader i kom. 1964: 68,3 km. Af arealet var 207 ha landbrugsareal og 14 ha vandareal.

Der var 1960 i Åbenrå kbst. 29 heste, 280 stk. hornkv., hvoraf 85 malkekøer, 337 svin og 345 høns.

Ved ejendomsvurderingen 1960 var vurderingssummen for samtl. ejendomme 225,7 mill. kr., deraf grundværdi 41,6 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadskommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1965: 289,3 mill. kr.; desuden var der i brandforsikringsselskaberne for landejendomme indtegnet ejendomme til et beløb af ca. 0,8 mill. kr.

I landdistriktet bebyggelserne Lindsnakke (1609 Lenntznackk, Lentznack) m. plejehjemmet »Strandbo« (i tidl. Strandhotel); Kolstrup (1335 Kolsthorp). Disse bebyggelser er dog efterhånden blevet integrerende dele af byen. – Gårde: Kolstrupgd., tilhørende Åbenrå kom.; Teglgd. (1641 Ziegelhoff, Zigelhoffe); Peterslund; Nymølle (1609 Neuwe Muhle); Bøgelund; Farversmølle. Vesterlund statsskovridergd. Fredenshøj teglværk.

Bygninger og institutioner.

KIRKER OG KIRKEGÅRDE

Umiddelbart n.f. den gl. bykerne på en tidl. kgd., som efter alt at dømme i middelalderen var befæstet m. en vold uden for byvolden, ligger den anselige kirke, der 1360 nævnes som viet Skt. Nicolai. I sin grundstamme er den en senromansk, enskibet korskirke m. ø.apsider, opført af munkesten i to tempi, o. 1250–60 og – for det vestl. afsnits vedk. – antagelig i tiden op imod 1300. Af den opr. bygn. står s. 806 nu skib, korsarme m. apsider (den sydl. rekonstrueret) samt koret, der udgør det vestligste fag af det nuv., langstrakte korparti, der i øvrigt består af en forlængelse, som vistnok helt hidrører fra 1758, da en tresidet korforlængelse fra 1641 måtte vige. Ved korets n.side er der et sengotisk sakristi, i nyere tid udvidet mod ø., og på ndr. korsarmsgavl en lille udbygning for urlodderne. I sin nuv. skikkelse præges bygn. af en omhyggelig restaurering 1949–56 ved arkt. Kaare Klint, hvis arbejde fuldførtes af Esben Klint.

Den senromanske bygn., der viser nært slægtskab m. de ældste dele af Haderslev domkirke, har i sine østl. dele en høj granitkvadersokkel m. stejl hulkant. Murene har brede ende- og hjørnelisener, der omfatter store blændingsfelter, som på flankemurene opefter afsluttes af savskifter. Af de tre apsider er kun den på ndr. korsarm bev., medens hovedapsiden forsvandt ved korombygningen 1641 og den sdr., der endnu 1755 eksisterede, er rekonstrueret 1952 efter den ndr. Den opr. vinduesanordning m. slanke rundbuevinduer sammenstillet to og to – et nordty. træk – er bev. intakt i korets n.side, medens vinduerne ellers er rekonstruktioner på spor af de opr. Der er fire døre, én i hver korsarmsgavl og én i hver af skibets flankemure, alle anbragt i vandret afsluttede murfremspring. I det indre har apsiderne halvkuppelhvælv. De opr. hvælv er bev. i kor, korsskæring og korsarme, korsskæringens firdelte, de øvr. ottedelte m. trekløverprofilerede ribber. Skibets to ottedelte hvælv er rekonstrueret 1949–56 i overensstemmelse m. fundne spor. Indvendig i skibets sv.hjørne er der et noget sen. indbygget, rundt trappehus. 1641 blev koret ændret (ved bygm. Andres Clausen, Haderslev), idet hovedapsiden blev erstattet m. en tresidet afsluttet korforlængelse, samtidig med at sakristiet blev udvidet mod øst. 1758 ændredes korpartiet igen, idet vistnok hele udv. fra 1641 veg pladsen for en ny korforlængelse (ved bygm. C. Dose, Slesvig). Materialet er små mursten, og i murene, der har tandgesims, er der store, fladbuede vinduer. De to hvælvingsfag efterligner trods den sene opførelsestid kirkens oprindelige. 1813–16 blev de to vestl. hvælv i skibet nedtaget og erstattet af en tøndehvælving af gipset træ, og 1869–70 og 1881 gennemførtes omfattende, men temmelig hårdhændede istandsættelsesarbejder ved arkt. L. A. Winstrup. 1908 blev der over korsskæringen i st. f. en tagrytter fra før 1755 (mul. fra 1641 el. endog 1610) opført et dominerende, lidet heldigt murstenstårn m. trappegavle og høj tagrytter (arkt. C. Vosz, Kiel). Den seneste rest. tilstræbte hovedsagelig at bringe bygn. tilbage til tilstanden inden 1800t.s uheldige ombygninger og fremdrage flest mulige spor af den ældste bygningshistorie. Apsiden ved den sydl. korsarm blev genopført, og over korsskæringen anbragtes en blyklædt tagrytter, svarende til den 1908 nedtagne. Kirken står nu m. blank mur og tegltag, over ø.partiet afvalmet.

På det murede alterbord, der antagelig er fra sa. tid som korforlængelsen 1758, står den ganske pompøse altertavle fra 1642, et billedskærerarb. i rig og voldsom barok, skænket af amtsforv. Joachim Danckwerth, udført i Gudewerths manér. Storstykket m. snosøjler flankeres af store figurer, Moses og Aron, topstykket af Petrus og Paulus; i frisefeltet ses giverens og hans hustrus alliancevåben, og deres udmærket malede portrætter, der har siddet i topstykket, er nu ophængt på korets s.væg. De øvr. malerier, der sidder på plads, viser Kristus på korset (efter Rubens gennem stik af Paulus Pontius) samt Kristus alene, lænket til en ambolt for hudflettelsen. Tavlen er istandsat 1956. Der er tre alterkalke: 1) m. gotisk fod og s. 807 disk fra 1466, de øvr. dele i renæssance fra o. 1600; 2) fra 1740 m. samtidig disk; 3) fra 1751. Af de to oblatæsker er den ene fra 1714, skænket af Friederich Jebsen og Catarina Jebsens, den anden fra 1716. Af alterstagerne er det ene par sengotiske, det andet fra o. 1625; to par forgyldte træstager fra beg. af 1700t. er nu i Nationalmuseet. Fonten har ny granitkumme på en senromansk fod m. dyrefigurer og anden ornamentik, vistnok tilkommet fra den nedbrudte Bjerndrup kirke. En empirefont af træ og stuk fra 1826 er nu i Åbenrå Museum. Prædikestolen er et flot billedskærerarbejde i ungrenæssance fra 1565, noget omdannet og forøget 1626. I to af felterne er der våben for Sehested og Rantzau, i de øvr. relieffer af Kain og Abel, syndefaldet og den sejrende Kristus. Stoleværket er fra kirkens seneste restaurering. Et par lukkede stole fra 1700- og 1800t. er bev. i korets n.væg. I sakristiet står der et standur fra 1744 af urmager Peter Green, Åbenrå. Adsk. †pulpiturer fra forsk. tid er fjernet. Orgelet fra 1956 er bygget af Marcussen & Søn, Åbenrå, i skab, tegnet af Esben Klint i samarbejde m. Mogens Koch. En ottekantet pengeblok stammer antagelig fra 1600t. På korets n.væg er ophængt et portrætmaleri fra 1867 af provst Peter Paulsen, † 1855. Der er fire gl. lysekroner: 1) 1709, givet af Peter Taysen; 2) 1723, givet af Hinrich Frellsen og hustru Ellena; 3) 1725, givet af Niss Krage og Barbara Kragen; 4) o. 1775. En skibsmodel, en fregat m. Fr. V.s monogram, er først ophængt efter 1818 (Henningsen.KK. 152). Der er tre klokker: 1) 1613, støbt af Melchior Lucas, Husum; 2) og 3) 1921, genforeningsklokker, støbt af De Smithske Støberier, Ålborg, m. ornamentik, tegnet s. 808 af P. V. Jensen-Klint. En klokke fra 1623 af C. Kleimann, Lybæk, er nu i denne bys museum.

Der er i kirken mindetavler for faldne i krigene 1870–71 og 1914–18. To par gravplader fra 1800t. er nu i Åbenrå Museum. Kun en enkelt gravsten af mange er bev., vistnok lagt 1698 over Heinrich von Günderoth, † 1750, og Sophie von G., † 1698. På kirkepladsen, den tidl. kgd., står der et monument for faldne ty. og da. 1914–18 m. relief af Johannes Bjerg, 1923. Om kgd.s mindesmærker se ndf.

Forsvundne kirker. Byens ældste kirke, der var viet Skt. Knud, lå ved den nuv. Skibbrogade inden for den gl. bykerne, men der vides ikke meget om den. Den er formentlig nedrevet på reformationstiden. Desuden har der på en høj s.f. byen ligget et Skt. Andreas kapel, vistnok bygget af træ, og ved den ligeledes efter reformationen nedlagte Skt. Jørgensgård n.f. byen har der været et kapel, der blev nedrevet o. 1600.

Litt.: DanmKirk. XXII. Åbenrå a. 1959. 1673–1715.

Skt. Jørgens kirke er opf. 1903–04 (arkt. N. Jacobsen) for den 1900 stiftede frimenighed, der blev ophævet 1922, hvorefter kirken 1948 overgik til at blive sognekirke i folkekirken. Den er gulkalket m. tegltag og er nærmest i romansk stil m. et særl., lige afsluttet kor, der af hensyn til terrænet har måttet lægges mod v., og et tårn m. firkantet pyramidespir; indgangen er gennem tårnet. Koret har fladt og skibet tredelt bjælkeloft. – Alterprydelsen er et forgyldt trækors, og som alterkalk tjener en sølvpokal, der blev skænket den da. præst Holdt af menigheden ved hans afsked 1865. Ny granitfont i romaniserende stil (Thade Petersen. Frimenighedskirken i Åbenrå, Højskolebladet. 29. Bd. 489 f.).

Skt. Ansgar kirke blev bygget 1937 som kirke for den katolske menighed i Åbenrå m. opland og indv. 15/11 1937 af biskop Josef Brems. Kirken er beliggende på Søndertorv, nogle snese m fra det sted, hvor formodentlig Åbenrås ældste kirke Skt. Knuds kirke har ligget; den er opført for midler skænket af Skt. Hedvigsøstrenes congregation (arkt. Niels A. Nielsen). Den lille kirke, der har plads til 85 pers. i hovedskibet og 25 på orgelpulpituret, ligger indeklemt ml. Skt. Hedvigsøstrenes Ansgarklinik og en forretningsejendom, men hævder sig dog m. sin enkle stil pænt i gadebilledet. Tårnet, hvortil der ikke var midler 1937, blev opf. 1960. Ved kirken er ansat 1 katolsk præst. Kirken har ingen formue og ingen gæld.

Kirkegården, ved Forst Allé, anlagdes 1826 og udvidedes 1870, 1902 og 1945; en ny urnehave blev anl. 1959; den omfatter 4 ha. 1952 opførtes et krematorium i forb. m. det 1951 opførte kapel (arkt. Nic. Jensen). 1954 påbegyndtes en omlægning og regulering af kgd., der er afsluttet 1965 (havearkt. Rs. Christensen).

På kgd. findes en række mindesmærker: nær hovedindgangen for 32 da. soldater, faldet 1848–50; endv. krigergrave fra 1914–18, allierede flyvergrave fra den 2. verdenskrig m. da. og eng. mindesmærke og en del tyske flygtningegrave fra 1945–46. Af mindesmærker for enkeltpers. skal nævnes læge Carl Wilhelm Carlsen († 1838), kapt. F. J. v. Hegermann Lindencrone († 9/4 1848 ved Bov), red. Fr. Fischer († 1871), farver Martin Bahnsen († 1875), adv. C. H. Bekker († 1877), jomfru Fanny Enge († 1881), tobaksfabr. J. P. Junggreen († 1886; en mægtig bautasten på kgd.s nordl. del, rejst 14/7 1891 m. indskr.: »Lykkeligt det Folk, der fostrer slige Sønner«), gdr. Jac. Michelsen († 1899), tobaksfabr. M. Andresen († 1916) og sprogmanden, bibliotekar Nik. Andersen († 1919).

På den gl. kgd. ved kirken er begr. præsten og forf. Troels Arnkiel, † 1712. På den nuv. kgd. er foruden de foran nævnte bl.a. begr. skibsrederen M. Jebsen, † 1899, redaktøren og politikeren Anders Lebeck, † 1926, søkaptajnen Carl G. Fischer, † 1933, redaktøren og politikeren H. P. Hanssen, † 1936, præsten, forf. Carsten Petersen, † 1943, politikeren H. J. Hinrichsen, † 1948, bibliotekaren Jacob Petersen, † 1952, redaktøren Niels Hansen, † 1953, borgmesteren og købmanden Holger Fink, † 1958, og landsarkivaren Frode Gribsvad, † 1961.

ADMINISTRATIONSBYGNINGER

Brundlund slot. Brundlund har til i dag bev. sin storartede beliggenhed i de lave, sumpede enge sv.f. Åbenrås gl. bykerne, om end slottets ensomme, fri situation nu svækkes alvorligt af de nærgående vejdæmninger, hvorpå Møllemærsken og Dronning Margrethes Vej er anlagt som led i det system af omfartsveje, der skal føre trafikken uden om den indre by. Et andet beklageligt indgreb i den smukke og stemningsfulde helhed er, at de gl., hvidkalkede småhuse, der sa. m. vandmøllen dannede en så malerisk forgrund til slottet, i nyeste tid er blevet nedrevet.

Efter at dronn. Margrethe 1411 havde erhvervet Åbenrå slot og by, nedbrød hun det gl. Åbenråhus, der lå i det endnu ikke tilstrækkeligt undersøgte, af engene i v. og s. værnede terræn bag Vestergades udmunding i Nybro – et gadenavn, der synes at hentyde til et vejanlæg hen over den gl. borggrav. Endnu på Johs. Mejers kort 1641 angives slottets plads, og så sent som 1733 førtes granitkvadre fra »den gamle slotsgrund« til Kbh. for at anvendes ved Christiansborgs opførelse. Dronningen indledte opførelsen af en ny borg længere væk fra byen, på en holm i de sumpede og uvejsomme engdrag i sv. Om Brundlund kæmpedes der 1429, da holstenerne brandskattede Åbenrå, og borgen indtoges af Hertug Wilhelm af Braunschweig-Lüneburg, der yderligere befæstede den. Nogen større politisk betydning fik den dog ikke; som egentlig residens for medlemmer af konge- el. hertughuset anvendtes den aldrig, skønt den endnu i 1700t. istandsattes m. kortvarige, kongelige ophold for øje. Siden middelalderen har Brundlund været egnens administrative centrum som bolig for lensmænd og amtmænd, og sikkert kun den omstændighed, at den berømmelige dronnings navn var knyttet til stedet, har bev. slotsnavnet for Brundlund. »Iblandt alle de steder, som i vore danske lande føre navn af slotte, er dette uden al tvivl det mindste, og af ringeste anseelse«, hedder det i Thurahs Vitruvius (1749). Hvor store dele af den nuv. slotsbygn. der er af middelald. oprindelse, lader sig kun m. vanskelighed afgøre i dag, p.gr.af de gentagne, radikale ombygninger og den tykke puds, der dækker den næsten kvadratiske (ca. 12 × 14 1/2 m), på kampestenssokkel opførte, tre stokv. høje bygn., der har lavt, teglhængt saddeltag og hvis svære blok flankeres af 3 ottekantede hjørnetårne, to diagonalt stillede, meget kraftige på nv.- og sø.hjørnerne, samt et spinklere trappetårn i sv.

Intet synes dog at modsige, at selve hovedhuset i hovedtræk kan gå tilbage til 1400t. (overvejende middelald. skiftegang m. rygfuger), hvorimod tårnene, der er muret i krydsskifte, må være yngre, skønt de smukke kælderhvælv under de to store, diagonalt stillede hjørnetårne har en middelald. karakter.

Slottet, der ligger nordligst på borgholmen ud til graven, må i virkeligheden opfattes som en portbygn., men om holmen ud over denne har båret andre primære s. 810 bygninger, vil kun en arkæologisk undersøgelse kunne afgøre. Disse må i hvert fald være forsvundet ret tidligt, da deres eksistens ikke ses bevidnet arkivalsk. Bygn.s murværk, der er stærkt omsat, har i n.gavlen samt i ndr. del af v.siden en tykkelse af ca. 115 cm, medens det i de øvr. sider kun måler ca. 75–100 cm; indvendig savnes alle gl. skillerum. I n.gavlen, der midtpå har et let konvekst knæk, påvistes 1944 ved en murudhugning umiddelbart v.f. knækket den opr., sen. tilmurede, ca. 270 cm brede, spidsbuede portåbning; porten må have ført igennem hele underetagen, og de ø. herfor liggende rum må opfattes som vagtlokaler olgn. I s.gavlen skal der 1942 under tredie stokv.s vinduer være påtruffet skydehuller, men ellers har de gentagne byggearbejder ikke levnet mange gl. enkeltheder.

Som Brundlund kendes fra Thurahs Vitruvius (1749) og det vistnok derefter malede prospekt af H. H. Eegberg, fremtrådte bygn. helt i det sene 1500- og det tidlige 1600t.s dragt. Det brede hus rejste sig umiddelbart af voldgraven m. høje gavle og spidse kegletage på hjørnetårnene; rundt om hovedhuset samt om nv.tårnet var imellem etagerne ført svære, horisontale gesimsbånd, der navnlig på n.fronten var af markant virkning. De store, firkantede vinduer sad i fast, regulær takt, og det strenge ydre brødes kun af de høje skorstene, der rejste sig fra tårne og gavle, af den på n.gavlen anbragte, prydelige karnap ud for andet stokv., samt den ml. s.gavlens tårne udspændte, på to træsøjler hvilende, delvis lukkede svalegang i andet stokværks højde.

I slutn. af 1500t. synes Brundlund at have været ret forfaldent, og vi hører jævnligt om byggearbejder – o. 1581 opførte amtsforvalter Hans Petersen det store, uregelmæssigt ottekantede, nordvestre hjørnetårn, der har bev. sin til taggesimsen gennemløbende hemmeligheds-karnap; han skal samtidig have opført den mærkelige tilbygning på slottets ø.side, hvori »Hans fyrstelige Naade« (hertug Adolf?) havde sit sovekammer. Denne i grundplanen helt irregulære bygn., der rejste sig i slottets fulde højde, støttede sig til det sydøstre hjørnetårn, som derfor med føje kan antages at være ældre. Diagonaltårnenes kældre har smukke, lidt forskelligartede stjernehvælv m. profilerede ribber.

1589 lod amtmand Cai Rantzau udføre omfattende istandsættelser på slot og ladegård. 1592 byggedes en ny vindebro samt et porthus, der hang ud over voldgraven. Men allr. 1597 måtte slottet underkastes en ny, bekostelig reparation, og 1598 flyttede amtmanden Frederik Ahlefeldt bygningerne fra herregården Ornum (Varnæs so.) til Brundlund, hvor han af materialerne opførte en kancellibygn. m. borgestue, kancellikammer, skrivestue m.v. sv.f. slottet. Denne bygn. blev dog vistnok fornyet af hertug Frederik IV o. 1700, idet den 1709 kaldes »Det ny Hus« og da var en bred, énetages, nifags længe m. grundmur på de tre sider og indr. til retssal, men også siden må den vist være ændret, da den ved nedbrydningen 1934 kun erkendtes at være godt hundrede år gammel. I Frederik Ahlefeldts amtmandstid opførtes endv. et nyt fangetårn og et kammer til fodknægt og portner under ledelse af den bl.a. i Sønderborg virksomme bygmester Peter de Castella. Trods disse arbejder befandtes Brundlund dog ved Clement Gadendorps embedstiltrædelse 1605 i meget brøstfældig tilstand, og det skønnedes, at træværket var så råddent, at bygningerne under en storm let kunne falde sammen; den grundige istandsættelse, som Peter og Gregers de Castella derefter foretog m. en bekostning af 924 1/3 rdl., gav vistnok slottet den ydre skikkelse, det beholdt til den store ombygning 1805–07, og som i mange træk minder om det få år ældre Lyksborg. At s. 811 Gadendorp, som bykronikøren Claus Møller skriver o. 1635, lod slottet nedrive og opføre af ny, er givetvis en kraftig overdrivelse; derimod næppe, at han lod det »vældigt forbedre«. Måske fra sa. tid er den før nævnte, over porten anbragte, stærkt fremspringende og på tre udliggersten (fra et ældre portforsvar?) hvilende karnap, der har været af stor, dekorativ virkning.

Under 1600t.s krige forbedredes befæstningen ved et solidt plankeværk, men større byggearbejder foretoges først igen, da tømrermester Jacob Arnold fra Flensborg 1652–53 nedbrød den gl. portbygn. og vindebroen og i stedet ø.f. slottet, i dettes forlængelse, opførte et toetages porthus (på det nuværendes plads) med en ny vindebro samt en mindre slagbro over vestre grav til ladegården; det er rimeligvis ved sa. lejlighed, at den store portgennemfart i slottet er blevet tilmuret, og samtidig hævedes gulvhøjden i nedre stokv. ca. én meter. Adgangsbroen fra n. beskrives 1709 som en 40 alen lang, 6 alen bred træbro m. vindebro midtpå; på slottet residerede amtmanden (som nu) i 2. og 3. stokv., betjeningen og køkkenfunktioner var i 1., medens der øverst var kornloft, samt i kælderen under nordvestre tårn fængsel; ud for n.gavlens nedre stokv. stod på egepæle i voldgraven en slags repos til bortkastning af affald samt afløb fra køkkenet. På slotspladsen stod »ein Holtzern Esel woran ein Halsseisen«.

Igennem 1700t. gav Brundlunds mangelfulde vedligeholdelsestilstand anledning til vidtløftig korrespondance ml. de skiftende amtmænd og rentekammeret, og spørgsmålet om nedrivning rejstes flere gange. Amtmand Chr. Albrecht v. Massow, s. 812 der 1723 til erstatning for det ældre toetages lod opføre et beskedent énetages porthus m. fængselsceller og valmtag, fik 24/11 1732 kgl. resol. på et forslag fra landbygmester Claus Stallknecht om at nedrive det forfaldne slot og i stedet udvide »Det ny Hus«, men da Stallknecht døde 1734, blev det hans efterfølger, Otto Johan Müller, der fremkom med et ret hjælpeløst udkast til en 13 fag lang, helt enkel, toetages bygn. (120 × 44 alen) m. højt valmtag og rustikbehandlede hjørner; man mente det dog billigere at istandsætte det gl. slot (beregnet til 1546 rdl.), hvilket man besluttede sig for 1774, om end der i første omgang kun gaves tilladelse til, at træbroen erstattedes m. en dæmning over ndr. grav, medens selve reparationsarbejdet blev udskudt! Den næste amtmand, J. E. von Behr, hævdede dog, at kun tag og træværk var i ringe forfatning, og dette repareredes så 1758. If. kgl. resol. af 18/2 1762 skulle slottet udgå, men da det fortsat brugtes til korte, kgl. rejseophold, iværksattes en ny istandsættelse 1769 under ledelse af landbygmester J. G. Rosenberg. Herved afsløredes en udbredt svækkelse af murene p.gr. af sætninger i grunden, og store partier, bl.a. af nordvestre tårn og s.gavlen, måtte helt ommures; bekostningen steg til 1439 rdl. 1781 noterer Pont.Atlas alligevel, at bygn. »kun er slet og ringe«, og 1785 beløber en ny reparation (ved landbygmester J. H. Motz) sig til mere end 1000 rdl. Da amtmand C. D. von Blücher tiltrådte 1802, stod det klart, at kun en radikal hovedistandsættelse ville kunne sikre slottets fremtid; fundamenterne var flere steder veget ud el. sunket, murene revnede, bjælkeværket delvis knækket og sunket ind mod midten, og det utætte tag truede med at styrte ned. 1804 besigtigede landbygmester C. F. Hansen Brundlund og erklærede, at »med Undtagelse af Fundamenter og en Del af de gamle Mure (maa) alt øvrigt bygges op fra ny«. Også porthuset måtte fornyes.

C. F. Hansens ombygning, der gennemførtes 1805–07, tog sigte på at bevare slottets »gothiske Form, som passer saa smukt i den romantiske og skiønne Egn«. Denne intention blev – under hensyntagen til den da gældende arkitekturopfattelse – i vid udstrækning efterlevet. Ved få, men radikale indgreb blev bygn. omstøbt i en form, der fuldtud bærer C. F. Hansens præg, men samtidig i næsten højere grad end tidligere betoner den »gothiske« karakter af det store, stramme hus. Selve bygn.s stærke, kraftige form blev skåret ren ved, at al dekoration og irregularitet – gesimsbånd, de høje skorstene, ø.sidens tilbygning, karnappen m.v. – fjernedes; ved at gøre gavlenes rejsning mindre stejl og skære tårnenes høje keglehatte ned til næsten helt flade, kobberklædte afdækninger understregede Hansen på markant vis den stærke, rytmiske spænding ml. de enkelte, skarptskårne bygningsdele. De lave gavltrekanter fik store, halvcirkulære vinduer, og på sydfaçaden dukkede et par spidsbuede vinduer op, den lukkede svalegang ml. tårnene fornyedes og blev understøttet med to doriske sandstenssøjler og fik bred mæanderbort under de fladbuede vinduer. Ved ombygningen blev næsten alle indvendige skillerum, bjælkelag og spær fornyet, også betydelige dele af ydermurene måtte hugges ud og mures op på ny, således 110 alen² i andet stokv., 115 alen² i nv.tårnet og 152 alen² i sø.tårnet, der dog har bev. sit udkragende øverste stokv., et vidnesbyrd om, at det ikke er helt fornyet; trappetårnet nedbrødes til 14 fods højde over terræn og genopførtes i tyndere mur. Nedre stokv. fik nu også store vinduer, og bygn. pudsedes og hvidtedes. Indvendigt skabtes en fornem beboelse i andet stokv. m. smukt træværk (paneler, døre, gerigter m.v.). P.gr.af uventede problemer ved nedtagningen af de gl. bjælker fra murene samt mangelen på dygtige s. 813 håndværkere i Åbenrå blev de samlede bygningsudgifter 11.708 rdl. el. næsten det dobbelte af overslagssummen. Indbefattet heri var opførelsen af et nyt porthus, der ved en mur blev forbundet m. slottet, som det på magtfuld vis flankerer. Det velproportionerede bygningsværk rejser sig på en høj kampestenskælder (måske fra det ældre porthus) og har en bred, rundbuet port m. et vindue på hver side samt over cordongesimsen i den lave, øvre etage, der først blev påbygget o. 1825, fem glugger til de tidligere fængselsceller, hvori der 1961 indrettedes beboelse; taget er afvalmet. På slottet blev vinduerne fornyet på uheldig vis i den ty. tid, og tårnenes kobbertage erstattedes m. tagpap (nu icopal). 1942 moderniseredes beboelsen ved kgl. bygningsinspektør K. Lehn Petersen; herunder blev halvtaget over s.sidens svalegang erstattet med en altan m. balustrade, en beklagelig forringelse af C. F. Hansens klare façade. I tidens løb er et par halvtagsbygninger tilbygget slottet, der er fredet i kl. A.

Efter nedbrydningen 1934 af den gl. kancellibygning er af sekundære bygninger på slotsholmen bev. den i s. stående staldlænge, der på en sokkel af granitkvadre er opført af munkesten. Det ganske enkle, ret dybe hus, der har høj tagrejsning m. hejsekvist, blev 1949 istandsat og er antagelig bygget o. 1600. Ø. derfor lå 1738 den lange, ny stald til de kgl. heste, samt vinkelret på denne den gl. ridestald. På holmen lå opr. slottets ladegård; 1523 nævnes spiker, ladehus, stald og bakhus. Sen. blev de egentlige avlslænger flyttet et par hundrede m mod v., og den nuv. Hjelm Allé er vistnok den i 1500t.s slutn. anlagte vej hertil. Bygningerne var af bulfjæl og bindingsværk og vistnok omgivet af en grav; i s. lå kornhuset, 1613 nævnes østre s. 814 og vestre øksnestald, 1619 opføres en ny stald i n. 1608 bygges et grundmuret hundehus af 6500 sten; også et hollænderhus nævnes. 1686 brændte ladegården og blev vistnok ikke genopbygget, men 1706 stod endnu en stor lo og et gartnerhus.

Af Slotsholmens gl. befæstning synes et bastionært anlæg el. tårn at skjule sig i den m. store træer overgroede højning på holmens sø.hjørne. På den ca. 130 × 120 m store holm er anlagt en smuk have m. mange gl. træer; fremhæves skal en fin række store linde langs ø.siden. Over slotsgraven, der i ø. har en betydelig bredde, men hvis vandstand må holdes m. en elektrisk pumpe, fører i n. den brede, 1744 anlagte og m. store kastanier og linde beplantede dæmning frem til slottets hvide mur, sa. m. slotsvandmøllen et smukt og sjældent stemningsfuldt prospekt.

Brundlund er nu bolig for amtmanden over Åbenrå og Sønderborg amter.

Litt.: Jørgen Paulsen i SdjyAarb. 1944. 21–44. Sa. i DSlHerreg. IV. 1945. 579–86.

Rådhuset, ved Storegade lige over for Rådhusgades indmunding i denne gade, blev opf. 1828–30 på dette sted, hvor også de tidl. rådhuse har ligget siden 1500t., af brugte materialer fra det kun 10 år gl. kursted Frederikslyst, der måtte nedbrydes af økon. grunde. Tegningerne blev udarbejdet af overbygningsdir., arkt. C. F. Hansen, og arbejdet blev udført af bygm. Peter Callesen, hvem man i øvrigt også tidl. havde tilskrevet æren for tegningerne. Bygn. fremtræder som et roligt og stateligt hus i to etager. Façaden, der er strengt symmetrisk, står i upudsede, gule sten og er af kraftige rustikpartier opdelt i et midterparti og to fløjfelter. Under stueetagens vinduer er udført et vandret, rustikfuget sokkelbånd, der sa. m. den kraftige gesims m. tandsnitfrise giver indtryk af en større bredde, end façaden i virkeligheden har.

Udover rådhussalen, der bl.a. er smykket m. billeder af den oldenborgske kongerække, er der i rådhuset borgmesterkontor, stadsingeniørkontor, bygningsinspektorat, kommunekasse, folkeregister, skattekontor, civilforsvarskontor og udvalgsværelser m.v.

Kontorerne for de tekniske virksomheder og socialkontoret befinder sig i selvstændige bygninger på henh. Gasværksvej og Persillegade.

Litt.: H. V. Gregersen i SdjyAarb. 1959. 77–88.

Amtshuset ved H. P. Hanssens Gade opførtes 1901 (arkt. Jablonowski). I bygn. findes lokaler for Åbenrå-Sønderborg amt, Åbenrå amtsråd, skoledirektionen og Hedeselskabet.

Tinghuset på Haderslevvej opførtes 1907 (arkt. Jablonowski) og rummer kontorer for Åbenrå retskreds og politikreds. I bygn. findes også politistat. m. lokaler for ordens- og fremmedpolitiet samt politikontoret. Kriminalpolitiets kontorer er indr. i en villa, der ligger i Bjerggade i direkte tilknytning til tinghuset. Arresten bag tinghuset byggedes samtidig med dette.

Dommerboligen er en stor, ældre bygn. i Bjerggade.

Kommandobygningen, Haderslevvej 52, er opf. 1926 af den ty. skoleforening som ty. privatskole (arkt. Th. Riewe). Da det ty. gymnasium oprettedes 1932, udvidedes ejd. m. en tilbygn. samt en rektorbolig. Den beslaglagdes 1945 efter den anden verdenskrigs afslutn. som ty. ejendom af den da. stat. 1/7 1952 overtog forsvarsministeriet den. I perioden 1946–49 husede bygn. Grænsekommandoet, som efter krigen havde ansvaret for den militære bevogtning af landegrænsen til Tyskland. s. 815 Region III og Hjemmeværnets region III overtog brugen af bygn. 1949, og fra 1952 havde desuden 3. division kontorer her. Siden 1/9 1961 benyttes bygn. som stabskvarter for Jyske Divisionskommando.

Amtslandinspektørkontoret, Bjerggade 6, der har til huse i den tidl. navigationsskole, opf. 1877 (arkt. Nönchen), varetager alt arbejde m. udstykning m.v. i Åbenrå amtsrådskreds, idet kontorets landinspektører, som er ansat under staten, udfører det arbejde, der inden for de sønderjy. landsdele henhører under de stedlige, private landinspektører. Foruden kontorer i bygn. er der tjenestebol. for amtslandinspektøren.

SKOLER

Åbenrå statsskole består af en hovedbygn. imod Forstallé, opf. 1905–06 (arkt. Jablonowski), og en rektorbol. i tilslutning hertil samt en bygn. mod Callesensgade, opf. 1914 (arkt. Henning). Hovedbygn., hvortil hørte en gymnastiksal, var fra 1906–20 Königlich-preussische Oberrealschule, medens bygn. mod Callesensgade fra 1914–20 var Präparandenanstalt (forseminarium). 1920 blev dette sammenlagt og udgjorde Åbenrås statsskole. Efter den seneste ombygning (arkt., kgl. bygningsinsp. K. Lehn Petersen) består denne skole nu af den gl. hovedbygn., der rummer særlokaler til biologi, geografi, fysik, kemi, bibl. og administration, mens der sammenbygget m. hovedbygn. er nyopført en aula og en fløj m. normalklasser og spisesal til eleverne. Den ældste gymnastiksal og en 1937 opf. gymnastiksal s. 816 er ombyggede, og den mod Callesensgade liggende bygn. er nu anneks, hvori findes lokale til manuelt arbejde, musiksal, auditorium, historielokale, rum til skolelægen samt elevtoiletter i kælderen.

Aulaens endevæg og scenetæppet er udført af Svend Johansen, og skolens drikkebrønd er smykket m. Adam Fischers »Vandbærerske«, ligesom en skulptur »Liggende får« af Kaj Nielsen er anbragt på pladsen.

Skolens lærerkollegium udgjorde pr. 1/3 1965 1 rektor, 11 lektorer, 4 adjunkter, 1 gymnasieoverlærer, 3 timelærere. Skolen har såvel sproglige som matematiske retninger i gymnasiet og en ensporet realafdeling. Den havde pr. 1/9 1964 i alt 273 elever. (Å. statsskole 1920–45. 1945).

1866 oprettedes en dansk realskole under ledelse af J.Juhler, der tidl. havde været lærer ved borgerskolen, men var blevet afsat 1865. Året efter hans død 1883 blev den lukket af den prøjsiske regering.

1/1 1965 omfatter Åbenrå kommunale skolevæsen to skoler: Skolen i Nygade og Rugkobbelskolen.

De bygninger, der nu benyttes af Skolen i Nygade, var indtil 1920 fordelt på 3 selvstændige skoler. De er opført over et meget langt tidsrum og består af: en toetages bygn. ud mod Skolevej, for største delen opf. 1833, to toetages bygninger ud mod Nygade, opført henh. 1878 og 1938, samt 2 gymnastiksale, og endelig en treetages bygn. (ca. 450 m fra det øvr. kompleks) ved Rådhusgangen, opf. 1907. I disse bygninger er der i alt 37 klasseværelser + 4 rum til specialklasser, 3 formningslokaler, 2 lokaler til biologi, 1 til naturlære, 1 til byens børnebibl., 1 til skolelæsestue, 1 til husgerning, 2 til håndgerning, 1 til sløjd, 2 lærerværelser og de nødvendige lokaler til skoleinspektør, viceinspektør, konsulent for specialundervisningen, skoletandlæge og skolelæge. Endelig er der 3 lejligheder til henh. skoleinsp., skolebetjent og en rengøringsassistent. Lærerkræfter ved Skolen i Nygade: 1 skoleinsp., der tillige er stadsskoleinsp., 3 viceinspektører, 1 konsulent for specialundervisningen samt 41 lærere og lærerinder. (Å. borgerskole 1920–45. 1945).

Rugkobbelskolen, der ligger ved Tøndervej, er opført i to etaper, fuldført henh. 1953 og 1958 (arkt. O. Frankild). Dens bygninger er énetages bortset fra særklassefløjen, der er i to etager og m. undervisningslokaler i kælderen. Skolen rummer 26 klasseværelser + 3 rum til specialklasser, 2 lokaler til formning, 1 til håndgerning, 1 til træsløjd, 1 til metalsløjd, 1 til husgerning, 1 til skolebibl., 1 til geografi, 1 ungdomslokale, 1 samlingssal, 2 gymnastiksale, 1 lærerværelse og de nødvendige lokaler til skoleinspektør, viceinspektører, konsulent for specialundervisningen, skoletandlæge og skolelæge. Endv. er der boliger til skoleinsp. og skolebetjent. Lærerkræfter ved Rugkobbelskolen: 1 skoleinsp., 2 viceinspektører samt 37 lærere og lærerinder.

Begge skoler er fuldt udbygget m. 8.-9. kl. og realafd. Elevtallet var 1/1 1965: Skolen i Nygade 1005, Rugkobbelskolen 907.

Bramsbjergskolen, eksternatskole under forsorgscenteret i Ribe, blev åbnet 1958. Skolen fik på kommunalt initiativ til huse i en stor villa på Bramsbjerg, der blev købt til formålet. Skolen har 5 klasselokaler, skolekøkken, sløjdsal, specialundervisningslokale, kontor og to lærerboliger. 1965 har skolen 62 elever, fordelt i 6 s. 817 klasser. Der drives fritidshjem om eftermiddagen for en gruppe af skolens elever. Ved skolen er ansat 1 skoleleder, 5 lærere og 1 fritidshjemspædagog.

Det tyske skolevæsen omfatter den ty. folkeskole, Svinget 13–15, og det ty. gymnasium for Nordslesvig, Svinget 24, der begge er private skoler.

Den tyske folkeskole (arkt. M. Kragh) er taget i brug 1954. Den har 9 klasseværelser, kontor, lærerværelse, gymnastiksal, skolekøkken, lokaler for sløjd-, håndgernings- og fysikundervisning samt en festsal i tagetagen. Til skolen hører en sportsplads beliggende ved Forstallé. Ved skolen er ansat 1 skoleinsp. samt 9 lærere og lærerinder; skolen besøges af 174 elever (15/8 1964).

Det tyske gymnasium for Nordslesvigs nybygn. (arkt. M. Kragh, Fyhn Lassen og Weitling) er taget i brug 1964. Skolen har 9 normalklasser og de nødvendige faglokaler samt festsal og gymnastiksal. Desuden forefindes rektorkontor, lærerværelse, kontor for skriftlig insp. og lægeværelse. Til skolen knyttes fra beg. af skoleåret 1965/66 et alumnat m. plads til 24 elever samt bol. for en gift og en ugift lærer. Ved skolen er ansat 1 rektor og 9 lærere og lærerinder. Gymnasiet omfatter en real- og en gymnasialafd., hvoraf den sidste er delt i en nysproglig og en matematisk-naturvidenskabelig linie. Gymnasiet besøges f. t. (15/8 64) af 86 elever.

Teknisk skole blev opret. 1920. Den blev opr. drevet af Aabenraa Tekniske Forening, der imidlertid blev ophævet 1947, hvorefter skolen drives som selvejende inst. Indtil 1957 foregik undervisningen i folkeskolens lokaler, Nygade 23, derefter kunne man rykke ind i egen skolebygn. (arkt. N. A. Nielsen) Nygade 20. Opr. foregik undervisningen som ren lærlingeaftenskole, men fra 1957 blev der oprettet dagskole for enkelte fag. Fra 1957 drives skolen udelukkende som dagskole, hvor den fungerer som lærlingecentralskole inden for det sønderjy. område for en række fag. På skolen uddannes endv. tekniske assistenter og laboranter. I 1965 oprettedes på skolen en mesterskole. Ved skolen er ansat 35 lærere, og den besøges af ca. 1100 elever.

Købmandsskolen er grl. 1868 og drives af Aabenraa Handelsstandsforening, i den ty. tid under navnet Apenrader Handelsschule, fra 1920 Aabenraa Handelsskole og fra 1962 Købmandsskolen i Åbenrå. Fra 1962 drives skolen i egen skolebygn. (arkt. Arne Poulsen), Dronning Margrethes Vej, fra 1964 som selvejende inst. Ved skolen er ansat 20 lærere, og den besøges af ca. 500 elever.

En bankskole blev opret. 1962 i købmandsskolens lokaler.

1921 oprettedes en kommunal ungdomsskole. Der var i alt 3 klasser med fag som dansk, regning, håndgerning og bogføring, samt forsk. foredrag af samfundsmæssig og historisk art. I alt deltog 55 mandlige og 61 kvindelige elever. Det samlede timetal var 360 (90 dage à 4 timer) +21 timer til foredrag, altså i alt 381 timer. Undervisningen varetoges af 7 lærere og en leder og fandt sted på Åbenrå danske borgerskole, Nygade 23. Ungdomsskolen er ført videre, også efter at den første ungdomsskolelov blev vedtaget 4/7 1942. Sept. 1964 var der tilmeldt 92 piger og 66 drenge ml. 14 og 18 år. Der undervises både på Skolen i Nygade og på Rugkobbelskolen. Undervisningen varetages af 20 lærere og 1 leder. Der undervises i 16 forsk. fag, mindste timetal 72 timer. Undervisningen strækker sig over 48 gange s. 818 å 3 timer i alt 144 timer og varer fra sept. til april. I forb. m. undervisningen tilrettelægges fritidsarrangementer af samfundsoplysende karakter, enkelte fester og afslutning m. udstilling af elevarbejder.

4. maj-kollegium i Åbenrå, Dronn. Margrethes Vej, er opf. 1964–65. Midlerne til kollegiets opførelse blev tilvejebragt dels ved tilskud fra Danmarks frihedsfond, Åbenrå købstadskommune samt boligministeriet, dels gennem en omfattende indsamling hos enkeltpersoner, institutioner, foreninger, fonds og firmaer, således at kollegiebygningen ved sin færdiggørelse var fuldstændig gældfri. Den samlede byggeudgift har andraget 2 mill. kroner. I beløbet er medregnet udgiften til møblering af værelserne. Kollegiets værelser stilles til rådighed for unge, fortrinsvis i alderen 16–25 år, der søger en videregående uddannelse. Kollegiet er tegnet af arkt. Per Christiansen. Det indeholder 35 værelser i en 3-fløjet, énetages bygn.; endv. findes en 2-etages hovedbygn. m. hjemmeværnskontorer, hjemmeværnssal, centralkøkken samt spise- og festsal.

MUSEER, ARKIV, BIBLIOTEK, TEATER

Åbenrå Museum, grl. 1887, er indr. i en til formålet 1937 opf. bygn. (arkt. Jep Fink) ved H. P. Hanssens Gade. Samlingerne omfatter udstillinger vedr. sønderjy. søfarts- og skibsbygningshistorie, egnens forhistorie og kulturhistorie, samt en etnografisk samling. Endv. findes der i forb. m. museet en malerisamling m. udstilling af da. maleres og billedhuggeres arbejder. Museet ejes af Åbenrå købstadkommune.

Litt.: Sigv. Skov. Åbenrå Museums Løjt-stue, SdjyAarb. 1957. 86–92.

Samlingen på Lille Kolstrupgård, ved Toften, er en privatsamling af gl. bondemøbler og brugsting. Den er opret. 1958 af fysioterapeut frk. Anne-Helene Michelsen, der er efterkommer efter slægten Michelsen, som i mange generationer har ejet gården. Samlingen er baseret på genstande fra denne slægtsgård og andre nedlagte bondegårde fra landsbyen Kolstrup, der år 1900 blev indlemmet i Åbenrå kbst. Genstandene er opstillet i de opr. interiører.

Det sønderjydske Landsbibliotek ligger bag rådhuset ved Rådhusgangen. Bygn. opførtes 1913–14 af »Verein für Jugendpflege« (arkt. Gyssling) til fritidshjem. Under første verdenskrig blev den benyttet til folkekøkken og sen. til depot for Den sønderjydske Fonds tøjindsamling og til indkvartering af de eng. besættelsestropper. Bibl. har til huse her fra 1/1 1923.

Landsbiblioteket viderefører »Sprogforeningen«s bibl. på »Folkehjem«. Centralbibliotek fra okt. 1921, selvejende til 1948, derefter kommunalt. Børnebibl. blev 1948 flyttet til et stort klasseværelse i en nærliggende skole, oplandskontoret 1963 til et nyoprettet teknisk ungdomsbibl. i Teknisk skole. 1957 oprettedes »Rugkobbel bibliotek«, en udlånsstation for børn og voksne under ét, for de 3400 indbyggere i det sydvestl. kvarter. Endv. er der et håndværker- og ungdomsbibl. på Teknisk skole og udlån på sygehusene, alderdomshjemmet og Søgård kaserne.

Bogbestanden er 1965 ca. 59.000 bd. for voksne (heraf godt 4200 bd. sønderjy. topografi og historie) og ca. 24.000 bd. for børn.

Litt.: Kirkeskov. Sønderjylland. Bd. 2 (1935). 78–81.

Det tyske bibliotek reorganiseredes 1927 og havde lokaler ved Skolevej. Siden 1947 s. 819 har det haft til huse i lejede lokaler i Vestergade og i Møllegade. Bibl. er samtidig ty. centralbibliotek for landsdelen; det tæller 13.000 bind. En nybygn. ved Dronning Margrethes Vej forventes fuldført 1967. Denne bygn. skal også huse »Heimatkundliche Arbeitsgemeinschaft für Nordschleswig«.

Landsarkivet for de sønderjyske Landsdele, Haderslevvej 45, oprettet ved lov af 28/4 1931. Bygn. indv. 1933 på en grund, skænket af Åbenrå kom., arkt., kgl. bygningsinsp. K. Lehn Petersen. Opbevarer den lokale administrations arkiver samt en betydelig række privat- og foreningsarkiver. Bygn. er opr. beregnet til at rumme ca. 3500 løbende hyldemeter arkivalier, f. t. rummer den ca. 5000 løbende hyldemeter. Der er læsesal og håndbibl. Den af Historisk Samfund for Sønderjylland oprettede Lokalhistorisk Samling for Sønderjylland, der bl.a. indsamler traditionsstof og billeder, har til huse her. (Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjyske Landsdele. En Oversigt. 1944).

Åbenrå byhistoriske arkiv ejes af Åbenrå kom. og drives af en støtteforening m. økon. tilskud fra kom. Arkivet har i første omgang koncentreret sig om indsamling af billeder og lokale arkivalier, ligesom man har optaget en del lydbånd med Åbenrå-dialekt. Arkivet befinder sig indtil videre på museet og administreres af bygningsinspektørens kontor.

Teatret, H. P. Hanssens Gade, der er i privat eje, opførtes 1923 (arkt. Jep Fink). 400 siddepladser. Til daglig biograf.

Sønderjyllandshallen, H. P. Hanssens Gade, opf. af et andelsselskab 1956 (arkt., kgl. bygningsinsp. C. F. Moller). Hallen kan anvendes til udstillinger, koncerter, sport, årsmøder, samt ved hjælp af en transportabel scene også til teaterforestillinger. Ved koncerter m.v.m. mindre podium plads til ca. 2000 pers., m. den store scene opsat plads til 1000 pers.

På pladsen ved siden af Sønderjyllandshallen bygges for tiden det sønderjy. radio- og fjernsynshus m. kontorer, studier m.v. Ligeledes forhandles der om placering af den sønderjy. landsdelsscene ved hallen.

Foran hallen i det lille anlæg en skulptur »4. maj« af billedhuggeren, prof. Gottfred Eickhoff.

Byen har biografen Kinoteatret i Åbenrå teaters bygn. ved H. P. Hanssens Gade.

Den tyske »Bürgerverein Apenrade«, hvis traditioner rækker tilbage til 1839, ejer et moderne teaterlokale og mødested »Theater-Hotel« i Vestergade. Bygn. er flere gange omb. og senest helt nyindr. 1963 (arkt. H. J. Thiellesen).

AVISER

Byens første, af Frederik Fischer 1839 grundlagte blad, der fra 1849 udkom under navnet Freja, blev forenet med Dannevirke i Haderslev 1874. Freja udkom til omkr. århundredskiftet.

Hejmdal, grl. 1880, blev 1893 overtaget af H. P. Hanssen. 1900 omdannedes bladet s. 821 til et selskab m. begrænset ansvar for 1921 at blive A/S. 1956 sammensluttedes Hejmdal m. Dannevirke under navnet Dagbladene Dannevirke Hejmdal A/S m. trykkested i Haderslev.

Jydske Tidende, grl. 1929 m. hovedkontor i Kolding, dannedes ved sammenslutning ml. den dav. Kolding Avis og de små, konservative dagblade i Sønderjylland Aabenraa Amts Avis, Sønderborg Amts Avis, Tønder Amts Avis og Haderslev Stiftstidende.

Aabenraa Avis er grl. af red. Jens Jessen 1888. Den udsendtes for første gang 1. dec. nævnte år m. cand. math. Nikolaj Andersen som medred. Aabenraa Avis har altid været trykt i Flensborg.

Sønderjyden blev 1920 grl. under navnet Aabenraa Amts Socialdemokrat. Bladet blev først trykt i Kolding, men fra 1931 i Sønderborg og fra 1942 under navnet Sønderjyden.

Apenrader Tageblatt grundlagdes 1905 og er fremgået af de to tidl. ty. aviser Apenrader Anzeiger og Apenrader Zeitung. Nordschleswigsche Zeitung var mindretallets avis fra 1929 til 1945. 1946 grundlagdes Der Nordschleswiger, der nu er mindretallets avis for hele Nordslesvig. Bladet udkommer i Åbenrå. Det samlede personale er 45. En nybygn. er 1966 taget i brug.

Litt.: Svend Larsen. Pressen i Aabenraa og dens Kaar ved Nationalkampens Begyndelse, SdjyAarb. 1938. 103–24.

SUNDHEDSVÆSEN

Amts- og bysygehuset, Bjerggade 4, ejes og drives af amtskommunen og købstadkommunen. Sygehuset har 131 normerede sengepladser, fordelt på 2 kirurgiske, 1 medicinsk og 1 kombineret føde- og gynækologisk afdeling.

Sygehusets ældste del udgøres af det opr. sygehus, der er opf. 1891 (arkt. Angelroth) og havde plads til 40 senge og som foruden sygestuer og operationsstue samt tilstrækkelige birum tillige indeholdt køkkenlokaler og vaskerum samt fyrrum i kælderetagen og funktionærværelser i loftsetagen. 1911 blev sygehuset udvidet m. en fløj (arkt. Mettwarp), hvorved sengeantallet kom op på 65 + 10 senge i en epidemibarak.

Efter opførelse af en epidemibygn. og et ligkapel 1929–30 (arkt. Vig Nielsen og ing. K. K. Kristensen) og en funktionærbygn. 1934–35 samt en køkken-, vaskeri- og kedelbygn. og en funktionærfløj i 1939–42 (arkt. Jep Fink og ing. K. K. Kristensen) er der – bortset fra mindre ombygnings- og moderniseringsarbejder i de opr. sygehusbygninger i forb. m. nye funktionær- og økonomibygninger, hvorved sengeantallet var kommet op på 92 – først 1954–57 sket en egl. udvidelse af sygehusets senge- og behandlingsafdelinger, idet der i disse år er opført en ny patientfløj i 3 etager, indeholdende 2 sengeafsnit og opvågningsstue samt modtagelsesafd. m. læge- og undersøgelsesrum og journalarkiv, samt en behandlingsbygning, ligeledes i 3 etager, indeholdende røntgenafd. og laboratorium, operationsafd. m. overlæge- og sekretærkontorer og i kælderetagen omklædningsrum for udeboende personale, iltcentral og fordelingscenter for de tekniske installationer. Endv. er opført en kontorbygn. og et hovedtrappehus m. ambulanceport m.v. (arkt. Knud Lehn Petersen og ingeniørfirmaet Birch & Krogboe).

Tuberkulosehospitalet, Bjerggade 4, ejes af amtskommunen og købstadkommunen og drives i fællesskab af samtlige amts- og kbst.- samt flækkekommuner i de sønderjy. landsdele.

Hospitalet, der har til huse i den bygn., som 1910 blev opført af »Landesversicherungsanstalt der Provinz Schleswig-Holstein« (arkt. Kessler) på sygehusets grund til brug for lettere lungesyge mænd, har 40 sengepladser. 1952–53 gennemgik det en omfattende modernisering i forb. m. opførelse af tuberkulosestationen.

Tuberkulosestationen, Bjerggade 4, ejes og drives af amts- og købstadkommunen i fællesskab. Bygn. er opf. 1951–52 (arkt. Knud Lehn Petersen og ing. K. K. Kristensen) i tilslutning til tuberkulosehospitalet. Foruden de nødvendige lokaler indeholder den centralarkivet for de 4 sønderjy. tuberkulosestationer.

Revalideringsvirksomheden ROVA, Næstmark, er opført af kom. 1963 og beregnet til optræning af 25–30 handicappede pers. Henvisning af revalidenter sker gennem revalideringscentret i Sønderborg. Virksomheden dækker et areal af ca. 850 m² og er opdelt i en træ- og en metalafdeling. Administrationen er henlagt til en særl. bestyrelse, bestående af socialudvalget suppleret m. nogle erhvervsdrivende.

Skt. Ansgar hospital, Fiskergade, ejes af Skt. Hedvigsøstrene (moderklosteret i Breslau, det da. moderhus i Odense) og oprettedes 1926. Bygn. har tidl. bl.a. været hotel, officerskasino, drengemellemskole og landbrugsskole. Efter en 1927 stedfunden s. 823 udv. ved tilkøb af tilstødende ejendomme og ved sen. udv. 1939 og 1956 (arkt. Chr. Surlyk) har hospitalet 66 sengepladser. For tiden er det privatklinik, overvejende for øre-, hals-, næse-, øjen- og hudsygdomme samt plejeafd. for kronisk syge.

Forsorgsværkstedet, Østermadevej, under Statens Åndssvageforsorg, er åbnet 1965 i en kom. tilh. tidl. fabriksbygn., der er omb. til formålet.

BØRNE- OG ALDERDOMSINSTITUTIONER

Børnehaver m.v. Günderoths skolestiftelse i Nygade var opr. skolestiftelse for fattige børn. 1861 erhvervede stiftelsen ejd. Persillegade 1, og i denne indrettedes 1865 et asyl for småbørn i alderen 3–6 år. Asylet blev 1921 delt i en da. og en ty. afdeling. 1926 blev den da. afd. flyttet til skolestiftelsen i Nygade, hvor der fra 1888 til genforeningen havde været præparandskole og i de mellemliggende år til 1926 skolekøkken, fritidshjem og boliger. 31/3 1930 blev asylerne, der indtil da havde stået under ledelse af menighedsrådet, overtaget af kommunen. Det ty. asyl i Persillegade nedlagdes 30/11 1945 og blev lagt ind under den da. afd. i Nygade. 1/4 1947 blev begge asyler overdraget til Foreningen af danske børneinstitutioner i Aabenraa, under hvis ledelse de blev ændret til børnehaver (i Persillegade for småbørn fra 1 1/2 til 3 år). Begge afdelinger er undergået en meget gennemgribende modernisering og fremtræder nu helt som normale børnehaver m. plads til henh. 67 børn i Nygade og 35 i Persillegade.

Udover disse børnehaver driver foreningen flg. institutioner:

Folkebørnehaven Strandgården, Kystvej 36, normeret til 30 børn (i lokaler lejet af Aabenraa Andelsboligforening) og folkebørnehaven Tøndervej 66, normeret til 30 børn. Børnehaverne besøgtes 1/5 1965 af i alt 336 børn. Herudover driver foreningen »Anne Gydebæks Fritidshjem«, Borgmester Finks Gade, normeret til 50 børn, og ejer sommerlejren Naldtang ved Varnæs m. plads til 30 børn. Under foreningen er pr. 1/5 1965 ansat i alt 23 børnehave- og fritidshjemslærerinder.

Aabenraa Børnehjem er 1949 indr. i en bygn. øverst oppe på Arensbjerg. Bygn. var opr. privatbol., sen. ty. konsulat, men en ombygning har gjort det rummelige hus velegnet som hjem for 24–30 børn. Hjemmet er en selvejende inst., der modtager statsstøtte.

Litt.: Hans H. Worsøe. De danske børneinstitutioner i Å. 1938–63 og deres forgængere. 1963.

Den tyske børnehaveforening for Åbenrå driver to ty. børnehaver, de får begge tilskud fra stat og kommune.

Den ældste af børnehaverne har til huse i ejendommen Jørgensgård 5. Den besøges af 26 børn, og der er ansat 2 børnehavelærerinder. Den anden børnehave har lok. i en 1963 indv. nybygn. ved Dronning Margrethes Vej (arkt. H. J. Thiellesen). Den besøges af 29 børn, også her er ansat 2 børnehavelærerinder. Begge bygninger ejes af »Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig«.

Åbenrå børnehaveseminarium er opret. 1953 og har til huse i ejd. Nygade 41 (hvor den sønderjy. fører H. P. Hanssen havde sit hjem, og hvor dagbladet Hejmdal havde sit første trykkested). Seminariet, der er godkendt af undervisningsministeriet til statstilskud, er en selvejende inst. og har for tiden ca. 85 elever. Det giver en toårig uddannelse i to parallelklasser. Til seminariet hører foruden forhuset og det tidl. trykkeri nogle naboejendomme i Store Pottergade. Disse ejendomme er erhvervede for at sikre seminariet udvidelsesmuligheder. Forhuset, hvorpå der er opsat en mindeplade for H. P. Hanssen, er i det store hele bev. uændret siden H. P. Hanssens tid, såvel i det ydre som i det indre. Seminariet ledes for tiden af en diakonissesøster, endv. er der en fast ansat leder af praktikken, der udøves i børnehaver i hele Nordslesvig og i de da. børnehaver i Flensborg. Undervisningen varetages i øvrigt af timelønnede lærere.

Alderdomshjemmet Grønnegården, Langrode, har plads til 86 pensionister, heraf 14 på særskilt sygeafd. Opf. 1959–61 (arkt. Arne Poulsen, Chr. Surlyk og Marius Kragh). Anl. i pavillonsystem i ét plan m. en administrationsbygn. i 3 etager. Smukke haveanlæg. Udvidelse er planlagt.

Pensionshjemmet Bruhnshave, Persillegade, hvilehjem, overtaget af kom. 11/7 1966, m. plads til 20 pers., er indr. i det tidl. kommunale alderdomshjem. Optager fortrinsvis selvpensionister. I en del af hjemmet er indr. dels arbejdsanvisningskontor, dels kontor for byens sociale forvaltning.

Hvilehjemmet Strandbo, Lindsnakkevej, et privat plejehjem m. plads til 31 pers.

Alderdomshjemmet Alderstrøst, Callesensgade, er opret. af en forening af sa. navn, stiftet 1880. Bygn. er opf. 1912; der er 6 familie- og 6 enkeltmandslejligheder.

Pensionistboligen, Skinderbro, er opført af kom. 1939 og indeholder 12 stk. 2-værelsers lejligheder, beregnet for ægtepar der oppebærer pension. Der betales en af socialministeriet fastsat mindre husleje. Ejendommen administreres af socialudvalget.

STIFTELSER OG LEGATER

Günderoths stiftelse, hj. af Nygade og Persillegade, oprettedes 1741 af kammerråd Heinrich v. Günderoth og hans hustru Sophie, f. v. Saldern, samt staldm. Ernst Christoph v. Günderoth. Stiftelsen indeholder dels en række lejligheder, fortrinsvis bestemt for stifternes efterkommere samt for efterkommere af kancelliråd Kamphøvener, dels 2 børnehaver, der drives af Foreningen af da. børneinstitutioner i Aabenraa. Stiftelsen administreres af magistraten og sognepræsten i forening. Til stiftelsen hører endv. 3 mindre beboelsesejendomme i Persillegade m. i alt 10 lejligheder.

Dankwerth-Leistmann-Hansen stiftelse, på Kirkepladsen og i Lille Pottergade, består af opr. selvstændige, små boligstiftelser, opret. henh. 1650, 1625 og 1813, og bestyres af socialudvalget. Der er i alt 23 boliger.

Richelsens stiftelse, Nygade 59, opret. 1853 af skibsreder Richard Richelsen og hustru, indeholder 6 boliger for stifterens efterkommere m.fl. Administreres af et udvalg, valgt af byrådet.

Schwennesens stiftelse, Sønderport 1, opret. 1779 af kbmd. Jacob Schwennesen. 7 boliger, fortrinsvis for stifterens fam. Administreres af et af byrådet valgt udvalg.

TEKNISKE VÆRKER

Det første gasværk anlagdes 1863; den seneste ombygning er taget i brug 1962. Værket har stedse været drevet som kulgasværk. Der fremstilles ca. 600.000 m³ gas, svarende til 2640 mill. kcal. årlig. Ledningslængden er 23.265 m hovedledning.

Elforsyning: Åbenrå har haft kommunal elforsyning fra 1923. Overgang til vekselstrøm afsluttedes 1926. Kom. er andelshaver i Sønderjyllands Højspændingsværk, hvorfra elektriciteten aftages ved 10.000 volt. Fordelingen til de ca. 6000 forbrugere i kbst. sker gennem ca. 25 km højspændingskabel, 37 transformerstationer og ca. 80 km lavspændingsnet for 380/220 volt vekselstrøm. Forbruget 1965 er ca. 30 mill. kWh m. en største belastning på ca. 7500 kW.

Sønderjyllands Højspændingsværk. Ved genforeningen 1920 fandtes der i Sønderjylland kun elforsyning i købstæderne, enkelte stationsbyer og 17 transformerstationer forsynet fra Flensborg Kraftværk. Arbejdet med at få opbygget en rationel elforsyning for hele landsdelen på andelsbasis indledtes allr. 1919 under medvirken af firmaet Eriksen og Sardemann i Århus og dennes sønderjy. afdelingsleder, ing. Jes Christiansen. I beg. af 1920 var der stiftet 5 andelsforsyningsselskaber, og 14/11 1922 stiftedes Sønderjyllands Højspændingsværk, A/S, til varetagelse af strømforsyningen. s. 826 Deltagerantallet var ved starten 4, men allr. året efter kom 2 til, og derefter er antallet vokset til flg. 11 andelsselskaber og bykommuner:

Efter nogle forhandlinger om muligheden for at få strømleverancerne fra det gl. land besluttedes det i stedet at bygge et eget kraftværk, Åbenråværket, på Åbenrå havn, hvor et opfyldt areal kunne stilles til rådighed på meget gunstige vilkår. Værket gik i drift 24/10 1924 m. en kapacitet på 5000 kW, og det blev officielt indv. 23/5 1925 af Chr. X. Fra 1/10 1925 blev ing. Jes Christiansen tilknyttet selskabet som dettes første og mangeårige dir., og under hans dygtige og energiske ledelse gik selskabet ind i en rivende udvikling, der kan illustreres ved flg. udbygningstakt: 1930 udbyggedes de første ca. 75 km 60 kV ledning, dels til forsyningsformål mod v., dels af hensyn til samarbejdet m. Flensborg Kraftværk, der var indledt året før. I de flg. år fortsattes 60 kV udbygningen m. linier mod n. og ø., og 1941 udbyggedes der 60 kV samarbejdslinier til Øst- og Vestjylland. I takt hermed udbyggedes Åbenråværket 1931 til 20.000 kW, 1939 til 38.000 kW og endelig 1949 til fuld udbygning 83.000 kW.

Herefter blev det nødvendigt at bygge et helt nyt kraftværk, og 1958 udbyggedes Enstedværket ved s.siden af Åbenrå fjord. Kapaciteten blev 60.000 kW, og samtidig reduceredes Åbenråværket til 75.000 kW. 1960 udbyggedes en 150 kV forbindelse til Skærbækværket som en del af det jy.-fynske samarbejdsnet under organisationen Elsam, der blev dannet 1956, og 1961 idriftsatte Elsam en samarbejdsledning på 220 kV fra Åbenrå til Nordwestdeutsche Kraftwerke’s 220 kV stat. ved Flensborg, hvorved reserveforsyningen blev sikret meget stærkt. 1965 idriftsættes en udv. af Enstedværket på 150.000 kW, og da Åbenråværkets kapacitet samtidig reduceres til ca. 60.000 kW, bliver den samlede effekt herefter 270.000 kW. I løbet af 1967 vil der endv. være udbygget 150 kW forsyning til Sønderborgog Haderslev-områderne, således at det samlede net vil være vokset til ca. 450 km 60 kV ledning og ca. 90 km 150 kV ledning m. en samlet transformer effekt ved 60 kV på ca. 300.000 kVA og ved 150 kV på ca. 150.000 kVA. Leverancerne er vokset tilsvarende fra ca. 5,4 mill. kWh 1925 til ca. 500 mill. kWh 1964–65. Samtidig er bruttoanlægskapitalen vokset fra ca. 3 mill. kr. til ca. 160 mill. kr., og siden 1940 har disse anlægsudgifter kunnet klares ved selvfinansiering, hvilket i høj grad må tilskrives den førte pris- og tarifpolitik. Salgsprisen til andelshaverne faldt i de første 5 år fra ca. 13 til ca. 7 øre pr. kWh, i midten af 30rne var den endda nede på ca. 3 øre pr. kWh, og fra dette tidspunkt og frem til nu er den langsomt s. 827 vokset til ca. 8 øre pr. kWh. Igennem sin deltagelse i Elsam er selskabet nu med i udbygningen af det store, internationale samarbejde ml. Skandinavien og Mellemeuropa, som indlededes med idriftsættelsen af Kontiskan-projektet i sommeren 1965.

Der er ved værket ans. 80 funktionærer og 320 arb.

Det første vandværk anlagdes 1795 ved Galgebakken; den seneste udvidelse af vandværkerne skete m. starten af Farversmølleværket aug. 1963. De tre vandværker udsender i alt årl. 1.700.000 m³. Af det udsendte vand sælges 84,03 % gennem vandmåler, medens 15,97% er uregistreret forbrug til bl.a. brandvæsen m.v. og tab. Den største mængde vand udsendes normalt i slutn. af maj-beg. af juni og ligger for et døgn på ca. 7.000.000 liter. Der anvendes 0,00024 kWh el til at oppumpe og levere 1 liter vand ved vandhanen i hjemmet. Vandet hentes fra boringer i en dybde på 50–96 m. Det samlede ledningsnet i byen er på 53.588 m, heraf ligger 1383 m uden for kommunegrænsen.

Åbenrå fjernvarmecentral a.m.b.a. er startet 1957. Hovedcentralen ligger i Humlehaven s. 828 (arkt. Bruun og Sørensen), medens 2 spidsbelastningscentraler (sa. arkt.) er placeret henh. på Lindbjerg og Langrode. Kapaciteten er max. 40 mill. kcal/h. Ledningsnettet er ca. 50 km langt, og der er tilsluttet ca. 1100 forbrugere (febr. 65). Udvidelse af ledningsnettet foretages i takt m. byens udvikling.

Brandstationen, beliggende H. P. Hanssens Gade 35, er opf. 1938 (arkt. stadsingeniørkontoret). Der er i stationen plads til 4 udrykningskøretøjer og en stigevogn. Der er i forb. m. stationen opført et slangetårn m. en højde på 18 m, samt et mandskabsrum. På 1. sal i stationen er der beboelseslejlighed til 2 brandmænd.

Falck-Zonen har udrykningsstation ved Kilen.

Renovationsanstalten for natrenovationen er beliggende s.f. Sønderskov; dens benyttelse er næsten ophørt, og et rensningsanlæg s.f. Tøndervej påregnes taget i brug inden for de nærmeste år.

Dagrenovation indsamles m. en vogn, der formaler affaldet. Sa. m. andet affald anvendes denne renovation til opfyldning på lavtliggende områder – i øjeblikket ved Tøndervej – idet overvejelser m. h. t. etablering af en forbrændingsanstalt endnu ikke er afsluttede.

Kommunens eksportstalde indrettedes 1926, udv. 1964, ved Sydhavn i nogle flyverhangarer fra den anden verdenskrig. Disse er nu udlejet til A/S Aabenraa Eksportstalde og Eksportslagteri, som hver tirsdag afholder eksportmarked for levende kreaturer og kalve og pr. skib driver en betydelig eksport til Tyskland, og pr. jernbane til flere europæiske lande som Holland, Schweiz og Italien.

Det kommunale slagtehus toges i brug 1926 (arkt. Jep Fink) og drives nu under navnet Åbenrå offentlige slagtehus af Aabenraa Andelssvineslagteri som eksportslagteri.

SPORT OG HYGIEJNE

1949 indviedes Åbenrå stadion (arkt. stadsingeniørkontoret) beliggende ml. Vestvejen og Hjelm skov. Her er baner for fodbold, håndbold, atletik, tennis m.m. samt omklædningsbygning og marketenderi.

En kommunal badeanstalt findes i Ramsherred.

Langs den nordl. del af Flensborgvej skabtes i 30’rne ved indpumpning af sand en 300 m lang sandstrand, der sen. er yderligere udvidet. 1963 opførtes her en strandbadeanstalt m. omklædningsbygninger m.m. Stranden er på de varme sommerdage stærkt besøgt af såvel byens ungdom som af forbikørende turister på hovedvejen. Der er derfor planlagt yderligere udvidelser af stranden.

To roklubber (da. og ty.) har klubhuse og anlægsbroer ved Strandvejen (fjordens n.side). Sejlsportsklubben har klubhus, bådeplads og anlægsbro ved Nyhavns ø.side.

POST, TELEGRAF, TELEFON, JERNBANE, TOLD

Post- og telegrafvæsenets administrationsbygning, H. P. Hanssens Gade 21, bygget 1925 (arkt. Jep Fink), anvendes til hovedsæde for post- og telegrafvæsenets 2. ingeniørdistr., der varetager anlæg og teknisk drift af rigstelefonen og telegrafen s. 829 inden for distriktets område, omfattende Syd- og Sønderjylland fra grænsen i s. til Esbjerg-Fredericia (inkl.) i n. samt Fyn, Langeland og Ærø. Herudover varetager ingeniørdistriktet anlæg og drift af statstelefonen i Sønderjylland. Disse anlæg omfattede ved genforeningen 1920 4 bycentraler og 52 landcentraler m. i alt 2765 abonnenter og 99 off. samtalestationer. Sen. erhvervedes et under Haderslev a.s jernbaner hørende, særl., lille telefonanlæg m. 749 abonnenter. Hele nettet såvel som centraler og apparater var stærkt forældet og baseret på trafik mod syd. En fuldstændig ombygning og omlægning af trafikken mod n. blev derfor gennemført i de efterfølgende år. 1926 var abonnenttallet steget til ca. 10.000, men derpå stagnerede det til 1940, hvorefter tilgangen tiltog voldsomt, således at tallet 1965 nærmer sig 43.000.

Allr. 1929 påbegyndtes automatiseringen af telefoncentralerne ved forsøgsvis opstilling af en lille automatcentral i Padborg. Systematisk automatisering m. et antal centraler pr. år påbegyndtes 1934, og 11/1 1965 er 78 af landsdelens 86 centraler automatcentraler, omfattende 93 % af samtlige abonnenter. – Også driften af fjernsyns- og radiofonistationerne »Fyn« og »Sønderjylland« varetages administrativt fra ingeniørdistriktets bygn. i Åbenrå.

Posthuset, Nørretorv, i sin tid af den prøjsiske regering købt af en privatmand, sen. gentagne gange udvidet, bl.a. i 1921 og sidst 1951 (arkt. Sander Hansen).

Post- og telegrafvæsenets automatcentralbygning, hj. af Nygade og Wollesgyde, opført kontinuerligt siden 1940, seneste udv. 1965.

Statsbanegården opførtes 1867–68 og er endestation for strækningen Åbenrå-Rødekro. På denne strækning befordres kun gods pr. bane, idet næsten hele persontrafikken afvikles m. buskørsel.

Jernbaner. Statsbanestrækningen Åbenrå-Rødekro, der er enkeltsporet og 6,7 km lang, er taget i brug 12/9 1868 og overtaget af staten 17/6 1920. Banen har forb. m. den 1860’erne åbnede længdebane Fredericia-Hamburg. Siden 1962 udføres største delen af banens persontrafik m. rutebiler. I driftsåret 1963–64 udgjorde godsvognsbefordringen 36.900 vognakselkm pr. banekm. Statsbanernes øvr. rutebillinier Sønderborg-Åbenrå-Haderslev-Kolding, Åbenrå-Kruså-Flensborg, og Esbjerg-Ribe-Åbenrå-Sønderborg, kører til og fra Åbenrå rutebilstation. Statsbanernes 15. banesektion har sæde i Åbenrå og omfatter samtlige sønderjy. banestrækninger.

Toldkammerbygningens nordvestl. fløj er opf. ca. 1856–57 af det da. toldvæsen; bygn. overgik efter krigen 1864 til det ty. toldvæsen og blev atter overtaget af det da. toldvæsen 1920. 1939–40 blev mellembygningen og den sydl. fløj tilbygget (arkt., kgl. bygningsinsp. K. Lehn Petersen).

Radiostudiet blev indr. 1932 i telegrafvæsenets administrationsbygning i Havnegade, nu H. P. Hanssens Gade. 1942 blev det flyttet til posthuset, Nørretorv. Det syd- og sønderjy. regionalprogram, som blev opret. 1960, fik også sine lokaler her. En TV-gruppe, der blev etableret i Kolding 1959, blev flyttet til Åbenrå 1964 (villa på Haderslevvej). 1966 er det flyttet til en radio- og fjernsynsbygning ved Sønderjyllandshallen.

Aabenraa Automobilselskab A/S blev 1926 opret. som erstatning for de sa. år nedlagte s. 830 amtsbanestrækninger Åbenrå-Gråsten og Åbenrå-Løgumkloster. Selskabet driver ruter fra Åbenrå til Gejlå-Bov-Padborg, Gråsten, Kollund, Løgumkloster-Bredebro, Sønderborg, Toftlund og Tønder. Fra selskabets station, der er nyopf. 1965 (arkt. Arne Poulsen), drives endv. D.S.B. ruter fra Åbenrå til Esbjerg, Flensborg-Padborg, Haderslev og Sønderborg. Endv. drives fra stationen private ruter til Løjt-Barsmark, Ravsted, Skærbæk og Tinglev. Aabenraa Automobilselskab befordrer i gennemsnit pr. måned 45.000 pers. og 14.000 pakker.

Aabenraa By-Omnibus, der drives privat, påbegyndtes 1950 og kører daglig 20 ture syd-nord (Tøndervej-Haderslevvej) og retur.

HOTELLER OG RESTAURANTER

Grand Hotel ved H. P. Hanssens Gade (arkt. Jep Fink, sen. tilbygn. af arkt. Weinreich og Müller). Turisthotellet ved H. P. Hanssens Gade er opført af Aabenraa Turistforening (arkt. Sv. Friis). Hotel Royal, Nørretorv. Theaterhotel, Vestergade 11–13.

Aabenraa Missionshotel, Klinkbjerg 20, ejes af Indre Missions Samfund, Åbenrå, m. 2/3 og KFUM og KFUK, Åbenrå, m. 1/3. Hotellet drives af en bestyrelse valgt af ejerfællesskabet. Ejd., der er bygget 1908 (arkt. Gydesen), blev 1913 overtaget af Missionsforeningen for Aabenraa og Omegn, der overlod denne til de nævnte ejere 1945. Der har flere gange fundet udvidelser sted, bl.a. mødelokaler og køkken.

Folkehjem, se s. 831.

Af restaurationer skal nævnes Sommerlyst ved Jørgensgård skov og Skyttegården i Hjelm skov.

Et vandrerhjem m. campingplads findes nær stranden s.f. byen.

ANDRE BYGNINGER

Den nye præstegård ved Kirkestien s.f. Skt. Nicolaj kirke, opf. 1964 (arkt., kgl. bygningsinsp. Jørgen Stærmose).

Skt. Jørgens præstebolig på Kirkebakken, opf. 1924 (arkt. Jep Fink).

Den tidl. præstebol. på Kirkepladsen, opf. 1909 (arkt. Chr. Voigt). Bygn. ejes nu af Den nordslesvigske Folkebank.

Den tyske præstebolig på Kirkepladsen, opf. 1894.

Sparekassen for Aabenraa By og Amt, opf. ca. 1910 som bygn. for Deutsche Reichsbank (arkt. Habicht).

Den nordslesvigske Folkebank i Storegade, opf. 1911–12 (arkt. Niels Jacobsen).

Handelsbankens bygning i Storegade, opf. 1915 som bygn. for Schleswig-Holsteinische Bank (arkt. Herm. Carstensen).

Andelsbankens bygning ved Storegade og Rådhusgade, opf. 1960–61 (arkt. F.D.B.s arkitektkontor, Kbh.).

Der Nordschleswigers bladhus ved Skibbroen, opf. 1965 (arkt. H. J. Thiellesen).

Der er to apoteker: Loveapoteket på Storetorv, opret. 1709, og Svaneapoteket i Ramsherred, opret. 1851.

Det tyske konsulat er beliggende ved Åbenrå fjord, direkte ved Europavej 3 (Kystvej) i en hertil indkøbt, større privatvilla.

FORENINGER

Aabenraa Haandværker- og Industriforening er stiftet 1876. Efter en periode m. beskeden aktivitet genoplivedes foreningen efter genforeningen under ledelse af farverm. J. P. Jacobsen, en son af en af de opr. stiftere.

Aabenraa Handelsstandsforening er under navnet Aabenraa Handelsforening stiftet 1847. Foreningens formål er at virke til fremme af handel, skibsfart og industri. Foreningen har oprettet handelsskolen i Åbenrå, se ovf. (H. J. Rud. Aabenraa Handelsstandsforening 1847–1922. 1922. Jens Frost. Aabenraa Handelsstandsforening 1922–1939. 1939. M. Kamphøvener. Hundrede år Aabenraa Handelsstandsforening 1847–1947. 1947).

Turistforeningen for Aabenraa og Omegn er stiftet 1920. Turistbureauet er beliggende H. P. Hanssens Gade 5. Turistforeningen driver Turisthotellet, H. P. Hanssens Gade 5, m. 28 senge, Vandrerhjemmet ved Sønderskovvej m. 74 senge og campingpladsen ved Sønderskovvej.

Aabenraa Bys danske Samfund, stiftet 1933 m. det formål at samle alle da., uanset parti el. retning, om varetagelse af danskhedens tarv i byen. Takket være udviklingen i grænselandet kan Danske Samfund i dag føre en mere tilbagetrukket tilværelse, men organisationen består og er tilsluttet De sonderjydske danske Samfund. Foreningen holder møde hvert år på afstemningsdagen 10/2, ligesom den også har andre opgaver at varetage, bl.a. ydelse af gratis retshjælp for ubemidlede medlemmer.

Sprogforeningen stiftedes 1880. Dens formål er at værne om det da. sprog i Sønderjylland. Medlemstallet er ca. 14.000. Sprogforeningen ejede Folkehjem ved Haderslevvej. Bygn., der tidl. var restauranten Schweitz, blev købt 1901 og udv. 1910 (arkt. Magdahl Nielsen) m. bl.a. den store forsamlingssal. Herfra udgik under fremmedherredommet arbejdet for bogsamlingssagen. Efter 1920 er der foretaget forsk. ombygninger og udvidelser af Folkehjem. Sprogforeningens arbejde er – især efter 2. verdenskrig – også udstrakt til Sydslesvig. Folkehjem er 1965 i samarbejde med Åbenrå kom. omdannet til en selvejende institution.

Nationalt portrætgalleri.

Frederiksklubben, stiftet 1848, er en af de ældste da. foreninger i Sønderjylland; formålet er at være et samlingssted for alle byens danske gennem selskabeligt samvær (M. Michelsen. Et Jubilæumsskrift 1923. Ved Frederiksklubbens Jubilæum. 1943. Sa. Fra Frederiksklubbens arkiv. 1948).

Det ty. mindretals hovedorganisation Bund deutscher Nordschleswiger oprettedes 22/11 1945 i Åbenrå. Organisationen har lokalforeninger over hele landsdelen. Organisationens centrale kontor er Det ty. Generalsekretariat, Vestergade 11–13. Det ty. ungdomsarbejde ledes af Deutscher Jugendverband für Nordschleswig med kontor Kirkepladsen 8. Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig arbejder som en landboforening og har kontor Frydendal 22. Bürgerverein ejer etablissementet s. 832 Theaterhotel, Vestergade 11–13. Desuden har mindretallet en række særl. foreninger, delvis i tilknytning til de forannævnte. Heimatkundliche Arbeitsgemeinschaft für Nordschleswig udgiver et tidsskrift under samme navn m. lokalhistoriske bidrag. Nordschleswigsche Musikvereinigung beskæftiger sig specielt med større korværker.

Fællesorganisationen for Åbenrå oprettedes 1914. 1965 står 28 forbund og foreninger tilsluttet organisationen.

Odd Fellow-logen Baldur og Rebekkalogen Kilden har til huse i logebygningen Forstallé 11.

Frimurerlogen Skt. Nicolaus, Haderslev 35, er stiftet 1899 og har arbejdet uafbrudt siden, bortset fra nogle få år under besættelsen. Logen tæller pr. 1/1 1965 160 medl.

Historisk Samfund for Sønderjylland, stiftet 1922, udgiver fra 1923 Sønderjydske Årboger, der begyndte at udkomme 1889, fra 1924 Sønderjydsk Månedsskrift, fra 1939 serien Skrifter, udgivne af Historisk Samfund for Sønderjylland, fra 1955 en serie af små biografier og memoirer; endv. andre skrifter uden for de faste serier. Kursus og foredragsvirksomhed. Den af foreningen oprettede Lokalhistorisk Samling for Sønderjylland indsamler bl.a. traditionsstof og billeder, der opbevares på landsarkivet i Åbenrå. Her er også sekretariat og ekspedition. Foreningen er opdelt s. 833 i 5 amtskredse og har tillidsmænd i alle nordslesvigske so. Medlemstal 1965 ca. 2800. (Peter Kr. Iversen. Nogle jubilæer, i SdjyAarb. 1964. 1 ff.).

MINDESMÆRKER

På Kirkepladsen, ved Skt. Nicolai kirkes kor, rejstes 1923 et af billedhugger Johs. Bjerg udfort mindesmærke for de faldne i den første verdenskrig. Det består af et bronzerelief forestillende dødens engel, der fører en da. og en ty. soldat til de dødes rige. På den grå sandstenssokkel står med bronzebogstaver:

Vore Faldnes Minde 1914–1918 Unsern Gefallenen Söhnen.

I Folkehjems have rejstes 1930 m. front imod Haderslev en af billedhugger Gunnar Hammerich udfort mindesten for red. Frederik Fischer, »Freja«. På granitstenen, der bærer et ansigtsrelief i bronze af Frederik Fischer, er indmejslet:

Danske er vi, dansk tænker og føler vi, som danske har vi Navn i Fortiden og er kendt over hele Kloden. Frederik Fischer 1838.

I det lille anlæg Genforeningshaven ved H. P. Hanssens Gade afsløredes 1947 et monument for den nationale sønderjyske fører H. P. Hanssen. Monumentet er s. 834 udført af billedhugger Axel Poulsen og forestiller en siddende moder m. sin stående son. På soklen er over et ansigtsrelief af H. P. Hanssen indhugget flg. sætning:

På Vægterpladsen opstilledes 1947 en vægterstatue (billedhugger I. P. Junggreen Have) for at understrege pladsens navn og særpræg.

Ved Sønderjyllandshallen rejstes 1955 Gottfred Eickhoffs mindesmærke for Danmarks befrielse, en liggende kvindefigur i bronze.

I et lille anlæg ved kolonihaverne ved skoven Hjelm står en granitsten m. indskr.: Den 1. Maj 1831 toges Kolonien Hjelm i Brug paa Initiativ af Landgrev Carl af Hessen og indrettedes af Aabenraa Magistrat. Rejst 1/5 1957.

GAMLE HUSE

Trods byens stærke udvikling i de sen. år præges gadebilledet i en væsentlig del af den gl. bykerne endnu i en sjælden grad af de velbevarede minder om svundne tiders fint kultiverede og karakterfulde byggeri. Selv om de hyppige ildsvåder i 1600t.s slutn. og 1700t.s beg. – efter katastrofen 1610, hvor kun byens nordligste dele skånedes, gentog ulykken sig således 1669 (Slotsgade), 1679 (Gildegade), 1680 (Vestergade), 1694 (Fiskergade-Skibbrogade), 1707 (Slotsgade og Ramsherred) – næsten helt har udslettet sporene af den ældre bebyggelse (kirken, Brundlund og Slotsvandmøllen ene undtagne), som ellers er forholdsvis godt repræsenteret i de sønderjy. købstæder, og om end byen kun besidder et fåtal mere fremragende, profane bygninger, så har helheden en værdi og kvalitet, der giver Åbenrå rang blandt vore bedste arkitekturbyer.

De store købmandsgårde findes der ikke mange af i Åbenrå, der voksede sig stærk som skipperby, men udstykningen i de ganske smalle, langstrakte grunde har her som i Tønder været forudsætningen for det ganske egenartede gadebillede m. de tæt sammenbyggede, ofte kun fire fag brede, karnapbehængte gavlhuse, hvis takkede kontur rander de snævre, let krummede el. stigende gader og skaber et bybillede af en egen fin, intim, rytmisk bevæget karakter. Selve byens beliggenhed på en bakkerygning m. stærkt fald til alle sider skaber også markante virkninger, navnlig set fra ø., hvor den 12 m høje skrænt endnu delvis har bev. sine baghaver, samt fra v., hvor de side enge om Brundlund slot hidtil har hindret, at den gl. bygrænse er slettet. De mest værdifulde gadestrækninger i Åbenrå (Slotsgade, Skibbrogade, Fiskergade, Nygade, Nybro, St. og Lille Pottergade, Vægterpladsen og Kirkepladsen) er søgt beskyttet ved byplanmæssige bestemmelser i dispositionsplanen af 1962, der samtidig tilsigter en bibeholdelse af de endnu ubebyggede engarealer, der i sv. skyder sig ind til den gl. bygrænse, ligesom der er taget hensyn til de store, æstetiske værdier, det fri udsyn til de på bratte bakkehæld omkr. byen stående skove frembyder. Underkastet bygningsfredning er 22 ejendomme.

Åbenrå har med Haderslev været de eneste blandt da. købstæder ved helt ned i vor tid at have bev. adsk. bulhuse. De sidste minder om denne ældgamle byggemåde er nu yderligt få og er kun bev. i stærkt reduceret tilstand (baghuset s. 835 til Søndergade 10 imod Slotsgade, bulfjælen i nyeste tid erstattet m. grundmur i gavl og underetage; baglængerne til Klinkbjerg 2 og (meget ødelagt) Slotsgade 3), men endnu 1910 var mere end en halv snes bygninger i behold, alle dog kun bagbygninger og næppe ældre end 1700. Her som andetsteds har bindingsværket i løbet af 1500t. fortrængt bulfjælen fra boligbyggeriet, men som i Tønder degraderedes også bindingsværket tidligt, da det fra 1700t.s beg. blev skik at opføre i hvert fald gadefaçaden i grundmur. Da de hyppige brande som nævnt har medført, at der kun helt undtagelsesvis er bev. bygninger ældre end 1700t., har Åbenrå kun meget få rene bindingsværksbygninger (Slotsgade 21, gavlen rekonstrueret 1962; Slotsgade 9 og 11 samt Nybro 14 med sen. påbyggede grundmurede gavle, men m. det svære bindingsværk bev. i langsiderne). Byens særkende er fremfor noget de smalle, dybe, lyst malede el. kalkede énetages gavlhuse, hvis høje, knejsende tagrejsning synes at fastholde en ældre tids bygningstradition helt frem til efter 1800. Oftest er gadehusene lagt med den ene side i skellet, medens den slippeagtige indfart til gården er langs den anden langside; en smallere sidelænge er så gerne bygget op til forhuset i dettes forlængelse, og bagest i gården ligger et tværhus i to etager m. vognport, stalde og magasinloft.

Åbenrås formodentlig ældste hus, det o. 1950 nedrevne og til Den gamle By i Århus overflyttede Storegade 2 (Mutter Stallboms Hus), der blev grundigt undersøgt af arkt. H. H. Engqvist ved nedtagningen, anskueliggør den bygningshistoriske s. 836 udvikling af byens gavlhuse. Formentlig var det opført kort efter bybranden 1610 som et tifags bindingsværkshus m. knægtbygget gavl mod Storegade, men 1738 blev gavlen ombygget i grundmur m. profilstensgesimser langs tagfladerne og over vinduerne, samt en holdningsfuld, muret pilasterportal; hoveddørens to halvfløje udskiftedes før 1800 m. en smukt udskåren dobbeltdør. I planen var opr. de forreste fem fag delt på langs ad et bindingsværksskillerum i en dyb dile m. indgang fra gaden og en stue m. køkken bagved. Den bageste del af huset rummede måske bryggers el. lager, men blev o. 1800 indr. til en selvstændig lejlighed. Dette eks. er sikkert typisk for Åbenrås oprindelige, helt af bindingsværk byggede gavlhuse (fx. det stærkt ændrede Storegade 11). Fuldt grundmurede gavlhuse synes først at blive almindelige efter 1700t.s midte (fx. Gildegade 5, Klinkbjerg 1 (1767)), idet man i øvrigt længe klarede sig med at bygge gavlen mod gaden i grundmur, medens den øvr. bygn. var af det billigere bindingsværk (fx. Slotsgade 5, 29, 37 m.fl.). Kun undtagelsesvis når gavlhusene to fulde etager (fx. det ualmindelig storartede Slotsgade 29 m. de krumme vinduesgesimser, portal og bred karnap (1770), Nygade 45 (1734) samt det 1961 nedrevne Nybro 2 (1767)), men byggeskikken holder sig helt op mod 1800t.s midte (fx. St. Pottegade 2). Inden for de relativt snævre rammer, som den konservative fastholden ved selve gavlens strenge trekant sætter for eksperimentet, varieres den arkitektoniske udformning m. fuldt herredømme over effekten. De sen. tilføjede, grundmurede gavle på de antagelig umiddelbart efter branden 1669 opførte bindingsværkshuse Slotsgade 9 og 11 repræsenterer den ældste, grundmurede gavltype, m. svære, profilerede, vandrette gesimsbånd trukket hen over gavltrekanten, utvivlsomt inspireret af den helt tilsvarende udformning, Brundlunds gavle havde. Ligesom dette motiv hører også de små trekantsfrontoner, der kroner vinduerne på Skibbrogade 8 (1752) og Nygade 50 (1748), retteligt hjemme i 1500t.s byggeskik, om end det sidste element også var benyttet af J. C. Krieger. Mere i overensstemmelse m. samtidens arkitektur er de kraftige fladbuestik over vinduerne på fx. Slotsgade 29 (1770), Nybro 14 (1781) og i enklere skikkelse på Gildegade 5 og Klinkbjerg 1 (1767), hvis brede, stærke gavl morsomt viser bygmesterens kamp for at få anbragt den traditionsbestemte karnap i den ellers helt symmetrisk og aksialt opbyggede façade. Almindeligvis optræder gavlene dog uden dekorative led og virker blot ved de stramt holdte flader, der oplives af smedejerns murankre, liljeformede el. som djærvt svungne cifre og bogstaver, angivende byggeår og bygherre. Efter 1700t.s midte vinder dog de oftest meget fint og sirligt hugne, i dekorative rammer anbragte indskriftstavler yndest. På grundlag af murankrene kan Slotsgade 15 som ældste hus dateres til 1713; i øvrigt kunne derved for et halvt årh. siden 7 huse dateres til 1730’rne, 9 til 1740’rne, 7 til 1750’erne, 6 til 1760’erne, 4 til 1770’erne, 3 til 1780’erne og 2 til 1790’erne. Endnu 1813 og 1823 byggedes kønne huse m. ciffer-murankre.

Som i Tønder er de foran gavlhusene fremspringende, brede karnapper uløseligt knyttet til gadebilledet. Men i modsætning til den mere pynteligt udformede, ligesom påhægtede og gerne kun af træ og glas byggede tønderske karnap udgør Åbenrå-karnappen en regulær, oftest grundmuret udvidelse af stuen m. alm. vinduer og brede murpiller. Navnlig Slotsgade m. de mange gavlhuse præges stærkt heraf, men karnapperne optræder også på huse af anden type, hvor de kan glide ind i façadeopbygningen som et rytmisk element af stor virkning, fx. på de toetages langhuse Skibbrogade 3–5 (seksfags dobbelthus opf. 1734 og 1748, m. indgangene s. 837 i de tilbagevigende endefag), 7 og 8 (et af byens bedste huse, den grundmurede gadefçade har prydelige trekantsfrontoner over vinduerne, bagsiden bindingsværk, er if. den fine indskriftstavle opf. 1752), samt dobbelthuset Gildegade 15, egl. et gavlkvisthus m. to symmetriske karnapper, der skyder sig frem som siderisalitter (1752).

Thi side om side m. gavlhuset optræder også gavlkvisthuset i Åbenrå; blandt de ældste og bedste eksempler kan nævnes Nygade 44 (1740, fin indskriftstavle), endv. dobbelthuset Nygade 37–39, Slotsgade 28 (1798), 37 (1756, kun façaden grundmur) og 39 (1746), to beskedne våninger yderst i gaden, det sidste enestående ved i den rundbuede dørniche at have bevaret de originale halvdøre m. kraftigt kasetteværk. Det pyntelige dobbelthus Barkmøllegade 10 (o. 1750) m. en fint behandlet frontispice er desværre nu nedrevet. Endnu ved 1800t.s midte optræder typen i ret uændret skikkelse, hvad Slotsgade 42 vidner om. Det dobbelte gavlkvisthus Schwennesens Stiftelse (Sønderport 1) er et ypperligt vidnesbyrd om, hvor sikkert og frit bygningstraditionen udfoldede sig; i den grundmurede gadefaçade sidder de tre halvfløjdøre trukket ind i dybe, rundbuede nicher, bagsidens svære bindingsværk har kølbuesvejfede dørhamre, og gavlen er fjæleklædt. Indskriftstavler i de to kviste priser donatorerne og daterer til 1772. Også Leistmanns Stiftelse, Lille Pottergade 5 (o. 1810) er i sin enkelhed en god og stærk bygning.

På baggrund af den ret ensartede 1700t.s gavl- og gavlkvisthusbebyggelse hævder de få toetages langhuse sig m. stor myndighed. Prægtigst af alle byens huse er det gulkalkede Søndergade 20, opf. ml. 1755 og 58 af postm. H. D. Linde, mul. s. 838 ved landbygm. Johann Otto Müller, et otte fag langt patricierpalæ af forbavsende sikker komposition, m. højt valmtag, vinduerne og den storartede portal afdækket m. kapriciøst svungne profilled og façaden opdelt ved hvidkalkede rustikpilastre om de to midterste fag og på hjørnerne. Den nænsomt holdte ejd. har bev. sin gl. indretning og flankeres mod gården af lave staldlænger, bag hvilke den af den nuv. ejer anlagte, storslåede have udbreder sig. Mindre suverænt end det fornemme postmesterpalæ, dog påvirket af dette (fx. vinduernes svungne profilbånd) og m. en virkningsfuld portal m. pilastre og arkitrav, er det hvidkalkede Slotsgade 14 (if. den i en kartouche siddende indskriftstavle opf. 1767); god virkning i gadebilledet gør også det helt enkle Slotsgade 12 (1733) samt Fiskergade 8 m. pilasterportal og fin indskriftstavle (1762).

Mod slutn. af 1700t. svækkes det specielt sønderjy. præg i det mere pretentiøse byggeri (Vægterpladsen 1). Enkle langhuse bygges i blank rødstensmur og virker især ved deres gode proportioner, fx. Slotsgade 31 m. storartet dørparti, den 13 fag lange borgmestergård nr. 33 m. valmtag og bred frontispice samt den noget yngre, toetages gård Storegade 24 (delvis en ombygning af et ældre gavlhus), nu Marcussens orgelbyggeri, m. fint gårdinteriør (baghus 1859). Det statelige, men s. 839 lidt tørre rådhus, opf. 1828–30 efter C. F. Hansens tegninger m. anvendelse af materialer fra det 1818 oprettede badeetablissement Frederikslyst, er ikke typisk for mesterens arkitektur m. sin blanke gulstensmur og det lette valmtag og var længe tilskrevet entreprenøren, Åbenrå-bygmesteren Peter Callesen (1781–1872), der sa. m. faderen P. Callesen Søring og sønnen J. H. Callesen gennem et årh. var ledende i byen, men hvis arbejder endnu ikke nøjere har kunnet fastslås. Fra Åbenrå-søfartens storhedstid i 1800t.s midterste trediedel stammer en række holdningsfulde, pudsede og malede, toetages gårde m. pyntelige, lidt spinkle, dekorative led (profilerede vinduesgevændere m. chambranler om de fladbuede vinduer), sparrekopgesimser og oftest halvvalme, fx. Ramsherred 7, Nørreport 30, Nygade 12, 56, 59, Fiskergade 9 (m. rustikfugede siderisalitter) samt Skibbrogade 13 og 17, to fine, patriciske boliger ved den gl. havnenedkørsel. Byens største reder, agent Jørgen Bruhn, byggede o. 1830 den anselige gård Store Torv 9, hans søn 1863 det smalle, pilasterklædte domestikhus Søndergade 2. Institutionsbyggeri i stram, sikker form er Günderoths Skole, Nygade 48 (o. 1835), medens den ligeledes i gulstensmur stående Günderoths Stiftelse, Nygade 46, betyder »historicismens« indbrud i Åbenrå; det er i øvrigt ingen dårlig bygning m. de store, rundbuede kviste og pilasterportalen (opf. 1860 ved kgl. bygningsinsp. L. A. Winstrup). Helt for sig står Svaneapoteket, Ramsherred 45, hvis 1857 opførte, kvaderfugede façade m. de store, skrånende øregesimser om vinduerne er udformet under s. 840 stærk påvirkning af Thorvaldsens Museum og er derfor blevet tilskrevet G. Bindesbøll.

Mere end ved det enkeltstående monument er det ved helhedens mangfoldighed, at Åbenrås gl. bebyggelse har sin høje værd. En sjælden harmonisk stemning råder i de snævre gader og på den lille Vægterplads m. de to stejle gavlhuse på hj. af Jomfrugangen og Junggreen Haves morsomme og sikkert placerede vægterfigur, samt på den store, brolagte Kirkeplads. Arkitekturens nøgterne småborgerlighed oplives gerne af pyntelige, arkitektoniske detaljer, portaler, murankrene og de reliefhugne bygningstavler m. ty. og lat. indskrifter samt af de sirlige, udskårne gadedøre, hvoraf enkelte er fra 1700t.s midte (Slotsgade 3, 29, 39, Fiskergade 8), men de fleste fra årtierne o. 1800, og har guirlandeværk og ornamenterede pilastre (Fiskergade 3, Nygade 43, Nybro 14, St. Pottergade 9 og 11, Slotsgade 28 og 31, Vestergade 15).

Litt.: Kleinstadtbilder aus Schleswig-Holstein. Apenrade. 1909. Hugo Matthiessen. Haderslev og Aabenraa. 1925. 49–81. H. H. Engqvist. Sønderjyske Byer. U. år. Sigvard Skov i SdjyAarb. 1955. 1–40.

HAVNEN

Åbenrå fjord er i modsætning til de fleste andre østjy. fjorde bred og dyb. Vanddybden er i ca. 3 kilometers bredde ind gennem fjorden indtil 700 m fra havneindløbet 20–30 m, derfra er der en uddybet sejlrende, 8,5 m dyb og 60 m bred. Der findes 3 havnebassiner: Nyhavn, Gammelhavn og Sydhavn. Det samlede havneareal udgør 575.000 m². Det meste er nu udlejet til forsk. virksomheder, men pr. 1/1 1965 er 45.000 m² disponible. Foran havneindløbet findes et svajebassin, hvor skibe på indtil 150 m længde kan svaje. Gammelhavn er den ældste havn, anl. 1609 og senere gentagne gange udvidet. Den har nu en dybde på 7,5 m og kajlængde på 600 m. I Gammelhavn ligger A/S Union, A/S Ceres og J.A.F.s kornpakhuse. D.D.G.K. har deres store pakhus sa. sted, ligesom Sønderjyllands Højspændingsværk har deres kraner ved dette bassin. Ved yderenden ligger D.F.D.S.s stykgodspakhus. Sydhavnen, bygget 1897–99, har en dybde af 5,5 m og en kajlængde på 450 m. Ved s.siden ligger Aabenraa Eksportstalde, der har landets største udskibning af kreaturer. Fiskernes Fællessalg ligger ved inderenden af havnen. Nyhavn, der går i retning n.-s., blev taget i brug 1925. Det har en kajlængde på 450 m. Den sydligste del har en vanddybde på 8,5 m. Dybden aftager n.efter til 6,5 m i den nordligste ende. Havnebassinet har en bredde på 50 m i bunden, og i overfladen er den 65 m bred. På v.siden ligger 3 store siloer fra J.A.F., A/S Union og A/S Ceres. 3 kulfirmaer, hvoraf de 2 har kraner, ligger i den nordl. ende. D.A.G. har et moderne pakhus ml. A/S Union og A/S Ceres. På ø.siden ligger oliefirmaerne. Dansk Esso har 8000 m³ tankkapacitet, og Aabenraa Tanklager rummer 10.000 m³; Dansk Shell og B.P. har ligeledes mindre, underjordiske tanke. Alle bassinerne har jernbanespor på kajerne, overalt kan fås vand, og havnen er belyst m. natriumlamper. Indsejlingen er godt fyrbelyst, og havnen kan besejles hele døgnet. Der findes lods bosiddende i byen. Havneudvalget består af 7 medl., deraf er den ene udpeget af havnens virksomheder, medens de 6 er byrådsmedl. Borgmesteren er formand for udvalget. Havnen anløbes årl. af ca. 2000 skibe, de samlede indtægter 1963/64 var 1.272.382,04 kr., og havnens aktiver 1/1 1964 var 6.352.985 kr.

Ved Sønderstrand s.f. havnen findes et vinkelfyr, en 4 1/2 m høj træbygn., opf. s. 841 1927, der viser hvidt, grønt og rødt lys. Desuden er der for- og bagfyr i form af master m. fast lys som vejledning for indsejlingen til havnen.

Åbenrå står i regelmæssig skibsforbindelse m. Kbh. ved et af D.F.D.S.’ skibe, desuden er der en stykgodsrute fra Bremen, der anløber ugentlig. I de sidste år er rederivirksomheden igen tiltaget, Sønderjydsk Rederi A/S har 2 skibe, Aabenraa Rederi A/S har ligeledes part i 2 skibe, og rederiet Opnør har 1 skib. Der er stor interesse for rederivirksomhed, og et større firma har fået bygget skib ved Sønderborg værft. Det er de gunstige afskrivningsregler, der får mange selvstændige næringsdrivende til at gå ind for skibsfarten. Rederiet M. Jebsen har 4 store, moderne skibe, der udelukkende sejler på Østen.

Statistik.

Indbyggerantallet i Å. kbst. var ved folketællingen 26/9 1960: 14.219 indb. fordelt på 4994 husstande (1769: 2701, 1803: 2834, 1845: 4086, 1860: 5133, 1890: 5361, 1905: 7023, 1910: 7769, 1930: 8817, 1955: 13.793). Efter folkeregistret var indbyggertallet 1/1 1966: 14.680.

Åbenrå har af forstæder kun Styrtom i Ensted sogn.

Efter erhverv fordelte befolkningen i Å. sig 1960 i flg. grupper: 274 levede af landbr. m.v., 4947 af håndv. og industri, 2856 af handel og omsætning i øvrigt, 1491 af transportvirksomhed, 1956 af administration og liberale erhverv, 654 af anden erhvervsvirksomhed og 1946 af formue, rente, understøttelse olgn.; 95 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1958 i Å. i alt 161 fremstillingsvirksomheder inden for industri og håndv. m. et samlet personel på 1329, en årsomsætning (1957) på 63,5 mill. kr. og en lønudgift på 9,9 mill. kr. Ved byggeog anlægsvirksomhed var der 86 virksomheder m. 507 beskæftigede, en samlet omsætning på 10,4 mill. kr. og en lønudgift på 3,3 mill. kr. Ved byens 4 gas-, el- og varmeværker var beskæftiget 298 pers., årsomsætningen var 23,7 mill. kr. og lønudgifterne 3,7 mill. kr.; i de 91 engroshandelsvirksomheder var beskæftiget 596 pers., årsomsætningen var 175,4 mill. kr. og lønudgifterne 5,3 mill. kr., og i de 258 detailhandelsvirksomheder beskæftigedes 933 pers., de havde en årsomsætning på 67,3 mill. kr. og en lønudgift på 4,0 mill. kr. Der var desuden 45 vognmandsforretninger m. 109 beskæftigede, en årsomsætning på 4,0 mill. kr. og en lønudgift på 747.000 kr.; endv. var der 35 hoteller, restauranter olgn. m. et personel på 186 pers., en årsomsætning på 4,1 mill. kr. og en lønudgift på 534.000 kr., og endelig var der 58 virksomheder inden for servicebranchen (vaskerier, renserier, frisører, fotografer olgn.) m. et personel på 191, en årsomsætning på 2,4 mill. kr. og en lønudgift på 707.000 kr.

Der var ved udgangen af 1965 i alt 3167 automobiler i Å. kbst., deraf 2230 alm. personbiler, 36 drosker olgn., 23 rutebiler, omnibusser olgn., 871 vare- og lastbiler; endv. var der 163 motorcykler.

17 bilruter på fra 30 til 90 km udgik 1965 fra el. berørte byen.

Ved udgangen af 1963 var der ved Åbenrå toldsted hjemmehørende 9 motorskibe m. en tonnage på 16.077 brt., 1 dampskib på 3388 brt. og 2 sejlmotorskibe m. tilsammen 175 brt.

Skibsfarten på Åbenrå omfattede 1963: 1746 indgående skibe m. en tonnage s. 842 på i alt 312.561 nrt., hvoraf fra andre indenlandske havne 499 skibe på tilsammen 63.117 nrt. og en udlosset godsmængde på 75.248 t, og fra udlandet 1247 skibe m. en tonnage på 249.444 nrt. og en udlosset godsmængde på 359.544 t gods.

Af udgående skibe var der i alt 1745 m. en tonnage på 312.440 nrt. og en indladet godsmængde på 213.365 t gods, deraf 1361 skibe m. en tonnage på 127.223 nrt. og en indladet godsmængde på 213.365 t, hvoraf 8279 t til indenlandske havne og 205.086 t til udlandet, og endv. 384 ledige skibe m. en tonnage på 185.217 nrt., hvoraf 177 skibe m. en tonnage på 27.518 nrt. til andre indenlandske og 207 skibe m. en tonnage på 157.699 nrt. til udenlandske havne.

Af det i Å. 1963 udlossede gods var 21.488 t korn og kornvarer, næsten udelukkende fra udlandet, 23.241 t var foderstoffer, ligeledes ganske overvejende fra udlandet; endv. udlossedes 1119 t træ og tømmer, for største delen fra udlandet, og 7938 t andre ubearbejdede varer, næsten udelukkende fra andre indenlandske havne. Endv. udlossedes 270.104 t kul, koks og briketter, alt fra udlandet, og 96.551 t benzin, olie og petroleum, hvoraf henved to trediedele fra andre indenlandske havne. Af gødningsstoffer udlossedes 5903 t, praktisk taget alt fra udlandet, af teglværksprodukter 1412 t, næsten udelukkende fra andre indenlandske havne, og af andre bearbejdede varer 3632 t, overvejende fra udlandet; endelig udlossedes 3165 t stykgods m.v., næsten udelukkende fra andre indenlandske havne.

Af det indladede gods kan nævnes 4633 t korn og kornvarer, hvoraf henved en trediedel til udlandet, 775 t kornvarer til udlandet, 30.951 t andre næringsmidler, alt til udlandet, 172.645 t andre ubearbejdede varer, praktisk taget alt til udlandet, 908 t kul, koks og briketter til andre indenlandske havne, 471 t forsk. bearbejdede varer, alt til udlandet, og 2296 t stykgods, langt overvejende til andre indenlandske havne.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1963/64 11.695.000 kr.; skatterne indbragte i alt 10.754.000 kr. (heraf opholdskommuneskat 8.695.000 kr., erhvervskommuneskat 68.000 kr. og aktieselskabsskat 307.000 kr., ejendomsskyld 670.000 kr., grundskyld 852.000 kr. og grundstigningsskyld 78.000 kr.), afgifter og kendelser 66.000 kr., overskud af vandværker 280.000 kr., af el- og varmeværker 508.000 kr. Af driftsudgifterne, i alt 11.695.000 kr., var sociale udgifter 2.568.000 kr., udgifter til undervisningsvæsen 1.744.000 kr., biblioteksvæsen, museer olgn. 287.000 kr., medicinalvæsen 789.000 kr., vejvæsen 135.000 kr., gadebelysning 80.000, snerydning m.v. 196.000 kr., off. renholdelse i øvrigt 71.000 kr., brandvæsen 64.000 kr., parker, idrætsanlæg m.v. 202.000 kr. og administration 1.411.000 kr.

Kom.s formue udgjorde 31/3 1964: 32,9 mill. kr., hvoraf 18,3 mill. kr. i faste ejendomme og 11,9 mill. kr. i værdipapirer. Kom.s gæld var 10,5 mill. kr.

Åbenrå kom.s beskatningsprocent var 1963/64: 16,1, hvilket var ca. 10% højere end gnmst. af samtlige provinsbyer og 5% højere end gnmst. af provinsbyer i sa. størrelsesgruppe som Åbenrå; den kommunale skatteprocent var 1963/64: 10,9, d.v.s. ca. 10% højere end gnmst. for samtl. provinsbyer og 0,5% højere end den gnmst. skatteprocent i kbst. i sa. størrelsesgruppe som Åbenrå.

Pengeinstitutter. Af pengeinstitutter er der i Å. kbst. flg.:

1) Den nordslesvigske Folkebank A/S, opret. 1872. 31/12 1964 havde banken en aktiekap. på 2,0 mill. kr., reserver 5,0 mill. kr.; indskuddene var 58,8 og udlånene 56,6 mill. kr. (Jubilæumsskrift 1922).

2) Aabenraa Kreditbank A/S, opret. 1926. 31/12 1964 havde banken en aktiekap. på 0,5 mill. kr., reserver 2,9 mill. kr.; indskuddene var 23,6 mill. kr., udlånene 17,1 mill. kr.

3) Sparekassen for Aabenraa By og Amt, opret. 1818; 31/3 1964 var indskuddene 36,2 mill. kr., reserverne 2,4 mill. kr. (Jubilæumsskrift ved H. Heiselbjerg Paulsen 1943).

I kirkelig henseende udgør Å. kbst. ét so og ét pastorat under Åbenrå provsti, Haderslev stift. Å. pastorat betjenes af en sgpr., en residerende kapellan og en hjælpepræst for den da. menighed samt en sgpr. for den ty. menighed.

Øvrighed. Byrådet består af 17 medlemmer, efter »Valget« marts 1966 af 7 tilhørende Socialdemokratiet, 2 det Konservative Folkeparti, 6 Fælleslisten og 2 Slesvigske Parti.

Åbenrå kbst. hører under 102. retskr. (Åbenrå) m. tingsted i Åbenrå, under 69. politikr. (Åbenrå), 66. lægekr. (Åbenrå), Åbenrå-Sønderborg amtstuedistr. m. amtstue i Åbenrå, 79. skattekr. (Åbenrå), amtsskyldkr.s 1. vurderingskr. (Åbenrå amts ndr. vurderingskr.) og under a.s folketingsopstillingskr. nr. 2 (Åbenrå).

Å. hører under a.s 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 160. lægd og har sessionssted i Åbenrå.

Kommunens faste ejendomme. Rådhuset, socialkontoret, kommuneskolerne, alderdomshjemmet Grønnegården, pensionisthjemmet Bruhnshave, aldersrenteboliger, badeanstalt, Det sønderjydske Landsbibliotek, brandstat., museum, gasværket, elforsyningen, vandværk, havnekontor, revalideringsinstitutionen, stadion, børnehave, den tidl. slotsvandml., husflidshjem i Højgade, andel i sygehuset, industribygn. ved Løgumkloster vej, konfektionsfabrik, Næstmark, eksportstalde, flydedok, renovationsanstalt, landejd. Egelund i Brunde og Strågd. ved Avbæk, flere beboelsesejendomme, en del kolonihaver og jorder samt flyvepladsen i Mjøls ved Rødekro.

STØRRE ERHVERVSVIRKSOMHEDER

Handel.

A/S Aabenraa Automobilhandel, Langrode, grl. 1939 som A/S; aktiekap. 500.000 kr.; 20 funktionærer, 55 arb. Bygn. opf. 1962. Filialer i Haderslev, Sønderborg og Tønder.

A/S P. Riggelsen, Kilen, filial af hovedforretningen i Tønder, huder, skind og produktforretning en gros, talgsmelteri m.m.; 12 funktionærer, 60 arb.

A/S Christian Peter Barsøe, automobiler og slagteriprodukter en gros, grl. 1939 af C.P. Barsøe, A/S 1958; aktiekap. 850.000 kr.; 18 funktionærer, 37 arb. Filial i Roskilde.

A/S »Union« Korn og Foderstofimport, Søndergade, grl. 1905 af Matth. Nielsen, A/S 1928; aktiekap. 600.000 kr.; 10 funktionærer, 25–50 arb.

A/S »Cimbria« Tømmerhandel, Haderslevvej, grl. 1881 af J. C. Overbeck, A/S 1899; aktiekap. 520.000 kr.; 23 funktionærer, 37 arb.

A/S I. M. Jensen, Flensborgvej, automobilforretning, grl. 1929 af I. M. Jensen, A/S 1956; aktiekap. 350.000 kr.; 15 funktionærer, 46 arb.; bygn. opf. 1939.

A/S Svend Wæver, automobilforretning, grl. 1919 af Sv. Wæver; 13 funktionærer, 22 arb.; bygn. opf. 1924.

A/S Peter Jessen, Storegade, tekstilforretning, grl. 1911 af Peter Nissen Jessen, A/S 1953; aktiekap. 200.000 kr.; 32 funktionærer, 2 arb. Bygn. opf. 1923 (arkt. N. A. Jacobsen).

A/S J. P. Tops Eftf., Haderslevvej, jern- og stålforretning, grl. 1897 af konsul J. P. Top, A/S 1949; aktiekap. 800.000 kr.; 14 funktionærer, 8 lærlinge, 7 arb.; bygn. opf. 1878 m. sen. tilbygn.

A/S »Ceres« Korn- og Foderstofforretning, m. mølleri, grl. 1908 som A/S; aktiekap. 600.000 kr.; 9–10 funktionærer, 13 arb.

A/S C. Andresen, Grønnevej, jern, stål, sanitet m.m., grl. 1792, A/S 1950; aktiekap. 500.000 kr.; 18 funktionærer, 7 arb. Ny kontorbygn. (arkt. Niels A. Nielsen), Kolstrupgd.s avlsbygn. indr. til lager 1962.

A/S Alfred Paulsen, Ramsherred, landbrugsmaskiner; opret. 1954 som A/S ved sammenslutning af A/S Hans Beyer og firma Alfr. Paulsen; aktiekap. 300.000 kr.; 11 funktionærer, 16 arb.

Jensen & Larsen, Storegade 5, møbelforretning og portfabr., grl. 1925 af N. Høyberg-Larsen; 6 funktionærer, 14 arb.; bygn. fra 1885 og 1944.

A/S Aabenraa Tanklager, Ø. Havnevej, indkøbs- og lagerselsk. for olieprodukter, grl. som A/S 1965; aktiekap. 1.200.000 kr.; bygn. opf. 1960.

Teknisk Lager, Vestergade, værktøj, værktøjsmaskiner m.m., grl. 1948 af A. N. Andresen.

A/S Sønderjydsk Frøforsyning, Løgumklostervej, grl. 1920 af en kreds af landmænd og købmænd; aktiekap. 100.000 kr.; nybygn. 1965.

A/S Johs. Paulsen, Ramsherred, isenkram, støbegods, glas, grl. 1833 af konsul D. Damm, A/S 1965; bygn. fra 1837 m. talr. udvidelser.

A/S Aabenraa Kulkompagni, Mellemvej, grl. 1908 af Boy Bundesen, A/S 1920.

J. J. Voetmann, Skibbroen, trælast, bygningsartikler, savværk, grl. 1835 af Johann Jacob Voetmann; kontorbygn. fra 1938, høvleri 1943.

A/S Åbenrå Antikvitetshandel, Nørreport, grl. 1938 af Hans Jørgen Petersen, A/S 1961.

Gartnernes Salgsforening, A.m.b.A., Industrivej, grl. 1948; bygn. 1957–60.

Filialer af Jydsk Andels-Foderstofforretning (Nyhavn, opret. 1946, 43 ans., bygn. 1950), A/S Dansk Esso, A/S Dansk Shell og A/S Dansk Olie-Import, Kolding.

Industri.

Aabenraa Andels-Svineslagteri, grl. 1922; 35 funktionærer, 150 arb.; bygn. opf. 1926 m. mange tilbygn.

A/S DAPA, Dansk Paahængsvogn-Fabrik, grl. 1932 af grev K. W. Schulin som A/S; aktiekap. 250.000 kr.; 40 funktionærer, 250 arb. Filialer i Viborg, Rødekro, Flensborg.

A/S Konfektionsfabriken Kofa, Nygade, herrekonfektion; grl. 1939 af I. C. Møller, H. Kahlke og A. C. Andresen som A/S; aktiekap. 150.000 kr.; 23 funktionærer, 130 arb.

Centrum Vinduer – H. C. Kruse, Karpedam, vinduer, bygningssnedkeri, grl. 1937 af H. C. Kruse; 23 funktionærer, 110 arb.; bygn. 1961–65.

I/S Peter Petersen, Tøndervej, karosserifabr., automobilforretning, grl. 1940 af P. Petersen; 20 funktionærer, 100 arb.

Aabenraa Motorfabrik, Heinrich Callesen & Co., Kolstrup, grl. 1899 af H. Callesen; 20 funktionærer, 78 arb.

Sønderjylland Øst, mejeriandelsselskab, grl. 1963 ved samarbejde ml. 23 mejerier; af disse anvendes 1965 flg.: Tyrstrup, Øsby, Rødekro, Avnbøl og Tandslet; 20 funktionærer, 60 arb.

Aabenraa Andelsvaskeri, grl. 1947; 61 ans.; bygn. 1958–65 (arkt. Niels A. Nielsen).

Hamag Maskin- og Pumpefabrik, Lavgade, grl. 1947 af Claus Møller; 7 funktionærer, 54 arb.; bygn. fra 1947 og sen.

Marcussen & Søn, Orgelbyggeri, Storegade, grl. 1806 af Jürgen Marcussen; 9 funktionærer, 53 arb.; hovedbygn. opf. 1859. (Niels Friis. Marcussen & Søn 1806–1956. 1956).

S. P. Sørensen, Næstmark, damekonfektion, grl. 1959 af S. P. Sørensen; 49 ans.; bygn. fra 1962 (arkt. E. Nørgaard Andersen).

A/S Dansk Glødelampefabrik, Nygade, grl. 1931 som A/S; aktiekap. 150.000 kr.; 7 funktionærer, 30 arb.

Fredenshøj Teglværk, Ribevej, grl. 1904, ca. 32 ans.

A/S Aabenraa Frysehus, Østermadevej, grl. 1960 som A/S, aktiekap. 450.000 kr.; 4 funktionærer, 20 arb.; opf. 1960, udv. 1964 (arkt. A. Popp Andersen).

A/S Aabenraa Maskinfabrik & Flydedok, Mellemvej, skibsbygn. og reparation, grl. 1922 af Anders Jensen, A/S 1963; aktiekap. 230.000 kr.; 6 funktionærer, 15 arb.; bygn. 1957.

A/S Sønderjysk Elektro, Lavgade, elektromekanisk værksted, grl. 1929 af J.J.Jensen og H. G. Hansen, A/S 1964; aktiekap. 200.000 kr.; 5 funktionærer, 19 arb.; bygn. fra 1921 (arkt. Jep Fink) m. sen. tilbygn.

A/S Sønderjyllands Sækkefabrik SÆKKO, Vestvejen, grl. 1953 som A/S; 6 funktionærer, 14 arb.; bygn. 1963.

I/S Aabenraa Brødfabrik, Næstmark, grl. 1955 af Svend og Hans Povlsen; 20 arb.; bygn. fra 1963, arkt. P. Chr. Petersen.

Centralmejeriet, andelsmejeri, grl. 1948; nyopf. 1955 (arkt. Høne).

Aabenraa Margarinefabrik, Nybro, grl. 1925 af Niels Tholstrup.

Heidemanns Kaffe-Risteri, Gasværksvej, grl. 1943 af Carl Heidemann; bygn. opf. 1961.

Dansk Nellikekultur, Chr. Jacobsen & Sønner, Frydendal, gartneri, grl. 1893 af Chr. Jacobsen.

Entreprenørvirksomheder.

A/S Rudolf Brink, Flensborgvej, grusværk og skærvefabrik, entreprenørforretning, grl. 1920 af Rud. Brink, A/S 1955; 5 funktionærer, ca. 75 arb.

Peter Viereck, byggeforretning, grl. 1910 af Jørgen Viereck; 36 ans.

I/S Aage Vilhelmsen & Søn, Tækkerløkke, civilingeniører, entreprenører, grl. 1940 af Aage Vilhelmsen; 30–40 ans.

S. M. Sørensens Byggeforretning, Hjarupvej, murer- og tømrerforretning, grl. 1921 af S. M. Sørensen; 37 ans.

Sinius Rasmussen, Engvej, ingeniør og entreprenør, grl. 1952 af S. P. Rasmussen; 30–50 arb.

I/S Brødrene Jensens Byggeforretning og Betonvarefabrik, Slotsgade, grl. 1924 af Anders og Nicolaj Jensen; 29 ans.

Filial af A/S Jysk Murer- og Entreprenørforretning, Silkeborg.

Rederi.

A/S Rhederi M. Jebsen, Skibbrogade, grl. 1878 af Mich. Jebsen, A/S 1911; aktiekap. 2.603.500 kr.; ejer 4 motorskibe, bygget 1952–59 (E. Hielke. Die Reederei M. Jebsen A/G. 1953. Emma v. Hassel. Michael Jebsen. 1953).

Sønderjydsk Rederi A/S ejer 2 skibe; Aabenraa Rederi A/S har part i 2 skibe; Rederiet Opnør har ét skib.

Åbenrå (*1257 Obenroe, 1335 Opneraa, 1391 Oppenra, 1400 Openra) betyder åen (ɔ: Mølleå) ved Opnør (*1231 Opnør), navn på en landsby, der har ligget på bakken. Opnør betyder snarest ’åben strandbred’.

Historie. Sandsynligheden taler for, at der i meget tidl. middelalder er opstået en handelsplads ved fjordens inderste vig. Beboerne har haft fiskeri og handel som hovednæringsveje. Bebyggelsen har ligget langs strandkanten og langs med mølleåen. Den kaldes Opnørå, sen. Opneraa el. Åbenrå. Opnør var navnet på den landsby, der lå oppe på bakketoppen bag strandkanten, og hvis marker lå v., n. og ø.f. bakken. Landsbyen Opnør har sikkert haft sin kirke liggende øverst oppe på bakketoppen.

Hvornår handelspladsen er blevet kbst., lader sig ikke nøje tidsfæste, men mul. er det sket i slutn. af 1100t. Hertug Valdemar, den sen. Vald. Sejr, har sandsynligvis givet byen dens første privilegier og også taget initiativet til opførelsen af en borg, der må have ligget på det sted, hvor nuv. Vestergade munder ud i Nybro. I tilslutning til borgen lå stadsgraven et stykke oppe ad bakken, medens bysamfundet mod s. beskyttedes af de udstrakte enge, der ofte oversvømmedes s. 847 af fjordvandet. Byens ældste kirke, indv. til Skt. Knud, lå i Skibbrogade, og der er grund til at tro, at man til det ældste bysamfund ligeledes skal henføre de 3 gilder: Skt. Knuds gilde, Skt. Nicolai gilde og Skt. Nicolai hvirving. Byen havde en blomstringsperiode i første halvdel af 1200t., og dens hovedstrøg lå langs med nuv. Søndergade samt Søndertorv og Storetorv.

Under de stridigheder, der opstod ml. Erik Plovpenning og hertug Abel efter Vald. Sejrs død, blev Å. 1247 indtaget af Abels tropper og afbrændt. Ved sa. lejlighed ødelagdes kirken på bakketoppen og landsbyen Opnør. Dette medførte, at landsbyens gl. territorium på bakketoppen indlemmedes i købstadens område, og borgerne opførte til erstatning for den afbrændte Skt. Knuds kirke en ny stenkirke, indv. til Skt. Nicolai, på den gl. landsbykirkes grund. Samtidig er byen blevet genopbygget, men om dens videre skæbne i årene o. år 1300 vides så godt som intet.

1/5 1335 udstedte hertug Valdemar på Sønderborg slot Å. stadsret, et omfangsrigt dokument indeholdende 53 §§, skrevet på latin. Dokumentet havde regler om byfred og tilstod borgerne meget betydelige græsningsarealer, der strakte sig fra Hostrupskov, Stubbækskov og Årupskov i s., ud til den gl. landsby Hessel mod v. og mod n. til Nørreskoven og ind på Løjt land, altså områder, der bl.a. havde tilhørt den nu forsv. landsby Opnør. Stadsretten af 1335 var det retslige fundament for byens lov gennem hele middelalderen. Der foreligger en plattysk udgave af stadsretten fra 1. halvdel af 1400t., et vidnesbyrd om en stærk ty. indflydelse i bysamfundet. 1435 bekræftede hertug Adolf af Slesvig byens privilegier, og 21/12 og 30/12 1473 udstedte Chr. I nye bekræftelsesbreve. 18/8 1480 afsagde Chr. I en dom, hvori kongen stadfæstede byens gl. græsningsrettigheder, der var blevet bestridt af Claus v. Ahlefeldt til Søgård, og 10/9 1490 gentog kong Hans sin faders bekræftelse. 1514 bekræftede Chr. II byens privilegier og føjede til, at hvis der blev rejst sag mod en borger el. en borgers landbo ved herredstinget, kunne han udskyde sin sag, til kongen kom til landet.

Indtil 1375 hørte Å. m. korte afbrydelser under de sønderjy. hertuger af Abels slægt, men da slægten uddøde 1375, kom byen ind under de holstenske grever, og høvedsmanden på Å. slot overgav dette til holstenerne. I slutn. af dronn. Margrethes tid vendte byen tilbage under kronen. Det gl. slot blev nedrevet, og dronn. påbegyndte opførelsen af et nyt slot ude i engene sv.f. byen, det nuv. Brundlund slot m. tilh. slotsmølle. Med tiden henlagdes betydelige arealer under slottets ladegård. Under Erik af Pommerns kamp for Sønderjylland gik en lybsk hærafd. 1429 i land ved Å., og byen og slottet blev indtaget og plyndret. 1435 anerkendtes hertug Adolf som herre, og først fra 1460 var den da. konge atter herre over området. Ved de flg. delinger tilfaldt byen kongens del af Sønderjylland. Under kampene ml. Fr. I og Chr. II blev byen 1523 erobret af hertug Frederiks tropper og på ny udplyndret. Dog haves ingen pålidelige oplysninger om skadens omfang.

Om byens indre liv i middelalderen vides meget lidt. Dens indbyggerantal angives 1509 til ca. 600. Der blev dyrket en del humle i byen, og denne var desuden bekendt for sit rugbrød. Hovednæringsvejene har sikkert været fiskeri og søfart. I byens segl, der kendes fra 1421, svømmer 3 makrel. Borgerne har utvivlsomt drevet handel på de nærmeste byer på Østersøkysten, og man har ligeledes deltaget i handelen på Skånemarkedet. Det er sandsynligt, at en del fremmede købmandsfolk har opholdt sig i længere tid i byen. Også håndværket har spillet en vis rolle. Pottemagererhvervet og teglbrænding var vigtige næringsgrene. Der haves kun kendskab til ét middelald. lav, nemlig skomagernes, hvis skrå er dat. 16/5 1496, men der kan have eksisteret andre lav. Byens vigtigste kirkelige institution var Skt. Nikolai kirke på bakketoppen. De gejstlige, der besørgede gudstjenesten, kaldtes marianerne. De var organiseret i et særl. gilde, kaldet Kalente. Dets bygn. lå på det nuv. rådhus’ grund. Ved siden af hovedkirken fandtes s.f. byen et mindre Skt. Andreaskapel og på Jørgensgård et spedalskhedshospital. Andreaskapellet forsvandt o. 1530. Overgangen til den lutherske tro synes at være foregået uden større episoder.

Blandt de nordslesvigske købstæder var Å. ved overgangen til den nyere tid den mindste og den fattigste. Plyndringen 1523 havde forarmet borgersamfundet, og et stort genopbygningsarbejde forestod. 1527 og 1533 bekræftedes byens privilegier, og 1530 flyttedes det tidl. årsmarked ved Rise til Å., ligesom byen 1533 fik udvidet torveret. Ved delingen 1544 tilfaldt Å. den gottorpske del, og i de flg. århundreder styredes byen fra det hertugelige kancelli på Gottorp slot.

Slutningen af 1500t. må nærmest betegnes som en stagnationsperiode. Det gl. fjordfiskeri var i aftagende, og også skibsfarten havde vanskelige kår. 1576 hærgedes byen af en kraftig brand. Under borgm. Claus Esmarchs styre 1608–10 foretoges en udbygning af den gl. skibsbro. 1610 udbrød en ny storbrand, der lagde kirken, rådhuset og ca. 150 borgerhuse øde. Kun s. 848 ca. 30 huse i byens nordl. udkant blev reddet. Fra nær og fjern søgte man m. milde gaver at komme byen til hjælp, og genopbygningsarbejdet kom i gang. 1618 fik byen i Jens Hansen en dygtig borgm., der stod i spidsen for bystyret, indtil han afskedigedes 1632. Under hans energiske ledelse blæstes der nyt liv i handel og søfart, og han opnåede tilladelse til, at byen måtte afholde endnu et årsmarked. Under hans styre indtrådte imidlertid nye prøvelser. 1627–29 var byen besat af fjendtlige tropper, og borgerne måtte udrede betydelige beløb til troppernes ophold. I krigens kølvand fulgte 1629 en alvorlig pestepidemi. Byen arbejdede sig imidlertid på ny op, og der optoges handel og sejlads på Gotland. Der fandt ligeledes en ny fordeling af bymarken sted. Befolkningstallet var i disse år stigende og nåede 1640 ca. 1750 pers.

Et nyt tilbageslag indtrådte under Torstensonkrigen 1644–45, da fremmede krigsfolk på ny hjemsøgte byen, og nye epidemier hærgede. Tabene i denne krig var dog intet at regne i sammenligning m. de prøvelser, som byen måtte gennemgå under Svenskekrigene 1657–60. Da freden endelig var indtrådt, opgjordes de direkte krigsskader til 22.000 rdl. 70 huse lå øde hen, og i 70 andre huse var beboerne helt forarmede.

Fra 1660 indtraf en lang fredsperiode, og byen kom langsomt til kræfter. På Brundlund slot residerede den hertugelige amtmand, der havde en betydelig indflydelse på bystyret. I dette skete efter 1660 visse omdannelser. Det gl. byting forsvandt og erstattedes af rådhusretten (borgm. og rådmænd), og denne domstol fik udvidede beføjelser. Endv. ophævedes det hidtidige firemandsudvalg og erstattedes af et deputeretkollegium på 8 medl., sammensat af de største skatteydere. 1676–79 og 1684–89 fordrev kgl. tropper den hertugelige administration, men 1689–1713 genoprettede hertugen på Gottorp sit styre. Embedssproget og herunder kirkesproget var tysk, men hovedparten af borgerne havde da. som talesprog. Selv om byen ved flere lejligheder på ny blev ramt af alvorlige brande, forskånedes man dog for de helt store brandkatastrofer, og næringslivet blomstrede på ny op. Fra 1666 havde man tilladelse til at afholde 3 årsmarkeder à 3 dages varighed. Samtlige markeder var kvæg- og hestemarkeder og et enkelt desuden krammarked. Desuden havde man en ugentlig torvedag. Der måtte til stadighed føres et energisk forsvar for byens handelsrettigheder, idet de omkringboende bønder søgte at tilrive sig en del af handelen, navnlig m. fremmede købmænd. Byens vigtigste næringsvej var i denne periode skibsfart, og borgerne var kendt som dygtige skippere, der både sejlede til fjerne Østersøhavne og til Ishavskysten. Desuden opstod der i slutn. af 1600t. et ret betydningsfuldt skibsbyggeri i byen. Under den store nordiske krig havde byens skippere fordel af at kunne sejle under det neutrale, gottorpske flag, men m. kongens besættelse af Slesvig 1713 hørte denne højkonjunktur brat op. Krigsårene 1713–21 medførte mange skibstab og hårde skatteudskrivninger, og tiderne blev atter fattige. 1713 måtte byen gennem adsk. måneder underholde ca. 700 sv. krigsfanger. 3/9 1721 aflagde byen hyldested til sin nye landsherre.

I de nærmeste år efter 1721 kom byens næringsliv atter til kræfter, og navnlig blomstrede skibsfarten op. 1735 udtaltes det, at byens befolkning hovedsagelig bestod af skippere og søfarende. 1748 var der ikke mindre end 115 skibe hjemmehørende i Å., og byens befolkning var steget til 2701 pers. Bebyggelsen bevægede sig mod n. langs med Ramsherred. Omkr. midten af årh. skiftede konjunkturerne, og navnlig fik det betydning, at Sverige og England begunstigede egen skibsfart, og den tidl. så lønnende søtransport af tømmer fra Østersøhavnene og fra sv. havne til England ophørte. Der indtrådte nu en udpræget stilstand i byens vækst, der varede indtil ca. 1820. Krigen 1807–14 kunne ikke undgå at påvirke livet i en søfartsby som Å., og 1812 havde byen kun 20 skibe i søen. Befolkningstallet opgjordes 1801 til 2834.

Da den store landbrugskrise var overstået i løbet af 1820’rne, fik søfartsbyen på ny en chance, og driftige borgere forstod at udnytte situationen. 1847 var der indregistreret 47 skibe i Å., og den gunstige udvikling fortsatte efter treårskrigen. 1862 nåede man 62 skibe. Mange af disse skibe var bygget i Å. Allr. o. 1830 byggede Jacob Paulsen 2–3 skibe årl. 1832 grundlagdes Andersens værft, og i 1840’rne sysselsatte disse værfter alene ca. 200 mand. Nye skibsværfter kom til i denne periode, nemlig Michelsens, Reimers og Rabens. Det største af dem alle var dog C. H. Bruhns skibsværft på Kalvø i Genner bugt. Forlængst havde skipperne i Å. underlagt sig Middelhavet. Rejserne gik nu til endnu fjernere himmelstrøg, og man kunne møde skibe fra Å. både i Sydamerika og på Kinakysten. Flere af de hjemvendte kaptajner havde tjent sig formuer, og disse anbragtes bl.a. i ejendomme på Løjt land.

Ved siden af skibsbygning og søfart spillede handel efterhånden en betydelig rolle. Over havnen indførtes jern og tømmer, der afsattes i baglandet, ligesom stenkul og salt. En vigtig udførselsartikel var teglsten fra de mange teglbænderier ved el. i nærheden af fjorden. Af større handelsvirksomheder, grundlagt i 1. halvdel af 1800t. kan nævnes I. A. Schmidt og I. I. Voetmann. Også mindre industrivirksomheder voksede frem. Fra gl. tid havde der eksisteret en s. 849 gryn- og grutmølle og en glanslinnedfabr. Sen. opstod sukkerkogerier, tobaksfabrikker og et kalkbrænderi. 1806 grundlagdes Marcussens orgelfabr., der hurtigt skabte sig et kendt navn. 1819 oprettedes en sparekasse i byen.

1825 fik byen sin 1. avis, idet H. Kopperholdt grundlagde Allgemeines Wochenblatt. Han havde liberale ideer og støttede Uwe Jens Lornsen, da denne optrådte m. sit bekendte skrift 1830. Ved siden af den liberale slesvig-holstenisme fandtes også en mere konservativt orienteret slesvig-holstensk bevægelse, der med tiden sluttede sig nært til hertugen af Augustenborg. Borgm. Schow og provst Rehhof var repræsentanter for denne fløj. Byens stænderdeputeret i 1840’rne var adv. Th. Gülich fra Slesvig, der ved sin aggressive, slesvig-holstenske optræden i stændersalen kaldte P. Hiort Lorenzen frem. 12/7 1843 afholdtes i Hundeklemmen ved Å. en stor slesvig-holstensk folkefest, der havde samlet deltagere fra nær og fjern. Ved denne lejlighed præsenteredes for 1. gang den slesvig-holstenske fane. Stævnet må ses som et svar på det store Skamlingsbankemøde. Som modvægt mod borgerskabets udprægede slesvig-holstenske sympatier søgte urmager Fred. Fischer fra 1839 gennem det af ham grundlagte ugeblad, som han til at begynde med blev tvunget til at udgive på ty., men fra 1841 på da., at organisere et da. parti. Det var en vanskelig opgave, og tilslutningen kom til at begynde med udelukkende s. 850 fra den jævnere del af befolkningen. Sen. sluttede mere fremtrædende borgere op omkr. Fischer, fx. farver M. Bahnsen og dr. Grauer.

Da oprøret brød ud 1848, sluttede hele embedsstanden og en ikke ringe del af det højere borgerskab sig til oprørsbevægelsen. Danskheden brød imidlertid nu afgørende igennem, og man opret. 11/12 1848 Frederiksklubben, der blev det da. samlingspunkt. Da sv. tropper havde besat den nordl. del af Slesvig, blev det mul. for regeringskommissionen af afsætte de slesvigholstensk sindede embedsmænd, og disse erstattedes m. loyale embedsmænd og repræsentanter for byens da. borgerskab. Fischer kunne genoprette sin avis, som nu udkom under navnet Freja. 1/1 1861 lagdes Slotsgade, der tidl. havde hørt under amtsjurisdiktionen, ind under byen.

1864 afsattes de dansksindede embedsmænd, og ty. blev på ny både forvaltnings- og kirkesprog i byen. 1900 stiftedes en da. frimenighed, som 1904 tog egen kirkebygning (Skt. Jørgens kirke) i brug. Ved rigsdagsvalget 1867 afgaves der 516 da. og 471 ty. stemmer, men i de flg. år gik det da. stemmetal tilbage, og tyskerne erobrede flertallet. Ved rigsdagsvalget 1912 fik danskerne 456 og tyskerne 782 stemmer.

Byen havde 1867 6155 indbyggere, men i den flg. periode sank det, og indbyggertallet var 1890 helt nede på 5361. Da sejlskibene måtte vige for dampskibene, var byens storhedstid som søfartsby til ende. Man forsøgte at oprette nye dampskibsrederier, som fx. Michael Jebsens rederi, men det blev kun til få skibe. De gl. skibsværfter, der havde bygget træskibe, måtte et efter et indstille virksomheden, og 1878 byggedes det sidste træskib i Å. At tage konkurrencen op med jernskibsværfterne i Flensborg kunne der ikke være tale om. Å. havde dog stadig en vis betydning som ind- og udførselshavn for visse grovvarer som kul, jern og tømmer samt teglværksprodukter og korn. I 1890’erne oprettedes desuden karantænestalde i Å. for det malkekvæg, der søværts indførtes fra Danmark.

Byens forb. m. omverdenen havde hidtil hovedsagelig gået ad søvejen, idet landevejsforbindelserne over de stejle bakker mod n. og v. og gennem de ofte oversvømmede engarealer mod s. ofte var vanskelig. I årene efter 1864 byggedes nye veje mod n. og s., og 1868 åbnedes jernbaneforb. til Rødekro på længdebanen Flensborg-Vamdrup. Åbenrå blev desuden udgangspunkt for to amtsbanelinier, nemlig en bane via Løjtland til Løgumkloster (åbnet 1901) og en anden bane via Varnæs og Bovrup til Gråsten (åbnet 1898). Desuden etableredes faste dampskibsruter på fjorden og til Als og Sønderborg. Udbygningen af disse moderne trafiklinier skabte øget kontakt ml. byen og oplandet, og selv om disse ruter også øgede nabobyernes mul. for konkurrence, udviklede Å. sig dog som oplandskøbstad af en vis betydning. En række nye handelshuse grundlagdes, såsom Hans Ries’ korn- og foderstofforretning, tømmerhandelen Cimbria, firmaet Holger Fink og Co., Ceres og Peter Jessens manufakturforretning. 1872 oprettedes den nordslesvigske folkebank, og 1906 grundlagdes endnu en sparekasse. Af andre kendte virksomheder, som grundlagdes i denne periode, kan nævnes Callesens maskinfabr. og Chr. Jacobsens nellikegartneri på Lindbjerg samt J. P. Junggreens tobaksfabr. 1901 indlemmedes landsbyen Kolstrup med ca. 600 indb. i byen.

I nationalitetskampen efter 1864 kom Å. til at spille en betydningsfuld rolle. Den da. bevægelse, som Fred. Fischer havde kaldt til live, videreførtes af farver Bahnsen, tobaksfabr. Junggreen, Jacob Michelsen m.fl. 1880 stiftedes sprogforeningen af bl.a. J. P. Junggreen, og denne forening har altid haft sit hovedsæde i Å. 1901 erhvervede foreningen restauranten Schweiz, som ombyggedes 1910 og omdøbtes til Folkehjem. 1893 nedsatte H. P. Hanssen sig i Å., hvor han erhvervede det af bogtrykker H. Matzen grundlagte blad Hejmdal. H. P. Hanssens centrale placering i det nationale arbejde i årene op mod 1920 medførte, at der ofte afholdtes betydningsfulde nationalpolitiske drøftelser i Å. 1902 og 1903 afholdt de tre store nationale foreninger deres årsmøde i Å., og i nov. 1918 sammenkaldte H. P. Hanssen vælgerforeningens tilsynsråd til det vel nok vigtigste nationalpolitiske møde under fremmedherredømmet, hvor fremtidens grænsepolitik fastlagdes i den s.k. Å.-resolution. I tilslutning til disse drøftelser afholdtes et stort, off. møde i haven foran Folkehjem. Ved folkeafstemningen 10/2 1920 blev der i Å. afgivet 2224 da. og 2725 ty. stemmer, heraf var 445 kommet tilrejsende fra Danmark og 899 fra Tyskland.

Den befolkningsforøgelse, der langsomt satte ind i løbet af 1890’erne, tog til efter århundredskiftet, og ved genforeningen havde byen ca. 8000 indbyggere. Efter 1920 er byen ved tilvandring vokset yderligere, og den tæller i dag ca. 15.000 indbyggere. Nye kvarterer er skudt op både mod n., v. og s., og gade- og vejnettet har stadig måttet udvides. Amtsbanerne er blevet nedlagt, og moderne veje er blevet anlagt. Gennem byen går den stærkt trafikerede hovedvej 10. Å er desuden centrum for et vidt forgrenet rutebilnet. En række nye virksomheder grundlagdes s. 851 straks efter 1920, bl.a. Sønderjysk Kompagni, Sønderjydsk Frøforsyning, Aabenraa Margarinefabr. og andelssvineslagteriet. 1924 åbnedes driften på Sønderjyllands Højspændingsværk, der anlagdes nede ved havnen. Denne er blevet stærkt udbygget, og trafikken på havnen er i stigning.

En række danske kulturinstitutioner er blevet opret. efter 1920. Den ty. realskole, der var blevet opret. 1906, omdannedes til en højere da. almenskole under navnet Å. statsskole. Indtil 1925 havde den en tysksproget afd. 1921 stiftedes landsbiblioteket, og 1933 åbnedes landsarkivet. 1923 opførtes en teaterbygn., og museet, der var grl. 1901, kunne 1937 rykke ind i en nybygning. En ny, stor teater- og forsamlingsbygning åbnedes 1956 under navnet Sønderjyllandshallen.

Det ty. mindretal i Nordslesvig har efter 1920 i vid udstrækning benyttet Å. som udgangspunkt for sit arbejde. En ty. privatskole oprettedes allr. 1920, og 1932 kunne man åbne et ty. gymnasium. Dette lukkedes efter 1945, men blev genopret. 1964. 1929 foretoges en sammenlægning af mindretallets blade i landsdelen, og man grundlagde i Å. Nordschleswigsche Zeitung, der fik eget bladhus. Dette blev sprængt i luften aug. 1945 af ukendte mænd. Et nyt bladhus for Der Nordschleswiger er 1966 opf. på Skibbroen. Da den nazistiske bevægelse sejrede inden for mindretallets rækker, fik flere af dens organisationer deres hovedsæde i Å., og her åbnedes ligeledes et ty. konsulat.

Den tidl. stærke tyskhed i bysamfundet har efter 1920 været på retur. Ved det vigtige folketingsvalg 1939 blev der afgivet 4127 stemmer på de da. partier og 1509 stemmer på det slesvigske partis kandidat. Ved folketingsvalget 1960 var stemmetallene henh. 6652 og 1045. 1920–46 var kbmd. Holger Fink borgmester. Ved byrådsvalget 1946 erobrede Socialdemokratiet flertallet, og man udpegede rektor Georg Buchreitz til borgmester. 1950 gik flertallet atter tabt, og de borgerlige grupper har kunnet udpege borgmester. 1950–58 var direktør Jens Aagaard Gjelstrup borgm., og han efterfulgtes af kbmd. Erik Jessen. I det siddende byråd, der har 17 medl., besætter det ty. mindretal 2 pladser. Der udkommer i dag ikke selvstændige da. aviser i Å. Siden 1956 udkommer H. P. Hanssens blad Hejmdal i samarbejde m. Dannevirke i Haderslev.

Brundlund ladegård. Ladegårdsbygningerne var opr. placeret på selve slotsholmen, men blev i slutn. af 1500t. flyttet mod v. til det nuv. kryds ml. Hjelm Allé og Vestvejen. 1544 var dens udsæd 9–10 ørter rug, høbjærgningen var 174 læs, og der regnedes med 1/2 læst smør af kobesætningen. O. 1600 var udsæden ca. 40 ørter, høbjærgningen 800 læs, og i skoven kunne fedes 600 oldensvin. 1641 var dens areal 1752 1/2 toftroder. Mange af navnene på ladegårdens kobler genfindes i nye gadenavne fx. Rugkobbel, Stegholt, Møllemærsk og Sønderskov. Ladegårdsdriften nedlagdes 1632 samtidig med avlingshoveriets afløsning i Åbenrå a., og jorderne bortforpagtedes til borgere i Åbenrå. 1722–31 var Brundlund og Jørgensgård bortforpagtet til husfoged Heinrich v. Günderoth. 1731 bortforpagtedes Brundlund ladegd. parcelvis til borgere i Åbenrå og bønder i Nybøl og Mjøls. Den sidste af laderne nedbrødes 1753. 1780 begyndte rådmand, tobaksfabr. Cornelius Cornelsen dyrkning af tobak i Gammeldam, Kramersknæk og Erholm. 1786 fik han disse arealer i arveforpagtning, men måtte efter konkurs afstå dem til kbmd. Andreas Andresen. 1789 solgtes ladegårdsjorderne parcelvis ved off. auktion.

Jørgensgård, opr. spedalskhedshospital m. fæstegods i Kolstrup, Rise Hjarup, Løjt Kirkeby, Lindsnakke, Hjordkær, Smedager, Hostrup, Rinkenæs og Terkelsbøl; endv. noget jord ved selve hospitalet. Det sækulariseredes på reformationstiden og blev 1546 »forlenet« på livstid til en tidl. kgl. hoftjener Hans ter Stegen, også kaldet Sorte Hans, efter hvis død hertugen til 1591 selv drev den lille ladegård m. et areal på 770 toftroder og m. udsæd på 6–7 ørter rug og 14–16 ørter havre. 1591 bortforpagtedes gden til den tidl. forv. på Løgumkloster ladegård Claus Højer, der imidlertid 1597 opgav forpagtningen. 1592–93 ombyggedes gdens gl. kapel til beboelse, men blev nedbrudt allr. ca. 1600. 1597 bortforpagtedes ladegårdsjorderne til Åbenråborgere, og samtidig afløstes avlingshoveriet. Sen. bortforpagtedes jorderne sa. m. Brundlunds (se ovf.).

Det på Jørgensgårds grund beliggende teglværk ved Lindsnakke fik provst, dr. theol. Christian Gottlob Koch 1705 i arveforpagtning; efter hans død 1736 gik forpagtningen over til enken og sønnen Christopher Trogillus Koch, hvis arvinger solgte det til Hans Lautrup på Laksmølle (nævnt 1791); 1825 har kbmd. Andreas Gydesen det.

Kolstrupgård, en opr. fæstegård under Kolstrup fogderi, som ved sammenstykning i 1800t. fik et areal på ca. 104 ha. Indtil 1824 var den i en slægt Thomsens besiddelse, men købtes da s. 852 af skibskapt. i Kbh. Willads Boysen, der 1833 afhændede den til Heinrich Daniel Anton Rissom; 1834 videresolgtes den til Jürgen Clausen, derefter 1856 sønnen Hans Jürgen Clausen, 1899 svigersønnen Otto Gustav Raben på Ligd.; 1918 blev Momme Gottlieb Andresen ejer, 1919 Ernst Westphal, 1920 Johs. Jensen, efter hvis konkurs 1928 den overtoges af Erik Tønnesen. 1934 købtes den m. 104 ha for 295.000 kr. af eksportør Carl Parelius, som 1960 solgte den m. 56 ha til Åbenrå kbst. for 1.300.000 kr.; dens jorder er delvis udstykket til industrigrunde.

Slotsvandmøllen, fredet i kl. B, ligger idyllisk ca. 75 m n.f. Brundlund, hvor Slotsgade svinger over åen. Selve møllehuset er en mærkelig, karakterfuld, næsten kvadratisk bygn. (ca. 7 × 8m) m. højt, stærkt udragende tag og må vistnok opfattes som den nedre del af et forværk til slottet, et tårn, lagt ved åen til flankeforsvar af tilkørselen fra byen. Over en grund af store granitkvadre, der navnlig går højt op på n.siden, er bygn. opført af røde munkesten i ret svært (ca. 60–85 cm) krydsskifte-murværk; ø.- og n.murens øvre dele er dog, ligesom den høje s.gavl, ommuret m. gule, mindre sten. I s. og v. står munkestensmuren derimod i to stokv.s højde, men terrænet er nu betydeligt hævet, således at stuegulvet ligger fire trin under niveau; muren fortsætter dog yderligere 1 1/2 m ned. Den gl. indgang på s.siden i en dyb, fladbuet niche under en dobbeltbueblinding er bev., ligesom tre skråtstillede skydeskår m. bomhuller, det ene i sø.hjørnet (m. smigede sider), de to i nv.muren, rettet mod byen (retkantede).

Opførelsen kan mul. dateres til 1530’rne el. lidt sen.; det er et spørgsmål, om ikke der allr. fra beg. har været indr. en vandmølle i tårnet – en sådan fandtes i hvert fald 1595, da en brand ødelagde dets øvre del. Mølleværket optager en meget væsentlig del af bygn., og fem svære egestolper m. en profileret knægt af senmiddelald. karakter bærer kværnbroen, en åben konstruktion af sa. type som på Kaleko mølle (Diernæs so., V. 724); de nuv. kværne er vist fra 1826. Allr. 1709 fandtes på møllens ø.side en da forfalden bindingsværks tilbygning til beboelse; den nuv., grundmurede er dog yngre og er i forrige årh.s slutn. blevet udvidet m. et maskinhus. Efter at Åbenrå kom. havde erhvervet Slotsvandmøllen, der ikke havde været i drift siden årh.s beg., blev den forfaldne bygn. 1952 underkastet en gennemgribende restaurering ved arkt. Rolf Graae. Herved blev tagværket delvis fornyet, façadepudsen afhugget, beboelsen moderniseret og maskinhusets flade paptag erstattet m. et tegltag i flugt m. møllens store tagflade. Det store underfaldshjul, et af landets få laphjul, blev samtidig fornyet; en rekonstruktion af mølledammen er planlagt som led i omdannelsen af de store enge til bypark.

Nymølle ligger meget naturskønt ml. skovklædte bakker. Hovedbygningen er en kraftfuld og sikkert behersket, ret dyb, grundmuret, seksfags bygn. på høj, tjæret grund, opf. 1847 af agent Jørgen Bruhn. Indgangen er fra n. ad en høj støbejernstrappe, mod s. er en af kvaderpilastre indfattet, tofags frontispice, der i ny tid dog er stærkt skæmmet ved en hensynsløs ombygning. Bygn., der har halvvalme, står gulkalket m. hvide hjørnepilastre; i v.gavlen er indsat en morsom gl. indskriftstavle fra 1766 (»Wenn Neid und Hass brennen könnte wie Feuer / so wäre das Holz nicht so teuer / Hinrich Heysel – Jürgen Bruhn / Soli deo Gloria«) samt en tavle til minde om, at prins Albrecht af Prøjsen og Fr. Karl v. Moltke havde kvarter her i sommeren 1864. – Møllehuset er et anseligt, nu forfaldent bygningsværk af magtfuld arkitektonisk virkning, med cordongesims, hovedgesims m. sparrekopper, halvvalme og kvaderfuget portalparti. Bygn., der står gulkalket m. røde enkeltheder, er opf. 1855 ved bygm. Peder Gramm. I mølledammen drives nu dambrug.

Foruden landsbyen Opnør, som har givet navn til købstaden, fandtes der 2 landsbyer inden for byens sognegrænser. Ude mod v., lige ø.f. Årslev og Gallehus lå byen Hessel (* 1231 Hæslæ), der nævnes i ValdJb., idet kongen her og i Årslev havde 6 1/2 mark guld. I Slesvig-biskoppens Jb. fra 1462 oplyses det, at »nærved Åbenrå plejede biskoppen at have en gd. til beboelse, som kaldes Hessel, og er der skov og 1 eng, som udlejes for 1 mk. I byen Hessel har hr. biskoppen 2 gde. De er bragt i uorden af dem fra slottet, som med magt uden forskel dyrker øde landsbyer og omkringliggende (skov)jorder til deres egen jord«. Der var 2 huse og 3 ottinger jord, efter hvad der blev sagt. Af en sen. tilføjelse fremgår det, at en undersøgelse har vist, at 10 forsk. mænd dyrkede biskoppens jord i Hessel, men hverken gav tiende el. lejeafgift. Det oplyses nu, at det var 2 1/2 otting, biskoppen havde her. 1 otting lå til Hesselgd. Jeppe Boddissen i Rise »forsikrede, at da byen var bebygget og beboet, boede hans fader der, men efter at den på krigenes tid var blevet ødelagt og øde, flyttede hans fader til Kolstrup«. Hessel er altså blevet ødelagt under krigene i de første årtier af 1400t. Sen. var Hesselmark en del af Brundlund ladegårds marker, og to af dens kobler lå her. Byens borgere har dog uden tvivl haft jordstykker s. 853 til dyrkning, og 1544 nævnes bl. Åbenrå a.s indtægter 14 tdr. og 1 skp. smør af a. og af Åbenrå for Hesselmark. På Mejers kort 1641 ses n.f. Hesselmark »Svabsted indmark«.

I Åbenrå a.s Jb. 1535 er opført 4 gde i Kolstrup samt 1 toft. Et skatteregister fra Åbenrå a. 1539 nævner desuden 3 fæstebønder i Kolstrup under Skt. Jørgensgd. i Åbenrå. Af Åbenrå a.s Jb. 1609 fremgår det, at provsten har 1/2 otting på Kolstrup mark. I øvrigt var der 6 gde under amtet m. i alt 9 ottinger. 2 af disse gde på i alt 9 ottinger var, oplyses det, efter besiddernes død overgivet til folkene i Åbenrå for 100 dlr. i årl. leje. Dette var sket 1608. De kom sen. under Brundlund ladegård, mens byen 1636 fik forpagtningen af Jørgensgd. som erstatning. På Mejers kort er der da også kun opført 4 gde m. 10 ottinger foruden provstens 1/2 otting. Der var 4 toftetjenere. Provsten havde desuden et kåd ved sin jord på Kilegårde, der også hørte til Kolstrup.

I Slesvig-biskoppens Jb. 1462 er der opført 1 gd. i Kolstrup på 4 1/2 otting. Efter reformationen kom den under Svabsted a., og den er i a.s Jb. 1609 anført m. sa. ottingstal som i 1462. Den var i øvrigt under hertug Adolf blevet lagt øde og blev derefter brugt under slottets ladegd. 1619 kom den dog atter under Svabsted amt. 1702 blev den og de øvr. svabstedske ejendomme under Kolstrup-fogderiet indlemmet i Åbenrå a. og Rise hrd. De havde indtil da haft deres eget ting. Dette var – i hvert fald i sen. tid – fælles for de svabstedske undersåtter under Kolstrup og Nybøl fogderier. Tingbogen herfra er bevaret 1660–83 i det slesvig-holstenske landsarkiv.

O. 1825 var der i Kolstrup 1 helgd., 1 syvottendedelsgd. og 1 trekvartgd. samt 7 kåd m. jord, 5 uden. Kolstrup var ansat til 318 skattetdr., Lindsnakke til 18 og Jørgensgd. til 12. Udsæden var 10 tdr. hvede, 26 tdr. rug, 74 tdr. havre, 34 tdr. byg og 7 tdr. boghvede, kreaturholdet: 81 malkekøer, 47 ungkreaturer, 34 heste, 50 får, 16 svin og 47 bistader.

1778 oplyses det, at »fogderiet Kolstrup begynder ved den røde pæl eller bom, som udgør skellet ml. by og amt«.

Foruden Strågård hørte i ældre tid også Avbæk under Åbenrå sogn.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1867: 516 da., 471 ty.; 1886: 225 da., 432 ty.; 1912: 456 da., s. 854 782 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 2224 da., 2725 ty. (tilrejsende 445 da., 899 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 1138 da., 986 ty., 516 S.; 11/4 1924: 1376 da., 997 ty., 1025 S.; 2/12 1926: 1229 da., 1092 ty., 1356 S.; 24/4 1929: 1302 da., 998 ty., 1454 S.; 16/11 1932: 1388 da., 972 ty., 1756 S.; 22/10 1935: 1514 da., 1236 ty., 2021 S.; 3/4 1939: 4127 da., 1509 ty.; 28/10 1947: 5084 da., 827 ty.; 5/9 1950: 5228 da., 797 ty.; 22/9 1953: 5806 da., 1114 ty.; 14/5 1957: 6126 da., 1049 ty.; 15/11 1960: 6652 da., 1045 ty.; 22/9 1964: 7174 da., 1040 ty.

Af forsv. landsbyer på Å. købstadsgrund kan foruden ovenn. Opnør (hvis navn indgår i Åbenrå) nævnes Hessel (*1231 Hæslæ) i den vestl. del af byen, Kolstrup (1335 Kolsthorp), nu en del af Å., og Øbening (1609 Gammelobeimigh, 1641 Altobening) sv.f. Å.

I den af hertug Valdemar 1335 stadfæstede stadsret bestemtes § 6, at rådmændene skulle opkræve »mynt penningh«, hvoraf de skulle give 8 mark (»og ikke mere«) til fogeden. Det har tidligere (formentlig urigtigt) været fortolket, som om der har været møntsmedje der i byen under et vist tilsyn af bystyret. De nævnte møntpenge har snarest været en ældre, staden pålagt afgift, svarende til Valdemarstidens plovpenge, som opkrævedes til møntens stabilisering (Nord.Num.Årsskr. 1965.).

Ved rensning af en grøft ved vejen til Jørgensgård fandtes 1817 skårene af en lerpotte m. 95 mønter: franske tournoser, engelske sterlinge og nordty. hulpenninge, øjensynlig fra første halvdel af 1300t.

Skove: Betydelige skove, der tilh. staten, således en overvejende del (153 ha) af Jørgensgård skov, i alt 173 ha, Nørreskov, 83 ha, Langbjerg, 22 ha, Vestmark m.fl. (Nr. Hesselmark, Møllekær og Hjelm), 137 ha, Sdr. Hesselmark, 69 ha, Sønderskov, 80 ha, og en mindre del (11 ha) af Årup skov (i alt 285 ha). Skovene administreres under Åbenrå skovdistr., som foruden de nævnte skove omfatter en mængde større og mindre skove og plantager i nabosognene, nemlig i Ø. Løgum so. Lerskov plantage, 142 ha, og Rugbjerg plantage, 165 ha, i Løjt so. en mindre del (20 ha) af Jørgensgård skov, i Rise so. Rise skov, 99 ha, og Søst skov, 64 ha, i Ensted so. en overvejende del (274 ha) af Årup skov, Hostrup krat, 28 ha, Torp plantage, 218 ha, og Værneting skov, 14 ha, i Felsted so. Felsted Skovholm, 1 ha, i Kliplev so. Bøghoved, 19 ha, Årtoft plantage, 236 ha, en overvejende del (139 ha) af Søgård skov og endelig i Vilsbæk so. resten (8 ha) af Søgård skov. Løvskovene udgør et ret samlet kompleks i Åbenrås nærmeste omegn. I noget større afstand ligger plantagerne spredt. Det samlede areal er 1990 ha, hvoraf bevokset m. bøg 566 ha, eg 160 ha, andet løvtræ 118 ha og nåletræ 968 ha. 178 ha er ubevokset. Terrænet i løvskovene er bakket til stærkt kuperet, i plantagerne fladt. I de førstn. er jordbunden leret og ofte meget frugtbar som i Jørgensgård skov og i Nørreskov. I plantagerne består jordbunden af sand. I Hjelm findes Bodenhofs kilde og restauranten Skyttegården, i Sønderskov kilderne Hjortekilde og Helligkilde. Her står endv. den gl. »von Bergens Eg« m. en plade til minde om, at skovrider v. B. blev skudt her 1795 af den sen. hængte krybskytte Annes.

Under den prøjsiske administration hørte Kolstrup kom. først under Åbenrå herredsfogderi, men kom 1889 i politimæssig henseende under købstaden sa. m. de dele af Åbenrå forstgodsdistr., der var indlemmet i kom. Ved forordn. af 18. marts 1901 indlemmedes kom. i Åbenrå kbst. fra 1. apr. 1901.

Personregisterdistr.: Fra 1874 til 20. dec. 1889 udgjorde Kolstrup kom., Jørgensgård, Møllekær og Nørreskov personregisterdistr.: Åbenrå Land, derefter indlemmet i Åbenrå personregisterdistr.

Fredede oldtidsminder: 23 høje, de fleste mindre; de ligger alle i statsskovene: 9 i Langbjerg skov, 3 i Vestermark, 8 i Hjelm, én i Nørreskov. – Sløjfet el. ødelagt: En stengrav n.f. Jørgensgård skov og 19 høje.

I Å. fødtes præsten, modstanderen af concordieformelen Jørgen Petersen († ca. 1587), 1710 den gottorpsk-russ. statsmand Caspern v. Saldern, 1712 Georg Schade, som deist forvist til Christiansø, 1734 embedsmanden og landøkon., forf. Christian Albrecht Fabricius, 1743 hofpræsten på Augustenborg Chr. Jessen, 1764 lægen J. D. Herholdt, 1765 skibskonstruktøren Frantz C. H. Hohlenberg, 1794 digterinden Anna Christiane Ludvigsen, 1795 botanikeren C. F. Ecklon, 1799 juristen og politikeren M. F. Blaunfeldt, 1809 rådmanden Martin Bahnsen og redaktøren Frederik Fischer, 1815 embedsmanden A. Regenburg, 1827 politikeren J. P. Junggreen, 1835 skibsrederen Michael Jebsen, 1837 skibsrederen William Lund, 1844 søkaptajnen Carl Fischer, 1845 gårdejeren Jacob Michelsen, 1846 Lægen Christian s. 855 Jürgensen, 1852 journalisten Oluf H. Jørgensen, 1865 arkitekten Niels Jacobsen, 1874 apotekeren M. N. Reimers.

Litt.: Fr. Fischer. Om den store ildebrand i Å. 1610, Slesv. Provinsialefterr. II. 1862. 215–31. H. Bruhn. Erinnerungen eines Nordschleswigers aus dem Kriegsjahren 1848–49 und 1864. 1898. P. Lauridsen. Mellem Slagene, SdjyAarb. 1900. 62–76. Sa. Da Sønderjylland vaagnede. II. 1911. Th. Ries. Aus Alt Apenrade. In und um St. Nikolai. 1914. Wilh. Ewald. Erinnerungen an die Revolution und den Arbeiterrat in Apenrade. 1922. Th. Ries. Det gl. Aabenraa, SdjyAarb. 1923. 237–55. Sa. Fra Aa. Byting, smst. 110–25. Niels Hansen. Af Kapt. C. C. Fischers Livserindringer, SdjyAarb. 1924. 161–232. H. Schlaikjer. Apenrader Schifffarhrts-Chronik. 1929. Sa. Aa. Søfarts Historie, m. tillæg af Mads Michelsen. 1929. F. Skrubbeltrang. Af Fr. Fischers dagbøger 1864, SdjyAarb. 1930. 161–222; 1865–67, smst. 1947. 21–101; 1868–71, smst. 1950. 51–133. H. Rud. Et Tidsbillede i Breve (Å. 1854–55), smst. 1930. 244–60. Sv. Larsen. Pressen i Aa. og dens Kaar ved Nationalitetskampens Begyndelse, H. P. Hanssens Festskrift 1932. 103–24. Frode Gribsvad. Aa. 1864–71, smst. 256–300. Vilh. Marstrand. Aa. 1028–1523 (heri Claus Møllers krønike fra 1790). 1933. Jul. Kähler. 200 Jahre Apenrader Schützengilde. 1734–1934. 1934. G. Japsen. Aa. Bys økonomiske Hist. 1850–64, SdjyAarb. 1935. 1–88, 1943. 149–202. Marie Thomsen. Jomfru Fanny. Ny udgave 1938. Aabenraabogen, red. af C. J. Beck. 1945. N. Black Hansen. Fra Aa. for 300 Aar siden. Provst Hübschmann og hans Samtid, SdjyAa. 1947. 192–219. Sa. Fra Aa. Byting 1853, smst. 1949. 151–63. H. V. Gregersen. Bidrag til Aa.s økonomiske Hist. indtil ca. 1730, smst. 56–91. Fr. Christensen. Vor hundert Jahren. Ereignisse und Zustände in Apenrade während der Zeit von 1848–50. N. Black Hansen. Å. annaler 1524, 1584–1694. 1954. Erland Møller og Johan Hvidtfeldt. Kapt. Hans Bruhns erindringer. 1957. G. Japsen. Martsdagene i Å. 1848, SdjyAarb. 1960. 171–211. Sa. Den nationale udvikling i Å. 1800–1850. 1961. Joh. Hvidtfeldt og Peter Kr. Iversen. Å. bys historie. I. 1961, II. 1967. Sig. Schoubye. Guldsmedehåndværket i Å. 1600–1900. 1962. Sa. Mads Michelsens sølvsamling, SdjyAarb. 1960. 1–40. Morten Kamphøvener. Jomfru Fanny i kritisk belysning, smst. 1964. 214–31. Martin Bahnsens dagbøger. En rådmands beretning om Å.s besættelse 1864–66. 1964. Aage Trommer. Modstandsbevægelsen i Å. og omegn, SdjyAarb. 1965. 159–80.