(B. kom.) omgives af Give, Ringive, Filskov, Sdr. Omme og Brande so. På skellet til Filskov og Sdr. Omme so. løber den slyngede Omme å m. engvandingskanaler og ørredbrug, og den får tilløb fra den også ganske betydelige Hallundbæk. Terrænet er den typiske midtjy. blanding af afslidte bakkeøer (højeste punkt 62 m) og hedesletter, der mange steder er blæst op i klitter (indsande). I det jævne terræn har den vanskelige naturlige afdræning sat sig spor i et betydeligt antal moser (Hallundbæk mose, Tygesmose), hvorfra der i årenes løb er hentet store mængder tørv. Gennem so. går jernbanen Esbjerg-Bram-minge-Silkeborg (Blåhøj stat.) og en landevej fra Brande til Sdr. Omme.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1960: 3364 ha. Befolkning 26/9 1960: 1075 indb. fordelt på 315 husstande (1930): 1030, 1955: 1092). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 498 levede af landbr. m.v., 280 af håndv. og industri, 47 af handel og omsætning i øvrigt, 65 af transportvirksomhed, 35 af administration og liberale erhverv, 21 af anden erhvervsvirksomhed, 123 af formue, rente, understøttelse olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byerne: Blåhøj (Gl. Blåhøj) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1926, arkt. E. Schiørring og H. Thestrup), bibl. (i skolen; opret. 1961; 700 bd.), kro og andelsmejeri (opf. 1890, udv. 1912); Blåhøj stationsby (Ny Blåhøj) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 328 indb. fordelt på 97 husstande (1930: 274, 1955: 319); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 14 levede af landbr. m.v., 173 af håndv. og industri, 36 af handel og omsætning i øvrigt, 36 af transportvirksomhed, 12 af administration og liberale erhverv, 10 af anden erhvervsvirksomhed, 46 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. pinsemissionens kirke, afholdshotel, ml., cementstøberi, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Hallundbæk (1503 Hallindbeck; u. 1799) m. A/S Jydske Kultørvfabrikker (aktiekap. 50.000 kr.). – Saml. af gde og hse: Trællund m. skole (opf. 1926, arkt. E. Schiørring og H. Thestrup); Omvrå (1479 Omvraa; u. 1792); Lundager; Ravlund (1537 Ravlund). – Gårde: Gammelmarkgd.; Hallundbækgd.; Buelund.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
B. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Filskov so. ét pastorat under Nørvang og Tørrild hrdr.s vestre provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringive so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 88.a lægd og har sessionssted i Vejle.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Den hvidkalkede kirke er opf. 1877 (arkt., bygningsinsp. Winstrup) og består af kor og skib m. våbenhus mod s. Murværket, der består af kampesten, er glatpudset m. cement, og formerne er holdt i tør nygotik, ganske som de opr. dele af Filskov kirke. På korets ø.gavl er der af pilastre dannet et stort kors, kronet af en jonisk kapitæl, og på v.gavlen er der sat et kunstfærdigt kors af smedejern. Altertavlen er et maleri, Martha og Maria, kopi efter A. Dorph fra opførelsestiden. Kalk o. 1650 stammende fra Hover kirke (Tørrild hrd.). Klokke af støbestål fra Bochum.
Erik Horskjær redaktør
Omvrå mageskiftede kronen 1579 til Iver Lunge til Tirsbæk; 1638 tilhørte den Verner Parsberg, 1649 Sophie Munk, og 1662 var den en bondegd. (6 1/2 tdr. hartk.) under Juellingsholm.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.
Ved Omvraa, ved Aaens og Bækkens Sammenløb, er fundet Munkesten og Brolægning paa en Højning omgivet af Vandløbene og en Sænkning. Der er nu ikke umiddelbart synl. Bygningsspor paa Stedet.
Hans Stiesdal museumsinspektør, cand. mag.
Skove: Flere mindre plantager. En plantage på 22 ha i den sydl. del af so. tilh. kbmd. Kaj Rix, Horsens.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Fredede oldtidsminder: 3 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 10 høje.
Angående sognehist. se Sdr. Omme so.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Litt.: J. Karstoft. Fra min Hjemegn Omvraa, AarbVejle. 1937. 97–118, 154–81.