Aller sogn

omgives af Fjelstrup og Tyrstrup so. samt af Vejle a. (Vejstrup og Hejls so. i Nr. Tyrstrup hrd.). Mod ø. har so. en kort kyst mod Lille Bælt. N.grænsen går fra Hejlsminde sluse gennem den vestfor liggende strandsø og følger i øvrigt Fiskbæk dal. De øvr. sognegrænser er kun i ringe grad naturbestemte. Største delen af so. er en moræneflade, der ligger ca. 30 m o.h. Denne gennemskæres af Tapsådalen. Dalsiderne mod såvel Fiskbækdalen som Tapsådalen er ofte markerede skrænter m. systemer af korte men stejle sidekløfter. Mod Hejlsmindelavningen udvider begge dale sig til trekantede engflader, hvis s. 167 jordbund bærer et øvre lag af strandsandaflejringer fra Hejlsminde. V.f. tangen træffer man et lille krumoddefelt m. en smuk variation af sandede rygge og mellemliggende dyndede lavninger. Bortset fra dalbundene og strandengene består jordbunden næsten udelukkende af moræneler m. enkelte mindre områder af sand. Fra so.s højeste punkt s.f. Stubbum (53 m) har man en fornem udsigt over det frodige landskab. Mod n. møder øjet Skamlingsbankens vældige ryg og mod ø. den fynske kyst m. skovklædte halvøer og mellemliggende fjorde og vige. Gennem so. går den gl. landevej Kolding-Aller-Haderslev.

Areal i alt 1960: 1496 ha. Aller so. består dels af Aller sognekom. m. 1960: 550 indb. fordelt på 153 husstande (1867: 730, 1910: 579, 1930: 567), dels af en del af Fjelstrup kom. m. 1960: 186 indb. fordelt på 42 husstande. Hele Aller so. havde således 1960: 736 indb. fordelt på 195 husstande. – Erhvervsfordelingen i Aller sognekom. var 1960 flg.: 284 levede af landbr. m.v., 137 af håndv. og industri, 25 af handel og omsætning i øvrigt, 18 af transportvirksomhed, 14 af administration og liberale erhverv, 4 af anden erhvervsvirksomhed og 66 af formue, rente, understøttelse m.v.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Aller (*1273 Aluer; u. 1768–72) m. kirke, præstegd. (opf. 1956), skole (opf. 1905, udv. 1943), bibl. (i skolen; opret. 1951; 1500 bd.), kro og vandml.; Stubbum (*1417 Stubbum; u. 1768); Brabæk (1564 Brabeck; u. 1768–72); Skovhuse (1541 Schouhuse; u. 1768–69). – Saml. af gde oghse: Kobbersted (*1231 Kopærstath; u. 1768–69); Meng (1541 Menghe; u. 1785); Hejlsminde m. kro; Åkær. – Gårde: Stubbumgd. (89 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 412, grv. 238); Allergd. (74 ha, hvoraf 7 skov; ejdv. 425, grv. 218); en gård i Stubbum (art. nr. 12. 68 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 360, grv. 163); Enggd.; Williamsgave; Menggd.; Højgd.; Fromsminde; Skovrøj.

A. so., der omfatter A. sognekom. og en del af Fjelstrup kom., hører under 100. retskr. (Haderslev) og har tingsted i Haderslev, under 67. politikr. (Haderslev), 65. lægekr. (Haderslev), 27. amtstuedistr. m. amtstue i Haderslev, 77. skattekr. (Christiansfeld), amtsskyldkr.s 3. vurderingskr. (Christiansfeld) og a.s 1. folketingsopstillingskr. (Haderslev). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 129. lægd og den til so. hørende del af Fjelstrup kom. 115. lægd og har sessionssted i Haderslev. Det danner et pastorat under Haderslev provsti.

Den hvidkalkede kirke består af romansk apsis, kor og skib m. sengotiske tilføjelser: tårn i v. og sidefløj mod n., samt våbenhus fra 1700t. mod s. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på en karnisprofileret sokkel, der på nogle af hjørnekvadrene har knopper, formet som menneskehoveder. Murværket er i vid udstrækning omsat, og kun få gl. enkeltheder er bev. uændret. I korets s.side er der en tilmuret, retkantet præstedør, og skibets s.dør er i brug, en firesøjlet portal m. reliefprydet tympanon, der viser et ret usædvanligt relief: et korslam, der angribes af en rovfugl. Søjlerne har noget degenererede kapitæler og baser, de sidste m. forsk. figurer (Mackeprang. JG. 60–61, 145–46). Kun to gl. vinduer er bev., apsidens og korets mod n., det sidste tilmuret, Indvendig står apsidens halvkuppelhvælv og den rundbuede, falsede apsisbue, som delvis dækkes af det sen. korhvælvs skjoldbue. Korbuen har karnisprofiler s. 168 både på sokkel og kragsten. I gotisk tid blev der i koret indbygget et krydshvælv m. delvis profilerede halvstensribber, og noget sen. tilføjedes tårnet, der er bygget af munkesten, dog iblandet mange genanvendte kvadre. Tårnrummet, der står i forb. m. skibet ved en spidsbuet arkade, har krydshvælv. Opgangen til det eneste overstokv. er ved dets nv.hjørne ad en spindeltrappe. Alle glamhullerne er blændet, og klokkerne hænger i det kraftige pyramidespir, der har kviste til alle fire verdenshjørner. Hele s.siden af tårnet er fornyet i krydsskifte og bærer i jerncifre årst. 1724 og Fr. IV.s spejlmonogram samt initialer for Conrad Ditlef Graf zu Reventlow; på v.siden er der initialer for provst Hans Ahrend Fischer og sgpr. Johannes Zoëga. Det store kapel mod n. er ligeledes fra sengotisk tid. Dets langmure har fladbuegesimser og kamtakgavlen syv højblændinger over blændingsbånd, flankeret af aftrappede trekantblændinger. Det fladloftede indre er forbundet m. skibet ved en stor, rundbuet arkade. Våbenhuset er antagelig fra 1700t. af små mursten. Indvendig på s.væggen har det en kamin, sikkert anv. til blystøbning. Apsis har en tid lang, indtil 1913, været afskilret som sakristi. Der er middelald. tagværker over apsis, skib og korsarm. Den romanske kirke har blytag, kapellet blåt tegltag, våbenhus og tårnspir skifertag. – Fra et romansk †ciboriealter el. et lektorium er der en profileret planke i Haderslev Mus. Altertavlen er nu en predellaopbygning fra 1845 m. tre malerier på kobber, Gethsemane, korsfæstelsen og korsnedtagelsen, kopieret efter Jean Jouvenet, alt kronet af et samtidigt marmorkrucifiks. Fra en gotisk altertavle, o. 1450, er bev. 16 figurer: de tolv apostle, Maria Magdalene, Johannes Døberen og Mariæ himmelkroning. Af en bruskbarok-tavle, o. 1650, er der i Haderslev Mus. enkelte dele og malerier. En stor altertavle i landlig Louis XVI m. tarvelige malerier af korsfæstelsen, nadveren og gravlæggelsen er ophængt i kapellet. Senbarok kalk, 1712, af Haderslev-mesteren Mathias Mogensen (Bøje² 1829) m. samtidig disk. Alterstager o. 1750. Romansk granitfont, glat kumme på omvendt terningkapitæl (Mackeprang.D. 332). Lille krucifiks m. én bev. sidefig. (Maria), meget naivt arb., vistnok fra 1700t. Prædikestol i barok, 1729, m. glatte hjørnesøjler og evangelistmalerier samt Jesus som verdens frelser. Orgel og orgelpulpitur 1819. Pengeblok fra 1700t. Maleri fra 1700t., Kristi gravlæggelse, kopi efter Federico Barocci via stik af Sadeler. Et andet maleri fra 1818 kopierer Rembrandts Kristus for Pilatus. Klokke 1876, Bochum. – Epitafier: 1) bruskbarok, s. 169 1654, over Kiersten Hansdatter og Johan Schrøder; 2) senempire, 1835, over sgpr. Jac. Aagaard, † 1824. Gravsten i barok over sgpr. Lage Damp, † 1634. Kirkegårdsmonument over sognefoged Hans Buchholz, † 1848.

Litt.: Danm.Kirk. XX. Haderslev a. 1954. 258–75; tilføjelser og rettelser 2515–16.

På kirkegården, i Piltekær, var der tidl. en hellig kilde (Schmidt. DH. 155). Her findes endv. en mindesten, rejst 1920, over de i den første verdenskrig faldne fra sognet.

Stubbum, opr. lavadelsgård, sen. frigård. Første frihedsbrev er fra 1417, da Peter og Niels Knudsen af Erik af Pommern fik frihed for deres gods i Stubbum; 1461 benådedes Peter Knudsen for sig og sine efterkommere m. skjold og hjelm samt friheder og »exemtion«, d.v.s. skatteprivilegier som andre riddere og knægte. Skjoldmærket var 5 røde teglsten. Som ejere nævnes 1507 Peter Jensen og sønnen Jes Persen, idet de da fik kirkejorden i »Overstobberup«, og 1533 stadfæstede Chr. III adelsbrevet for Peter Knudsens sønnesøn Peter Jensen. 1547 var Iver Pedersen ejer af gden. 1630 måtte Peter Knudsen værge sig mod indskrænkning af skatteprivilegierne. Der var pålagt gden hoveriafløsningspenge, men efter klage bekræftede Chr. IV 1639 privilegierne. Iver Madsen, der var gift m. Catharina Iversdatter, fik privilegierne bekræftet 1663 for sin hustru og efterkommere. Gden må forinden være blevet delt og halvparten overtaget af kongen; thi 1665 skødede amtsskriver Balduin Hoyoul på kongens vegne til Rasmus Jørgensen (f. 1636) af Toldsteds fæstemø, Anna Iversdatter, den part i afdøde Iver Clausens frigård i Stubbum, som sidstn.s søn, Jørgen Bøysen, havde arvet, men forbrudt ved et drab. 1670 bekræftedes privilegierne derhen, at de to halve frigårde var fritagne for hoveri, kørsler, hegnsarb. og tjenestepenge. I 1700t. udgjorde de to halve frigårde tilsammen 4 1/4 otting og havde en udsæd på 12 tdr. rug, 15 tdr. 2 skæpper byg, 62 tdr. havre og 3 tdr. 3 skæpper boghvede; der var græsning til 46 1/2 kreaturer, og høbjærgningen var på 57 1/2 læs. Med Rasmus Jørgensen fra Toldsted fulgte slægtsnavnet Arnkiel el. Ahrenkiel til den ene af de stubbum’ske frigårde til 1820, da en Krogh ved giftermål overtog gården. Krogh-slægten har derefter gden til 1889, da den overtoges af Nicolaj Nissen fra Råde i Øsby so. Den anden halve s. 170 frigård ejedes af Bram-slægten til 1824, da den ved tvangsauktion blev overtaget af Falle Hansen Nissen fra Knud i Fjelstrup so.

Allergård var længe en af de bedste ejendomme i Haderslev Østeramt, 108 ha. Den ejedes 1799–1827 af sognefoged Jeppe Nissen (Refshauge), der 1813 udmærkede sig under kosakkernes invasion. Sen. ejedes den af fremtrædende slesvig-holstenere og hjemmetyskere, sidst af Jacob Petersen. Denne solgte 1928 gden til Peter Heissel († 1944), hvis enke 1950 afhændede den til sønnen Carl Heissel, der 1952 solgte 23 ha til Jordlovsudvalget; arealet blev anv. som tillægsparceller.

Niels Ludvigsen Rosenkrantz til Høgsbro skrives 1537 til Skoughuse. 1604 solgte Christoffer Rosenkrantz S. og Ringtved til Sophie Høcken, g. m. Oluf Munk Lange til Kvistrup, for 3000 rdl.

Hertug Hans d. Æ. gav 28/1 1562 tilladelse til, at det gl. herredsting måtte nedbrydes og tingstokkene sættes »ved Aller kirke som det bekvemmeste sted for undersåtterne i Tyrstrup hrd. og for fremmede m. h. t. postgangen, fordi Aller lå ved den alm. hærvej«. Der blev sen. bygget et tinghus i Aller. Det brændte o. 1780, men blev genopført og stod, indtil det blev nedbrudt i 1780erne. Galgen var o. 1780 på Galgebjerget på Brabæk mark. En ny skampæl blev opsat 1785.

På stedet for det gl. tingsted anlagdes 1938 et mindeanlæg, en stenkreds m. de 15 sognenavne på stenene og i midten en større sten m. indskrift.

O. 1710 var i so. 22 helgde, 19 halvgde, en sjettedelsgd. og en trediedelsgd. De var alle fæstere under kronen undt. to selvejere i Stubbum. Hertil kom 2 halvgde i Stubbum, som hørte under Haderslev kirke, samt 3 gd. i Anslet, der tilhørte Haderslev hospital. Endelig var der en frigd. i Stubbum. 1 gd. i Brabæk og 1 i Meng hørte under stiftelsen Goschhof i Eckernförde, var såkaldte Geltingtjenere. Alle ejendomme var tingpligtige under hrd. De kgl. gde i so. var ansat til 14 101/144 plov. O. 1825 var so.s 63 landejendomme ansat til 13 113/144 plov og 2094 skattetønder. Udsæden var 11 tdr. hvede, 175 tdr. rug, 217 tdr. byg og 366 tdr. havre. Kreaturholdet var: 281 malkekøer, 507 ungkreaturer, 154 heste, 252 får og 264 svin.

I Voldskoven s.f. Aller å ligger et tvedelt, middelald. voldsted. Ml. to små vandløb, der s.fra flyder mod Aller å, og som har skåret sig dybt ned i terrænet, er dannet en banke, i hvis ø.side er udskåret en cirkelrund borgbanke m. en topflade på ca. 10 m. Forborgen er ca. 70 m lang i ø.-v. og afgrænses mod s. af en lavning, som en lav dæmning fører over. Det er ikke klart, om forborgen har været befæstet til denne side. Der skal være fundet murbrokker.

V.f. Voldbæk, hvor denne løber sa. m. Aller å, påvises et voldsted. En 1,50 m høj, nu 10 × 20 m stor sandbanke ligger i fortsættelse af en terrænfast sandbanke, hvis østligste 50 m er afskåret ved en bred, formentlig kunstig grav. Der ses i øvrigt ingen kulturspor. Jorden hører til Stubbum.

Broen, »æ Fjellebro«, over Fiskebæk ml. Aller og Vejstrup so. er en smuk stenplankebro.

Ved grøftegravning i en ellemose i Stubbum fandtes 1857 en trækapsel m. 4 ty. og nederl. speciedalere med årst. 1593–1660.

Ved vejarbejde i Meng fandtes 1935 185 mønter, hovedsagelig da. fra Chr. IV og Fr. III, yngste mønt fra 1657.

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1936. 222.

Stemmetal vedrigsdagsvalgene: 1871: 97 da., 11 ty.; 1884: 63 da., 12 ty.; 1912: 87 da., 14 ty., 2 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 428 da., 48 ty. (tilrejsende 172 da., 41 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 199 da., 7 ty.; 11/4 1924: 143 da., 7 ty.; 25 S.; 2/12 1926: 156 da., 10 ty.; 37 S.; 24/4 1929: 134 da., 6 ty., 69 S.; 16/11 1932: 125 da., 5 ty., 71 S.; 22/10 1935: 135 da., 6 ty.; 79 S.; 3/4 1939: 256 da., 9 ty.; 28/10 1947: 266 da., 6 ty.; 5/9 1950: 263 da., 2 ty.; 22/9 1953: 269 da., 4 ty.; 14/5 1957: 249 da., 4 ty.; 15/11 1960: 262 da., 5 ty.; 22/9 1964: 280 da., 4 ty.

Skove: Til flere af so.s gde findes mindre skove, således til Allergård 7 ha. Til præsteembedet hører et skovareal på 11 ha, hvoraf dog de 6 ha ligger i naboso. Tyrstrup.

Fredede oldtidsminder findes ikke i so., men der har været 3 store stengrave, bl.a. en høj m. et stort dyssekammer på Stubbum mark.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Haderslev II. herredsfogderi, fra 1889 under Tyrstrup amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Aller (m. Brabæk), Skovhuse (m. Kobbersted) og Stubbum (m. Hejlsminde og Meng). En del af Anslet kom. lå desuden i so. Personregisterdistrikt: Til 1920 Christiansfeld, derefter eget personregisterdistrikt.

Til 1864 var Taps i kongeriget anneks til Aller.

I A. so. fødtes 1839 gårdejeren Jep Fink, 1842 gårdejeren Christian Finnemann, 1879 købmanden og borgmesteren Holger Fink.

Litt.: Hans Krog. De gamle Slægter. 1936. Sa. Bemærkninger til sønderjy. Stednavne i Aller so., Sdjy.Aarb 1941. 119–29. Sa. Kobbersted, SdjyM. 1933–34. 167–73, 212–16.