Buderup sogn

(B.-Gravlev kom.) omgives af Ellidshøj so., Fleskum hrd. (Volsted so.), Hellum hrd. (Skørping so.) samt Gravlev, Suldrup, Veggerby og Ø. Hornum so. Grænsen til Fleskum og Hellum hrdr. dannes af Skiveren og Lindenborg å, hvis oprindelige tunneldal i stenalderen blev til en fjordarm med salt vand. Mens dalen ved Buderupholm er ret smal, med stejle sider og omgivet af smukke, skovklædte skrænter (Lunden), breder den sig ud mod s. 1052 n. i et stort engdrag, hvori Lindenborg å får tilløb af Skiveren fra n. og af Mastrup bæk gennem Støvring. Det stærkt bakkede istidslandskab er ret højtliggende (Ruderhøj 78 m, Ingerdals høj 87 m). I so. den udtørrede Julstrup sø og Buderupholm mose samt Hornum sø (13 ha), hvoraf en mindre del hører til so. Lyng findes kun på enkelte skrænter, men ellers er al tidl. hede opdyrket eller beplantet. Gennem so. går den jyske længdebane (Støvring stat.), hovedvejene A 10 og A 13 samt en landevej fra hovedvej A 10 til Nibe.

Areal i alt 1955: 3223 ha. Befolkning 1/10 1955: 2124 indb. fordelt på 614 husstande (1801: 274, 1850: 484, 1901: 1077, 1930: 1784).

I sognet byerne: Støvring stationsby (1268 Styfhring, 1453 Støffring; u. 1804) – bymæssig bebyggelse m. 1950: 1134 indb. fordelt på 339 husstande (1930: 853 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 78 levede af landbrug m.v., 485 af håndværk og industri, 141 af handel og omsætning, 132 af transportvirksomhed, 88 af administration og liberale erhverv og 179 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 14 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol. (opf. 1950), kom.skole (opf. 1915, arkt. Charles Jensen, Brønderslev, udv. 1953–56, nu købstadordnet skole m. realafdeling; ca. 325 elever), frimenighedskirke m. friskole, Støvring Højskole (opret. 1885, opf. 1901, udv. 1960; 65 pl.), bibl. (i skolen, opret. 1925, 7000 bd.), missionshus (Tabor), forsamlingshus, kom.kontor (opf. 1948), politistat., alderdomshjem (opf. 1949 i forb. m. kom.kontor), stadion, friluftsbad (opf. 1938), markedspl., biograf (opf. 1949), 2 kroer, restaurant, filialer af Landmandsbanken (opret. 1959) og Andelsbanken (opret. 1923), Buderup-Gravlev Pastorats Spare- og Laanekasse (opret. 1872; 31/3 1960 var indskuddene 2,1 mill. kr., reserverne 108.000 kr.), andelsmejeri (Elinelund, opret. 1888, udv. 1948), møbelfabr. (opf. 1944), sommerhusfabr. (opf. 1960), karosserifabr. (grl. 1954), mineralvandsfabr. (opret. 1958), træfodtøjsfabr. (Sandalux, opf. 1958), sukkervarefabr. (grl. 1942), betonvarefabr. (opf. 1949), Støvring Fjerkræ-Eksport A/S (opf. 1947, udv. 1960), stolefabr. (opf. 1957), Ulstrup’s Karosseri og Autolakereri (opret. 1956), maskinstat., dambrug (ved tidl. mølledam), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Mastrup (*1516 Mastrum, 1664 Mastrup; u. 1802); Sørup (*1429 Sørup, 1453 Siørup; u. 1794) m. filialkirke, skole (opf. 1915, arkt. Charles Jensen, Brønderslev), forsamlingshus, maskinstat. og svineavlscenter (Lynghøjgd.). – Saml. af gde og hse: Støvring Hede. – Gårde: hovedgd. Buderupholm (1552 Buderupholm, udstykket til statshusmandsbrug o. 1930); Sørupgd.; Søgd. (1461 Siøgards mose); Katvadgd.; Bundgaardsminde; Julstrup præstegd. (1533 s. 1053 Julstrup). – N.f. Buderupholm Buderup kirke (1268 Budorp), ude af brug, ejes og vedligeholdes af Nationalmuseet.

B. so., der sa. m. Gravlev so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Fleskum og Hornum hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sønderholm so., dog under amtets 4. folketingsopstillingskr. (Års). So. udgør 5. udskrivningskr., 385. lægd og har sessionssted i Nibe.

Støvring kirke, der har afløst den gl. sognekirke, er opf. 1906–07 (indv. 22/12 1907) efter tegn. af arkt. H. Vejby-Christensen, Hjørring. Den består af skib, kor m. apsis og v.tårn m. spir, er opf. af røde mursten og skifertækket; ved skibets østl. ende findes sidebygninger mod n. og s., i sidstnævnte er sen. indrettet præsteværelse. Hovedindgangen er gennem tårnet, hvis underrum tjener som våbenhus og venteværelse. Altertavle fra 1901 m. maleri (Kristus bærende sit kors) af Axel Hou, overflyttet fra Buderup kirke. Herfra hidrører også alterkalken, skænket af Tøger Benzon på Buderupholm, alterstagerne, fra 1600t., og dåbsfadet, af vanlig Nürnbergtype, m. to sæt graverede våben, det ene, fra 1663, tilh. Jørgen Lykke til Buderupholm og Sidsel Holmdorff, det andet mul. Eiler Krafse og Hilleborg Bille. Døbefont af neksøsandsten, skænket af stenhuggerfirmaet Michael Christensens enke 1958. Prædikestol i nyromansk stil. Orgel fra 1958 (Jysk Orgelbyggeri, Århus). En anselig baroklysekrone er overflyttet fra Buderup kirke, hvortil den 1814 blev købt af Gråbrødrekirken i Viborg. Klokken er omstøbt 1907 af Buderup kirkes klokke fra 1893.

På kgd., hvor et ligkapel er opf. 1923, er bl.a. begr. højskoleforstanderen Søren Frederiksen, † 1939.

Den gl. Buderup kirke blev 1907 samtidig m. indvielsen af den nye kirke i Støvring nedlagt som sognekirke og fredlyst under Nationalmuseet som dettes ejendom. Den består af skib og kor, tårn mod v., våbenhus mod s. og kapel mod n. Skib og kor er fra romansk tid af granitkvadre på sokkel m. skråkant. Af de opr. vinduer ses kun en i våbenhuset anbragt overligger. S.døren har råt hugne terningkapitæler og flad overligger. N.døren er forsv. ved kapellets tilbygning. Den romanske korbue, m. ornamenterede kragsten, er bevaret. Skib og kor har fladt bjælkeloft. I slutn. af middelalderen tilføjedes tårnet, af granitkvadre og munkesten. Det hvælvede tårnrum åbner sig mod skibet m. en spidsbue i hele rummets bredde. På tårnets s.side står initialerne NB ICL 1761 (Niels Bjørn og Ide Cathrine Lassen, gift nævnte år). N.kapellet er fra renæssancetiden, med fladt loft, under gulvet en gravhvælving. Våbenhuset er nu overvejende af små, gule mursten; den kamtakkede blændingsgavl er ommuret i ny tid. Den romanske kirke står m. blank kvadermur og blytag, tilbygningerne er hvidkalkede og teglhængte. – I kirken er der fundet rester af kalkmaleridek. fra renæssancetiden. – Muret og pudset alterbord m. dyb, tøndehvælvet niche i s.siden. Af kirkens inventar er kun den romanske granitdøbefont (alene kummen i behold) samt en nyere series pastorum bev. i kirken. Af det øvr. er altertavle, alterbordspanel og prædikestol 1944 flyttet til Suldrup kirke, en altertavle fra 1901, alterkalk, alterstager, dåbsfad, lysekrone og klokke er overflyttet til kirken i Støvring, og endelig opbevares i Aalb. hist. Museum et maleri fra 1787 forestillende Kristi korsfæstelse, opstandelse og himmelfart – det har mul. en tid tjent som altertavle –, desuden en præsteog bispetavle fra omtr. sa. tid og en malet tavle, if. hvilken inventaret blev rest. 1708 på bekostning af Mikkel Suhr til Buderupholm og hustru Barbara Risler samt et lille rokoko hjørneskab. Endnu en tavle, hvorefter en rest. 1763 bekostedes af kancelliråd Bjørn, opbevares på Buderupholm. – I koret en gravsten over sgpr. Jacob Jensen, † 1621, og en bemalet mindetavle fra 1726 over sgpr. Peter Eckhoff, † 1704, og hustru, Dorothea Helvig Ruus, † 1693. Bl. kgd.s gravsten nævnes: 1) en lille sten over Pieter de Lange van Bergen til Buderupholm og Teglgård, f. i Amsterdam 1707, † på Buderupholm 1757; 2) provst Peder Deichman Aagaard, † 1790; 3) Jens Bloch Aagaard, † 1785; 4) kancelliråd Niels Bjørn til Buderupholm, † 1770, og hustru Ide Cathrine Lassen, † 1816. På Buderupholm opbevares kisteplader over fru Anne Høg, † 1655, fru Sidsel Hundorf, † 1660, samt ovennævnte Pieter de Lange van Bergen.

Kirkegården vedligeholdes af sognekirkens midler.

Filialkirken i Sørup er opf. 1905–06 (indv. palmesøndag 1906) efter tegn. af arkt. H. Vejby-Christensen. Det er en rød murstensbygning bestående af skib og kor i romanske stilformer samt et 1953 tilføjet v.tårn m. firsidet pyramidespir; hele kirken har rødt tegltag. En zinkklædt tagrytter nedtoges ved tårnets opførelse. Indgangen er nu gennem tårnet, hvis underetage s. 1054 rummer forhal og venteværelse m.m. I skibets v.ende er under et pulpitur indrettet ligrum mod n. og præsteværelse (tidl. forhal) mod s. Det indre har bjælkeloft. På alteret et trækrucifiks, skåret af billedhugger V. Fjeldskov og skænket af biskop Poulsen. Døbefont af granit. – Kirken ligger lidt v.f. det sted, hvor Sørup kirke i gl. dage skal have ligget.

Tæt v.f. Sørup har der ligget en kirke, der endnu stod 1464, og af hvilken, såvel som af kirkegården, endnu 1870 sås tydelige spor (den har været omtr. 22 m lang, 9,4 m bred). 1868 bortførtes flere smukt tilhugne sten til benyttelse ved jernbanebroen, og 1871 toges kirkegårdspladsen under plov. 1463–64 nævnes Sørup so. – Et sagn fortæller, at sten fra kirken er benyttede til opførelsen af Egholm slot, Hellum hrd.

Frimenighedskirken i Støvring, opf. 1903, indv. 27/8 1905, er en mindre, hvidkalket, teglhængt bygn. uden tårn, beliggende på højskolens grund; den rummer desuden lokale for en friskole. Kirkesalens vægge er dek. m. kalkmalede ornamentfriser. På alteret et forgyldt kors m. et maleri (Jerusalem) som baggrund.

Buderupholm vurderedes til 100 mark penge 1268, da Gunde Vinds datter Gro, enke efter Esbern Vagnsen (Udsen), testamenterede den til sin søster Bodil, g. m. Niels Krog. Undtaget var de to lange stuehuse, hvoraf nonnerne i Ålborg fik det vestre, Hundslund kloster det østre. Hr. Iver Lykke (Møllehjul-L.) havde 1373 3 gårdes eje i B.; 1445 og 1465 nævnes Anders Nielsen i B. 1525 ejedes B. af hr. Joachim Lykke († 1541), derefter af sønnen Iver Lykke († 1555), dennes søn Christoffer Lykke († 1614), hans svigersøn Iver Juel (i 1580) og søn Iver Lykke. 1614 ejedes B. af Johan Brockenhuus til Sebberkloster; ved hans død 1619 kom den til svogeren Axel Rosenkrantz († 1623), hans enke Anne Høeg (Banner) og hendes stedsøn, skibshøvedsmand Niels Rosenkrantz († 1626), hvorefter Anne Høeg 1634 solgte den til sin bror Mogens Høeg (Banner). Han afhændede den 1640 til sin steddatter Anne Lykke († 1660), hvis bror, ritmester Jørgen Lykke 1667 solgte B. (30 tdr. hartk.) m. gods til ritmester Peiter Risler († 1692), hvis enke Anne Tecla v. Baumgarten 1692 skødede den til svigersønnen løjtn. Mikkel Suhr († 1726). Hans enke Margrethe Horn solgte den 1726 ved auktion m. tiender og gods (19, 49, 68 tdr. hartk.) for 9000 rdl. til forv. Christen Sørensen, hvis kreditorer 1728 ved auktion solgte den for 7050 rdl. til Thøger Benzon til Sohngårdsholm, der 1749 efter at have forøget bøndergodset til 216 tdr. hartk. solgte B. for 30.000 rdl. til Pieter de Lange van Bergen († 1758). På auktion efter ham s.å. købtes B. for 30.000 rdl. af kancelliråd Niels Bjørn († 1770), efter hvem enken Ida Cathrine Lassen († 1816) ejede den. Deres arvinger solgte 1817 B. for 225.000 rbdl. n.v. til konferensråd Chr. Rothe og gross. Andr. Fr. Beyer. Da disse ikke kunne klare deres betalinger, overtog arvingerne atter B., men solgte den (19, 71 og 261 tdr. hartk.; 123.550 rbdl. sølv) 1820 på ny til ovenn. Rothe, der dog 1826 måtte afstå den til statskassen. Efter at ca. 1300 tdr. land var udskilt 1841 og gjort til domæneskov, solgtes B. 1842 m. komplet gods ved auktion til F. A. B. Dahl og M. T. Rübner for 100.200 rdl. Dahl († 1863) blev eneejer 1847; hans søn, landvæsenskommissær F. Dahl solgte 1914 B. til landinsp. J.Jespersen, der frasolgte mange parceller. B. solgtes samme år til A. O. Øllgaard, 1916 (250.000 kr.) til gross. F. C. Overgaard, derefter til hestehandler Mart. Iversen († 1922) og 1920 til læge Viggo E. Schjerup († 1933), hvis arvinger solgte jorden til Jordlovsudvalget til udstykning, medens hovedbygn. købtes af bagermester Th. Jacobsen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Jens Sølvsteen i DSlHerreg. 1943. III. 588–92. DLandbr. VI. 1934. 628. D. H. Wulff. B. JySaml. VII. 1925–79. 179–94.

Hovedbygn. ligger i en vinkel af Lindenborg å (her ofte kaldet Buderup å) ved foden af en stejl bakke, omgivet af rester af en konturgrav. Den er opf. 1731 af Tøger Benzon og består af et trefløjet anlæg, åbent mod s., bort fra avlsgården. Alle tre fløje er af bindingsværk i ét stokv. og har opr. været tækket med strå. Gennem midterfløjen en port til begge sider, kronet af en spidsgavl, hvori et ur. Lign. spidsgavle på sidefløjene er nedtaget i ny tid. I midterfløjen findes en trappe og smukt skårne døre fra opførelsestiden m. årst. 1731 i svære messingbeslag. I haven rester af en barok midterakse gennem porten i midterfløjen og den nu forsv. avlsgård (nedbrændt 1727 og 1909, sløjfet 1933). Hovedbygn. indvendig rest. af F. C. Overgaard og nuv. ejer m. bibeholdelse af ruminddeling.

Juelstrup, som tilhørte kronen, men fra gl. tid havde været præstebol., blev 1552 udlagt til præstegård i st. f. en mindre, Buderup pgd. Sa. år erhvervedes denne og Søgård, som Peder Ridemand havde bygget, af Iver Lykke til Buderupholm ved mageskifte med kronen.

I so. lå tidl. gdene Viderup (1664 Wildrup, 1688 Widerup), Bakken (1610 Backenn) og Lille Svenstrup (*1463 Lille Suenstrup), de sidste to ved Støvring.

Støvring Folkehøjskole er grl. 1885 af Kr. Østergaard († 1931 i Amerika). Den første skolebygn. s. 1055 rejstes 1886. 1892–98 og igen sen. var Søren Frederiksen († 1939) forstander. 1901 byggedes en ny bygn., der 1960 er blevet udvidet og moderniseret.

Skove: Der er kun lidt skov i so.

Fredede oldtidsminder: 19 høje, hvoraf to n.f. Bundgaardsminde er anselige; sa. sted er fredet et trekantet jordstykke med dybt nedskårne hulveje. – Sløjfet el. ødelagt: 49 høje. I Juelstrup præstegårds mose er fundet et drikkehorn med bronzebeslag fra jernalderen.

Litt.: Agnes Bruun, f. Licht. Barndomsminder fra Juelstrup Præstegaard i 1870erne, HimmerlKjær. XXXIII. 1944. 270–83. Kr. Værnfelt. Af Aalborg Hospitals Godshistorie (Sørup), HimmerlKjær. XXXVII. 1948. 251–75. Hans Norling-Christensen i Viking. 1949. 8–9.