Agger sogn

(Vestervig-A. kom.) omgives af Vestervig so., Krik vig, Thyborøn kanal, Vesterhavet samt Lodbjerg so. og Fladesø. So.omfatter den lille landstrimmel ml. Fladesø og Krik vig, hvor al bebyggelse er samlet, samt den 8,5 km lange smalle Agger tange, hvortil naturligt slutter sig den 1,5 km lange tange ud for Fladesø. Mod havet er tangerne beskyttet af 29 kraftige høfder (numrene 68–96), der med en indbyrdes afstand af knap 400 m strækker sig fra Lodbjerg til Aggertangens spids. Af høfderne har nr. 72 ved indsejlingen til Thyborøn kanal en længde af over 800 m. Bag forstranden ligger en lav klitrække og et dige, langs hvilket en skinnevej er ført ud af hensyn til høfdebygningen. Længst mod s. ligger den stadigt voksende sandodde Svanholm. I strandengene bag diget ses fl. st. mærker efter overskylninger (havrendinger) og tidl. løb (Agger Gammelkanal). Om det tilbagetrukne dige se Vestervig so. Der er fortrinlig badestrand fra Agger by og n.på. Landbrugsjord findes praktisk taget ikke, heller ikke skov. Gennem so. går en landevej fra Agger til Thisted.

Areal i alt 1955: 1544 ha. Befolkning: 1/10 1955: 471 indb. fordelt på 155 husstande (1801: 388, 1850, 457, 1901: 550, 1930: 408).

I so. ligger Agger (Ø. og V. Agger) (1319 Aagher, *1361 Østeragger, 1625 Vester Aggir) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 471 indb. fordelt på 155 husstande – m. kirke, skole, missionshus (opf. 1896), sportsplads, badehotel, restaurant, bådebyggeri, brevsamlingssted, toldkontrol og redningsstat. (opret. 1849) samt vandbygningsvæsenets ingeniørkontor og oplagsplads.

Den bymæssige bebyggelse: Thyborøn stationsby m. 1950: 1708 indb. (1930: 607 indb.) hørte indtil 1/4 1954 til Vestervig-Agger kom. (men til Harboør so.); fra 1/4 1954 blev Thyborøn udskilt til et selvstændigt so. (og en selvstændig kom.) og overført til Ringkøbing amt (Vandfuld hrd.).

A. so., der sa. m. Vestervig so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vestervig so. So. udgør 5. udskrivningskr. 233. lægd og har sessionssted i Vestervig.

Kirken, der har afløst en af havet opslugt forgænger, er opf. af gule mursten 1838 som et langhus m. våbenhus i v., begge m. retkantsokkel, falsgesims og med sadeltag (afvalmet mod ø.) af tegl. 2 × 4 rundbuede vinduer i langhuset, rundbuet dør i våbenhuset, hvorover Fr. VI 1838. Over langhusets v.gavl en korsprydet klokkekam. Bjælkeloft, hvidkalket. – Den tidl. †kirke, der lå på en brink s.f. V. Agger by, har været en vistnok gotisk bygn., i det væsentlige af munkesten, m. blyhængt kor og stråtækt skib. Klokkestabel og benhus omtales. 1695 lå kirken 1000 alen fra havet, 1760 knap 100. Ved stormfloden febr. 1825 nåede havet kirkegården, og 1829–30 blev kirken opgivet. Med stormfloden jan. 1839 forsvandt bygn. i bølgerne. Mul. har også denne kirke haft en af havet slugt forgænger fra romansk tid (jf. den romanske font).

Inventar. En del inventar fra forgængeren er bevaret. Altertavlen er et maleri, Kristus og Petrus på søen, udf. af fru Mulvad, Vestervig, opsat 1880 som afløsn. for en tavle, malet og s. 659 skænket af fru Ingermann (Peters fiskedræt); kvadratisk himmel fra en renæssancetavle. Alterkalk o. 1500, alterstager o. 1625, alterskranke 1838. Romansk døbefont af tybo-type m. sydty. malmfad fra o. 1575 (relief af bebudelsen), mul. stammende fra Vestervig. Sengotisk korbuekrucifiks o. 1500, landlig renæssance prædikestol m. arkader, samtidig himmel, o. 1600–25. Stolestader 1838, lysekrone vistnok polsk arbejde fra 1700t., kirkeskib, orlogsbrig »Caroline«, skænket 1841, harmonium, klokke 1770 (Friedrich Holtzmann, Kbh.). – I Nationalmus. findes en tegning af et smukt, reliefsmykket † gravtræ over »himmelsalige Maren Pedersdaatter, fød i Væister Ager 1706, bovede og døde … 1770«.

Den tidl. kirke overgik 1695 til Cornelia Bickers til Vestervig, hvilket gods den siden fulgte. Den nuv. kirke er opf. dels for midler fra en landsindsamling efter 1825, dels ved private tilskud.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 667–74.

1319 skænkede kannik Bonde Hugorm i Roskilde bl.a. nogle gårde i Agger til underhold for peblingene ved Vor Frue kirkes skole i Odense.

Foruden de ndf. omtalte i havet forsvundne landsbyer og gde kan nævnes Aggergård (*1248 Aggergaardis fiskeri) og Vestergård (1612 Westergaard), der begge lå i Agger.

Intet sogn er vel blevet hærget således af hav og sand som dette. Agger, såvel som Vestervig so., har haft skov (Sv. Mogensen måtte i sit forleningsbrev 1530 (se s. 654) bl.a. forpligte sig til ikke at forhugge skovene; ved Nr. Ålum bl.a. har man fundet træstubbe osv.) samt frugtbart agerland og engstrækninger langs Limfjorden. Ad geologisk vej er det påvist, at den vestl. del af Limfjorden ikke, som tidl. formodet, har været en åben bugt fra Vesterhavet (se DGU. 2. R. 35. 1920. 61), men ved beg. af den historiske tid har der været gennemsejling. Knud den Store sejlede 1027 ind i Limfjorden vestfra, og endnu under Knud den Hellige har der været åben forbindelse mellem Limfjorden og havet, da denne konge benyttede fjorden som samlingssted for sin flåde mod England. Haraldsejd, over hvilken Harald Hårderåde 1061 drog sine skibe, og som man tidl. har antaget for Aggertangen, har snarere ligget et sted midt i Limfjorden. Efter at Aggertangen omkr. 1100 havde dannet sig, er s. 660 den mange gange blevet gennembrudt af havet, første gang, så vidt man ved, 1560 og dernæst 1624 og 1656 omtr. ved det nuv. Rønland i Harboør so. (se Ny Kirkeh. Saml. V. 1869–71. 350 og DMag. 3. R. IV. 1854. 329f.). Men dette såvel som senere gennembrud lukkede sig igen, så at tangen i slutn. af 1600t. var hel og havde ager og eng ind til fjorden, beskyttet af en klitrække langs Vesterhavskysten. I so. lå da foruden de nævnte byer endnu 4, nemlig ved nuv. Agger tange Bollum (1664 Bollum, 1688 Bolum) og Nabbe (1664 Naabbe, paa Nabbe) m. Nabbegd. (1661 Naabegaard); det var ved denne by, at kampen 3/10 1657 stod ml. danske og svenske (se HistTidsskr. 6. R. V. 1894–95. 531 ff. og JySaml. 3. R. IV. 1904–05. 222–44 og 452–65); et mindesmærke for denne rejstes 1957 ved Agger (jf. AarbThisted. 1937. 372–79; 1957. 277–93. Dansk Hjemstavn. X. 1948). Toft (1373 Tøfte) over for Thyborøn og Nr. og Sdr. Ålum (1612 Aalum, 1664 Nør-, Sønder-Allum) m. Ålumgd. (1612 Aalumgrd.) n.f. Agger. Men ved to voldsomme stormfloder julenat 1717 og nytårsnat 1720 samt én 1760 bortreves store dele af tangen. På den tid er vel Bollum forsvunden, og så er turen kommen til Nabbe, hvis sidste gård forsvandt år 1775. Atter omtales en stor oversvømmelse 15/1 1818; men tangen var dog endnu hel, og 1824 udbedrede man landevejen, der førte fra Thisted til Lemvig over tangen. Men ved stormfloderne 3/2 og 28/11 1825 bortskylledes store dele af tangen og det meste af den værnende klitrække, og der skete flere gennembrud, hvoraf ét, Agger kanal, holdt sig. Toft by måtte snart efter opgives, og beboerne flyttede 1827 over til Thyholm. Af Ålum fandtes endnu i 1800t. en lille rest. Efterhånden udvidedes kanalen, 1834 sejlede det første skib igennem den; 8/1 1839 var der en ny stormflod, der udvidede den yderligere, 1849 var den 440 m bred og 2–2,5 m dyb; der oprettedes gennem kanalen en fast dampskibsforbindelse med England, og 1855 besejledes den af det største antal skibe (1805); men så begyndte den at tilsande, 1864 var sejladsen næsten helt ophørt, og 1877 var ethvert spor af den udslettet. Efter en stormflod 1862, efter hvilken tangen en tid var helt under vand, dannede der sig imidlertid to gennembrud n. og s.f. kanalen; det sydl. holdt sig og blev til Thyborøn kanal, som udvidedes, så at den allr. 1868 besejledes af 288 skibe; 1899 passerede 608 skibe den. Den er nu ca. 1 km bred og 3–10 m dyb, men uden for indløbet ligger en havrevle, der indtil 1892 kun havde 2,2 m vand, men da ved en sandpumpe s. 661 uddybedes til 3,5 m (1919: 3,8 m). Tager stormfloderne store stykker bort ad gangen, er havets daglige bortskyllen af kysten især ved søndenstrøm, nok så farlig, idet der tidl. regnedes at forsvinde årl. 7,5–9,5 m; kystlinien har i 1800–1900t. flyttet sig ca. 750 m mod ø. Øster Agger er stadig flyttet længere mod ø., af Vester Agger er der nu kun få huse tilbage, og kirken skal være flyttet 3 gange. Ved den forrige kirke, der lå på den sydl. del af lerbakken Aggersbjerg (1573 var den så brøstfældig, at kirkeværgerne indtil videre fik lov til at oppebære sognets kongetiende til dens istandsættelse), lå kirkegårdsdiget 1694 endnu 625 m fra kysten; da kirken måtte opgives 1830, stak kister og ben ud af skrænten, 1839 var den sidste rest forsvundet, og nu ligger dens plads et godt stykke ude i havet. Bortskylningen er stærkest lige n. og s.f. kanalen.

Litt.: Hugo Matthiessen. Limfjorden. 1936 med litteratur.

For at bremse og evt. hindre en fortsat nedbrydning af kysten ud for Aggertangen byggedes i årene 1900–08 en række høfder fra Thyborøn kanal til Flade sø. De 29 høfder (nummererede 68 til 96) er opf. af betonblokke i en indbyrdes afstand af 377 m (1200 fod) og en længde af 220 til 385 m, med undtagelse af dækmolen (nr. 72) ved det nordl. indløb til Thyborøn kanal, der har en længde af 800 m. Målinger har vist, at høfderne har sinket kystens tilbagerykning på Aggertangen, hvorimod de ikke kan standse indrykningen af de store havdybder. Høfdernes første opgave er at hindre materialetransporten langs kysten, mens de i mindre grad beskytter mod nedbrydning. Forsøgsvise opstillinger af et glacis af betontrapper i 1930erne havde kun dårlige resultater. Som en yderligere sikring er der opført et dige på indersiden af klitrækken, og i 1950erne byggedes desuden et 13 km langt, tilbagetrukket dige, der løber fra spidsen af Aggertangen til Agger by og videre langs s.siden af Flade sø til morænebakkerne ved Tolbøl.

Hånd i hånd med havet har sandflugten arbejdet på at lægge so. øde. Værst har den raset i slutn. af 1500t. og beg. af 1600t. (allr. 1555 siges markerne at være ødelagte af sand; 1625 var 15 gde ødelagt i Ø. Agger og 2 i V. Agger), men langt op i 1700t. huserede den endnu; 1680 berettes, at der næsten intet avledes mere. Først 1775 gjordes der alvorlige forsøg på at standse den. Hvor meget so. er gået tilbage, ses af, at der 1664 i V. Agger var 10 gde med hver 2–3 tdr. hartk. i Sdr. Ålum 5 gde, i Nr. Ålum 1 gd. (4 tdr. hartk.), i Nabbe 1 gd. og i Thyborøn 6 tdr. hartk. samt i hele so. 63 hse; i 1860 var der i alt kun 9 tdr. hartk. og nu kun 2 tdr. (se Aarb Thisted. 1920. 148. Viggo Hansen i Geogr. Tidsskr. 1957. 69–92).

So. var et eget pastorat, indtil det i slutn. af 1500t. blev anneks til Vestervig. Det regnedes tidl. (endnu på Pont.Atlas’ tid) til Hassing hrd.

Der er ingen bevarede oldtidsminder i so., men der har været to høje, begge med bronzealders grave; den ene, Stenhøj, sløjfedes ved digebygning. Der er undertiden fundet vandrullede oldsager i strandkanten.

I so. fødtes 1893 strandfogeden og forbjergeren Mads Sørensen.

Litt.: Henrik Laursen. Fra Agger for 100 Aar siden, AarbThisted. 1926. 152–65. Sst. 1931. 149 f. (indskrifter). Henrik Laursen. Agger Kirke. sst. 1938. 20–33. Sa. Fra Agger omkring Aar 1800. 1942. 147–59. S. Th. Christensen Laug. Af en forsvunden Bys Saga, sst. 1946. 315–29. Kr. Madsen. Tørvebjergning ved Agger, sst. 1954. 226–30.