Åker sogn

(Å. kom.) omgives af Vester hrd. (Vester Marie so.), Åkirkeby kbst., Øster hrd. (Øster Marie so.), Pedersker Højlyng, Bodilsker og Pedersker so. samt Østersøen langs en 6 km kyststrækning fra Lilleås munding til Raghammer odde. Strækningen mellem Lilleå og Grødby å ved Boderne er en klintekyst, enkelte steder stejl, men oftest en jævn bevokset klint med stenet forstrand. Sine steder er kysten af meget stor landskabelig skønhed som fx. ved Risegd., hvor skredterrasser i juraleret har udformet et ejendommeligt landskab. Ø.f. Boderne er der klitkyst. So., der ligger rundt om Åkirkeby, strækker sig mod n. ind i Højlyngen, hvor et større område nu udgør Åker plantage. Her ligger det højeste punkt Knægten (121 m). Granitområdet er ikke synderlig stærkt kuperet, ved grænsen til Vester Marie so. går dog den betydelige sprækkedal Ekkodalen, der mod s. løber ud i den store Vallensgårdsmose. Granittens sydl. udløber træder frem som en brudrand ved Klintegd. s.f. Åkirkeby, og terrænet herfra ud mod kysten er en jævn, svagt mod s. skrånende slette, hvis landskabelige ensformighed brydes af de træbevoksede brinker omkr. Læså og Grødby å. Undergrunden består her af sedimentære bjergarter hovedsagelig fra kambrium-silur, af disse brydes neksøsandsten s. 568 hist og her til lokalt brug; ved Risebæk et brud i orthoceratitkalken, der dog f.t. ikke synes at finde anvendelse. I so.s sv.hjørne et glacialt bakkelandskab, og v.f. Limensgade et svagt udformet senglacialt søbækken, der har haft afløb mod sv. mellem ovennævnte morænebakker. Gennem so. løber Risebæk, Læså og Grødby å, alle mod s. Af skovområder findes Åker plantage, klitplantage ved Loftsgd. ø.f. Boderne samt private småskove hovedsagelig langs åerne. Gennem so.s sydl. del går amtsvejen sdr. landevej, og fra Åkirkeby går amtsveje mod Rønne, Gudhjem, Neksø og Pedersker. Jernbanen Rønne-Neksø har i so. trinbræt ved Ugleenge og Langemyre.

Areal i alt 1950: 5677 ha. Befolkning 7/11 1950: 2436 indb. fordelt på 655 husstande. (1801: 1402, 1850: 1956, 1901: 2384, 1930: 2679). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 1804 levede af landbrug m.v., 342 af håndværk og industri, 46 af handel og omsætning, 64 af transportvirksomhed, 68 af administration og liberale erhverv og 161 at aldersrente, formue, pension olgn., medens 30 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet findes: Skt. Hans kirke el. Åkirke (*1420 Aakirkiæ; sognet: 1433 Akkre Sogn, 1434 Akker, 1493 sancte Hansesoghen, 1664 Aaker Sogn; se ovf. s. 481), der benyttes af Åkirkeby kbst., idet pastoratet Åker betjener begge kom., og ca. 150 m s.f. kirken, i en enklave, præstegden ved Præstevænget; v.f. kirken Centralskolen (opf. 1953–54, arkt. G. Kjølby og K. Fink) m. sportsanlæg; Kirkeskolen n.f. kirken ved Ravnsgade er ombygget til kom.kontor; ø. herfor ved Jernbanegade metodistkapel (Salem, indviet 1919), folkebibl. i forbindelse med købstaden (se ovf. s. 487) på lignende måde som el-værk (siden tilslutning til Bornholms højspændingsværk kun transformatorstation og reservekraft) og vandværk s. 569 (til forsyning af den del af Åker so., der er sammenbygget med købstaden), godt 1 km n.f. kirken andelsmejeri (Brodal, opf. 1888, nybygget 1909); nordl. i so. skovridergården Rømersdal (tidl. Eskeviske, opf. 1806 af Hans Rømer (se s. 504). I so. den bymæssige bebyggelse Kannikegårds og Præstegårds parceller (forstad til Åkirkeby kbst.) med i alt 1950: 258 indb. fordelt på 90 husstande. Fordelingen efter erhverv var 1940 flg.: 16 levede af landbrug m.v., 96 af håndværk og industri, 32 af handel og omsætning, 21 af transportvirksomhed, 23 af administration og liberale erhverv og 58 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 10 ikke havde givet oplysning om erhverv. – Saml. af gde og hse: Almindingen (ved den 1952 nedlagte jernbanestat.) m. sommerrestaurant (Ekkodalshuset), savværk (25 arb.) og 600 m mod s. Bornholms folkehøjskole (opf. 1893, arkt. Mathias Bidstrup); Vallensgård Huse; Sletteenge m. Statens arbejdstekniske Ungdomsskole (opf. 1940, nu under økonomi- og arbejdsministeriet, 96 alumner, 1 forstander, 1 regnskabsfører og 3 arbejdsledere); Skagelfaldet; Bodelyng Huse; Kalby; Ugleenge m. trinbræt; Limensgade (1654 Limesgade) m. mølleri (vind- og motordreven) og telf.central; På Løkker; Boderne (1603 Boerne) m. hotel, vandrehjem, spejderhytte, sommerhuse og landingssted samt en mindre del af den militære skydebane (se s. 565 under Pedersker so.); Grødby (1624 Grødby) m. hønseri; Hundshale (1607 Hundtz Halle) m. savmølle (5 arb.); Egeby (1433 Ekeby) m. fredet stubmølle (ejer: Foreningen Bornholm). – Gårde: Vallensgd. (1541 Wallande gd.; 22,6 tdr. hartk., 198 ha, hvoraf 39 skov; ejdsk. 245, grv. 112); St. Munkegd. (1687 Munchegd.; 17,6 tdr. hartk., 61,1 ha; ejdsk. 138, grv. 80,2); Brogd (15,0 tdr. hartk., 54,9 ha; ejdsk. 122, grv. 64,8); Langemyregd. (1676 ved Langemyr; 14,7 tdr. hartk., 74,8 ha; ejdsk. 135, grv. 77,8); St. Hallegd. (1515 Hallegd; 14,2 tdr. hartk., 80,9 ha; ejdsk. 148, grv. 87,7); Lauegd. (13,5 tdr. hartk., 63,2 ha; ejdsk. 116, grv. 78,0); St. Bukkegd. (1692 Buckegd.; 13,1 tdr. hartk., 45,5 ha; ejdsk. 115, grv. 61,7); Soldatergd. (1650 Soldatergd.; 12,7 tdr. hartk., 57,4 ha; ejdsk. 122, grv. 70); L. Munkegd.; Risegd. (1649 i Risen); Vejrmøllegd. (1653 Værmølle gd.); St. Bakkegd. (1649 paa Backen); Kuregd.; St. Myregd. (1610 Myregd.); St. Duegd. (1688 Duegd.); L. Bukkegd.; Kannikegd. (1659 Canikegd.), 1948 overtaget af Bornholms landøkonomiske Forening, m. tyrestat. samt kvæg- og planteavlsforsøg; jf. Bornholms Tidende 27/1 1955); St. Grammegd.; St. Loftsgd. (1674 Loftsgd.); Skovgd.; Værfeldsgd.; Sigd.; Lynggd. (1663 Lyngd.); Brandsgd. (1666 Bransgd.); V. og Ø. Ellesgd. (1654 Ellet); Stubbegd. (1700t. I Stubbene); Dammegd.; Krakgd. (1700t. I Krakken); Sandegd. (1658 paa Sanden); Bækkegd. (1625 Beckgd.); Piberegd. (1624 Pibergd.); Savskærergd. (1658 Saugskergd.); Bagergd. (1655 Bagergd.); Spidlegd. (1530 Spedelegaarin, 1548 Spittalsgd.); Vasegd. (1651 ved Vasen); Bavnegd. m. hønseri. Ved søndre landevej andelsmejeri (Bøsthøj, opf. 1887, ombygget 1929 og 1952) og Saksebro ml. (vind- og motordreven). Endv. Myreagre ml. (vind- og motordreven); Åkirkeby savskæreri v. købstadgrænsen (18 arb.); Åker savmølle (3 arb.); savml. (vand- og motordreven, 4 arb.) samt hønseri ved Frostegd.

Å. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Åkirkeby kbst. eet kirkeso. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Bodilsker so. So. udgør 6. udskrivningskr.; 25. og 26. lægd og har sessionssted i Åkirkeby.

Den til Spidlegd. (et par km v.f. Åkirkeby) knyttede middelald. stiftelse for spedalske (sml. s. 488) har haft et til Skt. Jørgen viet kapel, hvis nu fredl. tomt, som blev udgr. 1918 af Poul s. 570 Nørlund, ligger ganske tæt ved den nuv. gd.s bygn., på den østre bred af Læså. Kapellet, hvis murrester er af kamp og silurkalk, har været en simpel langhusbygn., 14 × 8,6 m i udv. mål. Ndr. langmur er praktisk talt helt borte, i den sdr. sidder den eneste nu påviselige muråbning, en portal m. udvendig fals (en dør skævt i v.gavlen er sikkert sen.). I det indre, som viste spor af at være blevet anvendt profant efter reformationen, afdækkedes fundamenterne af 3 altre, hvoraf det midterste havde stået lidt fra, de 2 andre i hjørnerne lige op ad ø.gavlen. En del arkitektoniske fragmenter, deribl. et efter øens forhold smukt og velhugget lille terningkapitæl, er i Nationalmus.

Litt.: DanmKirk. VII. Bornholm.

I so. fandtes 1691 3 proprietærgde, 67 selvejergde, 25 vornedegde og 8 udbyggerhse. – Vallensgd., B.s største gd., var en af øens 4 gl. herredsfogedgde. Den blev af det lybske råd lagt under Hammershus og 1541 overdraget som arveligt len til junker Carsten Lyneborg, der havde genopbygget den og senest 1555 solgte den til Schweder Kettingk († 1577). Denne stenlagde den 22 km lange vej fra Hammershus til V., forsynede gden m. et tårn og indrettede et bryggeri. 1565 fik hans søn Jørgen Kettingk af Fr. II skøde på V. »så frit som adelen besidder sit gods der på landet.« Da sønnen døde ung, arvede faderen gden m. dens adelsrettigheder, men efter at han 1573 var afsat som lybsk høvedsmand på B., lejede han den ud til sin efterfølger Mattheus Tideman. 1577 solgte han den m. Fr. II.s tilladelse til admiral Sylvester Francke. 1580 gav kongen B.s lensmand Henrik Brahe († 1587) befaling om at inddrage V. under Hammershus p.gr.af gæld, men n.å. afkøbte Henrik Brahe selv Francke gden, og trods Fr. II.s påstand om for vildtbanens skyld at træde ind i købet forblev V. hos Brahes efterkommere til 1688. Datteren Else Brahe († 1619) bragte den ved ægteskab 1599 til Henrik Ramel († 1610), hvis arvinger formentlig har ejet gden i fællesskab. 1625 ægtede datteren Anne († 1661) rigsråd Malte Juul til Gjessinggd. († 1648), som 1635 tillige fik skøde på V. af hustruens søster Sophie. 1639 førte han uden resultat mageskifteforhandlinger om V. m. Chr. IV. 1688 skødede datteren Maren Juul, enke efter Steen Reedtz til Hørby († 1682) s. 571 V. til vicelandsdommer Ancher Anthoni Müller († 1716), som 1696 fik kongens afslag på en ansøgning om at få V. oprettet til adelig sædegd. Gden er siden forblevet i hans slægt. Nuv. ejer Poul Anker Barfod Müller. (M. K. Zahrtmann. Bornh.s gl. Herredsfogedgde, Bornh Saml. 1921. 37–42. J. A. Jørgensen. V.s Hist. 1907. Karl M. Kofod. Vallensgd., Bornh Saml. 1917. 130–66. DLandbr. IV. 1932. 709–10). – Kannikegd., der er opf. på en gl. kirkegd., hørte til Lunds kapitelgods. Indtil 1622 tjente den som præstegd. (se ndf.). Som løn for deltagelse i opstanden 1658 forlenede Fr. III 1659 præsten Poul Hansen Ancher († 1697) på livstid m. Åkirkes kanonikat og dets afgift ɔ: jordebogsafgifterne af K. Ved auktionen 1744 solgtes K. til Peder Jensen, der havde den i fæste fra 1722. Fra 1948 tilh. gden B.s landøk. foren., der driver den som forsøgsgd. (N. Hansen. Åker Præstegd. i 200 Aar, BornhSaml. 1906. 7–58. M. K. Zahrtmann. Præsten Poul Ancher, smst. 1922. 1–47. DLandbr. IV. 1932. 701–02). – Store Myregd. tilhørte 1606 Jørgen Gagge, derpå enken og sen. sønnen Sivert Jørgensen Gagge, der 1646 blev landsforvist p.gr.af sin holdning under svenskekrigen 1645. Han blev dog benådet 1650 og fik 1651 af kongen igen overladt for sin og hustrus livstid sin mødrene gd. M. Efter hans enke, Kirstine Køllers død 1666 anvendte kronen M. som officersgd. Som sådan havde rytterløjtn. Iver Christophersen Galschiøt den til 1683, da han måtte fratræde den, fordi han havde ladet den forfalde. Han fulgtes af oberstløjtn. Andreas Buggenhagen († 1699 som B.s kommandant), der 1692 blev vicekommandant og flyttede til Hammershus, hvorpå hans svigersøn, fænrik Christopher Olufsen Sonne fik M. i fæste og havde den til 1744, da den ved auktionen solgtes til Peder Hansen Kofoed. – Om Spidlegd. se under hospitalet i Åkirkeby s. 488. – Store Hallegd. er formentlig den gd. i Skt. Hans so., som Mogens Pedersen skødede til Peder Lang til Vallöse. O. 1530 var den i hvert fald i datteren, fru Anne, Niels Brahes enkes eje. Den kom tillige m. Maglegd. (se s. 544) 1553 til Peder Oxe og fra dennes enke 1578 til kronen, som solgte den 1744. (DLandbr. IV. 1932. 706–07). – Sortegd. ejedes 1625 og 62 af Michel Sortt og var i slægtens eje langt op i 1700t. En Hanns Suordtt nævnes 1598 til 5. sg., den nuv. Gadegd. – Brandsgd. ejedes 1598 af Jens Brand, 1625 af Peder Brand. – Store Munkegd. tilhørte 1598 og 1606 Jesper Munck, 1625 Peder Munck og er forblevet i slægtens eje langt op i 1800t. (DLandbr. IV. 1932. 708–09). – Lille Munkegd. tilhørte 1598 og 1606 Peder Munck og var i slægtens eje endnu 1793. – Store Bukkegd. tilhørte 1625 og 62 Jep Buck, 1662 nævnes tillige hertil Matz Buck. Lille Bukkegd. tilhørte 1598 og 1625 Madtz Buck, 1658 og 62 Arist Buch. (DLandbr. IV. 1932. 707–08). – Lauegd. (undertiden Tornegd.) tilhørte 1677, 89 og 91 Hans Low el. Laug. (DLandbr. IV. 703–04).

Ved Eglaenge n.f. Vasegd. stod slaget 1535, hvor lybækkerne nedkæmpede bornholmernes forsøg på at afkaste fremmedherredømmet (se s. 414).

Præstegården blev if. bevilling af 27/8 1622 fra kirkens værge Willich v. Westhofen (se under kirken s. 485) indkøbt for Åkirkes penge (»120 dlr. mønt«) og tillagt præstekaldet i stedet for Kannikegård, der hidtil havde været præstegd.

Bornholms folkehøjskole blev opret. i Ekkodalen 1893, efter at højskolen i Ø. Marie (se s. 546) var nedlagt. Den første forstander var N. P. Jensen 1893–1900, 1900–06 var F. C. Krebs Lange leder, 1906–23 Andr. Hansen, 1923–34 Frode Aagaard, 1934–40 Th. Thomsen, nu Aksel Lauridsen. (DFolkehøjsk. II. 1940–41. 102–06. Bornholmernes Land. I. 1944. 277–92).

Om forsøgene på at oprette en alun- og cementfabrik ved Limensgade 1841–50 se Bornh Saml. 1945. 107–35.

På en knap 4 ha stor lod af Bjergegd. og lynglodder af udmarken opdyrkede plantør H. C. Kofod sin planteskole og frugthave Graneli. Granelifonden stiftedes 1924, og 1925 indviedes haven til åben folkehave (N. P. Jensen. H. C. Kofod, Graneli. 1928).

Skove: Der findes kun forholdsvis få skove. Sognets andel af Højlyngen er Åker plantage (325 ha), der har flg. træartsfordeling: bøg 13 ha, eg 2 ha, andet løvtræ 18 ha, rødgran 216 ha, skovfyr 33 ha. Højeste punkt Knægten, 121 m. De øvr. skove tilhører sognets gårde. Under Vallensgård hører 39 ha skov, der bl.a. omfatter Ekkodalen. Skoven ved »Graneli« (15 ha) er anl. afovenn. plantør H. C. Kofod († 1923). Langs Grødby å og Læså er der småskove.

Mindesten for vækkelsespræsten P. C. Trandberg († 1896, bronzebuste på granitsokkel, rejst 1898) s.f. Læså i Vallensgd.s skov; i nærheden sten for højskoleforst. N. P. Jensen († 1928; s. 572 natursten, granit), rejst 1929 på højskolens festplads ved Ekkodalen, 1954 flyttet til skolens have) samt i Ekkodalen H. C. Ørsteds Kilde (stensat) i mindet om dennes, L. Esmarchs og G. Forchhammers geologisk-mineralogiske rejser 1818 og 19 til B.; i højskolens have desuden en mindesten (natursten, granit, rejst 1953) for forstander F. C. Krebs Lange († 1939) og hustru Sigrid, f. Thyssen.

Ved Store Loftsgd. ved Grødby å fandtes 1755 af Niels Birch for første gang i Danmark kaolin (se C. Nyrop. Den danske Porcellænsfabrikations Tilbliven. 1878. 19). – Ved åløbene, navnlig ved Boderne, findes de »bornh. diamanter«, bjergkrystaller, der er udkrystalliserede i mergelnyrer (»diamantkugler«); de søges nu ikke meget, men fandt i sin tid en ret stor afsætning, da de brugtes til smykker (Bornholmernes Land. I. 1944. 36). – Ved Vasegd., smukt liggende ved Læså, er der en høj, stejl skiferstenskrænt, der er meget søgt af geologer.

Ved Spidlegd. en lille vandmølle, opf. i bindingsværk og tækket med tegl. Den blev drevet af et underfaldshjul fra Læså, men nedlagdes 1938.

Fredede oldtidsminder: 2 jættestuer, hvoraf den ene, ved Jættedal, har et anseligt, mandshøjt kammer. 17 høje, hvoraf flere er meget anselige, således en 7 m høj ved L. Munkegd., en 6 m høj ved Grødby, Svendshøj, Store Bøsthøj, m. 3 stensatte gravkister, høje ved L. Bakkegd., St. Bakkegd. og Brogd. 108 røser, hvoraf de 100 sa.m. 8 skibssætninger ligger på et fredet areal ved Egeby. 16 bautasten, hvoraf den ene har ca. 100 skålgruber. 3 helleristningssten, alle m. skålgruber, den ene, ved Vasegd., tillige m. en skibsfigur. Runestenen Bjælkesten. – Sløjfet el. ødelagt: 49 høje, hvoraf de 9 lå på den nedenfor omtalte gravplads ved Grødby. Et stort antal røser, mindst 50. Mange bautasten, bl.a. en gruppe på 70 på Grødby-gravpladsen, flere andre grupper, bl.a. Jættestene, hvoraf kun een er bevaret. – I Vallensgd. mose er fundet flere benredskaber, navnlig benspidser m. modhager, af maglemosetype. Ved Munkegd. er fundet en grav fra bådøksekulturen, en kiste m. flere bådøkser og huløkser. I en kiste i den ovenfor omtalte Store Bøsthøj fandtes et gravfund fra beg. af bronzealderen m. bronzedolk, 2 flintdolke m.m.; i en anden kiste i sa. høj en rig grav fra et lidt sen. afsnit af ældre bronzealder m. sværd, dolk, spyd, pålstav m.m. Ved Risegd. er under en stor sten fundet hængekar, 2 svære halsringe og lerkar fra yngre bronzealder. Ved Grødby findes en stor gravplads, m. talr. brandpletter (ca. 100 undersøgt), grave m. ubrændte lig, mange røser og bautasten. Andre brandpletgravpladser fra ældre jernalder findes ved Klint og Bavnebakken. Ved Sandegd. findes en boplads fra germansk jernalder, m. tykke muldlag m. dyreben og lerkarskår; der er her fundet en del guldsager. Ved Soldatergd. er fundet 36 byzantinske guldmønter. Ved Rømersdal er gjort et sølvfund fra vikingetiden m. ringe, torshamre og kufiske mønter. – I kirkens våbenhus står 2 runesten. Den ene (Åker 1), der er fundet ved Grødby bro, bærer indskr.: »Thorfast og Troels og Bove de satte disse kumler efter – – sammen med Broder. Gud og Guds moder hjælpe hans ånd. Sart ristede ret.« Den anden (Åker 2), fundet ved Møllegd.: »Gudmund og Frøbjørn rejste stenen efter deres fader Isbjørn. Gud hjælpe hans sjæl.« Ved landevejen 100 m sø.f. Åkirkeby er anbragt den nederste del af Bjælkesten (Åker 3), hvis øvre del er forsv.; indskr. lyder: »Thorsten, en velbyrdig thegn, lod hugge sten efter Sven(?).«

Litt.: DRun. 422. E. Vedel. Bornholms Oldtidsminder og Oldsager. 1886. 355–59. C. J. Becker i Aarb. 1951. 167–68. R. Skovmand smst. 1942. 130–32.

S.f. Åkirkeby ligger stenen Kyllingehønen (Schmidt. DK. 181).

På St. Munkegd. fødtes 1818 urmageren og politikeren Jeppe Findanus Petersen, i Limensgade 1846 religions- og litteraturhistorikeren H. S. Vodskov, på Værmelandsgd. 1848 politikeren og andelsmanden M. P. Blem.

Litt.: J. Carlsen. Om Pesten i Aaker Sogn, i Naturen og Mennesket. III. 1890. 149–60. C. Th. Christensen. Uddrag af Aaker Kirkebog, i KirkehistSaml. 4. Rk. I. 1889–91. 469–80. Jul paa Bornholm. 1944. 4–8, 17–20; 1946. 39–41. E. Qvistgaard. Spredte Optegnelser fra Aaker gamle Kirkebog, i BornhSaml. 1947. 111–16. Jf. i øvrigt Åkirkeby.